Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Transkript

1 Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal Faldet er mere end over dobbelt så stort som stigningen i arbejdsløsheden på personer siden den bundede i 2. kvartal Det bekræfter, at arbejdsmarkedet er hårdere ramt, end det ledighedstallene giver indtryk, hvilket blandt andet skyldes stor udstødning fra arbejdsmarkedet. Krisen gør ondt i alle brancher, og industrien er nu lige så hårdt ramt som byggeriet. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 29. november 2009 og chefanalytiker Martin Madsen Analysens hovedkonklusioner Beskæftigelsen baseret på ATP-indbetalingerne faldt med knap fuldtidspersoner fra 2. kvartal til 3. kvartal Siden toppunktet i 1. kvartal 2008 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med hele fuldtidspersoner og i den private sektor med hele fuldtidspersoner. Krisen gør ondt i alle brancher og industrien er nu lige så hårdt ramt som byggeriet. Industribeskæftigelsen er faldet med 14,7 pct. det seneste år. Bygge- og anlægsbeskæftigelsen er faldet med 12,6 pct. De private serviceerhverv har dog været hårdest ramt i 3. kvartal 2009 med en beskæftigelsesnedgang på fuldtidspersoner i forhold til 2. kvartal 2009 AE anbefaler fortsat en ambitiøs vækstpakke med fokus på offentlige investeringer. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil [email protected] Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Beskæftigelsen falder fortsat kraftigt Beskæftigelsen baseret på ATP-indbetalingerne for lønmodtagere er iflg. Danmarks Statistik faldet med knap fuldtidspersoner fra 2. kvartal til 3. kvartal 2009 (sæsonkorrigeret). De kraftige beskæftigelsesfald fra 1. og 2. kvartal fortsætter dermed med stor styrke. Siden toppunktet i 1. kvartal 2008 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med hele fuldtidspersoner og i den private sektor med hele fuldtidspersoner. Dermed har vi sat 80 pct. af den private beskæftigelsesfremgang over styr, som blev høstet under den seneste høj konjunktur fra starten af 2004 til toppunktet i Det viser figur 1. Figur 1. Fald i ATP-beskæftigelsen og arbejdsløshedsstigning siden hhv. vending i 2008 fukdtidsersoner fuldtidspersoner K3 2009K1 2008K3 2008K1 2007K3 2007K1 2006K3 2006K1 2005K3 2005K1 2004K3 2004K1 2003K3 2003K1 2002K3 2002K1 2001K3 2001K1 2000K3 2000K1 1999K3 1999K1 Beskæftigelsen i alt Privat beskæftigelse (højreakse) Faldet i beskæftigelsen på fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008 er over dobbelt så stor som stigningen i arbejdsløsheden på personer siden den bundede i 2. kvartal Det skyldes stor udstødning fra arbejdsmarkedet. Det viser figur 2, der bekræfter, at arbejdsmarkedet er hårdere ramt, end det ledighedstallene giver indtryk af. Figur 2. Fald i ATP-beskæftigelsen og arbejdsløshedsstigning siden hhv. vending i 2008 fukdtidsersoner fuldtidspersoner K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 0 Beskæftigelsesfald (ATP) Arbejdsløshedsstigning 2

3 Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald på fuldtidspersoner i den private beskæftigelse, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor er steget 800 fuldtidspersoner det seneste kvartal. Det viser tabel 1. Tabel 1. ATP-beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke 2. kvt fuldtidspersoner Procent ATP-beskæftigelse -19,8-104,2-4,5 Heraf Offentlig 0,8 23,6 3,1 Privat -20,4-127,6-8,2 Arbejdsløshed 10,1 59,2 123,8 Arbejdsstyrke 1) -9,7-45,0-1,9 1) Baseret på sæsonkorrigerede tal. Udviklingen i arbejdsstyrken er her defineret via udviklingen i den registrerede ledighed og ATPbeskæftigelsen. Som følge af strejken i den offentlige sektor skal man være påpasselig med at tolke arbejdsstyrken. Man skal altid fortolke den kvartalsvise udvikling i ATP-beskæftigelsen forsigtigt. Tallene kan være påvirket af betalingsforskydninger, forsinkede indbetalinger, påskens placering mv. Endvidere kan ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid snyde i forhold til beskæftigelsen opgjort i hoveder. Brugen af arbejdsfordeling i mange danske virksomheder har reduceret den gennemsnitlige arbejdstid og ATPbeskæftigelsen, uden at beskæftigelsen er faldet i samme grad, når vi måler hoveder. ATPbeskæftigelsen overvurderer derfor formentlig faldet målt i hoveder, men det ændrer ikke ved, at arbejdsmarkedet er enormt hårdt ramt af krisen, både hvad angår hoveder og arbejdstid. Stadig behov for vækstpakke med offentlige investeringer I lyset af den vækst vi har haft, og de vækstudsigter der tegner sig, vil beskæftigelsen fortsætte med at falde i de kommende år. Vi står til at miste hele den beskæftigelsesfremgang, der har været under den seneste højkonjunktur. Det er en katastrofal udvikling. AE anbefaler derfor stadig en ambitiøs vækstpakke med fokus på offentlige investeringer. Krisen rammer bredt privat service hårdest ramt det seneste kvartal Tabel 2 viser, at krisen har et solidt tag i alle brancher. Fra 2. kvartal 2009 til 3. kvartal 2009 har der været beskæftigelsesfald inden for alle hovedområder af den private sektor. De private serviceerhvervs har i antal været hårdest ramt med en beskæftigelsesnedgang på fuldtidspersoner. Det viser tabel 2. Sammenlignes 3. kvartal 2009 med 3. kvartal 2008 er industribeskæftigelsen faldet med ca fuldtidspersoner (14,7 pct.), bygge- og anlægsbeskæftigelsen er faldet med ca fuldtidspersoner (12,6 pct.), mens i de private servicebeskæftigelse er nede med ca fuldtidspersoner (6,4 pct.). 3

4 Tabel 2. Ændring i ATP-beskæftigelsen på hovederhverv 2. kvt kvt kvt fuldtidspersoner Procent Industri -11,9-53,8-14,7 Bygge og anlæg -1,3-20,5-12,6 Private serviceerhverv -13,5-55,4-6,4 Offentlige og personlige tjenester 6,6 25,2 2,9 Restgruppe 1 0,3 0,3 0,7 I alt -19,8-104,2-4,5 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt uoplyst aktivitet. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. Detaljeret erhvervsbeskæftigelse Tabel 3 nedenfor viser beskæftigelsen på brancheniveau. Beskæftigelsen er faldet inden for alle brancher. Sammenligner vi 3. kvartal 2009 med 3. kvartal 2008 er beskæftigelsen faldet inden for alle brancher bortset fra offentlige og personlige tjenester (bl.a. påvirket af strejken) samt energi og vandforsyning. Relativt hårdest ramt er industrierhverv som Møbelindustri og anden industri, Sten-, Ler- og Glasindustri, Træ-, Papir- og Grafisk industri og Tekstil- og Læderindustrien. Her er beskæftigelsen faldet med mellem 17 og 19 pct. I Bygge- og anlægssektoren er beskæftigelsen faldet med 12,6 pct. Inden for de private serviceerhverv er beskæftigelsen også faldet inden for alle erhverv fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal De største procentuelle fald finder vi inden for Engroshandel, Forretningsservice, Hoteller og Restauranter samt Transport. Det mindste fald findes inden for Finansiering og Forsikring. 4

5 Tabel 3. Ændring i ATP-beskæftigelsen på hovederhverv 2. kvt fuldtidspersoner Procent Landbrug, gartneri og skovbrug 0,2-0,5-1,6 Fiskeri 0-0,1-8,3 Råstofudvinding 0,1-0,2-5,9 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -1,1-4,7-8,0 Tekstil- og læderindustri -0,2-1,1-16,9 Træ-, papir- og grafisk industri -2,4-6,4-15,5 Kemisk industri og plastindustri -3,1-4,0-8,7 Sten-, ler- og glasindustri -0,4-3,1-18,9 Jern- og metalindustri -4,4-30,8-17,6 Møbelindustri og anden industri -0,3-3,7-18,0 Energi- og vandforsyning 0,1 1,1 10,7 Bygge og anlæg -1,3-20,5-12,6 Autohandel, service og tankstationer -0,7-2,7-5,6 Engroshandel undtagen med biler -3-15,8-10,4 Detailh. og reparationsvirks. Undt. Biler -1,3-6,0-4,6 Hoteller og restauranter -0,4-2,8-6,2 Transport -1,2-8,6-7,5 Post og tele -0,4-1,7-4,1 Finansiering og forsikring -1,8-2,3-2,9 Udlejning og ejendomsformidling 0,1-1,6-4,4 Forretningsservice -4,8-13,9-6,2 Offentlige og personlige tjenester 6,6 25,2 2,9 Uoplyst aktivitet -0,1 0,0 0,0 I alt -19,8-104,2-4,5 Anm.: På grund af omlægninger af ATP-bidragssatser i 2006 bliver branchen Offentlige og personlige tjenesteydelser ikke yderligere opdelt. Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. 5