Side 1 af 1. Tamstorf, Karen

Transkript

1 Side 1 af 1 Tamstorf, Karen Fra: rao@hjhansen.dk Sendt: 27. juni :12 Til: jouss@mariagerfjord.dk; åå Mariagerfjord Kommune Cc: Tamstorf, Karen; isager@hjhansen.dk Emne: H.J.Hansen Hadsund A/S - Ansøgning om udvidelse af depot for shredderaffald Til Mariager Fjord kommune I tillæg til ansøgning vedr. udvidelse af depotet for shredderaffald hos H.J.Hansen Hadsund A/S på adressen Hobrovej 103, Hadsund, skal vi iht. bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) (1335 af. 06/12/2006) formelt anmelde projektet. Oplysninger vedr. projektet er sendt til kommunen d pr. post. H.J.Hansen Hadsund A/S vurderer at projektet er omfattet af bekendtgørelsens 3, stk 1 og dermed bilag 1 punkt 9 "Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding eller deponering". H.J.Hansen Hadsund A/S indleder derfor snarest muligt, og efter sommerferien, VVM arbejdet i samarbejde med en rådgiver. Det er ydermere H.J.Hansen Hadsunds vurdering at projektet er omfattet af 2 stk 2, hvorfor denne mail er sendt i kopi til Miljøcenter Århus. Med ønsket om en god sommer. Rasmus Olsen Civilingeniør H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S Miljøafdelingen Havnegade 110, postboks Odense C Direkte nr Mobil Fax rao@hjhansen.dk

2 16. juni 2008 rev. 0 1 Indledning Baggrund Formål Tidsplan Lovgrundlag og planforhold Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse om deponeringsanlæg Naturbeskyttelsesloven Regionplan Kommune- og lokalplan Miljøgodkendelser og nedlukningsplan Deponeringsanlæggets placering Adresse Lokalisering Deponeringsanlæggets omgivelser Overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter Jord- og grundvandsforureninger opstrøms anlægget Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Daglig ledelse Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsesperiode Sikkerhedsstillelsesbeløb Valg af sikkerhedsstillelsesform Affald Affaldskategorier og mængder Affaldsklassificering og karakterisering Affaldsmængder og kapacitet Positivliste Modtagelse af affald Teknisk beskrivelse Generelt Åbningstid Membransystemet Perkolatopsamlingssystemet Perkolatrecirkulering under opfyldning Perkolatproduktion på efter nedlukning Overfladevand Ældre deponeringsenheder Drift af enheden Miljøbeskrivelse Klimatiske forhold Geologi Hydrogeologi Recipienter Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Perkolatmængder Støj Lugt Røg, støv mv Papir- og plastflugt Skadedyr Driftsforstyrrelser og uheld Uddannelse af driftspersonale Renere teknologi Moniterings- og kontrolprogram Boringer Prøvetagning af grundvand Potentialforhold Marin recipientmonitering Perkolatmonitering Måling af perkolatmængde Måling af perkolatsammensætning Forslag til analyseprogram for perkolat Indsamling af meteorologiske data Efter endt deponering Kriterier for overgang fra aktiv til passiv drift Støj Deponigas Dokumentation Side 1 af 25

3 16. juni 2008 rev. 0 1 Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse vedrører etableringen af en ny etape på H.J.Hansen Hadsund A/S plads ved Vive, Hadsund. Den miljøtekniske beskrivelse skal danne grundlag for miljøcenter Århus godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 samt for gennemførelse af en evt. VVM-procedure for anlægget. Oplysningerne i dette skrift omfatter både den miljømæssige baggrund for miljøgodkendelse af aktiviteten efter bekendtgørelsen om listevirksomhed (nr af 12/12/2007) samt oplysninger i henhold til bekendtgørelse om deponeringsanlægs (nr. 640 af 29/06/2001) bilag Baggrund H.J.Hansen Hadsund A/S driver et shredderanlæg på virksomheden. Affaldet fra neddeling af biler og andet skrot deponeres på virksomhedens private deponeringsanlæg, der ligger i umiddelbart tilknytning til virksomheden. Deponeringen har været miljøgodkendt siden opstarten, men i forbindelse med vedtagelsen af den nye deponeringsbekendtgørelse, kan depotet ikke længere leve op til kravene om geologisk barriere. Derfor bliver de åbne etaper lukket ned iht. nedlukningsplanen inden den 16. juli For at bibeholde muligheden for at deponere shredderaffald virksomheden ansøger H.J.Hansen Hadsund A/S derfor om udvidelse af den eksisterende depot med en ny etape. Ansøgningen omfatter etablering og drift af: deponeringsenhed nr. 5 tre nye bassiner til opsamling af perkolat fra de nedlukkede etaper samt den nye etape. Etapen placeres i umiddelbar tilknytning til de øvrige depoter på et areal der er godkendt til oplagring og nedknusning af beton. I forbindelse med etableringen af etapen bortfalder aktiviteter med nedknusning og oplagring af beton og tegl. Etapen forventes at have en samlet deponeringskapacitet svarende til ca. 10 år. Side 2 af 25

4 16. juni 2008 rev Formål Formålet med denne miljøtekniske beskrivelse er at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at H.J.Hansen Hadsund A/S kan opnå miljøgodkendelse af den planlagte udvidelse 1.3 Tidsplan Etapen forventes idriftsat 16. juli Side 3 af 25

5 16. juni 2008 rev. 0 2 Lovgrundlag og planforhold 2.1 Miljøbeskyttelsesloven H.J.Hansen Hadsund A/S er privat ejet. Derfor søges der dispensation efter MBL 50 stk 3, idet der er tale om privat drift af en deponeringsenhed bestemt til deponering af en speciel affaldsfraktion (shredderaffald) BEKENDTGØRELSE OM GODKENDELSE AF LISTEVIRKSOMHED Etablering og drift af etape 5 er omfattet af listepunkt K 102 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. De hidtidige deponeringsaktiviteter hos H.J.Hansen har imidlertid været godkendt som biaktivitet i miljøgodkendelsen. H.J.Hansen er godkendt som shreddervirksomhed under listepunkt K BEKENDTGØRELSE OM DEPONERINGSANLÆG Deponeringsanlæggets etape 5 er omfattet af bekendtgørelse om deponeringsanlæg (BEK nr 650 af 29/06/2001) hvad angår godkendelse af de fremtidige deponeringsaktiviteter. 2.2 Naturbeskyttelsesloven Umiddelbart syd for H.J.Hansen er strandbredden klassificeret som beskyttet natur. Øst for H.J.Hansen findes et beskyttet vandløb. Selve virksomheden ligger ikke indenfor Ramsar-, EF-habitat eller EF-fuglebeskyttelsesområder samt internationale naturbeskyttelsesområder. Side 4 af 25

6 16. juni 2008 rev. 0 Figur 1 H.J.Hansens placering i forhold til naturbeskyttelsesområder. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, CO- WI" 2.3 Regionplan H.J.Hansen Hadsund A/S er placeret indenfor en regional kystzone, se Figur 2. Figur 2 Placering af H.J.Hansen Hadsund A/S indenfor regional kystzone. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, COWI" 2.4 Kommune- og lokalplan H.J.Hansen Hadsund A/S er ikke omfattet af kommune- eller lokalplaner. Side 5 af 25

7 16. juni 2008 rev Miljøgodkendelser og nedlukningsplan Af nedenstående tabel fremgår gældende miljøgodkendelser for virksomheden. Godkendelse Myndighed Bemærkning Miljøgodkendelse af 10. december 1997 Godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven af en eksisterende virksomhed for genvinding af jern og metaller på matr.nre. 1 p m.fl. Stevn by Vive, Hadsund Kommune, samt dispensation til udvidelse af eksisterende specialdepot for shredderaffald. Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Tilladelse til deponering af olie- og blyforurenet jord på eksisterende depot for kapok på H.J.Hansen Hadsund A/S af 9. juni 1999 Godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 til H.J.Hansen Hadsund A/S til et oparbejdningsanlæg for shredderaffald samt accept af etablering af mellemdepot Vilkårsændring i godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven af en eksisterende virksomhed for genvinding af jern og metaller på matr. nre. 1p m.fl. Stevn By, Vive Hadsund Kommune af 22. december 2003 Godkendelse af mellemdepot som permanent depot af 31. maj 2005 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 til opstilling af et knuseanlæg samt etablering af en oplags- og nedknusningsplads på Hobrovej 103, 9560 Hadsund af 6. juni 2006 Nedlukning af H.J.Hansens depot for shredderaffald på mart. nr. 1p mfl., Stevn By Vive, Hadsund kommune af 14. december 2006 Nordjyllands Amt Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) Omfatter deponering af 90 m3 jord. Fragmentering af kompositmaterialer på shredderanlægget Påbuddet om nedlukning er påklaget miljøklagenævnet hvad angår slutafdækningen på depotet. Side 6 af 25

8 16. juni 2008 rev. 0 3 Deponeringsanlæggets placering 3.1 Adresse H.J.Hansen Hadsund A/S Hobrovej Hadsund matr. nr. 1p m.fl. Stenv By, Vive. Tlf.: CVR.nr.: H.J.Hansen Hadsund A/S indgår som et selskab i H.J.Hansen koncernen som ejes af: H.J.Hansen Holding A/S Vestergade , postboks Odense C CVR. nr.: Lokalisering Deponeringsanlægget ligger ca. 250 meter fra Mariager Fjord og er dermed i Kystnærhedszonen. Etape 5 etableres med øverste bundkote 2,8. Den beregnede højvandsstatistik ved Hadsund Havn viser, at den maksimale vandstand (100 års vandstand) i havnen ikke overstiger 128 cm over DVR90. Det vurderes på den baggrund at der ikke er risiko for oversvømmelse af depotet. Hele virksomheden er beliggende i en gammel kalkgrav, hvor der har været foretaget indvinding ind til meter under det omkringliggende terræn DEPONERINGSANLÆGGETS OMGIVELSER Virksomheden grænser mod øst, vest og nord op til dyrkede marker. Mod syd ligger virksomheden ned til Mariager Fjord. Afstanden fra virksomhedsgrænsen til nærmeste naboer fremgår af Figur 3. Afstanden til Vive by er i luftlinje ca. 480 meter. Side 7 af 25

9 16. juni 2008 rev. 0 Figur 3 Afstand fra H.J.Hansen Hadsund A/S' skel til nærmeste naboer. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, COWI" OVERJORDISKE ANLÆG OG KULTURHISTORISKE MONUMENTER Umiddelbart nord for de ældste etaper ligger en gravhøj. Placeringen af gravhøjen fremgår af Figur 4. Figur 4 Placering af fredede fortidsminder. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, COWI" JORD- OG GRUNDVANDSFORURENINGER OPSTRØMS ANLÆGGET Ca. 220 meter vest for virksomheden er der en matrikel der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Arealet er illustreret i Figur 5. Side 8 af 25

10 16. juni 2008 rev. 0 Figur 5 Jord- og grundvandsforureninger opstrøms deponeringsanlægget. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, COWI" VANDINDVINDINGS- OG VANDFORSYNINGSANLÆG Der er ingen vandindvindings- eller vandforsyningsanlæg i deponeringsanlæggets umiddelbare nærhed eller nedstrøms anlægget i retning mod Mariager Fjord. Figur 6 Områder med indvinding af drikkevand. Kilde: Regionplan 2001, NJA, baggrundskort: "DDO, COWI" Det fremgår af Figur 6 at der ca meter vest for virksomheden ligger et offentligt vandværk med aktiv vandindvinding. Ligeledes ligger der ca meter nord-vest for virksomheden et offentligt Side 9 af 25

11 16. juni 2008 rev. 0 vandindvindingsanlæg med aktiv vandindvinding. Begge anlæg ligger opstrøms i forhold til den planlagte etape. Side 10 af 25

12 16. juni 2008 rev. 0 4 Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Anlægget er placeret på adressen: H.J.Hansen Hadsund A/S Hobrovej Hadsund Kontaktpersoner: Direktør Erling Møller Nielsen Tlf.: Fabrikschef Bernt Petersen Tlf.: Daglig ledelse Miljøchef Thorvald Isager Tlf.: Det overordnede ansvar for virksomheden ligger hos direktøren. Den daglige drift af anlægget varetages af fabrikschefen. Miljøchefen har det overordnede ansvar for kontakten til tilsynsmyndighederne, herunder opfølgning på miljøgodkendelser m.v. 4.2 Sikkerhedsstillelse SIKKERHEDSSTILLELSESPERIODE Sikkerhedsstillelsesperioden baseres på at der skal ske efterbehandling af deponeringsenheden i 30 år efter nedlukningen SIKKERHEDSSTILLELSESBELØB H.J.Hansen Hadsund A/S vil stille sikkerhed efter retningslinjer og krav i deponeringsbekendtgørelsen. Sikkerhedsstillelse for deponeringsenheder der ikke videreføres efter 16. juli 2009 indgår ikke i beregningen af sikkerhedsstillelsen. I beregningen af sikkerhedsstillelsen indgår fremtidige forventede omkostninger til nedlukning og efterbehandling af enheden. Grundbeløbet pr. ton er beregnet med udgangspunkt i den samlede sikkerhedsstillelse er til stede når deponeringsenheden lukkes ned. Endvidere indgår følgende i beregningerne: Den årlige prisudvikling Deponeringsanlæggets restkapacitet Side 11 af 25

13 16. juni 2008 rev. 0 Forrentningen af den opsparede sikkerhedsstillelse Forslag til sikkerhedsstillelse er vedlagt i bilag VALG AF SIKKERHEDSSTILLELSESFORM Sikkerhedsstillelsen etableres som en bankgaranti, hvilket er en af de godkendte former for sikkerhedsstillelse jf. 13, stk. 2 i deponeringsbekendtgørelsen. Dokumentation for den stillede sikkerhed bliver årligt indsendt med årsrapporten til tilsynsmyndigheden. Side 12 af 25

14 16. juni 2008 rev. 0 5 Affald 5.1 Affaldskategorier og mængder Deponeringsenheden skal modtage shredderaffald produceret på shredderanlægget i Hadsund samt i mindre omfang affald fra shredderanlægget i Odense AFFALDSKLASSIFICERING OG KARAKTERISERING Affaldet produceret på shredderanlægget i Hadsund er af Hadsund Kommune klassificeret som farligt affald. Affaldet produceret på shredderanlægget i Odense er af Odense Kommune klassificeret som farligt affald. I bilag vedlægges en udvaskningstest af det affald det ønskes deponeret i den nye etape. Udvaskningstesten er lavet på baggrund af shredderaffald genereret på shredderen i Odense, og er analogt til det affald der ønskes deponeret i Hadsund for så vidt angår sammensætning AFFALDSMÆNGDER OG KAPACITET Det forventes at der deponeres ca tons shredderaffald pr. år i enheden. Den samlede deponeringskapacitet på anlægget er beregnet til tons, svarende til en densitet efter kompaktning på 1000 kg/m Positivliste På deponeringsenheden modtages der udelukkende affald der fremkommmer i forbindelse med produktion på H.J.Hansens shredderanlæg i Hadsund og i mindre omfang i Odense. EAK-kode Affaldstype Shredderaffald Figur 7 Positivliste for deponeringsenheden 5.3 Modtagelse af affald Der deponeres udelukkende affald fra H.J.Hansens egen produktion. Inden affaldet deponeres i enheden opvejes mængden på virksomheden brovægt og denne journalføres. Side 13 af 25

15 16. juni 2008 rev. 0 6 Teknisk beskrivelse 6.1 Generelt Indretningen af deponeringsanlægget fremgår af tengningsmaterialet. 6.2 Åbningstid Depotet er åbent for deponering i virksomhedens almindelige åbningstid: Hverdage kl Lørdage kl Membransystemet Bundmembranen udgøres af en udlagt lermembran samt en kunstig forseglingsmembran af plast. Principskitse for opbygningen af membranen fremgår af tegningsmaterialet. Lermembranen udføres i en tykkelse på 0,5 m. Lermembranen udlægges på den eksisterende råjord. Analyser af den udlagte ler vedlægges i bilag. Som forseglingsmembran udlægges en 1 mm geomembran (Carbofol Type HDPE 406 OIT). Membranen svejses i samlingerne. Datablade for den udlagte membran vedlægges i bilag. Op ad depotets volde lægges pastmembranen i takt med at depotet fyldes. Idet voldenes anlæg gør det umuligt at udlægge en lermembran uden at reducere deponeringskapaciteten, anvendes der kun plastmembran på siderne. Membranen svejses ikke, men lægges med en meter overlæg. 6.4 Perkolatopsamlingssystemet Perkolatopsamlingssystemet består af to hoveddele. 1. Drænrør og dertil hørende brønde 2. Perkolatopsamlingsbassin samt rørføring ifm. perkolatopsamlingssystemer tilknyttet de nedlukkede deponeringsenheder. ad.1. Drænrørene i deponeringsenheden er af typen Raundril-Rail PP, SN 8 med diameter på 160 mm og 1,6 mm spalter. Drænene lægges ovenpå geomembranen i et lag filtergrus af perlesten 4-8 mm. Drænene lægges med en hældning på 15 i retningerne hhv. NØ og SV mod en samleledning. Samleledningen etableres med fald på 10 i retningen SØ ud af depotet. Side 14 af 25

16 16. juni 2008 rev. 0 ad. 2 Perkolatopsamlingsbassinet udføres i præfabrikerede tankelementer fra Perstrup. Bassinet opdeles i kamre på hver ca. 165 m 3. Perkolat fra den nye enhed ledes til det midterste kammer. Perkolat fra enhed 3 og 4 ledes til den vestlige kammer. Perkolat fra enhed 1 og 2 ledes til den østlige kammer. Under perkolatopsamlingsbassinet udlægges en lermembran på 500 mm. Perkolatbassinet kan tilbageholde en regnmængde ca. svarende til et dimensionsgivende regnskyl på 10 min med en gentagelsesperiode på 20 år på depotets areal. ( L / 600 s. = 275 L/s) I landsregnrækken angives et 20 års regnskyl på 10 minutter til 280 L/s. (Teknisk Hygiejne) Foran hvert indløb til cellerne sættes en rense- og inspektionsbrønd. Brøndene indrettes med et overløbsbygværk, således at de fremkomne perkolatmængder kan registreres PERKOLATRECIRKULERING UNDER OPFYLDNING Perkolat fra de nedlukkede enheder recirkuleres i den åbne enhed i det omfang det er muligt og der ikke sker opstuvning i depotet der er under opfyldning. Perkolatet pumpes fra kontrolbassinerne til en flytbar tank på toppen af depotet. Herfra ledes det via sivedræn ud i den åbne deponeringsenhed PERKOLATPRODUKTION PÅ EFTER NEDLUKNING Perkolatproduktionen efter nedlukningen vurderes på baggrund af nettoinfiltrationen (350 mm/år) samt overfladearealet ( m 2 ) at være 3500 m 3 pr. år. 6.5 Overfladevand Overfladevand der ikke er i berøring med det deponerede affald, betragtes som rent og håndteres ved nedsivning i omgivelserne. Overfladevand fra befæstede arealer ledes til virksomhedens rensningsanlæg. 6.6 Ældre deponeringsenheder Under deponeringsenhederne 1-4 er der udlagt en membran på 1,0 mm tykkelse. Side 15 af 25

17 16. juni 2008 rev Drift af enheden Massestrømme og forbrug af råvarer/hjælpestoffer Massestrømmen fremgår af Figur 8. CO 2, NO x, Støv Shredderaffald Diesel Deponeringsenhed Perkolat Figur 8 Massestrøm forbundet med deponeringsaktiviteterne Side 16 af 25

18 16. juni 2008 rev. 0 7 Miljøbeskrivelse 7.1 Klimatiske forhold Meteorologiske forhold registreres iht. kontrolprogrammet i afsnit Geologi COWI A/S har i november 2007 gennemført en geologisk undersøgelse af lokaliteten. Rapporten er vedlagt denne ansøgning i bilag. 7.3 Hydrogeologi COWI A/S har i januar 2008 lavet en risikovurdering i forhold til Mariager Fjord. Uddrag af sammenfatningen: Resultatet af beregningerne viser, at ingen af kvalitetskravene overskrides i Mariager Fjord. Transporttiden igennem jordlagene til kystzonen er mellem flere hundrede til flere tusinde år, hvilket bevirker, at der selv med konservative forudsætninger vil foregå en tilstrækkelig nedbrydning af de organiske forureningskomponenter til, at deres resulterende koncentration i kystzonen ikke vil overskride kvalitetskravene, Det skal bemærkes, at de anvendte kvalitetskrav for bl.a. langt de fleste de organiske parametre er hentet fra den tidligere udgave af bekendtgørelsen vedrørende kvalitetskrav for vandområder, da der endnu ikke er fastsat krav i henhold til den nye udgave af bekendtgørelsen fra december Rapporten er vedlagt som bilag til denne ansøgning. 7.4 Recipienter Mariager Fjord er slutrecipient for grundvandsstrømningen under deponeringsenheden. Side 17 af 25

19 16. juni 2008 rev Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv henholdsvis passiv drift Imens depotet er i aktiv drift opsamles perkolatet ved hjælp af de aktive miljøbeskyttende systemer (bundmembran og drænsystem). Moniteringen af grundvandskvaliteten gennemføres efter programmet anført i afsnit Der er ikke konstateret nogen påvirkning af grundvandsressourcen som følge af driften og nedlukningen af de eksisterende deponeringsenheder. Når koncentrationerne af miljøfremmede stoffer er på et niveau hvor myndighederne kan tillade perkolatet nedsivet i omgivelserne, overgår deponeringesenheden til passiv drift PERKOLATMÆNGDER Nettoinfiltrationen i depotet er iflg. COWIs hydrogeologiske rapport 350 mm/år STØJ Der udsendes støj fra de kilder der er angivet i Figur 2. Støjkilder Drift Gummihjulslæsser/kompaktor 4 timer/hverdag Figur 9 Støjkilder i deponiet Gummihjulslæsseren anvendes både til kompaktning og transport af shredderaffald fra anlægget til deponeringsenheden LUGT Der opstår ingen lugtgener i forbindelse med deponering af shredderaffald i deponeringsenheden. Idet afstanden til naboer er større den 200 meter, vurderes det at lugt ikke har nogen betydning RØG, STØV MV. Røg vil kun opstå i forbindelse med brand i det deponerede shredderaffald. Situationen vil i givet fald bliver håndteret efter sikkerhedsbestemmelserne i anlæggets driftsinstruktion. Der vil opstå udstødningsgas i forbindelse med kørsel med gummiged i anlægget PAPIR- OG PLASTFLUGT Der deponeres ikke lette affaldsfraktioner såsom papir og lette plastarter i depotet. Side 18 af 25

20 16. juni 2008 rev SKADEDYR Skadedyr tiltrækkes normalt af organisk affald. Da der ikke deponeres sådant affald i deponeringsenheden forventes skadedyr ikke at have nogen betydning DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD Ved deponering af forbrændingsegnet shredderaffald kan der opstå overophedning og antændelse af affaldet. I tilfælde af brand slukkes disse med det brandslukningsudstyr der er tilstede på anlægget. Det vurderes hvorvidt der behøves assistance fra det lokale brandvæsen. Tilsynsmyndigheden underrettes hvis brand måtte opstå i deponeringsenheden. Følgende iværksættes for at minimere risikoen for brand: Det sikres at der i det deponerede shredderaffald ikke befinder sig varme emner fra shredderen, inden det køres i depotet. Det sikres at der recirkuleres perkolat jævnt over enheden for at sikre befugtning af affaldet. Der føres jævnligt tilsyn med deponeringsenheden. Der føres skærpet tilsyn i tørre perioder UDDANNELSE AF DRIFTSPERSONALE Virksomhedens daglige ledelse har erhvervet både A- og B-bevis jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg, nr. 612 af 22/06/2004. Der arbejdes på at finde en blandt driftspersonalet der vil modtage B-bevis. 7.6 Renere teknologi H.J.Hansen Hadsund A/S forbedrer vedvarende teknologien der anvendes til at raffinere affaldet fra fragmenteringsprocessen på anlægget. Der er et økonomisk incitament til at udtage metaller og andre dele af shredderaffaldet, hvis disse dele kan afsættes til vore kunder. Ved at forbedre raffineringen af affaldet, tages der således også potentielt forurenende komponenter ud af det affald der i sidste ende deponeres. Side 19 af 25

21 16. juni 2008 rev. 0 8 Moniterings- og kontrolprogram I det følgende gennemgås moniterings og kontrolprogrammerne for deponeringsenheden. Egenkontrollen omfatter: Grundvandsmonitering Perkolatmonitering Monitering af potentialforhold Støj Grundvandsmonitering 8.1 Boringer Der er i forbindelse med de eksisterende depoter etableret tre grundvandsboringer. En opstrøms og to nedstrøms deponeringsanlægget. Placeringen af boringerne fremgår af Figur 10 Figur 10 Placering af grundvandsboringer markeret med rød cirkel. Baggrundskort: "DDO, COWI"Prøvetagning og interval Side 20 af 25

22 16. juni 2008 rev PRØVETAGNING AF GRUNDVAND Der udtages halvårlige prøver fra de tre moniteringsboringer. Analyseparametrene fremgår af Figur 11. Prøverne udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. Parameter ph Ledningsevne NVOC AOX GC-FID-screening Cadmium Bly Chrom, total Zink Kobber Kviksølv Nikkel PCB Figur 11 Parametre der anvendes ved analyse af grundvandsprøver POTENTIALFORHOLD I forbindelse med udtagning af grundvandsprøver til analyse pejles boringerne. Formålet er at fastslå strømningsretningen af grundvandet. 8.2 Marin recipientmonitering Depotet ligger ned til Mariager Fjord. Det er imidlertid H.J.Hansens opfattelse at et kombineret grundvands- og perkolatmoniteringsprogram giver et bedre billede af depotets påvirkning af omgivelserne. Der er ydermere ikke vilkår om monitering af marin recipient i påbuddet om nedlukning af de eksisterende depoter [nedlukningsplanen]. 8.3 Perkolatmonitering MÅLING AF PERKOLATMÆNGDE Ved tilløbet til hvert kontrolbassin etableres der en målebrønd, med et overfaldsbygværk der muliggør registrering af perkolatmængderne via ultralyd. De fremkomne perkolatmængder registreres i driftsjournalen. Side 21 af 25

23 16. juni 2008 rev MÅLING AF PERKOLATSAMMENSÆTNING Programmet for udtagning og analyse af perkolatet følger analyseprogrammet i nedlukningsplanen for de eksisterende åbne depoter. Prøverne udtages af det dertil akkrediteret laboratorium. Af Figur 12 fremgår analyseintervallet for udtagning af perkolatprøver. Måned Under opfyldning Efterbehandling Rutine Udvidet Rutine Udvidet År 1 1 x x x x x x År 2 1 x x x x x x Figur 12 Analyseprogram for udtagning af perkolatprøver. Side 22 af 25

24 16. juni 2008 rev FORSLAG TIL ANALYSEPROGRAM FOR PERKOLAT Analyseprogrammet foreslås at følge programmet fastsat i nedlukningsplanen for de eksisterende depoter. Dette begrundes i at det affald der påtænkes deponeret ikke adskiller sig væsentligt fra det der deponeres i de eksisterende depoter. Analyseprogrammet fremgår af nedenstående figur. Parametre Udvidet Rutine ph x x Ledningsevne x x Tørstof x x Klorid x x Cadmium x (x) Bly x (x) Chrom, total x (x) Zink x (x) Kobber x (x) Kviksølv x (x) Nikkel x (x) NVOC x (x) AOX x (x) GC-FID-screening x (x) Lugt, farve, bundfald, klarhed x x Figur 13 Analyseparametre for perkolat, (x): udelades hvis under detektionsgrænsen ved seneste udvidede kontrol. 8.4 Indsamling af meteorologiske data Målinger af meteorologiske data indsamles via abonnement hos Danmarks Meteorologiske institut. Måleparametre og hyppighed fremgår af Figur 14. Parameter Drift Efterbehandling Nedbørsmængde Daglig Daglig og månedsværdier Temperatur (døgnmin./max. kl.14.00) Daglig Månedligt gennemsnit Fremherskende vindretning og styrke Daglig Ikke relevant Fordampning Daglig Dagligt og månedsværdier Luftfugtighed Daglig Månedligt gennemsnit Figur 14 Meteorologiske parametre samt frekvens for indsamling. Side 23 af 25

25 16. juni 2008 rev Efter endt deponering Efter endt deponering forsættes kontrolprogrammerne for hhv. perkolat og grundvand efter retningslinjerne beskrevet i de ovenstående afsnit KRITERIER FOR OVERGANG FRA AKTIV TIL PASSIV DRIFT Det foreslås at følge retningslinjerne for overgangen fra aktiv til passiv drift, der er angivet nedlukningsplanen for de eksisterende depoter. Således overgår deponeringsenheden fra aktiv til passivdrift når perkolatet overholder værdierne angivet i Figur 15 i en periode på minimum 2 år. Tilsynsmyndigheden træffer den endelige afgørelse om hvornår depotet kan overgå fra aktiv til passiv drift. Parametre Perkolatværdi ph mellem 6,5-7,5 Ledningsevne 130 ms/m Klorid 150 mg/l NVOC 3,4 mg/l AOX 10 μg/l GC-FID-Screening 9 μg/l Cadmium 2 μg/l Bly 10 μg/l Chrom, total 25 μg/l Zink 100 μg/l Kobber 100 μg/l Kviksølv 1 μg/l Nikkel 10 μg/l PCB - Figur 15 Grænseværdier for overgang fra aktiv til passiv drift. 8.6 Støj Støjberegninger og målinger, der skal anvendes til dokumentation for overholdelse af støjvilkår, gennemføres på tilsynsmyndighedens forlangende. Dog maksimum én gang hvert andet år. 8.7 Deponigas Da shredderaffald ikke indeholder organiske komponenter, udvikles der ikke deponigas. Det vurderes på den baggrund at monitering på deponigas ikke er nødvendig. Side 24 af 25

26 16. juni 2008 rev Dokumentation Resultaterne af egenkontrollen forelægges en gang årligt tilsynsmyndigheden i en årsrapport. Rapporten indeholder resultaterne af egenkontrollen samt en vurdering af disse. Rapporten foreligger senest to mdr. efter udløb af virksomhedens regnskabsår (1/10-31/9). Årsrapporten indeholder: Indvejede affaldsmængder Opfyldningstakt og forventet restvolumen Perkolatkvalitet og -kvantitet for deopneringsenheden. Opgørelse over mængden af recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet. Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af den årlige perkolatproduktion. Resultater af grundvandskontrolprogrammet. Afhjælpning af evt. gener i form af støv, etc. Vurdering af deponeringsanlæggets topografi herunder sætninger i affaldet. Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse. Status for sikkerhedsstillelse samt dokumentation for sikkerhedsstillelsens opretholdelse. Årsrapporten indeholder ligeledes punkterne omfattet af vilkår 25 i nedlukningsplanen for de eksisterende deponeringsenheder. Side 25 af 25

27 H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund Rapport Marts 2008

28 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax H.J. Hansen genvindingsindustri A/S Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund Rapport Marts 2008 Dokument nr A-01 Revision nr. 1 Udgivelsesdato 12. marts 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LISA JCJN LISA

29 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og indhold 2 2 Projektbeskrivelse 3 3 Beregning af potentiel påvirkning af Mariager Fjord Parameterværdier Beregning af potentiel påvirkning 10 4 Sammenfatning 13 5 Referencer 14 Bilagsfortegnelse Bilag A Oversigtsskitse over placering og udformning af den påtænkte etape Bilag B Perkolatanalyser Bilag C Grundvandsanalyser Bilag D Leranalyse C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

30 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 2 1 Baggrund og indhold H.J. Hansen Genvindingsindustri påtænker at etablere en ny etape for deponering af shredderaffald på deres anlæg på Hobrovej 103 ved Hadsund. På nuværende tidspunkt er udformning og detaljer omkring projektet ikke fastlagt. H.J. Hansen har ved Rasmus Olsen bedt COWI om fremskaffelse af de data, der er nødvendige for at opfylde Deponeringsbekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 6 samt pkt. 5. COWI har foreslået, at dette kunne opfyldes ved udførelsen af en geoteknisk undersøgelse på det areal, hvor den påtænkte etape skal placeres, at der etableres en supplerende grundvandsboring på den vestlige del af grunden nærmest kysten, at alle boringer på grunden prøvetages og analyseres for relevante parametre, og endelig at der på baggrund af indhentede nye og foreliggende oplysninger udføres en risikovurdering af den potentielle påvirkning af Mariager Fjord som følge af etableringen af den påtænkte nye etape. Den geotekniske undersøgelse er afrapporteret særskilt (vedlagt nærværende rapport). Nærværende rapport indeholder den nævnte risikovurdering, herunder resultaterne af de nyligt udtagne grundvandsprøver samt resultater af en leranalyse af det ler, der påtænkes anvendt som en del af en bundmembran. Leranalysen er foretaget af Teknologisk Institut. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

31 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 3 2 Projektbeskrivelse En skitse over placering og omfang af den nye etape fremgår af Bilag A. Etapen er planlagt til at være ca. 100 m gange 110 m. Der er ikke i første omgang taget stilling til den præcise opbygning af etapen, idet der dog regnes med at der skal etableres både en plast- og en lermembran. Ifølge den geotekniske rapport bør der afgraves til mellem kote + 0,7 m og + 1,5 m for at sikre, at etapen opbygges på bæredygtige lag. I de videre beregninger er der regnet med, at opbygningen af etapen i gennemsnit startes i kote + 1,0 m. Ovenpå denne etableres en lermembran med en samlet tykkelse på 1,0 m, ovenpå hvilken plastmembranen udlægges. Det forudsættes, at der i forbindelse med udlægningen etableres en god forbindelse mellem plast- og lermembran, og at membranen og drænlaget ovenpå denne anlægges, således at der i alt kan regnes med at maximalt 1 % af nettonedbøren siver igennem den samlede membran (svarende til dimensioneringskravene i DS INF "Membraner til deponeringsanlæg"). Ved måling på situationsplanen over området fremsendt af H.J. Hansen vurderes det, at etapens sydlige afgrænsning vil være placeret ca. 200 m fra kystlinjen mod Mariager Fjord. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

32 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 4 3 Beregning af potentiel påvirkning af Mariager Fjord Risikovurderingen af den potentielle påvirkning fra evt. udsivning fra en ny depot etape, etableret som beskrevet i kapitel 2, er foretaget svarende til den model for beregning af påvirkning af grundvandsressourcer, der er beskrevet i Miljøstyrelsen (1998), eller i Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj, JAGG, idet nettonedbøren syd for etapen tillige er indregnet. Ved vurdering af nedsivningen igennem den etablerede membran er beregningsfremgangsmåderne i DS INF anvendt. For at anvende denne fremgangsmåde skal der forefindes data om: 1) Forureningskoncentrationer udvasket fra shredderaffald som det der påtænkes deponeret. 2) Nedbrydningskonstanter for de relevante organiske forureningskomponenter i perkolatet 3) Nettoinfiltrationen på den pågældende lokalitet 4) Areal og bredde (i forhold til afstrømningsretningen) af området dækket af den etablerede etape samt afstanden til recipienten 5) Porøsitet og massefylde af de jordlag som det nedsivende vand løber igennem samt lagenes hydrauliske ledningsevne og dispersivitet og deres indhold af organisk kulstof. 6) Vandspejlets hældning fra etapen til recipienten 7) Fordelingskoefficienten for de relevante stoffer i de jordlag udsivningen gennemløber, evt. beregnet ved hjælp af oktanol/vand-forholdet, indholdet af organisk kulstof samt en relevant estimationsformel. 8) En evt. baggrundskoncentration af de relevante forureningskomponenter i grundvandet på den pågældende lokalitet. Nedenfor er angivet de værdier, der er anvendt ved risikoberegningerne i dette tilfælde, med samt de datakilder hvorfra de er hentet. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

33 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund Parameterværdier I de følgende afsnit er beskrevet de parametre og forudsætninger, der anvendt ved beregning af den potentielle påvirkning af Mariager Fjord Forureningskoncentrationer I beregningerne er dels anvendt de minimums- og maksimumsværdier for koncentrationer i perkolatet, som er fundet ved udtagning af prøver fra de to eksisterende perkolatbassiner på anlægget. Alle perkolatanalyser er gengivet i Bilag B, og minimums- og maksimumsværdier er tillige anført i tabel 3.1. I forbindelse med udførelsen af en række udvaskningsforsøg på shredderaffald af lignende karakter fra H.J. Hansens anlæg i Odense er der i eluatet analyseret for en række organiske forbindelser (DHI, 2007). Ved udvaskningstest anvendes et givet forhold mellem væskemængden (L) og faststof mængden (S) i forsøge - typisk 2. Ved at sammenligne resultaterne fra udvaskningstestene og perkolatdata, kan det vurderes, hvor meget vand, der er løbet igennem deponiet i forhold til den deponerede affaldsmængde per arealenhed. Hvis dette ser troværdigt ud i forhold til opstartstidspunktet, kan man tillade sig at omregne koncentrationer fra udvaskningstestene til perkolatkoncentrationer ved at anvende det samme forhold og således estimere perkolatkoncentrationer for stoffer, hvor der ikke foreligger direkte målte værdier for perkolatet. På denne måde er resultaterne fra udvaskningstestene skaleret til de registrerede niveau for mineralsk olie i perkolatet og koncentrationerne anvendt som udgangspunkt for en risikovurdering for de af stofferne, som er målt i en tilstrækkelig høj koncentration, til at en påvirkning potentielt ville kunne forekomme i recipienten, og der foreligger et kvalitetskriterium for stoffet. Resultaterne fra disse forsøg er tillige anvendt til at foretage en opsplitning af det i perkolatet målte indhold af mineralsk olie til fraktioner, der kan anvendes i en risikovurdering. Endelig er resultaterne anvendt til at vurdere repræsentativiteten af perkolatkoncentrationerne, samt af hvilket L/S forhold perkolatkoncentrationerne i bassinerne er udtryk for. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

34 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 6 Tabel 3.1. Minimums- og maximumsværdier i perkolatet på H.J. Hansens anlæg på Hobrovej baseret på målte perkolatkoncentrationer samt udvaskningstest min (mg/l) max (mg/l) Mineralsk olie 0,25 0,35 C6-C10 (n-oktan) 0,006 0,009 C10-C16 (acenaphthen) 0,08 0,11 C16-C22 (pyren) 0,12 0,16 C22-C30 (benz(a)pyren) 0,044 0,062 C30-C40 (indeno(1,2,3)pyren 0,006 0,009 Metaller Cadmium 0,0004 0,0340 Bly 0,018 0,056 Krom 0,003 0,0530 Zink 0,036 0,4600 Kobber 0,034 0,1050 Kviksølv * 0,0005 0,0005 Nikkel 0,07 0,4560 Andre organiske stoffer Benzen 0, , Toluen 0, , Xylener 0, ,00008 Phenol 0,0078 0,0078 Pentachlorphenol 0, , * under detektionsgrænsen; værdien er sat til det halve af detektionsgrænsen Nedbrydningskonstanter For metallerne er der selvfølgelig ikke tale om nedbrydning, men for mineralsk olie og de øvrige målte organiske komponenter vil der kunne ske en nedbrydning i løbet af den tid de forurenende stoffer bevæger med det nedsivende vand igennem jordlagene unde depotet samt selvfølgelig også i selve affaldet. I forbindelse med et projekt for Miljøstyrelsen, som har til formål at opgradere den foreliggende version af risikovurderingsværktøjet, er der indsamlet opdateret viden om nedbrydningskonstanter for en lang række komponenter. De her anvendte konstanter er taget fra denne opdatering samt for enkelte komponenter, der ikke indgår i opdateringen, suppleret med data fra en oversigt over fysisk-kemiske og biologiske parametre for en lang række organiske forureningskomponenter udarbejdet af Department for Environmental Protection i Pennsylvania State ( Enkelte værdier er hentet fra Hazardous Substances Data Bank ( På denne baggrund er der opstillet en række konservative værdier for den forventelige nedbrydning af de organiske forureningskomponenter i sedimentet i Tabel 3.2. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

35 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 7 Tabel 3.2. Nedbrydningskonstanter for organiske forureningsparametre i affaldet Stof Nedbrydningskoefficient d-1 Mineralsk olie: C6-C10 (n-oktan) 0,04 C10-C16 (acenaphthen) 0,001 C16-C22 (pyren) 0,0008 C22-C30 (benz(a)pyren) 0,00065 C30-C40 (indeno(1,2,3)pyren 0,00047 Andre organiske stoffer: Benzen 0,025 Toluen 0,023 Xylener 0,03 Phenol 0,07 Pentachlorphenol 0, Nettoinfiltration Baseret på oplysningerne i DMU (2005) er nettoinfiltrationen fastsat til 350 mm per år. I henhold til DS INF er den potentielle lækage i membranen sat til max. 1 % af membranens areal, d.v.s. at infiltrationen igennem membranen maksimalt vil være på 3,5 mm per år Geometri Baseret på oplysningerne også givet i kapitel 2, Projektbeskrivelse, kan det påvirkede areal sættes til m 2 og bredden i afstrømningsretningen til 110 m. Tykkelsen af lermembranen er lig 1 m, og afstanden til grundvandsspejlet fra bunden af membranen er ca. 1m. Den nye etape er som nævnt placeret ca. 200 m fra kystlinjen mod Mariager Fjord Hydrogeologiske parametre Baseret på oplysninger fra den geotekniske rapport, den foretagne leranalyse, andre oplysninger fra H.J. Hansen samt erfaringsdata fra Miljøstyrelsen (1998) er der fastsat følgende hydrogeologiske data for henholdsvis lermembranen samt de jordlag (primært kalk), som forureningskomponenterne vil gennemsive, inden de potentielt når kysten: C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

36 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 8 Lermembranen 1 : Hydraulisk ledningsevne, lodret: 1,0 x m/s Gradient over lerlaget: 1,3 m/m Vandmættet porøsitet: 0,4 Effektiv porøsitet, lodret: 0,1 Massefylde: 1,62 kg/l Indhold af organisk kulstof: 0,001. Kalken: Hydraulisk ledningsevne: 1,0 x 10-5 m/s Hydraulisk dispersivitet: 1,0 m Vandmættet porøsitet: 0,35 Effektiv porøsitet 0,1 Massefylde: 1,9 kg/l Indhold af organisk kulstof: 0, Vandspejlets hældning Ud fra oplysningerne i de foretagne geotekniske undersøgelser samt oplysninger indhentet i JUPITER databasen er det vurderet, at gradienten på vandspejlet under etapen samt på strækningen mellem etapen og Mariager Fjord er på 0, Fordelingskoefficienter i lermembranen og i kalken Fordelingskoefficienterne for de enkelte stoffer er for metallerne fastsat ud fra litteraturværdier bl.a. indhentet i (Miljøstyrelsen, 2005 og 2007) samt Christensen et al (1995) og Anderson & Christensen (1988). For de organiske parametre er K D -værdierne fastsat ud fra oktanol/vand forholdet som beskrevet i afsnit Da indholdet af organisk kulstof er skønnet til at være det samme (og meget lavt), er K D antaget at være ens for både lermembranen og kalken. De anvendte værdier fremgår af Tabel Leranalysen omfatter ikke direkte undersøgelse af plasticitetsindeks eller permeabilitet, men på basis af den geologiske beskrivelse er det forudsat, at en permeabilitet / hydraulisk ledningsevne på 1,0 x m/s kan opnås ved udførelsen. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

37 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 9 Tabel 3.3. Fordelingskoefficienter i lermembranen og i kalken Stof K D l/kg Mineralsk olie C6-C10 (n-oktan) 35 C10-C16 (acenaphthen) 1,7 C16-C22 (pyren) 17 C22-C30 (benz(a)pyren) 343 C30-C40 (indeno(1,2,3)pyren 1343 Metaller Cadmium 90 Bly 2000 Krom 20 Zink 1000 Kobber 850 Kviksølv 1000 Nikkel 100 Andre organiske stoffer Benzen 0,02 Toluen 0,10 Xylener 0,31 Phenol 0,005 Pentachlorphenol Baggrundskoncentrationer For de organiske forureningskomponenter regnes der ikke med, at grundvandet på lokaliteten har et indhold af disse stoffer. Det må det til gengæld forventes at have for metallernes vedkommende. Som baggrundsværdier anvendes gennemsnittet af de værdier, der er fundet i forbindelse med kontrollen i den opstrøms boring for anlægget, 2874, se Tabel 3.4. Tabel 3.4. Forventelige baggrundskoncentrationer af metallerne Stof mg/l Cadmium 0, Bly 0,00037 Krom 0,00105 Zink 0,00425 Kobber 0,00095 Kviksølv 0,0005 Nikkel 0,00085 C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

38 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund Beregning af potentiel påvirkning Beregningen af udsivningen til kystzonen beregnes som angivet i Miljøstyrelsen (1988) med tilføjelse af opblandingen i zonen mellem depotet og kysten til: C A N C + ( B d k i + B L N) C k i + B L N d 0 m g 2 =, A N d + B d m hvor A = det påvirkede areal N = nettoinfiltrationen N d = den potentielle infiltration igennem lækager i plastmembranen C 0 = porevandskoncentrationen under kilden B = bredden af det påvirkede areal i strømningsretningen d m = dispersiviteten k = den hydrauliske ledningsevne i = gradienten på grundvandsspejlet L = afstanden fra det påvirkede areal til kystlinjen C g = baggrundskoncentrationen i grundvandet. For de stoffer, hvor der kan foregå en nedbrydning, skal dels beregnes transporttiden, inden forureningsfronten når kystlinjen, dels den koncentration der så vil være på det tidspunkt, når der tages hensyn til nedbrydning. Transporttiden beregnes som: T = L / V + L / V, s l sl hvor V s = hastigheden hvormed den enkelte forureningskomponent bevæger sig i kalken L l = tykkelsen af lermembranen V sl = hastigheden hvormed den enkelte forureningskomponent bevæger sig i lermembranen. V = V R, s p / hvor V p = porevandshastigheden R = retardationskoefficienten i kalken og tilsvarende for V sl.. V ( k i) /, p e eff hvor k og i er beskrevet ovenfor og e eff = den effektive porøsitet, og tilsvarende for V pl. R = 1+ ρ / e K, b w D C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

39 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 11 hvor ρ b = kalkens massefylde e w = kalkens vandmættede porøsitet K D = fordelingskoefficienten for forureningskomponenterne i kalken. igen tilsvarende for R l. Når T kendes, kan koncentrationen i kystlinjen beregnes til: C = C exp( k ), 3 2 i T hvor k i = nedbrydningskonstanten for den enkelte forureningskomponent, i. I udsivningszonen sker der en initialopblanding, som normalt sættes til en faktor 10. Ved hjælp af ovenstående formler og de parameterværdier, der er beskrevet i afsnit 3.1 kan koncentrationerne i kystzonen beregnes. I Tabel 3.5 er dels angivet koncentrationerne før hensyntagen til nedbrydning og opblanding i recipienten i forbindelse med udsivningen, dels transporttiden (afrundet til 2 betydende decimaler) for de enkelte forureningskomponenter og endelig koncentrationerne, når der tages hensyn til nedbrydning. Koncentrationerne er angivet i intervaller ud fra de bestemte minimums- og maximumsværdier for perkolatet. Til sammenligning er angivet de tilladte koncentrationer i kystzonen i henhold til Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Da der endnu ikke er fastsat krav i henhold til denne bekendtgørelse for en række af de her relevante stoffer, er der for disse angivet de tilsvarende krav fra den forrige udgave af bekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 med ændringer af 25. august 2001 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledninger af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Sidstnævnte krav er angivet med kursiv i tabellen. Det se af Tabel 3.5, at der ikke sker overskridelse af nogen af kvalitetskravene. Ses der på transporttiderne, koncentrationerne før nedbrydning og det forhold, at de anvendte nedbrydningskonstanter er fastsat konservativt, er der ingen grund til at tro, at den forudsatte nedbrydning ikke vil foregå i løbet af den nødvendige tid. C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

40 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 12 Tabel 3.5. Resulterende koncentrationer i kystzonen med og uden nedbrydning samt transporttiden for de enkelte forureningskomponenter før de når kystzonen Stof Mineralsk olie C6-C10 (n-oktan) C10-C16 (acenaphthen) C16-C22 (pyren) C22-C30 (benz(a)pyren) C30-C40 (indeno- (1,2,3)pyren C 2, koncentrationen i kystzonen uden nedbrydning min (mg/l) max (mg/l) Transporttid C 3 i recipienten efter nedbrydning og initialfortynding Tilladt recipientkoncentration år min (mg/l) max (mg/l) mg/l 0, , , , ,01** 0,0004 0, , , ,00001* 0,0006 0, , , ,00001* 0,0002 0, , , , , , , , , Metaller Cadmium 0, , , , ,0025 Bly 0, , , , ,0056 Krom 0,0011 0, ,0001 0,0001 0,001 Zink 0,0044 0, ,0004 0,0006 0,86 Kobber 0,0011 0, ,0001 0, ,001 Kviksølv 0,0005 0, , , ,0003 Nikkel 0,0012 0, ,0001 0,0003 0,0083 Andre organiske stoffer Benzen 0, , , , ,002 Toluen 0, , , , ,01 Xylener 0, , , , ,01 Phenol 0, , , , Pentachlorphenol 0, , , , ,001 * sat lig kriteriet fro anthracen, ** sat lig kriteriet for toluen C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC

41 Ny etape af depot for shredderaffald, Hobrovej 103, Hadsund 13 4 Sammenfatning Der er foretaget en risikovurdering af den potentielle påvirkning af Mariager Fjord som følge af en etablering af en ny etape til deponering af shredderaffald på H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S på Hobrovej ved Hadsund. Vurderingen er baseret på foreliggende oplysninger om udvaskning og perkolat fra shredderaffaldet, placeringen og udformningen af etapen og beskaffenheden af de jordlag, hvorpå etapen skal placeres. Sidstnævnte er baseret på geotekniske/hydrogeologiske undersøgelser foretaget i forbindelse med nærværende undersøgelse og afrapporteret i en særskilt geoteknisk rapport. Risikovurderingen er foretaget ud fra de principper, der er foreskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 og 7 fra 1998, samt DS INFO om membraner til deponeringsanlæg. Resultatet af beregningerne viser, at ingen af kvalitetskravene overskrides i Mariager Fjord. Transporttiden igennem jordlagene til kystzonen er mellem ca. 50 og flere tusinde år, hvilket bevirker, at der selv med konservative forudsætninger vil foregå en tilstrækkelig nedbrydning af de organiske forureningskomponenter til, at deres resulterende koncentration i kystvandet ikke vil overskride kvalitetskravene, Det skal bemærkes, at de anvendte kvalitetskrav for bl.a. langt de fleste de organiske parametre er hentet fra den tidligere udgave af bekendtgørelsen vedrørende kvalitetskrav for vandområder, da der endnu ikke er fastsat krav i henhold til den nye udgave af bekendtgørelsen fra december C:\Documents and Settings\LEC\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK3A1\lisa Ny etape af depot for shredderaffald HJ Hansen Hadsund version 3.DOC