Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
|
|
|
- Vibeke Fischer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg
2 Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne Hvordan denne proces stiller os i dag Uddybning af, hvad det er for juridiske principper, der skal være opfyldt ved god forvaltning - herunder elastikken, når vi taler planlovgivning... Fælles opsamling med Flemming Gertz om hvad vi fremover skal have fokus på 2...
3 Overordnet om vandrammedirektivet Vandrammedirektivet er vedtaget 22. december 2000 Formålet med direktivet er at sætte fælles rammer for beskyttelse og forbedring af vandmiljøet i EU Direktivet er et rammedirektiv, hvilket betyder at en række aspekter i direktivet kan tolkes meget forskelligt 3...
4 Artikel 4, Miljømål Ingen forringelser Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder 4...
5 Artikel 4, Miljømål Udg.pkt: Medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med henblik på at opnå god tilstand Opfyldt senest 15 år efter datoen for vandrammedirektivets ikrafttræden - med forbehold af eventuelle fristforlængelser Undtagelse: For kunstige og stærkt modificerede vandområder skal der sigtes mod et godt økologisk potentiale 5...
6 Undtagelserne i art. 4, stk. 3 a) Vandområder kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på [nærmere afgrænsede beskyttelsesgoder] 6... = Hvis det, der skal til for at opnå god økologisk tilstand i et vandløb, vil betyde, at det får betydelige negative konsekvenser for noget andet beskyttelsesværdigt, så kan vandløbet udpeges som kunstigt eller modificeret
7 Dette noget andet beskyttelsesværdigt miljøet generelt sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drikkevandsforsyning, el-produktion eller kunstvanding vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter 7...
8 Følgende skal også være opfyldt De nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning = Der må ikke være alternative måder at beskytte det andet beskyttelsesgode medmindre disse alternative måder er teknisk vanskelige eller meget dyre at gennemføre 8...
9 Mulige elementer i vurderingen af vandløbets udpegningsstatus Om vandløbet er reguleret og har stor betydning for afvandingen af store landbrugsarealer Om den vandløbsvedligeholdelse, der skal til for at sikre god tilstand i vandløbet vil medføre en oversvømmelse af sårbare dyrkningsjorde og/eller medføre store omkostninger til rensning af drænrør 9...
10 Mulige elementer i vurderingen af vandløbets udpegningsstatus, særligt vedr. rørlagte vandløb Om rørledningen ligger meget dybt - og det følgelig vil være uforholdsmæssigt omkostningskrævende at fritlægge vandløbet igen Om rørledningen ikke forringer de miljømæssige forhold i den øvrige del af vandløbet - og det set i forhold hertil, vil være uforholdsmæssigt omkostningskrævende at fritlægge vandløbet igen Om en fritlægning af spærringen og/eller rørlægningen på vandløbsstrækningen ikke kan lade sig gøre, da jordbundsforholdene er således, at der ikke vil opstå et vandløb, selvom rørlægningen fjernes
11 Processen i Danmark Direktivkrav om, at en udpegning som kunstigt eller modificeret og begrundelsen herfor anføres udtrykkeligt i vandplanen Ufuldstændigt grundlag og ingen økonomiske konsekvensvurderinger -> vanskeligt at vurdere og argumentere fyldestgørende for, at undtagelsesbestemmelserne skal eller ikke skal anvendes 11...
12 Konsekvensen af det manglende vurderingsgrundlag De data for tilstanden, der anvendes i forslaget til vandplanen er i mange tilfælde af ældre dato. Derfor tegner de ikke et retvisende billede af tilstanden. Denne undersøgelse har vist, at der er sket en del ændringer i tilstanden. Det betyder også, at de indsatser, som der peges på i vandplanen i flere tilfælde ikke vil føre til den rette effekt og i nogle tilfælde vil være direkte forkert og spild af ressourcer. (Kolding kommunes høringssvar) 12...
13 Proportionalitet Miljømålet ville kunne opnås ved, at der gribes ind med et andet/mindre middel end det i vandplanen forskrevne Kolding Kommune henviser til, at de "ikke kan acceptere, at lodsejere langs vandløbene skal påvirkes betydeligt af reduktion i vedligeholdelse, hvis data indikerer, at det er andre problemer, der gør, at miljømålet ikke er opfyldt." Forholdsmæssighedskravet i proportionalitetsprincippet er ikke opfyldt 13...
14 Klagemulighederne Tilvejebringelsesmanglerne, jf. Miljømålsloven Officialprincippets iagttagelse? Klage over utilstrækkelig høring? Guideline
15 Udpegningerne er de bindende? Planerne skal sendes ind til EU-Kommissionen men ikke godkendes -> det har igen retsvirkning at sende dem til EU Planerne kan og skal (selvfølgelig) ændres i takt med at vores viden og behov ændres Noget andet er, at en revision, hvor man går fra 90 % naturlige til 50 % naturlige, selvfølgelig vil kræve en god forklaring - der jo også gerne skulle ligge der allerede nu ud fra en almindelig saglighedsbetragtning
EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: [email protected]
Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: [email protected] Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: [email protected] Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Maj Bilag 12 - Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer
Miljøministeriet Naturstyrelsen Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerde vandområder Maj 2012 - Forsidefoto: Århus Å gennem Århus By Retningslinjer for definition og udpegning af
Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Værd at vide om omklassificering af vandløb
Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås
Hvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odense, den 19. december 2013 Høringssvar vedrørende supplerende høring på vandplaner Adam Christoffer Knuth, Knuthenborg, Birketvej 1, 4941
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
KØGE BUGT Vandråd 2017
KØGE BUGT Vandråd 2017 10. August 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS. Godkendelse af dagsorden. Kort evaluering
Oversvømmelsesdirektivet
Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte
Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup.
6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1)
LBK nr 1531 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til
Hvordan laver man et høringssvar?
Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1
Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
