Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

Transkript

1 Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens sagsnr Statsforvaltningen har i brev af 31. oktober 2016 skrevet til Vejdirektoratet vedrørende en tilsynssag om Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale for udførelse af vinterbekæmpelse af kørebane og renholdelse af rendestene på private fællesveje på vegne af grundejerne. Statsforvaltningen har bedt Vejdirektoratet om følgende: 1. En udtalelse om hvorvidt den kommunale serviceaftale efter direktoratets opfattelse er i overensstemmelse med lov om private fællesveje. 2. Vejdirektoratets vurdering af, om aftalen kan karakteriseres som klar. Oplysninger i sagen Lyngby-Taarbæk Kommune har i november 2011 udarbejdet en serviceaftale for kommunens udførelse af vinterbekæmpelse af kørebane og renholdelse af rendestenene. Følgende fremgår blandt andet af aftalen: Tidspunktet, hyppigheden og hvordan arbejderne udføres. Serviceaftalen fritager ikke grundejerne for de pligter, grundejerne er pålagt i henhold til daværende 7 i vintervedligeholdelsesloven 1, og at det fortsat er grundejerne, der er ansvarlige for skader ud for deres ejendomme. Der kræves tilslutning til aftalen fra samtlige grundejere på den berørte vej, med mindre en administrator sørger for, at der sker betaling, der svarer til antallet af de ejendomme, der ikke ønsker at være med i ordningen. En grundejer retter den 14. august 2013 henvendelse til Statsforvaltningen, fordi kommunen ikke kan redegøre for økonomien for snerydningen i henhold til serviceaftalen. Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen. 1 Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september 2010, som ændret ved lov nr af 21. december Ophævet den 31. december 2014, jf. 139, stk. 2, i lov nr af 27. december Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Det fremgår blandt andet af udtalelsen, at kommunen ikke mener, at der hverken i vejlovene eller i henhold til kommunalfuldmagten er noget til hinder for, at kommunen indgår en aftale på privatretligt grundlag med grundejere om, at kommunen udfører arbejder, som grundejerne efter vejlovene er forpligtet til at udføre aftalen er et servicetilbud og ikke et påbud kommunens udførelse er sket ved aftale og ikke i henhold til vejlovgivningen hvis én grundejer ikke ønsker at deltage, vil ordningen blive opsagt for hele den pågældende strækning ordningen efter kommunens opfattelse er udgiftsneutral og udføres til markedspris, og at ordningen ikke kan sammenlignes med en ordning fra Bornholms Regionskommune. Statsforvaltningen har i brev af 12. november 2014 blandt andet skrevet, at forvaltningen mener, at kommunen ikke har redegjort for med hvilken hjemmel, den varetager sin aktivitet, og at der ikke er redegjort for sagen på en måde, der giver Statsforvaltningen mulighed for at udtale sig om, hvorvidt kommunen lovligt kan udføre aktiviteten det vil sige indgå aftalen. Kommunen bad på den baggrund kommunen om yderligere at redegøre for hjemlen til at udføre aktivitet. Kommunen oplyste i brev af 16. marts 2015, at der alene er tale om en aftale med henblik på at få omkostningerne til aktiviteterne dækket. Kommunen henviste til privatvejslovens 55, stk. 2, hvorefter en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med vedligeholdelsesforpligtede grundejere om helt eller delvis at påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej i byer og bymæssige områder for grundejernes regning. Kommunen henviste endvidere til, at Tilsynsrådet i skrivelse af 17. juni 2002 har udtalt, at rådet finder, at kommunalfuldmagtsreglerne er til hinder for, at en kommune kan foretage vintervedligeholdelse af visse private fællesveje uden at opkræve betaling herfor. Tilsynsrådet fandt, at betalingen bør modsvare kommunens omkostninger ved vintervedligeholdelsen. Dette mener kommunen er tilfældet i forbindelse med kommunens serviceaftale. Vejlovgivningens bestemmelser om vinter- og renholdelse af private fællesveje Vintervedligeholdelseslovens bestemmelser I byer og bymæssige bebyggelser påhviler det inden for områder, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, efter forhandling med politiet, ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti at rydde vejen (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien) i overensstemmelse med kapitel 7. Det fremgår af vintervedligeholdelseslovens 7, stk. 1. Vejbestyrelsen 2 (kommunalbestyrelsen) kan bestemme, at forpligtelser, som påhviler grundejere efter 7, stk. 1, helt eller delvis skal udføres ved vejbestyrelsens (kommunalbestyrelsens) foranstaltning for de forpligtedes regning, eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne 2 Her vejmyndigheden, da der er tale om en privat fællesvej 2

3 mellem de forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen (kommunalbestyrelsen). Det fremgår af lovens 10. Privatvejslovens 3 (gældende pr. 1. juli 2015) bestemmelser Anmoder vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter 49 er eller vil blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, om det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvis påtager sig vedligeholdelsen, herunder den fremtidige vedligeholdelse af vejen for samtlige grundejeres regning. Det fremgår af privatvejslovens 55, stk Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen og renholde vejen på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen. Det fremgår af privatvejslovens 79. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at udføre de pligter, der er pålagt grundejerne efter 79, for grundejernes regning. Kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingen af udgifterne mellem grundejerne. Det fremgår af lovens 83. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ekspropriation efter 29 og 72, stk. 3, kan påklages til transport- og bygningsministeren. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 1. Kommunalbestyrelsens øvrige afgørelser efter privatvejsloven kan påklages til transport- og bygningsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Det fremgår af lovens 87, stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til tidligere gældende regler i privatvejsloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov, jf. privatvejslovens 102, stk. 2. Vejdirektoratets udtalelse Vi kan oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningen 5 og en række bestemmelser i færdselsloven 6 samt afgør konkrete klager truffet af kommunalbestyrelserne eller politiet efter disse bestemmelser. 7 Når Vejdirektoratet tager stilling til en klage over en afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse eller politiet efter disse bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, det vil sige om afgørelsen er lovlig. Vi kan derimod ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens eller politiets skøn 3 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Den tidligere privatvejslov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer, indeholdt en tilsvarende bestemmelse i lovens 61, stk. 3 og 4 5 Vejloven og privatvejsloven 6 Lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 7 Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 15. februar

4 inden for lovens rammer og kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om myndigheden har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 8, i forbindelse med en afgørelse truffet efter de nævnte bestemmelser, men ikke til, om myndigheden har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan heller ikke udtale os om den konkrete serviceaftale er i strid med anden lovgivning, f.eks. de kommunalfuldmagtlige regler, jf. ovenfor om Vejdirektoratets kompetence. Vi må derfor henvise disse spørgsmål til Social- og Indenrigsministeriet og de relevante styrelser under dette ministerium. Serviceaftalen i forhold til privatvejslovens bestemmelser Vi forstår sagen således, at kommunen har pålagt grundejere, der ejer ejendomme, der grænser til de private fællesveje i kommunen at vintervedligeholde og renholde disse veje i henhold til privatvejslovens 79 (tidligere vintervedligeholdelseslovens 7). Det fremgår af kommunens udtalelse af 23. juni 2014, at kommunens snerydnings- og renholdelsesordning er et tilbud til grundejerne, der grænser til en privat fællesvej og ikke et påbud. Kommunens udførelse af arbejdet vil ske på baggrund af en aftale og ikke som følge af en afgørelse truffet med hjemmel i privatvejsloven. Endvidere kræver ordningen at der er tilslutning fra samtlige grundejere, eller alternativt, at de grundejere, der ønsker ordningen, sørger for, at betalingen til kommunen sker, således at kommunen ikke lider tab. Vi kan konstatere, at kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse, om at kommunen udfører pligter med hensyn til at vinter- og renholde de private fællesveje for grundejernes regning, jf. privatvejslovens 83. Kommunen udfører kun vintervedligeholdelse af kørebanearealet og renholder rendestene på en privat fællesvej under forudsætning af, at der er enighed om dette blandt grundejerne ved vejen. Der er efter vores opfattelse tale om et privatretligt tiltag. Vi mener ikke, at en kommune vil kunne henvise til privatvejslovens 55, stk. 2, med henblik på at overtage vintervedligeholdelse og renholdelse af de private fællesveje. Denne bestemmelse finder anvendelse for arbejder, der er beskrevet i lovens kapitel 9 om vedligeholdelse. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i lovens kapitel 12 om vintervedligeholdelse og renholdelse, og vi mener, at det er tvivlsomt om lovens 55, stk. 2, kan anvendes analogt for så vidt angår vintervedligeholdelse med henblik på at inddrage samtlige grundejere. 8 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

5 Dette er dog efter vores opfattelse ikke relevant i denne sag, da kommunen, som nævnt, ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse, men alene indgået en aftale om vintervedligeholdelse på privatretligt grundlag. Der er i privatvejsloven ikke forbud mod, at kommunen på privatretligt grundlag indgår aftale om løsning af praktiske opgaver. Om aftalen er tilstrækkelig klar er efter vores opfattelse et kontraktligt spørgsmål. Hvis der er uenighed mellem parterne om fortolkningen af aftalen, er det i sidste ende domstolene, der må tage stilling til dette spørgsmål. Ligeledes må det være komme an på en fortolkning af de kommunalfuldmagtlige regler om kommunen kan indgå en privatretlig aftale med grundejere langs private fællesveje om vintervedligeholdelse m.m. Vejdirektoratet anser herefter Statsforvaltningens forespørgsel som besvaret. Hvis dette svar giver anledning til opfølgende spørgsmål om fortolkningen af vejlovgivningen, er I velkomne til at kontakte mig. 5