Departementet for Miljø og Natur Forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet

Transkript

1 Departementet for Miljø og Natur 14. juli 2014 Vores reference: FBM Forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet Selvstyret har bedt om bemærkninger til et forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet. Naalakkersuisut kan efter bestemmelsen i forslagets 15, stk. 3, fastsætte regler om tilsyn vedr. ballastvand og sedimenter, herunder om prøveudtagning og gebyrfinansiering. Klassifikationsselskaber og andre myndigheder kan autoriseres af Naalakkersuisut til at foretage sådant tilsyn. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det indgår i overvejelserne at henlægge tilsynsopgaver så som prøveudtagning til Søfartsstyrelsen, således at prøveudtagning, mod betaling, foretages af Søfartsstyrelsen på Naalakkersuisuts vegne. Der kan endvidere efter bestemmelsen i 49, stk. 2, fastsættes regler generelt om tilsynet med lovens overholdelse. SØFARTSSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Fax CVR-nr EAN-nr sfs@dma.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Søfartsstyrelsen fører efter aftale med Miljøstyrelsen i Danmark tilsyn med og forestår udstedelse af certifikater på dele af de danske regler, der gennemfører de internationale konventioners bestemmelser vedrørende svovlindhold i bunkersolie, affald og farligt gods samt AFS konventionen (anti fouling). Certifikatudstedelsen og dele af tilsynet udføres af klassifikationsselskaberne og en del af det øvrige tilsyn udføres som led i havnestatskontrol. Ressortfordelingen på havmiljøområdet i Grønland, hvor reguleringen i den eksklusive økonomiske zone er et rigsanliggende, og reguleringen på søterritoriet er et selvstyreanliggende, indebærer risiko for, at der sker dobbeltregulering og dobbeltkontrol. Konventionerne indebærer i vidt omfang samme krav for skibe, der sejler i den eksklusive økonomiske zone og på søterritoriet, og prøveudtagninger fx af olie med henblik på kontrol af svovlindhold relaterer sig såvel til rigslovgivningen vedrørende havmiljø som til Selvstyrets regler på området. For at modvirke risikoen for, at der opstår sådan dobbeltregulering, bør tilsyns- og indgrebsbestemmelser, som danner grundlag for de opgaver, som Søfartsstyrelsen evt. skal forestå på de grønlandske myndigheders vegne, så vidt muligt udformes i overensstemmelse med rigslovgivningen. Der peges i denne forbindelse på, at lovudkastet ikke indeholder regler svarende til 48 a i den danske havmiljølov.

2 2/5 Efter forslagets 15 stk. 3 kan Naalakkersuisut give dispensationer vedrørende behandling af ballastvand, som allerede er tildelt af andre lande, virkning for søterritoriet ved Grønland. I henhold til konventionen vil en dispensation fra reglerne kræve en risikoanalyse af forholdene i de havne, skibene anløber; det vil i så fald også gælde Grønland. Forslaget indeholder i kapitel 11 bestemmelser om anbragte og efterladte skibe. Efter udkastets 30, stk. 1 og 2, kan de grønlandske myndigheder, i tilfælde hvor et påbud om at fjerne et anbragt eller efterladt skib ikke efterkommes, bortskaffe det pågældende skib for den ansvarliges regning. Det bør efter Søfartsstyrelsen opfattelse præciseres i lovteksten, at bestemmelserne ikke omfatter opankringer og andre anbringelser af skibe på søterritoriet, der er et led i skibenes almindelige drift. Hvis bortskaffelsen indebærer ophugning eller anden form for destruktion eller andet, der forringer værdien for skibets ejer eller for eventuelle panthavere, vil indgrebet kunne have karakter af ekspropriation. Der synes i den forbindelse at være behov for yderligere regler om fremgangsmåden og om indkaldelse af rettighedshavere. Udkastets 30, stk. 3, indeholder regler om tvangsfuldbyrdelse, hvorefter de grønlandske myndigheder kan sælge skibet, således at salgsprovenuet fortrinsvis anvendes til dækning af myndighedernes udgifter til håndtering af skibet. De grønlandske myndigheders krav efter 30 er ikke tillagt søpanteret og skal respektere eksisterende søpanterettigheder og registrerede panterettigheder. Et eventuelt salg vil derfor skulle ske med respekt af de eksisterende rettigheder i skibet. Det er således efter bestemmelserne i sølovens 76 alene tvangssalg, der afholdes i overensstemmelse med retsplejeloven for Grønland, som kan indebære bortfald af udækkede panterettigheder. Reglen i 30, stk. 3, er derfor i strid med sølovens bestemmelser om panterettigheder og formentligt tillige med kapitel 47 og 48 om tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven for Grønland. Det følger endvidere af udkastets 30, stk. 5, 2. pkt., at en arrestrekvirent, der fastholder sin arrest efter sølovens kapitel 4, uden at sikre, at der tages vare på skibet, tillige hæfter for det offentliges udgifter, indtil skibet er frigivet fra arresten eller solgt ved tvangssalg. Arrestrekvirentens ansvar reguleres imidlertid ved rigslovgivning, jf. sølovens 94. Bestemmelserne i 30, stk. 3 og 30, stk. 5, 2. pkt. bør derfor udgå af forslaget, idet de omfatter forhold, som er rigsanliggender og i øvrigt ikke

3 3/5 lever op til den gældende lovgivning på området. Det bemærkes, at en lignende ordning i 2006 blev overvejet i Danmark. Den blev imidlertid opgivet, fordi en adgang for Søfartsstyrelsen til at forestå salg af efterladte skibe efter reglerne om tvangssalg blev fundet for vidtgående. Det blev heller ikke fundet rimeligt, at det offentliges udgifter også når der ikke er tale om søpant, der i forvejen går forud for pantehæftelser skulle dækkes forud for eventuelle panterettigheder i skibet. Naalakkersuisut kan efter bestemmelsen i 29 give miljøtilladelse til midlertidig anbringelse af et skib på søterritoriet. Bestemmelsen synes at forudsætte generelle regler om, at skibe ikke må anbringes på søterritoriet, uden at der indhentes tilladelse. Sådanne regler eksisterer Søfartsstyrelsen bekendt ikke for grønlandske farvande, idet kystbeskyttelsesloven ikke omfatter Grønland. Det er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at enhver fjernelse af et skib vil skulle godkendes af Søfartsstyrelsen, såfremt skibet ikke er sødygtigt. Såfremt fjernelsen af skibet sker for at afværge akut fare for forurening af havet, vil miljømyndighederne kunne gennemføre en sådan uden at der indhentes tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Det anbefales derfor, at lovbemærkningerne omformuleres, således at det anføres, at Søfartsstyrelsen altid vil blive konsulteret, såfremt det pågældende skib skønnes at være usødygtigt. Det er i bemærkningerne til lovforslaget oplyst, at Departementet for Sundhed og Infrastruktur påtænker at indføre en tilsvarende regulering for efterladte og anbragt skibe med udgangspunkt i sejladssikkerhedsmæssige vurderinger. Disse regler skal særligt tage sigte på tilfælde, hvor et skib befinder sig i havne eller umiddelbart i nærhed af havne eller sejlruter. Søfartsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til spørgsmålet om fjernelse af skibe, der befinder sig i havne. Myndighedstiltag over for skibe, der befinder sig på havet tæt på havne eller sejlrender, vil imidlertid skulle foretages inden for rammerne af lov om sikkerhed til søs, såfremt sigtet med tiltaget alene er sejladssikkerhedsmæssige hensyn. Såfremt der ønskes indført en superende grønlandsk adgang til at påbyde skibe, der er anbragt på havet, fjernet, bør en sådan ordning derfor udformes, således at der varetages mere generelle hensyn, og de sejladssikkerhedsmæssige hensyn ikke er eneafgørende. Naalakkersuisut kan efter bestemmelsen i 34 fastsætte regler om begrænsning af sejlads for bestemte typer af skibe med henblik på at forebygge forurening. Det er anført i bemærkningerne, at bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle fastsætte i overensstemmelse med international ret, herunder regler om fremmede skibes ret til uskadelig passage. Søfartsstyrelse ser gerne, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at beføjelserne skal udøves med de begrænsninger, der følger af international ret.

4 4/5 Lovforslaget indeholder i 47, stk. 1 en bestemmelse om, at skibets ejer er ansvarlig for alle direkte og indirekte udgifter til beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger, når der er sket eller har været fare for forurening. Bestemmelsen er en udbygning af 35 i den eksisterende landstingsforordning og svarer i store træk til reglen i den danske havmiljølovs 44. Søloven indeholder i kapitel 9 a og 10 regler om ansvar og erstatning i forbindelse med forurening af henholdsvis bunkersolie og olie, der transporteres som last. Kapitel 10 gælder i Grønland, og Søfartsstyrelsen samarbejder p.t. med Selvstyret om ikraftsættelse af kapitel 9 a. Disse bestemmelser i søloven om forureningsskader omfatter både hændelser, som forårsager forurening, og hændelser (fx en grundstødning), som medfører alvorlig eller umiddelbar fare for forurening. Reglerne pålægger skibets ejer ansvar for alle udgifter til rimelige forholdsregler truffet for at afværge eller begrænse forureningsskade, efter de nævnte hændelser er indtruffet. Ansvar- og erstatningsreglerne er suppleret med krav om forsikring samt for tankskibe, der transporterer olie supplerende fondsdækning. Tilsvarende regler om ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af andre farlige og forurenende stoffer er indeholdt i sølovens kapitel 11, som imidlertid endnu ikke er trådt i kraft, idet det afventer, at den bagvedliggende konvention træder i kraft. Søloven indeholder endvidere bestemmelser om ejerens ansvar og forsikringspligt i forbindelse med vragfjernelse; bestemmelser, hvis ikrafttræden også afventer en bagvedliggende international konventions ikrafttræden. Det følger af bestemmelserne i sølovens 185 og 192, at krav imod ejeren af skibe for forureningsskader, alene kan rejses efter bestemmelserne i søloven. Bestemmelsen i forslagets 47, stk. 1, vedrører således ligesom det er tilfældet for 35 i den gældende forordning forhold, som tillige er reguleret ved rigslovgivning, der er gældende i Grønland. Det bør derfor præciseres i bestemmelsen, at det er sølovens bestemmelser om ejerens ansvar efter bestemmelserne i sølovens kapitel 8 a (Ansvar for vragfjernelse efter en søulykke og pligt til forsikring, der dækker vragfjernelse), kapitel 9 a, (Om ansvar for skader forvoldt vaf bunkersolie), kapitel 10 (Om ansvar og erstatning for olieskader efter ansvarskonventionen, 1992-fondskonventionen og 2003-fondsprotokollen) og kapitel 11 (Om ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer efter reglerne i HNSkonventionen), som finder anvendelse for forhold, som er omfattet af disse regler, når de pågældende bestemmelser er eller bliver sat i kraft for Grønland.

5 5/5 Der er enkelte unøjagtigheder i afsnit side 48 nederst om de internationale konventioner: - Konventionen om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker, 1969, blev ratificeret af Danmark i 1970 og ikke i 1975, som det er skrevet i afsnittet. - Konventionen om det privatretlige ansvar for olieforureningsskader, 1969, er for Danmarks vedkommende opsagt med virkning fra 15. maj Der kan i stedet henvises til protokollerne af 1976 og 1992, som er ratificeret i 1981 og Fondskonventionen fra 1971 er opsagt af Danmark med virkning fra 15. maj 1998 og helt ophævet med virkning fra I stedet kan henvises til fondsprotokollerne af 1976, 1992, 2000 og 2003, der alle er tiltrådt af Danmark. - Konventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (LC) blev ratificeret af Danmark den 23. oktober Den trådt i kraft Bestemmelserne i 65, 66, nr. 4, og 67, stk. 4, nr. 4, vedrører efterforskning af overtrædelser, som er begået i den eksklusive økonomiske zone, dvs. overtrædelser af rigslovgivningen. Sådan efterforskning bør formentligt primært ske med baggrund i rigslovgivningen. Afslutningsvis bemærkes, at forslaget i indgrebs- og tilsynsbestemmelserne pålægger rigsmyndighederne (navnligt Arktisk Kommando og politiet) forpligtelser i forbindelse med sikringen af, at loven overholdes. Da det som almindeligt princip falder uden for selvstyrets lovgivningskompetence at fastsætte regler for rigsmyndighederne, kan det - selvom der i et vist omfang er tale om en videreførelse af eksisterende regler - overvejes, om bestemmelserne bør justeres, evt. således at det præciseres, at beføjelserne udøves på Selvstyrets vegne og efter nærmere aftale med de berørte myndigheder. Med venlig hilsen Med venlig hilsen Frank B. Mortensen Chefjurist