1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

Transkript

1 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst

2 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og NRGi Rådgivning A/S, er bygningerne blevet gennemgået, med henblik på udarbejdelsen af et overordnet indsatskatalog for energioptimering. Nærværende indsatskatalog bygger på en bygningsgennemgang der blev fortaget i januar 2008, af serviceleder Peter Pedersen og energirådgiver Henrik Ernst. Der er ikke fortaget detaljerede optællinger eller beregninger af besparelsespotentialer, formålet har alene været at skabe et overblik over mulige emner at arbejde videre med, for at opnå energibesparelser. 2. Forudsætninger Der er fortaget kvalificerede skøn i de tilfælde hvor det har været vanskeligt eller umulig at fremskaffe de nødvendige data for at beregne besparelserne. Skønnet energipriser: El: 1,40 kr./kwh. Vand: 30 kr./m3. Fjernvarme: 0,48 kr./kwh. 3. Indsatsområder Varmtvandsbeholder i kælder I kælder ved SFO findes en varmtvandsbeholder fra 1955, med ca liter 60 C varmt brugsvand. Beholderen er vandretliggende og er særdeles dårlig isoleret (1-2 cm kisel). Varmtvandsbeholderne udskiftes til en 5 benet isoleret varmveksler, med 2 reguleringsventiler (stor og lille forbrug). Derudover skal varmestyringen lukke for varmen til veksleren når cirkulationspumpen stoppes. Cirkulationshastigheden reduceres til mindst muligt og fremløbstemperaturen nedsættes til 50 C Cirkulationspumpen udskiftes til en ny A-pumpe og stoppes uden for benyttelses tid Besparelse: kr./år Reduceret varmetab fra beholder til veksler: 5,6 m2 x 0,2 kw/m2 x 8760 h/år = 9811 kwh/år Reduceret cirkulationsmængde med 0,5 m3/h, ved et varmetab på 5 C: (5 C x 0,5 m3/h x 8760 h/år)/0,86 = kwh/år (8760 h/år x 0,08kW) (3000 h/år x 0,025kW) = 625 kwh/år 1

3 3 of 6 Varmestyringer i gammel gymnastiksal Gymnastiksalen opvarmes med radiatorer. Radiatorerne forsynes fra en blandekreds og fremløbstemperaturen styres af en rumtermostat. Varmestyringen er defekt og fremløbstemperaturen styres manuelt på haner af servicelederen. Varmestyringen skal repareres hurtigst muligt. Fjernvarmevandet cirkuler nu uhindret gennem radiatoren uanset om der er behov for varme eller ej. Besparelse: kr./år Antages det at der konstant cirkuleres 0,2 m3/time for meget vand ved en årsgennemsnitsafkøling over radiatorerne på 10 C, bliver tabet: (0,2 m3/h x 10 C x 8760 h/år)/0,86 = kwh/år Ventilation og varme i ny gymnastiksal Ældre ventilationsanlægget der funger som indblæsningsanlæg og opvarmningsanlæg. Det er oplyst at der ikke findes et udsugningsanlæg, hvilket betyder at anlægget sandsynligvis kan recirkulere og at der evt. kan tilføres udeluft. Det er nødvendig i sommerhalvåret at køre med anlægget konstant af hensyn til gulvet som rejser sig. Der er planer om at udskifte gulvet. Der er et stort behov for at få renoveret ventilationsanlægget og opvarmningen. Det anbefales at: Gulvet udskiftes (så der ikke er behov for ventilation/varme). Ventilationsanlægget stoppes. Alternativt kunne det renoveres og kun fungere som ventilation med friskluft når der er ventilationsbehov. Besparelse: kr./år Det skønnes at ventilationsanlægget stoppes helt, og at det nu kører i 5000 timer/år ved en luftmængde på 1000 m3/h (0,28 m3/s) hvor af 50 % er ude luft opvarmet til 20 C, og med en motoreffekt på 1,2 kw. Ventilation el: 5000 timer/år x 1,2 kw = 6000 kwh/år Ventilation varme: 50 % af (1,2 x 0,28 m3/s x (20 C-8 C) x 5000 timer/år) = kwh/år. Der opsættes radiatorer til opvarmning, som forsynes fra en blandesløjfe med varmestyring. 2

4 4 of 6 Cirkulationspumper generelt Der findes mange ældre cirkulationspumper med af varierende kapacitet, som anvendes til cirkulation af varmt brugsvand, og cirkulation i blandesløjfer til radiatorer. Det skønnes at der findes ca. 20 pumper, hvoraf 3 er udskiftet til nye effektive pumper. Pumperne udskiftes løbende, men det kan anbefales at der bliver lavet en samlet udskiftningsplan, med oplysninger om hvilken ny pumpe den gamle kan erstattes med. Derefter indhentes et tilbud på udskiftning af samtlige pumper. Udover elbesparelsen fra pumpen vil der med stor sandsynlighed også opnås en varmbesparelse. Besparelse: kr./år Skønnet gennemsnitseffekt for eksisterende pumper: 60 W. Skønnet gennemsnitseffekt for nye pumper: 25 W. 17 stk. x (0,06-0,025) x timer/år = kwh/år Belysning i klasser Belysningen i klasserne består enten af 2 x 36 W eller 2 x 58W ældre lysrørsarmaturer. Gennemsnitlig anslås at der er 9 stk. i hver klasse. Belysningen tændes/slukkes på kontakt ved dør. Det forslås at armaturerne udskiftes i en klasse til nye effektive armatur, på baggrund af en lysteknisk beregning, samt etablering af lys styring. Et nyt belysningsanlæg vil kræve 5-10 W/m2, hvor det eksisterende kræver 26 W/m2 Besparelse: kr./år (2.200 kr./år pr. lokale) Er der 20 lokaler på 50 m2, hvor belysningen udskiftes fra 26 W/m2 til 10W/m2 og der etableres en effektiv lysstyring som nedsætter den årlige driftstid fra 1500 timer til 800 timer. (0,026W/m2 x 20 lokaler x 50 m2 x 1500 timer/år) (0,010W/m2 x 20 lokaler x 50 m2 x 800 timer/år) = kwh/år. (Det anslås, at der er 20 gennemsnitslokal på 50 m2). 3

5 5 of 6 Belysning på gangarealer Belysningen på gangarealerne består af mange forskellige typer af armaturer, som dog alle er for lysrør. Det forslås at der fremover ved renoveringsopgaver, vælges armatur med en armaturvirkningsgrad højere end 50 % og med HF-forkoblinger. Besparelse: Det er ikke muligt at beregne en besparelsen, men den vil være større end 25 % da et armatur med traditionel forkobling typisk bruger mere end et armatur med HFforkobling. Varmestyring i aula Aulaen er opvarmet med radiatorer. Varmestyringen er defekt, og fremløbsmængden styres alene manuelle på justeringer på ventiler i krybekælder. Derudover er aulaen blevet opdelt i 2 rum (2/3 og 1/3), men varmeforsyningen er ikke blevet opdelt. Konsekvensen er at det lille rum er særdeles varmt. Der monteres radiatorventiler på alle radiatorerne, og de forsynes direkte med fjernvarme. Dette er en enkelt og billig løsning, som vil medføre en varmebesparelse. Da radiatorerne er placeret under bænke skal termostatventilerne være med fjernføler. I det store rum kan der blive behov for at udvide radiatorkapaciteten. Besparelse: Det er ikke muligt at beregne besparelsen, men da rumtemperaturerne udelukkende nu er styrer af fremløbsmængden, vil der være store udsving i rumtemperaturen. 4

6 6 of 6 CTS-anlæg eller varmestyring Der findes 9 stk. TA 210U varmestyringer, som skal styre varmeforsyningen til radiatorerne. Mange af varmestyringerne funger kun delvis, og servicelederen mener ikke at der er tilsluttet udeføler, og natsænkningen er generelt slået fra. Der er et stort behov for at få funktionsafprøvet og indstillet samtlige varmestyringer, og undersøgt om der er en udeføler. Natsænkning og styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, vil ofte medfører besparelser på 5-20 %. Der kan vælges flere forskellige alternative løsninger: Besparelse: kr./år Det forventes at varmeudgiften kan reduceres med 15 % ved at varmestyringen bliver effektiv. I 2007 var varmeforbruget 863 MWh. 15 % af kwh = kwh 1. Da varmestyringerne er gamle, kan det sandsynligvis ikke betale sig at reparere dem, men at udskifte dem. Der findes varmestyringer der kan betjenes over Internettet, hvilket bør overvejes. 2. Der etableres et CTS-anlæg, som kan erstatte alle varmestyringerne. Denne løsning vil være den optimale løsning på lang sigt. Energirådgiver Kvalitetssikret af erhvervsafdelingen Henrik Ernst Tlf heer@nrgi.dk Søren Huuse Århus d. 7. marts