PPP - Købekraftparitet
|
|
|
- Nora Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PPP - Købekraftparitet
2 PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx et rugbrød, i Danmark koster 15 kr. og i Tyskland 1,5 euro, er købekraftpariteten for rugbrød mellem Danmark og Tyskland 15/1,5 = 10 kr./euro. Det betyder at for hver euro, som bruges på rugbrød i Tyskland, skal der bruges 10 kroner i Danmark for at købe samme rugbrød.
3 Hvem koordinerer PPP arbejdet? Den europæiske købekraftsundersøgelse Europan Comparison Programme (ECP) er et internationalt statistisksamarbejde. EU-kommissionens statistiske kontor - Eurostat koordinerer produktionen af købekraftspariteter og internationale sammenligninger i Europa. Alle EU-, EU-ansøger, Balkan- og EFTA-landene deltager. På verdensplan International Comparison Programme (ICP) koordineres arbejdet af OECD og IMF / Verdensbanken.
4 Krav ved prisundersøgelsen Sammenlignelighed Repræsentativitet Konsistens med NR
5 Brugere og anvendelsesområder PPP bruges hovedsageligt til: internationale sammenligninger af BNP og dets komponenter internationale sammenligninger af prisniveauer mellem lande drøftelser og beslutninger om tildeling af midler fra EU strukturfonden for at reducere økonomiske uligheder mellem og indenfor de 27 EU lande. beregning af korrektionskoefficienter som bruges for regulering af udstationerede EU funktionærers lønninger
6 Datakilder prisdata udgiftsvægte fra NR gennemsnitlig årlig valutakurs (ECB) befolkningsstørrelse (medio referenceåret) temporal justeringsfaktor (FPI-HICP)
7 Prisdata Forbrugsgoder Husleje Offentlig forbrug Investeringer Health survey - Sundhedsvæsen
8 Prisdata - forbrugsgoder Priserne er markedspriser, som forbrugerne faktisk betaler, dvs. inklusive moms og afgifter. Der gennemføres 6 undersøgelser, over en treårig periode: 3 årig cyklus U ndersøgelse 1.års cyklus 2.års cyklus 3.års cyklus U ndersøgelse 1 U ndersøgelse 2 Fødevarer, drikkevarer og tobak H us og have Tjenester Transport, restauranter og Beklæ dning og fodtøj hoteller M øbler og sundhed PPPer for non-survey år fremskrives med udviklingen i HICP.
9 Prisdata Forbrugsgoder Husleje Offentlig forbrug Investeringer Health survey
10 Prisdata - husleje Prisdata - Danmarks Statistiks årlige huslejeundersøgelsen kun størrelsen af huslejen for fra Eurostat foruddefinerede boliggrupper (ifølge boligtyper, størrelser og varmetyper) indgår i beregning Vægtning - Bygnings- og Boligregisteret (BBR)
11 Prisdata Forbrugsgoder Husleje Offentlig forbrug Investeringsgoder Health survey
12 Prisdata -offentlig forbrug Prisdata - Danmarks Statistiks lønstatistik - årlige undersøgelse Købekraftpariteter for offentlige udgifter opgøres på grundlag af lønomkostningerne i det offentlig sektor for en række forskellige erhverv, der er defineret i overensstemmelse med International Standard Classification of Occupation (ISCO88).
13 Prisdata Forbrugsgoder Husleje Offentlig forbrug Investeringer Health survey
14 Prisdata-investeringer Der gennemføres to undersøgelser: Maskiner og udstyr hvert andet år interpolering i mellemliggende år PPP for reference år t beregnes som gennemsnittet af alle BHs PPPer for t-1 og t+1 Byggeprojekter årlige undersøgelse -prissættelser af forskellige byggeprojekter ved anvendelsen af komponentomkostningsmetoden. Disse to undersøgelser er udliciteret til eksterne konsulenter.
15 Prisdata Forbrugsgoder Husleje Offentlig forbrug Investeringer Health survey
16 Prisdata- sundhedsvæsen Ny undersøgelse, der indføres som testundersøgelse fra 2011: - hidtil inputpriser (arbejdsomkostninger) - fremover outputpriser- internationalt sammenlignelige quasi priser på hospitalydelser full cost approach - en mere meningsfuld mængdesammenligning Prisdata - enhedspris/quasi pris per (Diagnosis related groups) DRG for inpatient og outpatient ydelser Vægtning OECDs System of Health Accounts (SHA). De totale udgifter til sundhedsvæsen registreret i NA vil blive allokeret ifølge opdeling i SHA.
17 Nomenklatur Grupperingen af varer og tjenester til privat forbrug sker i henhold til COICOP (Classification of Individual Consumption by Purpose). Offentligt forbrug af varer og tjenester er grupperet efter COFOG (Classification of the Functions of the Government). Varer i alt, investeringsgoder og tjenester i alt er klassificeret i henhold til CPA (Classification of Products by Activity).
18 Resultaterne - hyppighed Resultaterne beregnes og offentliggøres årligt. Foreløbige resultater foreligger 6 og 12 måneder efter referenceperioden. Efter 24 måneder foreligger reviderede, men stadigvæk foreløbige resultater beregnet med reviderede nationalregnskabstal. Endelige resultater foreligger 36 måneder efter referenceåret. Disse resultater er endelige og revideres heller ikke i tilfældet af revision i forskellige landes nationalregnskabstal.
19 Præsentation af resultater Resultaterne viser: de NR udgifter og PPPer, som nedenstående resultater er baseret på de nominelle udgifter omregnet til euro og de tilsvarende indeks, samt indeks per indbygger de reelle udgifter omregnet med PPP og de tilsvarende mængdeindeks, samt indeks per indbygger prisniveau-indeks. Resultaterne er opgjort med EU-27=100.
20 Resultaterne -implementeringskalendar Referenceår Undersøgelse t-3 (E06-1) Fødevare ekstrapoleret t-3 (E06-2) Beklædning ekstrapoleret t-2 (E07-1) Hus/have faktisk undersøgelse ekstrapoleret t-2 (E07-2) Tr.Rest.Hotels faktisk undersøgelse ekstrapoleret ekstrapoleret t-1(e08-1) Tjenesteydelser retrapoleret faktisk undersøgelse ekstrapoleret t-1 (E08-2) Medicin/møbler retrapoleret faktisk undersøgelse ekstrapoleret t (E09-1) Fødevare retrapoleret faktisk undersøgelse t (E09-2) Beklædning retrapoleret faktisk undersøgelse t+1 (E10-1) Hus/have retrapoleret
21 Eurostats og OECD PPP programmer: forskelle og fælles træk Forskelle: Landedækning Tidsplan: Eurostat årligt, OECD hver tredje år Eurostat publicerer med EU-27 = 100, mens OECD publicerer med OECD=100 Fælles træk Samme metodologi Èltetö-Köves-Szulc (EKS) metode Samme NRs udgiftsklassifikation Resultaterne publiceres i fællesskab som standard sæt af tabeller, der dækker samme analytiske kategorier, samme lande og gruppe af lande; Resultater af de to undersøgelser overholder fixity convention når de sammenlægges ICP anvender PPP data fra Eurostats/OECD programmer. Fixity bevares når resultaterne sammenlægges med andre (i alt 192) lande.
Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Priser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Dokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP
Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3
Boliginvesteringer og reparation
Side 1 af 5 Boliginvesteringer og reparation 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 07. november 2014 0.1 Navn Boliginvesteringer og reparation 0.2 Emnegruppe Nationalregnskab
Internationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic
Prissammenligning mellem Grønland og Danmark
ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik
Ændringer i forbrugerprisindeksene
Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:
Dansk velstand er i den internationale top
Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det
Analyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,3 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct. 2 21,7 16,5 BNP (mia. US$) 1
Brasilien September 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > politik og analyser > markedsfokus Markedsfokus på
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Markedsfokus på Canada
Markedsfokus på Canada Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Kap2: Internationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?
26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen
Markedsfokus på Tyskland
Markedsfokus på Tyskland Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Markedsfokus på Tyskland
Markedsfokus på Tyskland Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Markedsfokus på Belgien
Markedsfokus på Belgien December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører
International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af
NA TIONALREGNSKAB 1994: 1
NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri
Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten
Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Markedsfokus på Indien
Markedsfokus på Indien Februar 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Markedsfokus på Singapore
Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Markedsfokus på Vietnam
Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
