CCS Eksempelsamling: Konstruktioner

Transkript

1 CCS Eksempelsamling: Konstruktioner September 2014

2 Kolofon < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk bips.dk bips udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Forord Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler, der illustrerer anvendelsen af CCS Klassifikation og CCS Identifikation for arkitekt- og konstruktionsområdet. CCS Klassifikation og CCS Identifikation er et åbent system, der muliggør klassifikation og identifikation af ensartede bygningsdele på mange forskellige måder. Formålet med eksempelsamlingen er at give vejledende standardiserede eksempler på, hvorledes CCS klassifikation og CCS Identifikation bør anvendes i praksis, så der opnås en fælles reference med en stor grad af ensartethed og fælles forståelse på tværs af aktører. Eksemplerne demonstrer, hvordan bygningsdele får entydige ID er, der dækker alle faser af et bygværks levetid. ID erne kan læses og forstås af alle og understøtter anvendelse af de softwaresystemer, der benyttes i forbindelse med projektering, udførelse og drift. Denne eksempelsamling er baseret på produktbladet for CCS Identifikation og tabellerne knyttet til CCS Klassifikation, se fx cunecoclassification.dk. Som supplement henvises til særskilte produktblade for håndtering af bygværker, rum og bygningsdele. For spørgsmål eller feedback vedrørende eksempelsamlingen, kan du kontakte bips sekretariat på bips@bips.dk eller telefon Se mere om CCS på bips.dk

3 Indhold < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 3 1. Indhold 1. Indhold Indledning Klassifikation Bygværker Bygningsdele Generelt Funktionelt system Teknisk system Komponent Funktionelle systemer Generelt Terrænsystem og dets afgrænsning Dæksystem og dets afgrænsning Vægsystem og dets afgrænsning Tagsystem og dets afgrænsning Indretningssystem og dets afgrænsning Funktionelle systemer og deres grænsetilfælde Tekniske systemer og komponenter Generelt Vægopbygning Dækkonstruktion Dækkende komponent Adgangsgivende komponent Sammensat klassifikation Identifikation Forekomster af bygningsdele Produkt- ID Type- ID Sammensat produkt- ID Sammensat type- ID Funktions- ID Placerings- ID Egenskaber og identifikation... 30

4 Indhold < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 4 5. Projektspecifik anvendelse Projektspecifik opdeling Opdeling ift. etaper Opdeling ift. placering Opdeling ift. projektering Opdeling ift. udførelse Opdeling ift. drift Projektspecifik identifikation Generelt Træskeletvæg med klinkbeklædning Hulmur af tegl Ydervæg af beton med aluminiumskassetter Glasfacade... 44

5 Indledning < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 5 2. Indledning Eksempelsamlingen består af tre hovedkapitler, der omhandler temaerne: Klassifikation (Kapitel 3.) Identifikation (Kapitel 4.) Projektspecifik anvendelse (Kapitel 5.) Nedenfor er indholdet af de tre temaer beskrevet. Klassifikation Klassifikation er en ordning af objekter i klasser. En klasse repræsenterer objekter, der har en defineret mængde af fælles egenskaber. For et bygværk vil man kunne sortere de bygningsdele, der indgår i klasser, dvs. bygningsdelene kan genkendes og adskilles fra hinanden. Fx vil alle de søjler, der er indeholdt i bygværket, kunne henføres til klassen søjler. Klasser er kodet ved anvendelse af bogstaver. Identifikation Klassifikation viser blot, at et objekt fx er en søjle. Klassifikationen beretter ikke, hvilken søjle der omtales, eller hvor den er placeret. Hertil anvendes identifikation, ved at objekterne tilknyttes ID er. Det er op til det enkelte projekt, ud fra en værdibetragtning, at fastlægge, hvor mange og hvilke ID er man vil gøre brug af for objekterne. Projektspecifik anvendelse Ved den praktiske anvendelse af identifikation er det op til det enkelte projekt at vurdere, hvorledes der opdeles i objekter. Fx kan et bygværks facade i sin helhed betragtes som et objekt. Facaden kan være opbygget af forskellige materialer, og der kan være forskellige aktører involveret i facadens frembringelse. Det kan derfor projektspecifikt være hensigtsmæssigt at opdele facaden i flere objekter under hensyntagen til projektering, udførelse og drift. Opdelingen styres af klassifikation (bogstaver) og en projektspecifik sortering (tal). Begrebet bygningsdel er et generisk begreb. I praksis vil bygningsdele indgå i bygningsdele, dvs. bygningsdele er opbygget af bygningsdele, som igen er opbygget af bygningsdele. Således kan et vægsystem betragtes som en selvstændig bygningsdel, samtidig med at den kan betragtes som bestående af en række andre bygningsdele, som fx vinduer, døre, vægkonstruktioner, isolering, maling osv. Hvor detaljeret, man udøver denne opdeling, afhænger af det betragtede informationsniveau og de involverede aktører. Ethvert objekt kan, alt efter behov, tildeles et entydigt ID for følgende aspekter: type, produkt, placering og funktion. For nogle ID er gælder, at man kan anvende både en simpel identifikation og en sammensat identifikation, hvor det sammensatte ID identificerer det betragtede objekt som en del af en helhed.

6 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 6 3. Klassifikation 3.1 Bygværker Et bygværk defineres som en uafhængig del af det byggede miljø med en karakteristisk rumlig struktur, der understøtter mindst en funktion eller brugeraktivitet. For yderligere information om klassifikation af bygværker henvises til cunecoclassification.dk og produktbladet om håndtering af bygværker. Enfamiliehus Bro Fig Eksempler på bygværker.

7 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Bygningsdele Generelt En bygningsdel defineres som bestanddel af et bygværk med en karakteristisk funktion, form eller position og kan fx være et vægsystem, en vægopbygning, en bjælke, en dør eller en samlingsanordning. I CCS findes ca. 600 klassificerede bygningsdele for byggeri og anlæg. Hver klassificeret bygningsdel har en unik kode og en definition, der entydigt fastlægger hvilke bygningsdele der tilhører klassen. Bygningsdele er opdelt i tre hovedklasser, som er karakteriseret ved, at der indgår henholdsvis 1, 2 og 3 bogstaver i koden. Grupperne er: Klasser af funktionelle systemer X Klasser af tekniske systemer XX Klasser af komponenter XXX For oplysning om koder og definitioner henvises cunecoclassification.dk Vægsystem B Dør QQC Dørparti Sten ULG Mursten Bjælke ULE Gitterspær Trappeopbygning AF Trappe Dækplade ULK Betonelement Tagsystem D Vægopbygning AD Samlingsanordning UPA Vinduessamling Fig Eksempler på klasser af bygningsdele.

8 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelt system Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en overordnet egenfunktion. Klassen indeholder bygningsdele, der har en overordnet egenfunktion, og som udgør en funktionel helhed. Et funktionelt system kan fx være et komplet tagsystem. Klassen er formålstjenstligt for opdeling af et bygværk i større helheder, der hver har en selvstændig egenfunktion Teknisk system Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en sammenhængende teknisk løsning med en egenfunktion. Klassen indeholder bygningsdele, der udgør en teknisk helhed, og kan fx være en tagopbygning eller en tagkonstruktion. Klassen er formålstjenstligt for bygningsdele betragtet som større tekniske helheder. Dette fx i forhold til hensigtsmæssigt at kunne håndtere større sammenvirkende systemer og/eller for at kunne skelne ydelser. Tagsystem D Tagopbygning AE Vægsystem B Dæksystem C Tagkonstruktion BE Terrænsystem A Fig Eksempler på funktionelle systemer i et bygværk. Fig Eksempler på tekniske systemer.

9 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Komponent Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en grundlæggende teknisk løsning med en egenfunktion. Klassen beskriver en bygningsdel med egenskaber, der udgør en grundlæggende enhed i et bygværk og kan fx være en dækplade, et vindue, isolering eller en bjælke. Dækplade ULK TT- element Bjælke ULE Lægte Isolering RQA Mineraluld Sten ULG Tagsten Vindue QQA Permanent mekanisk fastgørelsesmiddel UQB Vindueshængsel Fig Eksempler på komponenter.

10 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelle systemer Generelt For arkitekt- og konstruktionsområdet findes der 5 klasser af funktionelle systemer. Tagsystem D Indretningssystem P Dæksystem C Vægsystem B Terrænsystem A Fig Funktionelle systemer for arkitekt- og konstruktions- området. Efterfølgende er vist eksempler på funktionelle systemer og deres afgrænsninger. Som følge af byggeriets kompleksibilitet er det ikke muligt at angive en udtømmende samling af eksempler. Det primære formål med eksemplerne er at angive et tankesæt for, hvad et funktionelt system er, og hvorledes det er afgrænset.

11 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Terrænsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der afslutter et bygværk nedadtil ved at indgå i terræn eller være i direkte kontakt med terræn. Fundament Kælder med udgang til terræn Uisoleret terrændæk Terrasse på terræn Krybekælderdæk Landskabsterræn Isoleret terrændæk Fig Eksempler på terrænsystemer og deres afgrænsning.

12 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dæksystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der danner og adskiller rum horisontalt. Etagedæk Etagedæk med altan Etagedæk over krybekælder Dæk over det fri og garage Etagedæk med hævet terrasse Etageadskillelse med trappe Fig Eksempler på dæksystemer og deres afgrænsning.

13 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Vægsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der danner og adskiller rum vertikalt.. Ydervægge og skillevægge Facade med hævet terrasse Vægge i karnap Væg bestående af gitterkonstruktion Væg bestående af søjler Fig Eksempler på vægsystemer og deres afgrænsning.

14 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Tagsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der afslutter et bygværk opadtil. Tag som rammekonstruktion Sadeltag som gitterspær Sadeltag som hanebånds/ bjælkespær Tag med kvist Sadeltag som åsekonstruktion Fladt tag som tagterrasse med udkragning Sadeltag som åsekonstruktion med søjler Halvtag Fig Eksempler på tagsystemer og deres afgrænsning.

15 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Indretningssystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der indretter bygværket og dets rum med inventar og udstyr til anvendelse. Køkken Havemøblement Kontorlandskab Byrum Legeplads Fig Eksempler på indretningssystemer og deres afgrænsning.

16 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelle systemer og deres grænsetilfælde I visse tilfælde kan der være tvivl om, hvilket funktionelt system en bygningsdel tilhører. I disse tilfælde gælder princippet, at den tilhører det funktionelle system, hvor den betragtes som primært at høre til. Dvs. det er et valg, der træffes i det enkelte tilfælde i det enkelte projekt. Fig Domekonstruktion. Domekonstruktionen i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen tagsystem eller klassen vægsystem, eller den kan betragtes at være såvel et vægsystem som et tagsystem. Fig Terrasse. Terrassen i figur kan betragtes at tilhøre klassen terrænsystem, eller den kan betragtes som opdelt i terrænsystem, vægsystem og dæksystem. Fig Tagterrasse. Tagterrassen i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen dæksystem eller klassen tagsystem. Fig Bjælker. Bjælkerne i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen dæksystem eller klassen vægsystem.

17 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Tekniske systemer og komponenter Generelt For arkitekt- og konstruktionsområdet findes der 18 klasser af tekniske systemer og et stort antal klasser af komponenter. Efterfølgende er vist en række eksempler på opbyggende og konstruktivt tekniske systemer og deres afgrænsninger samt eksempler på udvalgte komponenter. Det primære formål med eksemplerne er at angive et tankesæt for, hvad tekniske systemer er, og hvorledes de er afgrænset. Tagopbygning AE Tagdækning NCE Tagkonstruktion BE Isolering RQA Loftskonstruktion BG Vægopbygning AD Vægkonstruktion BD Isolering RQA Vægkonstruktion BD Etageadskillelsesopbygning AC Gulvkonstruktion BF Isolering RQA Dækkonstruktion BC Loftskonstruktion BG Belægningsopbygning AA Belægning NCA Terrænkonstruktion BA Etageadskillelsesopbygning AC Gulvkonstruktion BF Isolering RQA Dækkonstruktion BC Terrænkonstruktion BA Fig Eksempler på tekniske systemer og deres afgrænsning. Fundamentsopbygning AB Fundamentkonstruktion BB Isolering RQA Rør WPA

18 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Vægopbygning Figur viser en facade med to områder med forskelligt udtryk (vist i plan, snit og opstalt), der begge tilhører klassen vægopbygning. Det bemærkes, at vinduer og døre ikke er en del af vægopbygningerne. Vægopbygning AD Vægkonstruktion BD Isolering RQA Vægkonstruktion BD Vægopbygning AD Vinduesparti QQB Vægkonstruktion BD Opstalt Snit Plan Fig Vægopbygning.

19 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dækkonstruktion Figur viser en dækkonstruktion (vist i plan og snit). Derudover er også vist en række komponenter. Det bemærkes, at der er to forskellige fuger, der begge tilhører klassen konstruktiv fuge. Dækkonstruktion BC Dækplade ULK Konstruktiv fuge UPB Bjælke ULE Konstruktiv fuge UPB Plan Tværsnit Længdesnit Fig Dækkonstruktion.

20 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dækkende komponent Rude NAA Dørblad NBA Definition: Udfyldende komponent der tillader lysindfald Definition: Aflukkende komponent der lukker åbning i dør Felt NAB Portblad NBB Definition: Udfyldende komponent der forhindrer lysindfald Definition: Aflukkende komponent der lukker åbning i port Gitter NAC Definition: Udfyldende komponent der tillader luftgennemstrømning og lysindfald Fig Eksempler på dækkende komponenter og deres afgrænsninger.

21 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Adgangsgivende komponent Vindue QQA Dør QQC Definition: Adgangsgivende komponent for lysindfald Definition: Adgangsgivende komponent primært for personer Vinduesparti QQB Port QQE Definition: Adgangsgivende komponent primært for materiel Definition: Større adgangsgivende komponent for lysindfald og/eller personer Fig Eksempler på adgangsgivende komponenter og deres afgrænsninger.

22 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat klassifikation Ved brug af klassifikation sorteres bygningsdele i klasser, der kan genkendes og adskilles fra hinanden. Fx vil alle vinduer indeholdt i et bygværk være henført til klassen vindue. Et vindue i en væg er i sammensat klassifikation Er der behov for at kunne genkende og adskille bygningsdele inden for samme klasse, kan man sætte klasser sammen og danne nye klasser, som beskriver disse bygningsdele. Metoden benævnes sammensat klassifikation. Vægsystem, Vindue B.QQA Facadevindue I efterfølgende figurer er vist en række eksempler på bygningsdele beskrevet ved sammensat klassifikation. Et vindue i et tag er i sammensat klassifikation Fig Facadevindue. Tagsystem, Vindue D.QQA Tagvindue eller ovenlysvindue En lem i et loft med en udfoldningstige er i sammensat klassifikation Tagsystem, Trappeopbygning, Lem D.AF.QQD Loftslem Fig Tagvindue. Fig Loftslem.

23 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 23 En lem i et gulv er i sammensat klassifikation En konstruktiv fuge i en væg er i sammensat klassifikation Dæksystem, Lem C.QQD Gulvlem Vægkonstruktion, Konstruktiv fuge BD.UPB Vægfuge Fig Gulvlem. En konstruktiv fuge i et dæk er i sammensat klassifikation Fig Vægfuge. Et greb på en dør eller på et vindue er i sammensat klassifikation Dækkonstruktion, Konstruktiv fuge BC.UPB Dækfuge Fig Dækfuge. Dør, Greb QQC.SLA Dørhåndtag Vindue, Greb QQA.SLA Vinduesgreb Fig Dørhåndtag (venstre) og vinduesgreb (højre).

24 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Identifikation 4.1 Forekomster af bygningsdele Klassifikation angiver, at et objekt fx er et vindue, men beretter ikke hvilket vindue, der omtales, eller hvor det er placeret. Til dette formål anvendes identifikation, ved at der knyttes ID er til bygningsdelene. Identifikation anvendes med henblik på at identificere individuelle forekomster af bygningsdele eller grupper af bygningsdele. Enhver bygningsdel kan, alt efter behov, tildeles et entydigt ID for følgende aspekter: type, produkt, placering og funktion. Det er op til det enkelte projekt ud fra en værdibetragtning at fastlægge hvor mange og hvilke ID er, man vil gøre brug af. For Type- ID og Produkt- ID gælder, at man kan anvende både en simpel identifikation og en sammensat identifikation. Det sammensatte ID identificerer det betragtede objekt som en del af en helhed. Vindue 1 Vindue 2 Vindue 3 Vindue 4 Vindue 5 Fig Nummerering af vinduer.

25 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Produkt- ID Definition: Identificerer et objekt betragtet som et selvstændigt objekt. Produkt- ID (#) anvendes til en simpel nummerering af bygningsdele inden for en klasse af bygningsdele. 4.3 Type- ID Definition: Identificerer en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse. Type- ID (%) anvendes til identificering af projektspecifikke typer inden for samme klasse af bygningsdele. Søjle type 1 Søjle type 2 Søjle type 3 %ULD1 %ULD2 %ULD3 Søjle nr. 1 Søjle nr. 2 Søjle nr. 3 Søjle nr. 4 Søjle nr.5 Søjle nr. 6 Søjle nr. 7 Søjle nr. 8 Søjle nr. 9 #ULD1 #ULD2 #ULD3 #ULD4 #ULD5 #ULD6 #ULD7 #ULD8 #ULD9 Eksempel Søjle nr. 6 / Søjle type 2 #ULD6 / %ULD2 Fig Identifikation af søjle med Produkt- ID og Type- ID.

26 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat produkt- ID Definition: Identificerer et objekt som en del af en helhed. Sammensat produkt- ID (- ) anvendes til at knytte bygningsdele sammen i helheder, således at det vides, til hvilken bygningsdel, en bygningsdel hører. Alle bygningsdele kan indgå i hinanden, fx kan komponenter indgå i komponenter osv. I princippet er der ingen grænser for antallet af bygningsdele, der kan indgå i hinanden. Der kan for de enkelte bygningsdele anvendes samme nummerering som anvendt i Produkt- ID et (#), hvis begge ID ere benyttes. Vægsystem nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2, Søjle nr. 3 - B1.BD2.ULD3 Vægsystem nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2 - B1.BD2 Vægsystem nr. 1 - B1 Fig Identifikation af søjle med Sammensat produkt- ID.

27 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat type- ID Definition: Identificerer en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse som en del af en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse. Sammensat type- ID ( ) anvendes til identificering af standardiserede typer af bygningsdele, der indgår i andre standardiserede typer af bygningsdele, fx i form af standardbyggevarer. Trappeopbygning type 3, Trin type 1 AF3.ULQ1 Trappeopbygning type 3,Trin type 4 AF3.ULQ4 Trappeopbygning type 3, Trin type 9 AF3.ULQ9 Fig Identifikation af trappetrin, der indgår i en trappeopbygning ved brug af Sammensat type- ID.

28 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktions- ID Definition: Identificerer et objekt som en del af en helhed i en funktionel sammenhæng. Funktions- ID (=) anvendes til identificering af en bygningsdel i dens funktionelle sammenhæng, uafhængigt af fysisk implementering. Funktions- ID et er typisk til brug til prædesign og/eller systemdesign, fx i form af standardiserede konstruktive systemer. Dækkonstruktion nr. 3, Konstruktiv fuge nr. 1 =BC3.UPB1 Fig Identifikation af standardløsning for huldæk med konstruktiv fuge i dækkonstruktion.

29 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Placerings- ID Definition: Identificerer et sted. Placerings- ID (+) anvendes til identificering af en placering, fx ved at en bygningsdel er placeret på eller i en anden bygningsdel. Det kan fx anvendes til at identificere placeringen af en føringskonstruktion i et betonelement. Det kan fx anvendes til identificere placeringen af de enkelte søjler i et bygværk. Føringskonstruktion nr. 2 / Placeret, Vægplade nr. 7 #BH2 / +ULM7 Fig Placering af føringskonstruktion i betonelement ved brug af Placerings- ID. Søjle nr. 213 / Placeret, Bygning nr. 4, Etage nr. 3 #ULD213 / +C4.S3 Fig Placering af søjle i bygning ved brug af Placerings- ID.

30 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Egenskaber og identifikation Identifikation af bygningsdele kan suppleres med information i form af egenskaber. Egenskaberne kan tydeliggøre, hvad et ID indeholder, fx hvad der kendertegner en Type- ID. ID et identificerer bygningsdele, mens de tilknyttede egenskaber beskriver bygningsdelenes karakteristika, eksempelvis udtrykt ved data om geometri, placering, materiale etc., fx en søjles længde, tværsnitsbredde, styrke mm. En egenskab består af et egenskabsnavn og en tilknyttet egenskabsværdi. Derudover kan der til egenskaben være tilknyttet metadata i form af enhed, reference, definition osv. For nærmere information om egenskaber henvises til produktbladet om egenskaber. For de egenskaber, der er indeholdt i CCS, henvises til egenskabsdatabasen på cunecoclassification.dk. En bygningsdel har mange egenskaber. Det er op til brugeren ud fra formålet at udvælge, hvilke egenskaber der skal supplere ID et. I figur er vist et eksempel, hvor to egenskaber supplerer ID et. Koden for egenskaben er indeholdt i CCS egenskabsdatabase. Søjle type 2 (Betonkonstruktion_Længde:3000) %ULD2 (AAAA:2_AAAB:3000) Søjle type 2 %ULD2 Fig Søjle type 2 med nogle tilknyttede egenskaber. Egenskaber kan være klassificerede eller variable. Klassificerede egenskaber er defineret ved at have en bunden værdiliste, hvorfra værdien for egenskaben vælges. Variable egenskaber er defineret ved, at brugeren selv angiver værdien for egenskaben, typisk i form af en numerisk værdi. Fig Søjle type 2, hvor ID et er suppleret med information i form af udvalgte egenskaber der primært er relevante for tilbud. Bemærk, at uanset hvilke egenskaber, der supplerer ID et, så er det ID- koden, der styrer identifikationen. De egenskaber, der supplerer ID et, kan gennem byggeprocessen skiftes uden at ID et ændres.

31 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 31 Anvendelsen af egenskaber som supplerende information vil altid være formålsbestemt. Fx kan behovet ved drift være anderledes end behovet i en tilbudsliste i forbindelse med et udbudsprojekt, jf. figur Søjle type 2 (Passiv(P)_BrandmodstandsevneklasseBæreevne:R60) %ULD2 (AAAF:1_AAAG:2) Fig Søjle type 2, hvor ID et er suppleret med information i form af udvalgte egenskaber, der primært er relevante for drift.

32 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Projektspecifik anvendelse 5.1 Projektspecifik opdeling Der er ikke en facitliste for, hvor mange bygningsdele et bygværk opdeles i. Betragtes eksempelvis et bygværks facade, kan denne opfattes som én bygningsdel. Facaden vil være orienteret i forskellige retninger, områder kan være forskelligt opbygget og af forskelligartede materialer, og der kan være forskellige aktører involveret i facadens frembringelse, såvel projekteringsmæssigt som udførelsesmæssigt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opdele facaden i flere bygningsdele under hensyntagen til placering, materialer, projektering, udførelse etc., således at opdelingen i bygningsdele sker under hensyntagen til en optimeret og velstruktureret byggeproces. Der findes ingen regler for opdeling i bygningsdele, idet det er op til en projektspecifik vurdering, hvor mange og hvilke bygningsdele der skal opdeles i. Opdelingen styres af klassifikation (bogstaver) og en projektspecifik sortering (tal). Opdelingen i bygningsdele betragtes for følgende overordnede temaer: En projektspecifik sortering kan være i forhold til projekter og virksomheder. En virksomhed kan fx opbygge standardbiblioteker, dels ved brug af klassifikation suppleret med egenskaber: Søjle (Betonkonstruktion_Cirkulær) ULD (AAAA:2_AAAG:1) Vindue, Greb (Metal) QQA.SLA (AABC:9) eller dels ved brug af ID suppleret med egenskaber: Søjle type 2 (Betonkonstruktion_Cirkulær) %ULD2 (AAAA:2_AAAG:1) Vindue type 2, Greb type 3 (Metal) QQA2.SLA3 (AABC:9) Etaper Placering Projektering Udførelse Drift Efterfølgende gives en række betragtninger for de overvejelser, der bør gøres i forhold til de nævnte emner.

33 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. etaper Opførelse af et bygværk i etaper gør det hensigtsmæssigt at opdele i bygningsdele under hensyntagen hertil, svarende til at de enkle bygningsdele er knyttet til en etape. Figur viser fundamentet for et bygværk. Fundamentet kan i sin helhed betragtes som en del af ét terrænsystem. Fundamentet kan også betragtes som en del af flere terrænsystemer, svarende til etaper, således at terrænsystem nr. 1 udgør første etape, terrænsystem nr. 2 udgør anden etape og terrænsystem nr. 3 udgør tredje etape. Terrænsystem 1 #A1 Terrænsystem nr. 1 #A1 Terrænsystem nr. 2 #A2 Terrænsystem nr. 3 #A3 Fig Fundament betragtet enten som en del af ét terrænsystem eller som en del af tre terrænsystemer.

34 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. placering Placeringsmæssige forhold kan gøre, at det er hensigtsmæssigt at opdele i flere bygningsdele under hensyntagen hertil. Dette kan være i forhold til orienteringen af bygningsdelene, fx at en væg mod nord kan skelnes fra en væg mod syd, eller i forhold til den højdemæssige placering, fx at der kan skelnes mellem væggene hørende til de enkelte etager. Eksempelvis spiller bygværkets statiske virkemåde en central rolle for en hensigtsmæssig opdeling i bygningsdele i forhold til placering. Dette for at de enkelte bygningsdele kan betragtes som selvstændige statiske bygningsdele, se SBi 223 vedrørende konstruktionsafsnit og konstruktionsdele. Udover orientering kan vægkonstruktion også være opdelt i forhold til de enkelte etager, se eksempel 2. Figur viser facaden af et bygværk, hvori der er en vægkonstruktion. Vægkonstruktionen kan være opdelt svarende til facadens orientering, dvs. nord, øst, syd og vest. Vægkonstruktion nr. 1 #BD1 Vægkonstruktion nr. 6, #BD6 Vægkonstruktion nr. 5 #BD5 Vægkonstruktion nr. 4 #BD4 Vægkonstruktion nr. 3 #BD3 Vægkonstruktion nr. 2 #BD2 Vægkonstruktion nr. 1 #BD1 Fig Facade betragtet enten som én vægkonstruktion eller som seks vægkonstruktioner.

35 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. projektering Som udgangspunkt gælder, at der kun bør være en projekterende aktør for hver bygningsdel. Opdelingen i bygningsdele bør ske under hensyntagen til dette forhold. Herved sikres, at det i en juridisk sammenhæng er klart, hvem der har projekterings- ansvaret for en given bygningsdel. Dette forhold er fx beskrevet i detaljer i SBi 223. Bemærk, at et projekteringsansvar kan gælde for en samling af bygningsdele, fx et funktionelt system eller et teknisk system. Et arkitektfirma har projekteringsansvaret for vægopbygningen, dvs. helheden af vægopbygningen. Vægopbygningen består udover komponenter, som fx isolering, af to vægkonstruktioner, nemlig en betonbagmur og en aluminiumskassettevæg. Et ingeniørfirma har projekteringsansvaret for betonbagmuren, mens arktitektfirmaet har projekteringsansvaret for aluminiumskassettevægen og de øvrige komponenter, der indgår i vægopbygningen. Figur viser en væg, der i sin helhed, eksklusiv vinduer og døre, kan betragtes som en vægopbygning. Vægopbygning type 3 %AD3 Vægkonstruktion type 1 %BD1 Vægkonstruktion type 2 %BD2 Fig Projektering af en vægopbygning.

36 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 36 Vægkonstruktionen i figur betragtes. Et ingeniørfirma har projekteringsansvaret for vægkonstruktionen i sin helhed samt de konstruktive fuger. Vægpladerne har en betonelementfabrik projekteringsansvaret for. Hermed er det klarlagt, hvem der har ansvaret for hvad, og hvilke grænseflader der er. Bemærk, at det hermed også er ingeniørfirmaet, der angiver projekteringsgrundlaget for vægpladerne, herunder de laster, der virker på disse. Modellen er blandt andre modeller beskrevet i bips A113. Vægplade nr. 10 / Vægplade type 1 / Placeret, Vægkonstruktion nr. 1 #ULM10 / %ULM1 / +BD1 Konstruktiv fuge type 3 / Placeret, Vægkonstruktion nr. 1 %UPB3 / +BD1 Fig Projektering af en vægkonstruktion.

37 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. udførelse Som udgangspunkt gælder, at der kun bør være en udførende aktør for hver bygningsdel, dog med den undtagelse at der for samme bygningsdel godt kan være to forskellige aktører for henholdsvis fabrikation/leverance og montage. Opdelingen i bygningsdele bør ske under hensyntagen til dette forhold, således at fx bygningsdelsbeskrivelser er målrettet én aktør. Herved sikres, at det i en juridisk sammenhæng er klart, hvem der har ansvaret for udførelsen af en given bygningsdel, og at der ikke er tvivl om, hvem der skal udføre de beskrevne ydelser. Dette forhold er beskrevet i bips beskrivelsesanvisning B Et entreprenørfirma har ansvaret for udførelsen af vægopbygningen. Entreprenøren gør brug af specialiserede firmaer til dele af udførelsen, fx en betonelementfabrik til at fremstille vægpladerne, en montageentreprenør til at montere vægpladerne og opbygge vægkonstruktionen, der udgør betonbagmuren. Tilsvarende er der et andet entreprenørfirma, der leverer, monterer og opbygger vægkonstruktionen, som udgøres af aluminiumskassettevæggen. Væggen i figur betragtes. Vægopbygning type 3 %AD3 Vægkonstruktion type 1 %BD1 Vægkonstruktion type 2 %BD2 Fig Udførelse af en vægopbygning.

38 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. drift Driftmæssige forhold kan gøre, at det er hensigtsmæssigt at opdele i bygningsdele under hensyntagen hertil. Dette fordi vedligeholdelsen kan være forskellig for forskellige bygningsdele, og det er lettere at identificere placeringen. Udover orientering kan facaden også være opdelt i forhold til, at facaden er opbygget forskelligt, fx at vægopbygning type 1 udgør en pudset murstensfacade og vægopbygning type 2 udgør en glasfacade, jf. figur Figur viser facaden for et bygværk. Bygværkets facader kan i sin helhed betragtes som ét vægsystem. Vægsystem nr. 1 #B1 Vægsystem nr. 3, Vægopbygning type 2 #B3 / %AD2 Fig Facade betragtet som ét vægsystem. Fig Facade betragtet i forhold til opbygning. Facaden kan også betragtes som flere vægsystemer opdelt efter, at facaden er orienteret mod forskellige retninger. Således opdeles efter, at vægsystem nr. 1 udgør facaden mod nord, vægsystem nr. 2 udgør facaden mod vest osv., jf. figur Vægsystem nr. 1 #B1 Vægsystem nr. 2 #B2 Vægsystem nr. 3 #B3 Vægsystem nr. 4 #B4 Fig Facade betragtet som fire vægsystemer.

39 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Projektspecifik identifikation Generelt Bygningsdele indgår i bygningsdele, dvs. bygningsdele er opbygget af bygningsdele, som igen er opbygget af bygningsdele. Således kan et vægsystem betragtes som en selvstændig bygningsdel samtidig med, at den kan betragtes som bestående af en række andre bygningsdele, som fx vinduer, døre, vægkonstruktioner, isolering, maling osv. Hvor detaljeret man udøver denne opdeling afhænger af det betragtede informationsniveau og de involverede aktører. I forhold til byggeprocessen kan opdelingen ske gradvis i takt med at informationsniveauet stiger, men også i forhold til de aktører, der optræder hen gennem byggeprocessen, og de behov de har. Således kan behovet for de enkelte aktører være forskelligt, men da man arbejder ud fra samme strukturregler (CCS), er det let at fortsætte en yderligere opdeling, og/eller gøre anvendelse af andre ID ere. Efterfølgende er vist eksempler på, hvordan en væg kan opdeles og identificeres på forskellige detaljeringsniveauer ved anvendelse af forskellige ID ere.

40 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Træskeletvæg med klinkbeklædning En træskeletvæg betragtes. Træskeletvæggen er i sin helhed en vægopbygning. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved et udbud for udførelse. Vægopbygning type 1 (Bærende_Skeletvæg_Trækonstruktion) %AD1 ( ) Beskrivelse: Bærende træskeletvæg af konstruktionstræ styrkesortering C18, 50 x 200 mm, søjleafstand 600 mm tildannes og opføres på fugtspærre, som PF Træskelettet isoleres med 95 mm mineraluld kl. 37. Planker 50x100 mm opsættes vandret pr. 600 mm med 95 mm mineraluld kl. 37 imellem. Udvendig opsættes vindtæt asfaltpap fastholdt af afstandslister, 25x50 mm pr. 600 mm. Klinkbe- klædning af ru brædder, 25x150 mm monteres vandret med overlæg 25 mm. Indvendig opsættes dampspærre og spredt underlag af 25x100 mm brædder beklædt med 1 lag 12,5 mm gipsplader. Fig Identifikation af træskeletvæg ved brug af Type- ID.

41 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Hulmur af tegl En hulmur af tegl betragtes. Væggen er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af to vægkonstruktioner. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved et udbud for udførelse. Vægopbygning type 2 (Hulmur_Tegl_Tykkelse:518) %AD2 ( ) Vægkonstruktion type 1 (Betonkonstruktion_ Præfabrikeret) %BD1 ( ) Vægkonstruktion type 2 (Murværkskonstruktion_1/1- stens) %BD2 ( ) Beskrivelse: Hulmur af tegl. Formur af 108 mm røde, blødstrøgne facadesten med trykkede fuger og forbundet til bagmur med indstøbte trådbindere. Bagmur af plaststøbt beton 20 MPa, passiv miljøklasse, tykkelse 150 mm, armeret med rustfast glat betonstål Ø 5-12 mm. Trådbindere af rustfast stål Ø 4 mm, 8 stk. pr m2 indstøbes. Isolering af 250 mm murbatts af mineraluld kl. 34. Indvendig afsluttes med grov- /finpuds malerbehandling. Fig Identifikation af hulmur af tegl ved brug af Type- ID.

42 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 42 Den samme vægs bygningsdele kan betragtes som dele af en helhed, svarende til at identificere de bygningsdele der indgår i vægopbygningen i forhold til vægopbygningen. Til identifikationen er anvendt Sammensat produkt- ID. Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1 - B1.AD1 Vægsystem nr.1, Vægopbygning nr. 1, Vægkonstruktion nr. 1, - B1.AD1.BD1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2 - B1.AD1.BD2 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Maling nr. 1 - B1.AD1.FRB1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Puds nr. 1 - B1.AD1.FRA1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Isolering nr. 1 - B1.AD1.RQA1 Fig Identifikation af hulmur af tegl ved brug af Sammensat produkt- ID.

43 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Ydervæg af beton med aluminiumskassetter En ydervæg af beton med en let metalfacade betragtes. Væggen er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af to vægkonstruktioner. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved udbud for udførelse. Vægopbygning type 3 (Elementvæg_Metalfacade_Tykkelse:479) %AD3 ( ) Vægkonstruktion type 1 (Betonkonstruktion_ Præfabrikeret_Tykkelse:150) %BD1 ( ) Vægkonstruktion type 2 (Aluminiumskonstruktion_ Pulverlakeret_Tykkelse:2) %BD2 ( ) Beskrivelse: Bagmur af pladsstøbt beton 20 MPa, passiv miljøklasse, tykkelse 150 mm, armeret med glat betonstål S235 JR, Ø 5-12 mm. Betonvæggen isoleres med mm mineraluld kl. 37 og 2 lag vindtæt gipsplader, tykkelse 9,5 mm. Udvendig beklædning af pulverlakerede aluminiumskassetter, tykkelse 2 mm, på afstandsprofiler og stålregler. Fig Identifikation af ydervæg af beton med aluminiumskassetter ved brug af Type- ID.

44 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Glasfacade En glasfacade med en bagvedliggende bærende konstruktion betragtes. Glasfacaden er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af et vinduesparti og en vægkonstruktion. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Er der tale om en selvbærende glasfacade, hvor glasset silikonelimes mod et bagvedliggende rammeværk, vil glasfacaden kunne betragtes som vægopbygning alene med et vinduesparti. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved udbud for udførelse. Vægopbygning type 4 (Stålkonstruktion_Glasfacade) %AD4 ( ) Vinduesparti type 1 (Energiglas_Solafskærmende) %QQB1 ( ) Beskrivelse: Glasfacade opdelt i felter á 2000x2500 mm monteret på søjle- /drager- system. U- værdi: 1,1 W/m 2 k Vægkonstruktion type 1 (Bærende_Stålkonstruktion) %BD1 ( ) Fig Identifikation af glasfacade ved brug af Type- ID.