Internationale prissammenligninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationale prissammenligninger"

Transkript

1 Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic indicators". En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. Eurostats prisindeks indeholder 28 grupper af varer og tjenesteydelser og seks grupper af investeringsgoder. Der er anvendt oplysninger for perioden 1990 til Prisindeksene for 2000 er de nyeste offentliggjorte tal. De priser, som er præsenteret i redegørelsen, er to års glidende gennemsnit. De indsamlede priser for mælk, smør og yoghurt er fra 2001 og stammer fra et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Sverige, Tyskland, Holland, UK og Danmark jf. afsnit om mælkepriser, mens prisen på post er fra 2002 og stammer fra landenes respektive postvæsner. De er beregnet på baggrund af taksterne for A-post. Prisen på autoreservedele er fra 2002, og de stammer fra Cométe Européen des Assurances 2002, mens prisen på elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie stammer fra publikationen "Energy, prices and taxes quarterly statistics 2002" udgivet af OECD. Der er brugt afgiftsoplysninger fra OECDs "Revenue Statistics og Consumption Tax Trends" og Skatteministeriet. Momsoplysninger stammer fra Europakommissionens "Vat Rates applied in the member states of the european community". HICP (harmonized indices of consumer prices) stammer fra Danmark Statistik, Statistikbanken og bruges til at fremskrive priser. Aggregeringsniveau PPP-prisindekset er på 54 varegrupper (samme som sidste år). Aggregeringsniveauet er således højt, hvilket betyder, at der indgår mange forskellige slags varer i de enkelte grupper. Da der er tale om forbrugerpriser, indgår moms og afgifter i tallene. For at isolere den del af prisforskellen, som skyldes forskelle i konkurrenceintensiteten, skal der benyttes et nettoprisindeks, dvs. moms og afgifter skal trækkes ud af tallene. Moms- og afgiftstallene er fordelt efter typer af beskatning. Af OECDs Revenue Statistics fremgår skatte- og afgiftsprovenuerne i landenes nationale valutaer. Af Consumption Tax Trends fremgår momssatser samt specielle regler for beskatning af alkohol og tobak samt afgifts- og momssatser ved køb og drift af biler. For Danmark stammer afgiftsprovenuerne samt samlede emballageafgifter fra Skatteministeret. Emballageafgifterne er brugt til at korrigere læske- og alkoholiske drikke for emballageafgiften på flasker. Der er ikke korrigeret for grønne afgifter idet disse ikke lægges på specifikke forbrugsvarer, men er generelle produktionsomkostninger på linie med fx. lønomkostninger. Da de nyeste PPP-tal fra Eurostat er fra 2000, er det nødvendigt at fremskrive priserne for at få et billede af den seneste udvikling. Optimalt skulle fremskrivningen have være baseret på et nettoprisindeks, men det findes der ikke tal for på nuværende tidspunkt. Priserne bliver derfor fremskrevet ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, der viser udviklingen i priserne inklusiv moms og afgifter frem til december Dette indeks er fordelt på 100 varegrupper (både for PPP-prisindekset og HICP-indeksene

2 Side 2 af 7 er der flere hovedgrupper, så antallet af varegrupper er reelt lavere). I fremskrivningsfaktoren indgår også den seneste udvikling i valutakurserne. Til udpegning af konkurrencesvage brancher er priserne blevet fordelt på 4-cifret NACE kode niveau. Metode og beregninger De danske priser er sammenlignet med priserne i EU-landene Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Når priserne i Danmark sammenlignes med priser i andre lande, er det vigtigt at sikre sig, at landene ligner Danmark på andre områder. De udvalgte lande minder om Danmark med hensyn til BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Landene er endvidere alle medlem af EU. Landene står samlet for 60 pct. af Danmarks samlede eksport og 65 pct. af den samlede import. Nettopriserne er beregnet ud fra Eurostats bruttoprisindeks fra Hver enkelt prisindeks inkl. moms og afgifter svarer til en varegruppe. Beregningen af prisindeks ekskl. skatter og afgifter foretages ud fra ovennævnte opgørelser over provenuet for skatter og punktafgifter for hver varegruppe samt omsætningen i hver varegruppe, opgjort i markedspriser (dvs. inkl. afgifter). Provenuet sættes i forhold til omsætningen i den pågældende varegruppe, og det samlede afgiftstryk beregnes som en procentsats. Herefter korrigeres prisindekset inkl. moms og afgifter med denne procentsats og en nettopris ekskl. moms og afgifter beregnes. For at gøre det muligt at sammenligne nettopriserne mellem landene indekseres tallene i forhold til landegennemsnittet i hver varegruppe. Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet priser for en række varegrupper. Dette gælder mælk, smør og yoghurt, autoreservedele, postforsendelse af breve, elektricitet, autodiesel og fyringsolie. Indeksene er beregnet ved at omregne landenes egen priser til euro, korrigere priserne for moms og indeksere dem. Det samlede prisindeks korrigeres med de priser Konkurrencestyrelsen selv har indsamlet ved at beregne forbrugsandelen af det samlede index for hver varegruppe. Herefter skiftes Eurostats tal ud med de separat beregnede varegruppers med forbrugsandelene som vægte. Nettopriserne i 2001 og 2002 er fremskrevet fra 2000 ved hjælp af HICP forbrugerprisindeks, som viser udviklingen i bruttopriser i 15 EU-lande over tid på ca. 100 varegrupper. Fremskrivningsfaktoren er endvidere korrigeret for valutakursændringer i de 9 lande. Formel - Fremskrivningsfaktor (Priserne er det harmoniserede prisindeks for årets 12. måned. Kurserne er gennemsnitlige kurser fra årets 12. måned fra Danmarks Nationalbanks statistik. I 2002 lå de danske priser ca. fire pct. over gennemsnittet i EU9-landene, jf. tabel 1. På grund af usikkerheden i de skatte- og afgiftskorrigerede tal og fremskrivningerne, er der

3 Side 3 af 7 brugt to års glidende gennemsnit i redegørelsen. Det glidende gennemsnit betyder at usikkerheden mindskes, men ikke elimineres. Tabel 1: Nettopriser (uudglattede tal) Belgien Danmark Tyskland Frankrig Italien Holland Finland Sverige UK EU Note 1: Fra 1998 og frem er de danske nettopriser korrigeret for priserne på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Anm.: I tabellen er angivet de afrundede tal. Kilde: Eurostat, OECD samt Told og Skat. Der er forholdsvis store svingninger i nettopriserne for Sverige og UK, jf. tabel 1. Det skyldes især ændringer i valutakurserne. I Holland ses de fremskrevne nettopriser for 2001 og 2002 at ligge over 2000-niveau. Det skyldes en relativ høj inflation i Holland i 2001 (5,1 pct.). Datausikkerhed Der er tre typer af usikkerhed forbundet med pristallene: Usikkerhed omkring Eurostats prismålinger Usikkerhed omkring styrelsens korrektion for moms og afgifter Usikkerhed omkring fremskrivningen

4 Side 4 af 7 Priserne er opgjort som forholdet mellem købekraftspariteten og valutakursen. Variationer fra år til år kan derfor også være begrundet i valutakursændringer. Varekurve og vægtgrundlag ændres også over tid. Prissammenligningerne foretages for varer og ydelser, der så vidt mulig er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i videst muligt omfang ens i landene. Der kan for visse varegrupper indgå mærkevarer/kvalitetsvarer, som er mere populære i nogle lande end i andre lande eller særlige hjemmemarkedsprodukter, som der er særlig efterspørgsel efter i det pågældende land. Der er en vis usikkerhed forbundet med at korrigere priserne for moms og afgifter. Det skyldes, at de grupper, som forbrugerprisindekset og provenuerne er inddelt i, ikke er opgjort ens. Derudover opstår der usikkerhed om, hvilke provenuer der skal trækkes fra hvilke forbrugerpriser. Problemerne knytter sig især til hovedgrupperne: "transportmidler", "rejser og kultur", "bøger, aviser og magasiner" samt "underholdning". De harmoniserede forbrugerpriser er bruttotal. Det kan skabe en usikkerhed, at nettopriserne er fremskrevet med fremskrivningssatser, der er beregnet på baggrund af bruttopriser. Endvidere kan det skabe usikkerhed, at et forbrugerprisindeks fremskrives med prisændringerne i et andet forbrugerprisindeks, da de to indeks indeholder forskellige varekurve. Der sker herudover en løbende udskiftning af "varekurve" og ændring af vægtgrundlag i begge forbrugerindeks, hvilket kan skabe stor usikkerhed ved sammenligninger af priser over tid. Sammenligner man de faktiske tal for 1999 og 2000, jf. tabel 1, med fremskrivningerne fra de tidligere redegørelser, viser det sig, at de faktiske tal ligger 1-2 procentpoints under fremskrivningerne. Styrelsens beregninger viser, at det at fremskrivningsfaktoren ikke tager højde for ændringer i moms og afgifter, ikke kan forklare denne forskel. Derimod påvirkes tallene af databruddet i 1998, hvor Konkurrencestyrelsen gik over til at korrigere de danske nettopriser med egne tal for priser på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Korrigeringen betyder, at det danske nettoprisniveau fra 1998 og frem er blevet opjusteret med 2-3 procentpoints i forhold til Eurostats tal. Da fremskrivningen bygger på et to års glidende gennemsnit (et år bagud), påvirker databruddet i 1998 fremskrivninger til 1999 og Fra 2000 og frem er fremskrivningen formentligt mere præcis. Dette indikeres af at en etårig fremskrivning fra 1999 til 2000, som ikke er påvirket af databruddet i 1998, ligger indenfor en kvart procentpoint. I figur 1 er udviklingen i det danske netto- og bruttoprisindeks samt fremskrivningsraten angivet. Den danske fremskrivningsfaktor er indekseret i forhold til EU9 landene, dvs. at gennemsnittet for alle landene er lig 100. Fremskrivningsfaktoren bliver dermed et mål for, hvordan Danmarks prisniveau fremskrives i forhold til de andre EU9 lande. Af figur 1 ses det, at frem til 1998 lå bruttoprisindekset ca. 13 procentpoint over nettoprisindekset. Niveauforskydningen i forskellen mellem netto- og bruttoprisindekset i 1998 skyldes, at styrelsen da gik over til at korrigere det danske nettoprisindeks. Nettoprisindekset har siden ligget ca. 10 procentpoint under bruttoprisindekset. Figur 1: Udviklingen i de danske netto- og bruttoprisindeks samt fremskrivningsfaktoren (2 års glidende gennemsnit)

5 Side 5 af 7 Note: Fra 1998 og frem er de danske nettopriser korrigeret for priserne på autoreservedele og mælk, smør og yoghurt. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Eurostat, OECD samt Told og Skat. Dokumentation for ændringer i nettoprisindeksene i forhold til sidste årnogle af kategorierne for de internationale prissammenligninger har ændret sig betydeligt i forhold til sidste års Konkurrenceredegørelse, jf. tabel 1. Tabellen angiver de varegrupper, hvor der er sket den største ændring i gennemsnittet af nettopriserne 1998/1999 til 1999/2000. Nogle af forskellene kan forklares ved, at 1998-tallet har påvirket tallet forholdsvis meget i sidste års redegørelse, mens 1999-tallene ligger tæt på 2000-niveauet. Det ses i varegrupperne "fyringsolie", "personlig pleje mv." "boligudgifter", "Andre husholdningsgoder" og "Undervisning, børneinstitutioner", jf. tabel 4. Tabel 2. Ændringer i det danske prisniveau i forhold til EU9 for KR2002 til KR2003. Varegruppe Ændring fra 1998/1999 til 1999/ Fyringsolie Personlig pleje mv Boligudgifter Andre husholdningsgoder Undervisning, børneinstitutioner Læskedrikke Restauranter, hotel mv

6 Side 6 af 7 Tekstil Tobak Mælk, yoghurt, smør Anskaffelse af transportmidler For "læskedrikke" ses det, at der i perioden 1998 til 1999 var et fald på 15 procentpoints, mens faldet fra 1999 til 2000 var fem procentpoints. Der ses ligeledes at være sket er markant fald i nettoprisindekset for "restauranter, hotel mv.". For "tekstil" er der sket en stigning fra 88 i 1998 og 1999 til 102 i Denne stigning skyldes primært en stigning i de danske relative bruttotal. For at korrigere for disse ændringer i priserne er der i stedet anvendt et gennemsnit for for de tre varegrupper. For "tobak" ses ændringen i gennemsnittene fra og ikke at have ændret sig så meget, men tilgengæld er der store udsving i tallene, hvilket primært skyldes de engelske tal. For at undgå store svingninger i tallene, anvendes kun tallet fra For "mælk, smør, yoghurt" anvendes i redegørelsen kun tallet for Det skyldes, at der i år er brugt en bedre opgørelsesmetode end tidligere, jf. afsnit om priser på mælk, smør og yoghurt. For "anskaffelse af transportmidler" er der i Konkurrenceredegørelsen anvendt sidste års tal, altså gennemsnittet , da der er sket et stort fald i nettoprisniveauet for denne varegruppe. Grunden til faldet i nettopriserne skyldes formentligt at afgiftsprovenuet er faldet mindre end forbruget, idet bruttopriserne kun er faldet med 3 pct. Ifølge Skatteministeriet er bl.a. reglerne for, i hvilke tilfælde der skal betales afgift af genopbyggede totalskadede biler, og beskatningen af firmabiler, blevet ændret med højere provenu til følge. Denne forklaring synes dog ikke helt, at kunne forklare det store fald i nettoprisniveauet. Usikkerheden om tallet er derfor så stor, at tallet ikke bliver anvendt i redegørelsen.prisniveau for maskinudstyr I forhold til sidste års redegørelse er der sket en stor ændring i prisniveauer i de tre varegrupper for maskinudstyr. De store ændringer skyldes en fejl i beregningerne ved sidste års opgørelse. I tabel 2 er angivet prisniveauer for 1999 og 2000.Tabel 3. Nettoprisniveauet for 1999 og 2000 for maskinudstyr. Varegruppe Transportudstyr Ikke-elektriske maskiner

7 Side 7 af 7 Elektriske maskiner Som det ses af tabel 5, så har er det kun for "transportudstyr" der er sket en forholdsvis stor ændring for fra 1999 til 2000, hvilket dog ikke giver anledning til yderligere korrigering. Priser for mælk, smør og yoghurt Nettoprisindekset for "mælk, smør og yoghurt" ligger i år væsentligt over tallet i Konkurrenceredegørelse De skyldes at der i år er brugt en bedre opgørelsesmetode. Sidste år lå Danmark lavt på yoghurt prisen, mens Sverige og Holland havde en høj pris, og Tyskland lå på niveau med Danmark. Den yoghurt, der var valgt for Sverige, var imidlertid en dyr yoggi-yoghurt, som er et mærkevareprodukt. Det samme problem gjorde sig gældende for Holland. For at korrigere for dette, er der i år anvendt et gennemsnit mellem flere yoghurts i de to lande. Til selve prissammenligningen korrigeres alle priser for moms og omregnes til danske kroner. Derefter tages årsgennemsnittet for hver af landende. For at finde det samlede danske prisindeks for hele varegruppen vægtes de enkelte priser med det danske forbrug i mio. kg. Tabel 4. Nettoprisniveau for "mælk, smør og yoghurt" for Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og UK. Land Prisindeks Danmark 107 Sverige 106 Tyskland 75 Holland 97 UK 116

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært

Læs mere

Priser 9. oktober 2018

Priser 9. oktober 2018 Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Priser 26. september 2017

Priser 26. september 2017 Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Tilgang af nye virksomheder

Tilgang af nye virksomheder Side 1 af 5 Tilgang af nye virksomheder Adgangsbarrierne er i redegørelsen illustreret ved to mål: Antallet af nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder i Danmark, og sammenlignet med udlandet.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Fødevarebranchens rammevilkår strammes Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for

Læs mere

Priser 5. oktober 2017

Priser 5. oktober 2017 Priser 5. oktober 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 9 4.1

Læs mere

Priser 14. marts 2018

Priser 14. marts 2018 Priser 14. marts 2018 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

Tilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2012 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence - og Forbrugeranalyse 01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

tlf

tlf Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER

INDKOMST, FORBRUG OG PRISER STATISTISKE EFTERRETNINGER INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2010:3 23. december 2010 Europæisk købekraftsundersøgelse 2009 Resumé: Det danske prisniveaujusterede BNP pr. indbygger er i 2009 21 pct. højere end

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Industrieksport og lønkonkurrenceevne

Industrieksport og lønkonkurrenceevne 43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? 26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen

Læs mere

Konkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence:

Konkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence: Notat Lønkorrektion af priser Til: Handel Fra: AHS 1. Indledning Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (KFST) finder i deres Konkurrence- og forbrugeranalyse af dagligvaremarkedet fra juni 2011, at de danske

Læs mere

Priser 21. marts 2019

Priser 21. marts 2019 Priser 21. marts 2019 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor

Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 28-02-2018 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Formål I aftalen om effektivisering

Læs mere