FJERNVARME. - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG

Transkript

1 FJERNVARME - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG Egernvej Frederiksberg Tlf: varmelaug@post.tele.dk 1

2 Pas på udgifterne til fjernvarme Vi vil gerne hjælpe Dem til at få den bedst mulige økonomi i Deres forbrug af fjernvarme. Derfor har vi udarbejdet denne bog med oplysninger om, hvordan De kan spare. Bagerst i bogen er der skemaer til kontrol af Deres forbrug. Varmelauget er ikke ansvarlig for et for stort varmeforbrug, som skyldes manglende kontrol af anlægget eller ændringer i dette. Vi håber, De får fornøjelse af bogen. Ved at læse og bruge den, kan De opnå en fornuftig energiøkonomi og derved spare penge. 2

3 Indhold Kontrol af anlægget 5 Udlejningsejendomme 6 Cirkulationspumpe 7 Vedligeholdelse 8 Gode spareråd 10 Årsopgørelse 13 Afkølingskrav 14 Principdiagram 16 Ejerskifte 17 3

4 Fuglebakkens Varmelaug I/S Fuglebakkens Varmelaug er et interessentskab, der ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer valgt på den årlige generalforsamling. Varmelauget har en ansat forretningsfører til at varetage den daglige administration. Varmelaugets vedtægter kan rekvireres hos forretningsføreren eller ses på Varmelaugets hjemmeside Forretningsførerens opgaver er bl.a.: Aflæsning af målere den 1. marts hvert år. Opkræve a conto varme. A conto indbetalingerne er baseret på seneste års varmeforbrug. Registrere indbetalinger og føre bogholderi. Beregne og udskrive årsafregning til medlemmerne. Besvare henvendelser fra medlemmerne og andre. Forestå den daglige korrespondance. Alle henvendelser bedes rettet til Varmelaugets forretningsfører. Varmelaugets forretningsfører er p.t.: Asger Varnild Egernvej Frederiksberg Tlf: varmelaug@post.tele.dk 4

5 Kontrol af anlægget Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler kan svigte, eller en utæthed kan opstå. Så selvom det er sjældent, at der opstår problemer med et varmeanlæg, som berører det økonomiske mellemværende mellem Dem og varmelauget, er det absolut anbefalelsesværdigt, at De fører kontrol med anlæggets funktion. Samtidig opnås herved den bedste varmeøkonomi og bedste udnyttelse af anlægget for varme og varmt brugsvand. Nedenfor er anført de vigtigste ting, som den enkelte husejer bør kontrollere. Betegnelser på de enkelte komponenter er gengivet med rødt på principdiagrammet, side 16. Jævnligt: Kontrollér radiatoranlæggets fremløbstemperatur på termometer (4), (sidder placeret skråt på det tykke rør ) og regulér om nødvendigt på reguleringsventilen (1). Normalt bør fremløbstemperaturen være mellem C. I kolde perioder eller ved stærk blæst kan det dog være nødvendigt med en højere fremløbstemperatur. Kombinationen af fremløbstemperatur og radiatorindstilling skal være sådan, at radiatoren udnytter varmen i vandet bedst muligt, dvs. radiatoren skal være varm i toppen og kold i bunden. Kontroller termometer (5) på varmtvandsbeholderen. Varmtvandstemperaturen kan reguleres på termostat (3) placeret under eller ved siden af varmtvandsbeholderen. Af hensyn til bakteriedannelse og tilkalkning bør varmtvandstemperaturen være ca C. Er temperaturen lavere, er der risiko for bakteriedannelse, og er temperaturen højere vil der opstå en kraftig kalkdannelse i beholder og rørsystem. Kontroller og aflæs varmemåleren hver uge, dog mindst 1 gang om måneden. 5

6 Ejere af udlejningsejendomme. Som ejer hæfter De for fjernvarmeforsyningen til Deres lejere og altså for det forbrug, Deres lejere har. Der er derfor vigtigt, at De selv, Deres vicevært eller varmemester holder regelmæssigt opsyn og kontrol med fjernvarmeanlægget, så forbruget bliver så lavt som muligt. - Men der skal naturligvis være tilstrækkelig varme i lejlighederne. Varmelauget er ikke ansvarlig for et for stort varmeforbrug, som skyldes manglende kontrol af anlægget eller ændringer i dette. 6

7 Cirkulationspumpe Anlægget er dimensioneret med et relativt lille differenstryk, hvilket især i forbindelse med montering af termostatventiler eller installation af radiatorer på tagetagen, kan give anledning til manglende varme. Det kan derfor være nødvendigt at installere en cirkulationspumpe på opvarmningskredsen. På de fleste pumper kan hastigheden reguleres. Jo hurtigere vandet løber rundt i anlægget, jo mindre varme kan det nå at afgive i radiatorerne, og det giver en dårlig afkøling. Cirkulationshastigheden på pumpen skal altså normalt indstilles så lavt som muligt. Hvis man ikke kan få varme nok, er det bedre at øge fremløbstemperaturen end at øge cirkulationshastigheden på pumpen. 7

8 Vedligeholdelse Varmelauget vedligeholder følgende komponenter, (gengivet med rødt på principdiagrammet, side 16): (A) Hoved hane på fjernvarme - frem løb (B) Hovedhane på fjernvarme - retur (2) Varmemåler I tilfælde af svigt på ovennævnte komponenter sjç1følgende VVS-firma tilkaldes: John Tengberg A/S, Godthåbsvej Vanløse Tlf Fax Ved fejl på andre dele af anlægget inkl. anlægget for det varme brugsvand skal De selv betale for reparationen og kan derfor tilkalde ovennævnte firma eller et andet firma efter eget ønske. Det skal bemærkes, at ovennævnte komponenter er varmelaugets ejendom og derfor ikke må nedtages/fjernes uden varmelaugets skriftlige tilladelse. Såfremt De tilkalder varmelaugets VVS-firma i den tro, at der er en defekt på varmelaugets installation, men fejlen viser sig at være et andet sted i anlægget, skal De selv betale for tilkaldet. 8

9 Se nærmere på Deres fjernvarme Fjernvarmen på Frederiksberg er økonomisk og stabil. Men både for Deres egen som for samfundets skyld er det vigtigt, at De opnår en god og fornuftig varmeøkonomi. For at kunne spare kan vi anbefale at nedennævnte spareråd følges. Samtidig betyder Deres besparelse, at den fjernvarmeenergi De sparer, kan forsyne endnu flere med fjernvarme. Skriv Deres aflæsninger ind i skemaet fra varmelaugets hjemmeside. 9

10 Her er 9 gode råd, som kan være Dem en hjælp til at få en god varmeøkonomi og samtidig spare penge. Spareråd 1: Rigtig isolering af rør, mure og loft sparer på varmeforbruget. Det samme gør dobbeltvinduer og termoruder. Sørg også for, at døre og oplukkelige vinduer er tætte. Vær opmærksom på evt. gulvvarme, ellers kan det blive et dyrt bekendtskab. Når man har fjernvarme, er det en dårlig idé at tænde for en elvarmeovn. En elvarmeenhed vil altid være mere end dobbelt så dyr som en fjernvarmeenhed. En brændeovn kan være hyggelig og give dejlig varme. Om det er en økonomisk fordelagtig varme afhænger af brændets pris og varmeenergienhold. Spareråd 2: I opholdsrum er en temperatur på 20 C passende for de fleste. Der må godt være forskel på temperaturen i forskellige rum i huset/lejligheden, men ikke for meget. F.eks. er det måske nok med C i soveværelset. Hvis temperaturen i et rum holdes lavere end i andre rum bør døren være lukket. For hver grad temperaturen forøges, stiger varmeforbruget 5-6%. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, når der skrues ned for varmen. Om natten og under bortrejse kan temperaturen sænkes lidt. Sørg derfor for, at temperaturen i et rum altid er mindst 14 C. Kommer temperaturen ned under 14 C i et rum, som måske slet ikke bliver brugt, kan det skade bygningen. Det kan også trække varme fra andre rum og give fodkulde og evt. fugtproblemer. Det er en god ide jævnligt at kontrollere temperaturen i de enkelte rum. Spareråd 3: Kontrollér forbruget regelmæssigt ved at aflæse måleren hver uge, dog mindst en gang om måneden, og skriv Deres aflæsninger ind i skemaet fra hjemmesiden. Vedrørende aflæsning af måler, se Information om fremløbstemperatur. 10

11 Spareråd 4: Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig, hvorfor der skal luftes ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan en ekstra udluftning anbefales. Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk 5-10 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse uden vægge og møbler afkøles. Er radiatorerne med termostatventiler, skal ventilerne lukkes under udluftningen. Spareråd 5: En radiator bør ikke tildækkes eller afskærmes. Gardiner eller større møbler bør således ikke skærme for en radiator. Brug ikke radiatoren til at tørre tøj på. Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver den største varmekomfort og besparelse på varmeudgiften. Den enkelte radiator skal helst være kold forneden. Ved udskiftning af radiatorer skal afkølingen sikres (evt. forbedres). Man bør aldrig opsætte mindre/færre radiatorer end de eksisterende. Spareråd 6: Hvis De ikke har det i forvejen, er det en god ide at få installeret radiatortermostater. Så udnytter man nemlig gratis varme fra solen, lamper, TV og mennesker i stuen. Termostaten sørger automatisk for, at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i stuen, eller solen skinner, kan ventilerne lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor. Hvis De derimod ikke kan opnå 20 C, selvom De åbner helt for alle radiatorer i et rum, er der noget galt. Føleren, der registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget eller sidde et helt andet sted. Føleren skal derfor sidde frit (ikke bag gardiner eller dybt inde under vinduesplader osv.) for at fungere rigtigt. Ved udskiftning af radiatorventiler til termostatventiler, vil det være nødvendigt at installere en cirkulationspumpe. Spareråd 7: Husk at lukke afspærringsventil (C) og evt. cirkulationspumpe om sommeren. 11

12 Ved opstart af cirkulationspumpe med hastighedsregulering skal pumpen altid startes ved højeste hastighed og derefter reguleres ned til laveste. Spareråd 8: Vask ikke op under rindende vand og husk at brusebad er billigere end karbad. I et almindeligt badekar bruger man typisk ca. 125 liter vand. Et 5 minutter langt brusebad bruger ca. 45 liter vand. Ved udskiftning at varmtvandsbeholder, skal der vælges en lodretstående beholder, typisk beholdervolumen: liter. Spareråd 9: Januar 16,7% Februar 15,6% Marts 14,3% April 10,0% Maj 4,9% Juni 1,9% Juli 0,7% August 0,6% September 2,9 % Oktober 6,7% November 11,0% December 14,8%. Sammenlign forbruget i en periode med forbruget i samme periode det foregående år. Man kan sammenligne det virkelige forbrug - med det forventede forbrug, ved at bruge følgende gennemsnitsfordeling for et normalår: 12

13 Årsopgørelse Umiddelbart efter afholdelse af generalforsamling udsendes opgørelse for det pågældende varmeår. Opgørelsen indeholder følgende udgifter: Varmeforbrug Varmeårets aflæste forbrug i MWh x Frederiksberg Forsynings pris pr. MWh. Varmetab Det samlede fjernvarmeforbrug (opkrævet fra Frederiksberg Forsyning) minus det samlede aflæste fjernvarmeforbrug fra alle medlemmerne er lig med det varmetab, der er i det fælles rørsystem. Varmetabet fordeles i forhold til varmeforbrug. Belastningsafgift Belastningsafgift er en fast afgift der skal betales så længe en ejendom er tilsluttet fjernvarmeværket, og den faste afgift er betalingen for at have rådighed over en vis del af værkets kapacitet. Belastningsafgiften fordeles efter de enkelte medlemmers faste fordelingstal, der er baseret på det antal m 2 der kan opvarmes jfr. ejendom mens BBR-ejermeddelelse. Administration Fordeles ligeligt mellem de ejendomme, der er tilsluttet varmeanlægget. Vedligeholdelse Fordeles efter de enkelte medlemmers faste fordelingstal, der er baseret på det antal m 2 der kan opvarmes jfr. ejendommens BBR-ejermeddelelse. Manglende afkøling. Se under Afkølingskrav, se nedenfor. 13

14 Afkølingskrav At udnytte fjernvarmevandet bedst muligt vil sige, at De sørger for at afkøle det så meget som muligt. Men selvfølgelig ikke mere, end at De har tilstrækkelig varme i de rum, der skal opvarmes. Varmeforsyningen leverer som regel det varme vand i fjernvarmenettet med en temperatur på 60 C til 80 C, afhængig af udetemperaturen. Afkølingen er forskellen mellem temperaturen af vandet, når det løber ind i varmeanlægget, og når det løber retur i fjernvarmenettet. Afkølingen skal være mindst 25 C, målt over hele året. Manglende afkøling indebærer større omkostninger til varme- produktion og varmetransport og er således årsag til højere varmepriser. Ejendommens måler registrerer et fjernvarmeforbrug i MWh og et tilhørende vandforbrug i m 3. Dermed kan vandets gennemsnitlige afkøling beregnes med følgende formel: Forbrug af varme i MWh x 860 Forbrug af vand i m 3 = Afkøling i Celsius Hvis den beregnede afkøling er mindre end 25 C, skal det enkelte medlem betale en ekstra afgift ud fra Frederiksberg Fjernvarmeforsynings pris pr. MWh pr. C manglende afkøling for det pågældende varmeår. Det er varmelaugets erfaring, at ofte kun små justeringer og reguleringer er nok til at forbedre et varmeanlægs drift betydeligt. De betaler kun for den reelle varme, der forbruges, uanset fremløbstemperatur. 14

15 Derfor er det vigtigt at holde øje med hvis måleren går i stå Såfremt Deres måler går i stå (og således ikke måler Deres forbrug), kan De ved regelmæssig kontrol og notering hurtigt konstatere dette og anmelde målerstoppet til os. Så undgår De, at vi må foretage en beregning ud fra et skøn over Deres eller ejendommens tidligere forbrug. hvis De får et stort forbrug på grund af fejl i anlægget Når De kontrollerer og noterer Deres forbrug, vil De straks opdage en eventuel fejl i Deres anlæg. Det kan for eksempel være en defekt termostatventil eller lignende på varmtvandsbeholder eller radiatorer. Herved undgår De, at store mængder fjernvarmevand strømmer gennem Deres anlæg - og Deres måler - uden at De får nogen nytte af det. Derfor - hvis uheldet er ude: Tilkald varmelaugets VVS-firma omgående. Sådan fungerer varmeenergimåleren Vandmåleren registrerer, hvor mange m 3 (kubikmeter) fjernvarmevand, der cirkulerer gennem varmeanlægget. 2 temperaturfølere, anbragt i hhv. frem- og returløb, registrerer afkølingen i varmeanlægget, dvs. forskellen mellem indgangstemperatuen og udgangstemperaturen på fjernvarmevandet. Varmemåleren beregner den forbrugte varmeenergi i MWh (Mega watt timer), ud fra mængden af fjernvarmevand og afkøling. De betaler kun for den reelle varme, der forbruges - uanset fremløbstemperatur. 15

16 Principdiagram for det oprindelige anlæg 16

17 Ejerskifte Ved ejerskifte indtræder den nye ejer i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor varmelauget. Refusionsopgørelse mellem sælger og køber er lauget uvedkommende, jf. 2 stk. 2 i vedtægterne for Fuglebakkens Varmelaug I/S Dog anbefales det at notere følgende data: Data for overtagelse Ny ejers navn Målerstand og aflæsningsdato - Mwh - m 3 - timetæller visning der underskrives af køber og sælger. Ovennævnte kan evt. afleveres til Varmelaugets regnskabsfører, der kan være behjælpelig med et forslag til refusionsopgørelse baseret på sidste varmeårs total MWh-pris for pågældende ejendom. 17