Forslag til ny struktur
|
|
- Frans Johnsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur Den fulde version Udarbejdet af Molio Høringsversion Molio 2018
2 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 2 af 18 Indholds- fortegnelse 1 Indledning Formål Bygningsdele og bygningsdelsbeskrivelser Bygningsdele Bygningsdelsbeskrivelser Arbejdsområde og basisbeskrivelser Arbejdsområde, fagemne og relation til basisbeskrivelser Basisbeskrivelsers indhold Arbejdsbeskrivelse Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser Overordnede beskrivelser, herunder beskrivelse for Koordinering Eksempel Definitioner... 17
3 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 3 af 18 1 Indledning Molio beskrivelsesværktøj har siden værktøjets start eksisteret i en stort set uændret form. Forskellige forhold gør, at den nuværende struktur er udfordret. Det drejer sig fx om: Komplekse bygningsdele sammensat af bygningsdele fra forskellige fagdiscipliner Ønske om stigende og bredere anvendelse af digitale data Stigende brug af funktionsudbud Beskrivelser for enkle byggesager fylder uforholdsmæssigt meget Nye krav i AB18, ABR18 og BR18. Molio vil derfor omlægge strukturen for beskrivelserne, så udfordringerne overvindes i videst muligt omfang. Forslag til ny struktur præsenteres i dette dokument. Forslaget indeholder i første omgang en beskrivelse af den overordnede struktur. Strukturens detaljer fastlægges i takt med den videre udvikling og færdiggørelse. Forslaget omhandler alene forhold knyttet til arbejdsbeskrivelser, da der ikke er forslag om ændringer i strukturen i forhold til Byggesagsbeskrivelsen og Arbejdsmiljøbeskrivelsen. Det er dog besluttet at introducere en ny beskrivelse på linje med disse, nemlig Koordinering (se i øvrigt kapitel 3). For bedre at kunne understøtte funktionsudbud, vil der i det videre forløb blive set på, hvad der kræves af ændringer i forhold til Byggesagsbeskrivelsen og Arbejdsmiljøbeskrivelsen. For at imødekomme ønsket fra mange brugere af beskrivelsesværktøjet om udgivelse af tospaltede beskrivelser indeholdende basisbeskrivelse og projektspecifik beskrivelse, vil den mulighed være til stede i den nye struktur. 2 Formål En af grundene til det nuværende beskrivelsessystems udbredelse og værdi er, at det håndterer komplekse faglige problemstillinger, som ellers er vanskeligt og omkostningsfyldt for den enkelte virksomhed og byggefaglige medarbejder at håndtere på projekterne. Her spiller specielt brugen af en standardiseret struktur, basisbeskrivelser samt håndtering af referencer en væsentlig rolle. Det er også vigtigt, at beskrivelsesværktøjet er forståeligt for såvel afsender som modtager af informationer. Det betyder at strukturen skal være enkel, betjene sig af simple regler, som er lette at forstå og huske. Den nye struktur skal sikre, at beskrivelsesværktøjet gøres tidssvarende i forhold udviklingen i byggeriet med stadig stigende kompleksitet og nye samarbejdsformer. I takt med at byggeri er blevet mere komplekst, og at beskrivelserne for de enkelte arbejder består af bygningsdele, der repræsenterer flere forskellige fagdiscipliner, er den nuværende struktur udfordret. Dette gælder ikke mindst i forhold til installationsfagene, hvor det i dag kan være svært at overskue de beskrivelser der udarbejdes, pga. et stort antal henvisninger til andre arbejdsbeskrivelser. Den nuværende struktur er primært baseret på, at de enkelte arbejder er defineret ud fra rene fagdiscipliner. Dermed tages ikke i tilstrækkelig
4 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 4 af 18 omfang højde for, at et arbejde ofte består af bidrag fra flere fagdiscipliner, som i øvrigt kan være sammensat forskelligt fra projekt til projekt. Den ny struktur skal kunne håndtere denne problemstilling. Der er stigende efterspørgsel efter data, der kan udveksles digitalt og anvendes direkte af henholdsvis andre aktører og forskellige softwaresystemer. En ny struktur skal tage højde for dette forhold, samtidig med at den digitale løsning skal fungere sammen og parallelt med de nuværende tekstformatløsninger (Word og PDF), da der forventes at være en lang overgangsperiode til den fulde digitalisering. Det digitale fokus vil primært være på bygningsdelsbeskrivelserne, hvor strukturen skal forberedes til anvendelse af egenskaber. Ved at bruge egenskaber skabes der generiske data, der i digital form er uafhængige af softwaresystemer. Data kan dermed let udveksles og bruges direkte fra aktør til aktør og fra softwaresystem til softwaresystem. Faktaboks Brug af egenskaber kan være tilknyttet CCS Egenskaber. Disse findes i Molios egenskabsdatabase, (på ccs.molio.dk), der er tænkt som branchens fælles database for egenskaber. Dette giver mulighed for, at alle arbejder ud fra samme grundlag med entydige og veldefinerede egenskaber. Stadig større dele af et byggeri udbydes som funktionsudbud, hvor dele af projekteringen videreføres til andre aktører. Den nuværende struktur er primært baseret på beskrivelser for udførelse, dvs. færdigprojekterede bygningsdele fra rådgiverside, selvom de nuværende beskrivelser indeholder afsnit om projekteringsydelser. Den nye struktur vil tage højde for funktionsudbud, udtrykt ved at beskrivelser kan rumme mulighed for en kombination af projektering og udførelse eller blot udførelse. Man vil med fordel kunne anvende CCS informationsniveauer for at få en klarlægning af det grundlag, der gælder for de enkelte bygningsdele, men også for at man fx successivt kan udvikle bygningsdelsbeskrivelserne i takt med at bygningsdelene flytter sig fra et informationsniveau til et andet. Faktaboks Funktionsudbud kan optræde på flere niveauer, svarende til CCS-Informationsniveauerne 1-4. For informationsniveau 1-2 vil funktionsudbuddet være baseret på overordnede funktionskrav svarende til funktionelle systemer (jf CCS s opdeling af bygningsdele i Funktionelle systemer, Tekniske systemer og Komponenter), som fx et ventilationssystem, et el-system, et automationssystem etc., mens for informationsniveau 3-4 vil funktionsudbuddet være baseret på tekniske systemer (jf CCS), der er dele af de funktionelle systemer, fx et el-forsyningsanlæg, et belysningsanlæg, et fordelingsanlæg etc. Læs mere om informationsniveauer på ccs.molio.dk, hvor der findes et selvstændigt produktblad om informationsniveauer.
5 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 5 af 18 Funktionsudbud kan være på forskellige niveauer alt efter hvor tidligt i byggeprocessen funktionsudbuddet finder sted - lige fra udbud af et samlet bygværk til udbud, hvor der alene tilbagestår detaljeprojektering af udvalgte bygningsdele. Den nye struktur vil kunne håndtere funktionsudbud af bygningsdele, typisk i form af komponenter og tekniske systemer, hvor det er afklaret, hvilken fagdisciplin de tilhører, fx hvorvidt det er en trækonstruktion eller en stålkonstruktion. Ved funktionsudbud med funktionelle systemer, hvor denne viden endnu ikke er til stede, kræves der mere overordnede basisbeskrivelser beregnet til formålet, fx i form af en overordnet basisbeskrivelse for bygværkets konstruktioner. Figur 1: Sammenhæng mellem bygningsdele og informationsniveauer. Den nye struktur skal være forberedt til at tage højde for de krav, der udløses af AB18, ABR18 og BR18.
6 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 6 af 18 3 Bygningsdele og bygningsdelsbeskrivelser Den væsentligste forandring af beskrivelsesværktøjet er, at det fremover baserer sig på beskrivelser af bygningsdele med tilhørende basisbeskrivelser. 3.1 Bygningsdele En bygningsdel er en bestanddel af et bygværk med en karakteristisk funktion, form eller position. For bygningsdele er det vigtigt at være opmærksom på, at bygningsdele igen kan bestå af bygningsdele. Fx kan bygningsdele være Funktionelle systemer, Tekniske systemer eller Komponenter (jf. CCS). Det bemærkes, at fx en komponent kan bestå af andre komponenter, som så igen kan bestå af andre komponenter, se figur 2. Figur 2: Eksempel på bygningsdele, der består af flere bygningsdele jf CCS Klassifikation og Identifikation. Bygningsdele kan kobles til informationsniveauer (jf. CCS Informationsniveauer). I figur 1 er det vist, hvor bygningsdele i form af Funktionelle systemer, Tekniske systemer og Komponenter typisk hører hjemme i forhold til informationsniveauerne. Bygningsdelsbeskrivelserne kan dermed målrettes relevante informationsniveauer. 3.2 Bygningsdelsbeskrivelser Bygningsdelsbeskrivelser er projektspecifikke. Bygningsdelsbeskrivelserne refererer til basisbeskrivelserne for arbejdsområderne, hvorved basisbeskrivelserne gøres gældende. Molio udarbejder paradigmer for generiske bygningsdelsbeskrivelser, som der kan tages udgangspunkt i hver gang, der skal udarbejdes bygningsdelsbeskrivelser. Bygningsdelsbeskrivelserne relaterer sig direkte til teksterne i basisbeskrivelserne, jf. figur 3. Derfor er indholdsfortegnelsen for bygningsdelsbeskrivelserne opbygget på en sådan måde, at sektionerne er knyttet til sektionerne i basisbeskrivelserne. På denne måde kan der laves afvigende og supplerende bestemmelser i forhold til basisbeskrivelsernes indhold. Bygningsdelsbeskrivelser kan beskrive en bygningsdel eller en ydelse i form af en ikke fysisk bygningsdel som fx Indregulering, se figur 3.
7 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 7 af 18 På et projekt kan et arbejdsområde indeholde flere bygningsdelsbeskrivelser, der tager udgangspunkt i den samme basisbeskrivelse, se figur 3. Figur 3: Bygningsdelsbeskrivelsernes relation til basisbeskrivelser er gjort gældende som en reference. Her svarer basisbeskrivelserne til fagemner, som vist i alternativ 2 (se figur 7). Såfremt der optræder flere fagemner i en basisbeskrivelse, kan bygningsdelene referere direkte til disse fagemner, se figur 4. Figur 4: Bygningsdelsbeskrivelsernes relation til fagemner oplistet i basisbeskrivelser, her vist som eksempel ved anvendelse af alternativ 1 (se figur 7). I den nye struktur vil der være mulighed for at hente bygningsdelsbeskrivelser som selvstændige Word filer eller som tospaltede Word filer indeholdende bygningsdelsbeskrivelse og basisbeskrivelse. Se figur 5. Fordelen ved en tospaltet udgave er, at man kan se teksterne i bygningsdelsbeskrivelsen samtidig med bestemmelser i basisbeskrivelsen. Hermed mindskes risikoen for misforståelse.
8 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 8 af 18 Ulempen ved en tospaltet udgave er, at beskrivelsen bliver væsentlig længere end den étspaltede, da basisbeskrivelsen er indeholdt heri - uden mulighed for at slette punkter i basisbeskrivelsen, da denne spalte er låst for redigering. Bygningsdelsbeskrivelse som étspaltet Bygningsdelsbeskrivelse som tospaltet Figur 5: Bygningsdelsbeskrivelse som étspaltet eller tospaltet Word dokument.
9 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 9 af 18 4 Arbejdsområde og basisbeskrivelser 4.1 Arbejdsområde, fagemne og relation til basisbeskrivelser Arbejdsområder defineres med udgangspunkt i de fagdiscipliner, der indgår, og den måde arbejder traditionelt er fordelt på udførende aktører. Udgangspunktet er, at et arbejdsområde skal være veldefineret i forhold til dem, der skal udføre arbejdet. De kan ikke dække flere aktørers ydelser på samme tid, for at undgå usikkerhed om hvem gør hvad. For en række fagdiscipliner vil der fx være forskel på, hvem der leverer og hvem der monterer, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at have et arbejdsområde for hvert af disse områder. For hvert arbejdsområde eksisterer en basisbeskrivelse, se figur 6. Derudover eksisterer beskrivelsesanvisninger, paradigmer med standardiserede bygningsdelsbeskrivelser, mv. Figur 6: Eksempler på basisbeskrivelser knyttet til tænkte eksempler på arbejdsområder. Det er Molio, der definerer de arbejdsområder, der optræder i beskrivelsesværktøjet. Det bemærkes at på et projekt kan et arbejdsområde danne grundlag for flere arbejdsbeskrivelser, fx ved at leverancen af vinduer er opdelt på flere arbejdsbeskrivelser, der alle tager udgangspunkt i den samme basisbeskrivelse. Fx at tagvinduer og facadevinduer er beskrevet i selvstændige arbejdsbeskrivelser, da man ikke forventer samme leverandør for de to leverancer. Opdelingen i arbejdsområder foretages af Molio i forbindelse med færdiggørelsen af den nye struktur. Der er to principielle alternativer der bedst illustreres med et eksempel: Betragtes fagdisciplinen Gulve, kan en mulighed være et arbejdsområde, der dækker hele fagdisciplinen Gulve. Hermed vil Arbejdsområdet Gulve indeholde en række fagemner, vist som alternativ 1 i figur 7. Alternativt kan Molio vælge, at nogle af de større fagemner gøres til selvstændige arbejdsområder, vist som alternativ 2 i figur 7.
10 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 10 af 18 Figur 7: Eksempel på, at fagemner enten kan være samlet under et arbejdsområde (alternativ 1) eller at de kan optræde som selvstændige arbejdsområder (alternativ 2). Når der opereres med fagemner, er det fordi bygningsdele ikke altid kan nøjes med at referere til et arbejdsområde i sin helhed, men har behov for specifikt at kunne referere til et bestemt fagemne, så der ikke opstår misforståelser i forhold til andre fagemner. Derfor er det vigtigt, at basisbeskrivelserne er struktureret på en måde, så det er let at referere til et fagemne i basisbeskrivelsen. Dette vil blive håndteret på den måde, at for relevante sektioner, opereres med en underinddeling svarende til fagemnerne. Forholdet er vist i figur 8, hvor Arbejdsområdet er Betonkonstruktion, fagemnerne er Form, Armering og Beton, og underpunkter, der er ens på tværs af alle basisbeskrivelser er Materialer og produkter, Udførelse og Kvalitetssikring. Figur 8: Basisbeskrivelse for betonkonstruktion med opdeling i sektioner og underliggende fagemner (Der henvises til Bilag A Indholdsfortegnelse og definitioner).
11 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 11 af Basisbeskrivelsers indhold For hvert arbejdsområde udarbejder Molio en eller flere basisbeskrivelser. Som noget nyt vil basisbeskrivelser være direkte tilknyttet en eller flere bygningdelsbeskrivelser og ikke længere have en projektspecifik beskrivelse tilknyttet. En basisbeskrivelse indeholder den generiske viden og de generiske krav, der hører til et arbejdsområde, dvs. det er en samling af projektuafhængige bestemmelser, der fungerer som fælles referencegrundlag for de bygningsdele, der er knyttet til et arbejdsområde. Basisbeskrivelsernes overordnede indholdsfortegnelse er: 2. Almene specifikationer 3. Projektering 4. Produktion NB: En detaljeret indholdsfortegnelse fremgår i et separat dokument, Bilag A. Molio beskrivelsesværktøj - Ny struktur - Indholdsfortegnelse og definitioner. Når der startes med sektion 2, er det for at sikre sammenhængen med arbejdsbeskrivelser, hvor sektion 1 er omfang. Det bemærkes, at ændringen i forhold til det nuværende system er, at det gamle kapitel 3, Generelle specifikationer er opdelt i tre nye sektioner, et for Projektering, et for Produktion, og et for Almene specifikationer, der gælder både projektering og produktion. Denne opdeling begrundes med et større fokus på funktionsudbud og delt projektering. De angivne sektioner, med de i indholdsfortegnelsen angivne underposter, vil være indeholdt i alle basisbeskrivelser. For de enkelte basisbeskrivelser kan der under de enkelte poster, efter sidste postnummer, tilføjes yderligere poster efter behov. Der vil være en mastertekst, der danner grundlaget for indholdet af de angivne tre sektioner. Dele af masterteksterne kan være forskellige i basisbeskrivelserne, fx i forhold til hvorvidt stillads er relevant. Der kan i de enkelte sektioner i en basisbeskrivelse være tilføjet supplerende specifikationer knyttet til arbejdsområdet. Opdateringer til specifikationerne knyttet til masteren genereres af Molio automatisk ud i relevante basisbeskrivelser. Fremover vil gældende referencer blive håndteret via en ny referencedatabase, hvor fagredaktører og brugere kan finde en ajourført liste over de aktuelle referencer, der er gældende for de enkelte basisbeskrivelser.
12 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 12 af 18 5 Arbejdsbeskrivelse En arbejdsbeskrivelse er et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et arbejde. En arbejdsbeskrivelse består af de bygningsdele, der er relevante for arbejdet. Arbejdsbeskrivelsens indholdsfortegnelse er: 1. Omfang 2. Almene specifikationer 3. Projektering 4. Produktion Bygningsdele I sektion 1 oplistes omfang af de bygningsdele arbejdet omfatter, herunder hvilke bygningsdele der omfatter såvel projektering som produktion, og hvilke bygningsdele der alene omfatter produktion. Når sektion 2, 3 og 4 er medtaget er det fordi, de giver mulighed for angivelse af overordnede specifikationer knyttet til arbejdet. Arbejdsbeskrivelsen indeholder alene den projektspecifikke beskrivelse, og der er ikke knyttet nogen basisbeskrivelse direkte til arbejdsbeskrivelsen. Basisbeskrivelserne kommer alene i spil via bygningsdelsbeskrivelserne, der er indeholdt i arbejdsbeskrivelsen, jf. figur 9. Figur 9: Arbejdsbeskrivelsers sammenhæng til 1) én eller flere basisbeskrivelser via indeholdte bygningsdelsbeskrivelser. Molio udarbejder et paradigme for arbejdsbeskrivelsen, som der tages udgangspunkt i hver gang, der skal udarbejdes en arbejdsbeskrivelse, se figur 10.
13 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 13 af 18 Figur 10: Indhold i Arbejdsbeskrivelse, bygningsdelsbeskrivelse og basisbeskrivelse. 6 Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser Som noget nyt introduceres projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, dvs. bygningsdelsbeskrivelser, der anvendes som reference for flere arbejder. Formålet med projektfælles bygningsdelsbeskrivelser er, at der på et projekt udarbejdes bygningsdelsbeskrivelser, der er generelt gældende for projektet, og som der kan henvises til fra de arbejdsbeskrivelser, der er for projektet. Brug af projektfælles bygningsdelsbeskrivelser sikrer, at bygningsdelene bliver ens på tværs af de enkelte arbejder, når den samme type bygningsdel indgår i flere arbejder for et bygværk. Fx indgår el typisk i flere arbejder. Ved at lave en fælles bygningsdelsbeskrivelse for fx El-føringsveje sikres det, at el-føringsvejene bliver ens for hele bygværket. De projektfælles bygningsdelsbeskrivelser har reference til en basisbeskrivelse. Dette indebærer, at en arbejdsbeskrivelse således kan indeholde bygningsdelsbeskrivelser, hvor der i omfang henvises direkte til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, der refereres til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, og/eller der refereres direkte til basisbeskrivelser. (Se figur 11)
14 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 14 af 18 Figur 11: Arbejdsbeskrivelser med bygningsdele som kan have direkte referencer til enten 1) fælles eller forskellige basisbeskrivelser eller til 2) projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, der har 3) videre referencer til basisbeskrivelser. Henvisningen fra et arbejde til projektfælles bygningsdelsbeskrivelser kan ske direkte, ved at der i arbejdets omfang, hvor bygningsdele oplistes, henvises direkte til de projektfælles bygningsdelsbeskrivelser der gælder for arbejdet. De projektfælles bygningsdelsbeskrivelser er ikke indeholdt i de enkelte arbejdsbeskrivelser, men der refereres til et dokument, der for projektet indeholder alle de udarbejdede projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, jf figur 11. Såfremt der for et arbejde er en justering til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, så udarbejdes en bygningsdelsbeskrivelse, der indeholder de relevante justeringer, samtidig med at det nu er den, der refererer til den relevante projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, jf figur 11. En arbejdsbeskrivelse kan således indeholde såvel selvstændige bygningsdelsbeskrivelser, reference til projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, som bygningsdelsbeskrivelser der refererer til projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, som det er vist i figur 11.
15 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 15 af 18 7 Overordnede beskrivelser, herunder beskrivelse for Koordinering De fælles beskrivelser for en byggesag, Byggesag (010) og Arbejdsmiljø, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed (011), ændres principielt ikke i forslaget til ny struktur. Byggesag (010) anvendes til at udarbejde byggesagsbeskrivelsen for et byggeprojekt, og den indeholder de betingelser, som er gældende for alle byggesagens entrepriser. Disse fælles betingelser er bl.a. forhold vedrørende AB 92 (fremover AB18), omgivende miljø, kvalitetsledelse, tidsstyring og forhold vedr. byggeplads, der ikke vedrører arbejdsmiljøet. Byggesag består af en basisbeskrivelse og en projektspecifik beskrivelse. Arbejdsmiljø, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed (011), anvendes til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, når der er krav herom, samt til at udarbejde en arbejdsmiljøbeskrivelse for mindre byggepladser i form af supplerende byggepladsforanstaltninger, hvor der ikke er krav om en plan for sikkerhed og sundhed (små og mellemstore byggepladser uden særligt farlige arbejder). Disse fælles betingelser er bla. forhold vedrørende arbejdsmiljø, som er fælles gældende for flere arbejder. Arbejdsmiljøbeskrivelsen består af en basisbeskrivelse og en projektspecifik beskrivelse. For at understøtte øget anvendelse af funktionsudbud, vil ovennævnte beskrivelser blive gennemgået mhp. de tilpasninger det vil aflede. Ved gennemførelse af den nye struktur, vil en ny fælles beskrivelse for byggesagen, der benævnes Koordinering (012) blive indført. Beskrivelsen sigter på at håndtere grænseflader og fastlægge principper for koordinering, som det er kendt fra den hidtidige beskrivelse Bygningsinstallationer (400), som dermed udgår. Målet med Koordinering (012) er, at beskrivelsen skal dække specifik koordinering på tværs af flere arbejder og bygningsdele indenfor installations-, konstruktions- og arkitektområdet. Desuden skal beskrivelsen synliggøre og understøtte både bygherrens, rådgiverens og entreprenørens samt producenternes behov for koordinering mellem de forskellige arbejder/entreprenører. Ud over ovennævnte dokumenter vil også det nye dokument Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, jf. kapitel 6, være en del af de dokumenter der er fælles for byggesagen. De fælles dokumenter på en byggesag er således: Byggesag (010) Plan for sikkerhed og sundhed eller arbejdsmiljøbeskrivelse (011) Koordinering (012) Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser
16 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 16 af 18 8 Eksempel For at demonstrere strukturens idé vises dette gennem et eksempel på en arbejdsbeskrivelse i praksis: Et ventilationsaggregat udbydes som et arbejde. De dokumenter, der danner grundlag for arbejdet er vist i figur 12. De angivne fælles beskrivelser, er dokumenter der er gældende for flere arbejder knyttet til projektets installationsarbejder. Figur 12: Beskrivelseselementer der danner grundlag for arbejdet: Ventilationsaggregat, inklusiv projektfælles bygningsdelsbeskrivelser som refererer til basisbeskrivelser. Dette arbejde gør brug af de i figur 12 viste basisbeskrivelser. Det bemærkes, at de angivne basisbeskrivelser er tænkte basisbeskrivelser, da det endnu ikke er afklaret, hvilke arbejdsområder den fremtidige struktur vil indeholde. Dokumentet Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, vist i figur 12, indeholder de fælles bygningsdelsbeskrivelser der på projektet gælder for flere af installationsområdets arbejder. Det bemærkes, at der for projektet kan være flere projektfælles bygningsdelsbeskrivelser end angivet her. De projektfælles bygningsdelsbeskrivelser baserer sig på basisbeskrivelser jf. figur 12. Dokumentet Arbejdsbeskrivelse, Ventilationsaggregat, vist i figur 13, indeholder de bygningsdelsbeskrivelser, der er indeholdt i arbejdet.
17 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 17 af 18 Figur 13: Bygningsdelsbeskrivelser kan referere til projektfælles bygningsdelsbeskrivelser eller direkte til basisbeskrivelser. Nogle bygningsdelsbeskrivelser er selvstændige bygningsdelsbeskrivelser, der refererer direkte til basisbeskrivelser, mens andre bygningsdelsbeskrivelser referer til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse. Sammenhængen er vist i figur Definitioner Dokumentet indeholder en række termer og begreber, der defineres nedenfor. Arbejde En afgrænset, veldefineret aktivitet, hvor en fysisk eller mental indsats anvendes til at opnå et resultat, fx i form af én eller flere bygningsdele. Kan involvere én eller flere fagdiscipliner. Arbejdsområde Kategorisering af beskrivelser i forhold til et defineret emne, fx en fagdisciplin eller en fagdisciplin og et produktionsforhold. Arbejdsbeskrivelse Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et arbejde. Basisbeskrivelse En samling af projektuafhængige forskrifter, der fungerer som fælles referencegrundlag. Beskrivelsesanvisning Et dokument, som indeholder både vejledning, basisbeskrivelse og paradigme for bygningsdelsbeskrivelse.
18 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Molio 2018 s 18 af 18 Bygningsdel Bestanddel af et bygværk med en karakteristisk funktion, form eller position. NOTE: En bygningsdel er en bestemt bestanddel af et bestemt bygværk. Bygningsdele, i form af forekomster, kan være samlet i typer eller undertyper, svarende til en projektspecifik gruppering af bygningsdele, der har en række fælles egenskaber. NOTE: En bygningsdel kan være kategoriseret som en klasse, hvorved der ikke er tale om en bestemt bestanddel af et bestemt bygværk, men en generisk bestanddel. Bygningsdelsbeskrivelse Et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for en bygningsdel, eller en anden ydelse i form af en ikke fysisk bygningsdel, relateret til arbejdet. NOTE: vil normalt relatere til typer af bygningsdele. NOTE: Vil normalt være en del af en arbejdsbeskrivelse. NOTE: Kan fx være projektgennemgang, indregulering eller idriftsættelse. Fagdisciplin Kategorisering efter anvendt specialiseret viden om et bestemt emne. Fagemne Specialiseret emne indenfor et arbejdsområde. Produktion Den samlede proces fra færdig projektering til færdig og permanent placeret bygningsdel/bygværk. Projektering Udvikling af en idé til et grundlag for et realiserbart bygværk. NOTE: Projektering er en proces, der er uafhængig af hvilke aktører, der udfører den. EKSEMPEL: Projektering kan fx udføres af arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og leverandører. Projektering af samme emne kan udføres af flere aktører, fx kan en arkitekt projektere til et vist niveau, mens en leverandør færdigprojekterer. Projektfælles bygningsdelsbeskrivelse En bygningsdelsbeskrivelse, der er fælles på tværs af arbejder på et projekt. En del af et projektspecifikt dokument for projektet, der indeholder de projektfælles bygningsdelsbeskrivelser. Projektspecifik beskrivelse Et dokument som indeholder projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/eller afvigelser til tilknyttede basisbeskrivelser. EKSEMPEL: Fremover betragtes bygningsdelsbeskrivelser og projektfælles bygningsdelsbeskrivelser som projektspecifikke beskrivelser. Udførelse Den del af produktionen der vedrører fremstillingen af bygningsdelene.
19 Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur Den fulde version
Forslag til ny struktur - overblik
BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.
Læs mereVelkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Læs mereCCS Informationsniveauer
CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37
Læs mereIndholdsfortegnelse Struktur
Indholdsfortegnelse Struktur 1. Forord... 3 2. Introduktion... 4 3. Byggesagers organisering... 5 4. Dokumenter knyttet til udførelse... 6 5. Beskrivelsers opbygning... 8 5.1...9 5.2 Projektspecifik beskrivelse...10
Læs mereBIM i processen. bips konferencen september, Nyborg Strand. BIM i processen
bips konferencen 2016 19. september, Nyborg Strand Det digitale beskrivelsesværktøj bips konferencen 2016, Nyborg Strand, spor 3 Hvad er bips beskrivelsesværktøj i dag? En de facto standard, som bruges
Læs mereCCS Identifikation R5, juni 2015
CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereLeverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.
Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13
Læs mereP R O J E K T B E S K R I V E L S E
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Udvikling af et Toleranceværktøj Dato Rev. dato: Projekt nr. Sign. 2011-02-16 BF/GRW Formål Et bygværk kan ikke opføres/renoveres uden man forholder sig til og arbejder
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereSammenfatning opmålingsprojekter
22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mereHØRINGSNOTAT YBL 2018
DANSKE ARK Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf 3283 0500 Fax 3283 0730 FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereBreakout Byggeri. FRI årsdag 2018
Breakout Byggeri FRI årsdag 2018 Program Velkomst og FRI s aktiviteter og planer indenfor byggeri 2017/18 v Anders Kirk Christoffersen, NIRAS, formand for FRI s Byggeriudvalg Status for ydelsesbeskrivelsen
Læs mereCCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Læs mereArbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance
Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance Hovedprojekt Side : 1/14 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.3 Projektering... 3 2.4 Byggeplads...
Læs mereNiels Christian Toppenberg
AB/ABR høring Projektering og grænseflader ABR og konsekvenser for rådgiverydelser Niels Christian Toppenberg ncto@cowi.com 1 Agenda Nyt i AB/ABR revisionen ift. projektering og grænseflader Konsekvens:
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereaugust 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift
august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19
Læs mereREVISIONSNOTAT YBL 2018
Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf. 3283 0500 Fax 3283 0730 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København V Tlf. 3525
Læs mere2. ALMENE SPECIFIKATIONER Forskrifter, der generelt gælder for bygningsdelen, såvel for projektering, leverance som produktion.
BESKRIVELSESVÆRKTØJ NY STRUKTUR Bilag A Indholdsfortegnelse og definitioner 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 Alle punkter er identificeret ved et ID nr. og et ID navn. ID numre der ikke er relevante
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs merecenter for produktivitet i byggeriet
center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation
Januar 2016 a 102-2 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 2 digital kommunikation Kolofon 2016-01-08
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.
Læs merehøringseksemplar CCS Informationsniveauer
høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereCCS Måleregler og Prissætningsregler
CCS Måleregler og Prissætningsregler CCS- værktøjer Iden9fika9on Klassifika9on Så vi taler om det samme objekt Så vi kan adskille objekter Prissætningsregler Så vi taler om de samme mængder og ydelser Informa9onsniveau
Læs mereCCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014
1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereAlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri
AlmenHæfte IKT Rådgivning for almene boligorganisationer IKT-processen og nye regler for byggeri 1 IKT Rådgivning for almene boligorganisationer om IKT-processen IKT-aftaler og specifikationer, der tager
Læs mereYdelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast
Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering
Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereArbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage
Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed
Læs mereCCS Identifikation R4, januar 2015
CCS Identifikation R4, januar 2015 Kolofon 2015-01- 09 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk
Læs mereUddybning af problemstillingerne
Uddybning af problemstillingerne I dette kapitel uddybes de problemstillinger, der kan udledes af interviewreferaterne i appendiks A G. Det er de interviewedes egne fortolkninger der udbydes. 3.1 Ingeniørens
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereAnalyse af problemstillingerne
Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...
Læs mereCCS Formål Mangelregistrering
CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05
Læs mereNotat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereHvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs merePeter Tranberg NTI A/S. Denmark Iceland Sweden Norway Germany
NTI Cloud Cloud-løsninger baseret på Autodesks Forge -teknologi. NTI CONNECT forbinder BIM med beskrivelser, egenskabsdata, bygningsdelsdatabase, klassifikationer, tilbudslister. Peter Tranberg NTI A/S
Læs mereAnalyse af byggeriets købeveje
Emma Kirkeby, Business Analyst emki@di.dk, 3377 4712 SEPTEMBER 2019 Analyse af byggeriets købeveje Interviews med DI Bygs medlemmer tegner et billede af, at entreprenørerne i stigende grad har beslutningskraften,
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereDigital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS
Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende
Læs mereCCS en helhedsbetragtning
CCS en helhedsbetragtning Keynote bips konference, 16. september 2013 Bent Feddersen, Rambøll, og formand for cunecos styregruppe cuneco en del af bips CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 2 Før CCS CCS/BF/bips
Læs mereNU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18
NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 FRA 1. JANUAR 2019 KAN DET NYE AB-SYSTEM ANVENDES OG VISSE OFFENTLIGE BYGHERRER ER ENDDA FORPLIGTEDE HERTIL. HVAD SKAL BYGGERIETS PARTER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I DEN
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform
Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT
PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereCCS strukturelle aspekter
Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele
Læs mereENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.
KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard
Læs mereHavnens Fiskebod Holding aps. Vodskovvej 110, Gennem Bakkerne 52
Indholdsfortegnelse Side : 1/9 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.3 Projektering... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed og sundhed...
Læs mereDigital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Læs mereHøring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012
Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings
Læs mereIntroduktion til egenskabsdata
Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereGenerelt Internationalisering
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereDigitalisering har overhalet byggeprocessen
Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereYdelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.
Ydelsesbeskrivelse for som udført Aftalegrundlag Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I som udført F.R.I/PAR Ydelsesbeskrivelse for som udført Februar 2000
Læs mereDACaPo. Digital aflevering
DACaPo Digital aflevering 02/03 Indhold 05 Baggrund og formål 06 08 Hvorfor vælge 08 Krav 10 Brug af kravspecifikation 10 Datamodel og format 12 Forberedelse 15 Mere information eller feed-back 04/05 Baggrund
Læs mereCCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler
Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Type-ID 5 Produkt-ID 6 Sammensat produkt-id 7 Placerings-ID 8 Funktions-ID 9 Supplerende ID er 10 Eksempler på kodning af bygningsdele 11 Eksempler på kodning
Læs mereDigital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015
Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,
Læs mereBygningsdelsspecifikation
Bygningsdelsspecifikation BIMAarhus nætværksmøde 11.09.2018 Dikonog BIM7AAs Bygningsdelsspecifikation er på tidspunktet for denne præsentation ikke udgivet, og der kan forekomme ændringer i endelig version.
Læs mereArbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage
Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed
Læs mereCCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips
CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730
Læs mereIKT-Aftale Ydelsesspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad
Læs mere1 Indholdsfortegnelse
Malerentreprise Sagsnr. : 314.001 Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 9 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Omfang...2 2.1 Generelt...2 2.2 Bygningsdele...2 2.3 Projektering...2 2.4 Byggeplads...2
Læs mereIKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Opmåling af mængder generelt... 3 2.1 Tilbudslister og beskrivelser... 3 2.2 Opmåling...
Læs mereSEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereVejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor
Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereCCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele
cuneco projekt 14 041 CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele bips konference Mandag den 16. september 2013 Michael Blom Søefeldt (ALECTIA) cuneco en del af bips Introduktion Hvorfor CCS Måle- og Mængderegler?
Læs mereLEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.
4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,
Læs merecenter for produktivitet i byggeriet
center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction
Læs mereArbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen
Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -
Læs mere