Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Transkript

1 Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call center for Københavns borgerservice. Københavns Kommune har længe næret et ønske om at styrke kommunens betjening af borgerne. Målet har været at give borgerne en sammenhængende betjening på tværs af forvaltningsområder og med udgangspunkt i borgernes livssituation. Og det er netop hvad det nye Call center formår. Byens Netværks medlemmer var inviteret inden for til en gennemgang af Call centret og ved selvsyn at se resultatet. Søren Arneberg, daglig leder af Call centret, er yderst tilfreds med de nye rammer: Ud over at have sin daglige gang i en interessant bygning er vi her tættere på beslutningerne med Københavns Rådhus lige om hjørnet. Alt indgående telefoni til Københavns Kommune lander her. Call centret modtager årligt omkring én million opkald, hvoraf 40% afsluttes i centret. Et yderst tilfredsstillende tal ifølge Arneberg, et tal der fortæller at målsætningen er nået. Forud for indflytningen har der været mange overvejelser, forholdsregler og særlige udfordringer forbundet med nyindretningen af den fredede

2 ejendom. Tøgern Arkitekter har i samråd med Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Kulturarvsstyrelsen og selvstændige eksterne aktører skabt en velfungerende arbejdsplads, som modsvarer nutidige krav til en moderne arbejdsplads og hvor ny og gammel arkitektur mødes i et fint samspil. Forud for projektet har der fundet en undersøgelse af bygningens historie, bygnings- og farveundersøgelser og en vurdering af de bærende fredningsværdier sted. Birte Skov, Arkitekt MAA, Souschef i Kulturarvsstyrelsen, har i en tidlig fase været inde over projektet. Kulturarvsstyrelsens opgave er bl.a.: at værne om landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (jf. Bygningsfredningsloven) Når man går ind og ændrer en bygningsfunktion, som tilfældet er med det tidligere Overformynderi, er det vigtigt at respektere bygningens fredningsmæssige værdier. En fredning er som udgangspunkt bindende. Birte Skov pointerer, at beslutninger i en fredningssag derfor skal foregå på et fagligt solidt grundlag, og at processen bør inddrage borgerne og særligt interesserede omkring den aktuelle bygning. Arbejdet består i at fastslå de bærende fredningsværdier for den enkelte bygning. Det gøres ved: Registrering på stedet Opmåling Bygningshistorisk undersøgelse Arkitektur- og kulturhistorie Arkivstudier Konservatorundersøgelse Der har hersket mange fordomme omkring Kulturarvsstyrelsens fredningsarbejde. Dem vil Birte Skov gerne komme til livs: Hvor en fredning tidligere betød en

3 fastlåsning, hvor man ofte har manglet overblik og dokumentation, så har den nu anvendte dialogbaserede fredning afstedkommet en mere dynamisk fredning påpeger Birte Skov. Praksis for fredningsarbejdet er igennem de seneste år blevet ændret ved bl.a. at implementere bygningsudredningen, der har medvirket til at skabe en mere fleksibel fredning, der tager højde for og hensyn til de der har deres daglige gang i de fredede bygninger. Skov viser forskellige cases, bl.a. Carlsberg. En relativ ny fredningssag, hvor man i langt højere grad end tidligere har benyttet sig af en dialogbaseret sagsbehandling. Kulturarvsstyrelsen blev inddraget meget tidligt i processen, allerede som konsulent for dommerpanelet i arkitektkonkurrencen. Det er utrolig vigtigt at blive involveret tidligt i processen da man hermed forhindrer eller i hvert fald mindsker nogle af de misforståelser, der kan opstå i en sådan sag siger Skov. Rasmus Tøgern, Arkitekt MAA, fra Tøgern Arkitekter, har som totalrådgiver for Københavns Ejendomme projekteret og udbudt i hovedentreprisen indretning af de ca. 600 m² kontorareal samt ca. 150 m² kælderkantine i den fredede ejendom fra Desuden har tegnestuen designet specialinventar samt stået for valg af møblering. Indretningen er udført med tegnestuen Effekt som underrådgiver. Præmissen at skabe en moderne kontorfunktion i en fredet bygning har haft sine udfordringer. Bl.a. med hensyn til de elektroniske installationer, ventilationen og belysningen. Overformynderiet bestod inden renoveringen af små rum, en masse skillevægge og tilfældig teknik, og det har vist sig umuligt at få implementeret en elevator pga. bygningens specielle karakter. Tøgern Arkitekter har igennem hele processen rådført sig med de rådgivende instanser omkring renoveringen. Arne Høi, centerleder for Center for Bygningsbevaring i Raadvad, er en af dem. Som uvildig, teknisk rådgiver vejleder han omkring vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger til statslige og kommunale myndigheder, rådgivere, arkitekter, håndværkere m.m. Center for

4 Bygningsbevaring retter sig både mod fredede og bevaringsværdige bygninger samt mere almindelige by- og landhuse. En bygningsundersøgelse som foretaget af Center for Bygningsbevaring har såvel et arkitektonisk som et antikvarisk afsæt. Men det handler i høj grad også om at skabe nyt liv til bygningen: På trods af navnet: Center for bygningsbevaring drejer arbejdet sig dog reelt om bygningsudvikling pointerer Arne Høi. Arkitektonisk er det tidligere Overformynderi er et klassisk eksempel på en historicistisk bygning med umiskendelige referencer til den italienske renæssance. Opgaven består i at skabe rammerne for renoveringsarbejdet. Dertil hører en detaljeret udredning af de oprindelige præmisser for bygningens opførelse, anbefalinger og kommentarer. I tilfældet med det tidligere Overformynderi er det er ikke blot den pågældende 3. sal der skal tages med i betragtningerne, men hele bygningen. Holm, arkitekten bag, var med til at bygge bro mellem historicismen og funktionalismen. Han lagde vægt på materialer, konstruktion, funktion, samt bygningens dekorative detaljer. Det tidligere Overformynderi er eksemplarisk herfor. Det er gennemtegnet til mindste detalje, hvilket bevirker, at der er et minimum af visuel støj, fortæller Arne Høi. Med til bygningsundersøgelsen hører også en grundig undersøgelse af farvebrugen. Anne Jonstrup Simonsen, selvstændig konservator, har gennemgået alle rum i

5 ejendommen og blotlagt de oprindelige farver på vægge og paneler, der skifter afhængig af rummenes funktion. At skabe en farve der er lig med den oprindelige er dog så godt som umuligt. Simonsen og Tøgern har dog forsøgt at nærme sig samtidig med at tilpasse farverne rummenes nuværende funktioner. Der er hertil benyttet en plastikforstærket limfarve med naturlige pigmenter. Der er blevet lagt vægt på at skabe en lys og åben atmosfære i rummene. Tøgern har derfor ligeledes valgt at åbne de fleste af rummene op. Enkelte lukkede lokaler er dog bibeholdt som aflastningsarbejdspladser. der har deres daglige færden i bygningen. FAKTA Bygherre: Københavns ejendomme Projektperiode: Anlægssum: 6,7 mill Arkitekt: Tøgern Arkitekter Konsulenter: Arne Høi, centerleder for Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Anne Jonstrup Simonsen, konservator. Birte Skov, souschef i Kulturarvsstyrelsen. Effekt Ved selvsyn så Byens Netværks medlemmer en fuldt funktionsdygtig moderne arbejdsplads, hvor arbejdet er udført med den største respekt for bygningens fredningsmæssige værdier, hvilket i høj grad skyldes samspillet mellem de involverede parter og lydhørhed over for de