KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1

Transkript

1 Til Energinet.dk Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 MILJØREDEGØRELSE MED INDLEDENDE KONSEKVENS- VURDERING EFTER HABITAT- BEKENDTGØRELSEN

2 MILJØREDEGØRELSE MED INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING EFTER HABITATBEKENDTGØRELSEN Revision 05 Dato 9/12/2013 Udarbejdet af TIRK, DMM, SSB Kontrolleret af MBK Godkendt af DMM Beskrivelse Miljøredegørelse med indledende konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, ifm. udskiftning af Konti Skan kabel 1 Ref / Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 0. Sammenfatning Miljøredegørelse Indledende konsekvensvurdering 1 1. Indledning Dette dokument 3 2. Projektbeskrivelse Overordnet projekt Oversigt over de planlagte anlægsarbejder Kabelanlægget Anlægsarbejder vedrørende fiberforbindelse Nedgravning af kabel på land Ilandføringer (underboringer) Udlægning af kabel på søen Saneringsarbejder (skrotning af eksisterende kabel) Tidsplan Metode for vurdering Metode ved beskrivelse af eksisterende forhold Metode ved vurdering af påvirkninger, miljøredegørelse Metode for vurdering af påvirkninger, indledende konsekvensvurdering Miljøredegørelse - Jylland Geologiske udpegninger Beskyttelseslinjer Natur Bilag IV-arter Fugle Miljøredegørelse - Læsø Geologiske udpegninger Arkæologi, kulturarv og fredninger Beskyttelseslinjer Natur Bilag IV arter Fugle Miljøredegørelse - havet Hydrografiske forhold Sedimenttyper og bundtopografi Vand- og sedimentkvalitet Marine habitatnaturtyper Bentisk flora og fauna Fisk Havpattedyr Havfugle Vandplaner Skaldyrvande Natur- og vildtreservater Kabler Marine kulturhistoriske interesser Sammenfatning 58

4 7. Indledende konsekvensvurdering - Natura Natura 2000-område N14, Ålborg Bugt, nordlige del Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor Natura 2000-område nr. 245 Ålborg bugt, Østlige del Sammenfattende konklusion i henhold til påvirkninger i Natura 2000-områder Referencer 84

5 0. SAMMENFATNING Energinet.dk planlægger at udskifte det ene af de tre HVDC kabler mellem Jylland og Læsø. Kablet er en del af Konti Skan forbindelsen til Sverige. Kablet Konti Skan 1 blev etableret i 1965, og har udtjent sin levetid. Nærværende projekt omhandler anlæg af et planlagt tracé og optagning af det eksisterende kabel. Energinet.dk har i overensstemmelse med Lov om Energinet og Habitatbekendtgørelsen fået udført nærværende miljøredegørelse med indledende konsekvensvurdering. Miljøredegørelsen beskriver de eksisterende forhold langs det planlagte tracé, og der foretages en vurdering af den miljømæssige virkning på eksisterende forhold. En indledende konsekvensvurdering, da Natura 2000-områderne N9, N14 og N245 krydses af det planlagte tracé. 0.1 Miljøredegørelse De to ilandføringsområder på henholdsvis Jyllands- og Læsøsiden domineres af kystlandskaber med store sammenhængende beskyttede områder i form af bl.a. fredninger, fredskov, klit-, hede- og strandengsarealer. De kystnære områder er ligeledes af stor værdi for områdets yngle- og trækfugle. Potentielle påvirkninger af landområderne knytter sig primært til anlæg af det nye kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Det vurderes, at anlægsarbejdet vil medføre en fysisk påvirkning af visse beskyttede områder i forbindelse med gravearbejdet. Støj fra anlægsarbejdet kan desuden medføre en påvirkning af områdets fugle. De marine forhold i området er kendetegnet ved en sandbund med enkelte hårdbundsstrukturer, herunder boblerev. Potentielle påvirkninger af det marine område knytter sig altovervejende til anlægsarbejdet. Det vurderes, at der vil forekomme fysisk forstyrrelse af havbunden og suspension af sediment ved nedspuling af kablet samt støj fra skibstrafikken. Det er samlet vurderet, at anlægsarbejdet vil have ingen eller ubetydelig påvirkning af den marine flora og fauna, herunder epifauna, makroalger og marsvin. 0.2 Indledende konsekvensvurdering Det planlagte tracé krydser igennem tre Natura 2000-områder: N9, N14 og N245. Vurdering af potentielle påvirkninger af udpegningsgrundlagene for de tre områder er vurderet separat, i en indledende konsekvensvurdering. Natura 2000-områderne indeholder til sammen to EF-Habitatområder, tre EF- Fuglebeskyttelsesområder og et Ramsarområde. Udpegningsgrundlagene indeholder både terrestriske- og marine naturtyper og -arter samt raste- og ynglefugle. Potentielle påvirkninger af landområderne knytter sig primært til anlæg af det nye kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Det vurderes at anlægsarbejdet vil medføre en fysisk påvirkning af de beskyttede naturtyper i forbindelse med at gravearbejdet. Påvirkninger af de terrestriske habitatnaturtyper vurderes at være lokale og reversible inden for en middel til langvarig periode. Den overordnede påvirkning af terrestriske naturtyper inden for Natura 2000-områderne vurderes som ikke væsentlig. Støj fra anlægsarbejdet kan desuden medføre en påvirkning af områdets fugle. For at skåne de udpegede habitatnaturtyper og ynglesteder for fugle så meget som muligt er der indarbejdet afværgende foranstaltninger i projektet, herunder anlægges det nye kabel under kystskæringen ved styret underboring i begge områder. Potentielle påvirkninger af de marine naturtyper og arter vurderes generelt at være kortvarige og reversible, og det vurderes samlet, at der - med de angivne afværgeforanstaltninger - ikke vil være en væsentlig påvirkning af havpattedyr, fugle eller naturtyper i Natura 2000-områderne. 1

6 Det vurderes samlet, at det nye kabel kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper, fugle og arter på udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område N9, N14 og N245. Således konkluderes det, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2. 2

7 1. INDLEDNING Energinet.dk planlægger at udskifte det ene af de tre HVDC kabler mellem Jylland og Læsø. Kablet er en del af Konti Skan forbindelsen til Sverige. Kablet Konti Skan 1 blev etableret i 1965, og har med sine 48 år udtjent sin levetid. Projektet omhandler anlæg af et planlagt tracé og optagning af det eksisterende Konti Skan 1 kabel. Som vist i Figur 1-1 omfatter projektet arbejde på Jyllandssiden ved Stensnæs (2), ved Læsøs vestlige kyst (3) og i havet mellem Jylland og Læsø (1). Figur 1-1 Det planlagte tracé for det nye Konti-skan kabel, samt det eksisterende KS1 kabel. 1.1 Dette dokument Energinet.dk har i overensstemmelse med Lov om Energinet og Habitatbekendtgørelsen fået udført nærværende miljøredegørelse med indledende konsekvensvurdering. Miljøredegørelsen beskriver de eksisterende forhold langs det planlagte tracé, og der foretages en vurdering af den miljømæssige virkning på eksisterende forhold i overensstemmelse med Lov om Energinet.dk 4a (LBK 1097 af 08/11/2011) En indledende konsekvensvurdering er en indledende/foreløbig vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt. Natura 2000-områderne N9, N14 og N245 krydses af det planlagte tracé, og den foreløbige konsekvensvurdering udføres iht. habitatbekendtgørelsens 7 (BEK 408 af 01/05/2007) og Lov om Energinet.dk 4b (LBK 1097 af 08/11/2011) Miljøredegørelsen fremgår af afsnit 4, 5 og 6 mens den indledende konsekvensvurdering fremgår af afsnit 7. 3

8 2. PROJEKTBESKRIVELSE I det efterfølgende gengives Energinet.dk s anlægs-og projektbeskrivelsen for nærværende projekt. 2.1 Overordnet projekt Konti Skan kabel 1 på strækningen Jylland-Læsø (KS1-kablet) står overofr at skulle udskiftes. KS1-kablet er fra 1965 og har med sine 48 år udtjent sin levetid. Kombinationen af kablets alder og en stærkt varieret drift har betydet, at der er dannet små revner i kablets blykappe. Gennem disse revner kan der sive kabelolie ud. De tre kabler mellem Jylland og Læsø Vest er konfigureret således, at kabel 2 sammen med den ene af de to ledere i kabel 1 bruges til KS1-konverteren, og at kabel 3 sammen med den anden leder i kabel 1 bruges til KS2-konverteren. Dermed er det ældede KS1-kabel tæt integreret i den samlede Konti-Skan konfiguration, hvilket har været en væsentlig forudsætning i analyserne af den optimale løsning for fornyelse af Konti Skan-forbindelsen. KS1-kablets tilstand er gradvist blevet forværret, og det i tiltagende grad de seneste år. Dette har vist sig ved, at den årlige mængde olie der fyldes på kablet har været støt stigende. Ved at udskifte kablet nu sikres det, at udskiftningen foregår i en kontrolleret proces og at et potentielt stort havari, der vil kunne medføre flere års udetid på kablet, undgås. I en situation hvor KS1-kablet er ude af drift vil Konti-Skan-forbindelsen være reduceret med 124 MW, svarende til et kapacitetsfald på 17 %. Modelberegninger viser, at dette vil medføre et samfundsøkonomisk tab på ca. 26,2 mio. DDK pr. år, alene i tabte flaskehalsindtægter. Konti-Skan-forbindelsens to luftledningsstrækninger er i god stand, og der er ikke udsigt til større gennemgribende aktiviteter på disse dele af forbindelsen. På læsøsiden skal kablet føres gennem Natura 2000-område (Standegne på Læsø og havet syd herfor), hvorfor der her tages særlige hensyn, såsom at føre kablet udenom boblerev, gennemføre en meget lang underboring og så vidt muligt føre kablet udenom udpegede habitat-naturtyper på land. I forbindelse med arbejdet på Konti Skan-forbindelsen vil der etableres fibernet mellem transformerstationer ud til kabelovergangsstation på både Læsø- og Jyllandssiden. På Læsø lægges optisk fiber (lyslederkabel) ned samtidig med at det tidligere 20 kv nødforsyningskabel opgraves og fjernes. Når det nye KS1-kabel er idriftsat, begynder saneringsarbejdet med fjernelse af det gamle KS1- kabel og 20 kv-kablerne. Det er Energistyrelsens holdning at infrastrukturanlæg som ikke længere er i brug skal fjernes. Desuden indeholder Konti Skan kablet fra 1965 som sagt olie, hvormed der er risiko for udsivning. Optagningen af det gamle Konti Skan kabel 1 vil ske med størst mulig hensyntagen til eventuelle nærliggende boblerev og andre sårbare biotoper. 4

9 2.2 Oversigt over de planlagte anlægsarbejder Projektet består af en række gravearbejder og underboringer på både land- og vandområder, som er vist på principskitsen i Figur 2-1 og som kort kan opsummeres således: 1. Opgravning af eksisterende 20 kv kabel mellem Stensnæs (Jylland) og kiosk 50 m nord for Stensnæs 2. Etablering af fiberforbindelse fra Lyngså til Stensnæs (Jylland) 3. Underboring ved Jyllands kyst til ilandføring af det nye KS1-kabel 4. Nedgravning af nyt KS1-kabel (285 kv) fra Stensnæs til udmunding af underboring på Jyllandssiden 5. Udlægning af nyt KS1-kabel mellem Jylland og Læsø 6. Underboring ved Læsø s kyst til ilandføring af nyt KS1-kabel 7. Opgravning og fjernelse af eksisterende 20 kv landkabel fra HDVC station på Læsø til station Vanggård på Læsø, samtidig med etablering af fibernet i samme kabelrende 8. Nedgravning af nyt KS1-kabel fra udmunding af underboring på Læsø hen til Læsø Vest kabelovergangsstation 9. Fjernelse af det gamle KS1-kabel Figur 2-1 Principskitse for det planlagte anlægsarbejde i forbindelse med etablering af det nye Konti Skan kabel Kabelanlægget Det gamle kabel 1 på Konti Skan-forbindelsen mellem Jylland og Læsø er et 285 kv jævnstrømskabel. Kablet erstattes af et nyt 285 kv jævnstrømskabel, men til forskel fra det gamle kabel, som var et tyndolie-kabel, er dette et Mass Impregnated Non Draining (MIND) kabel (skitseret i figur 2), hvor der ikke risiko for at kablet lækker olie. Dette er fordi kablet er imprægneret med en meget høj viskosiøs olie som ved en evt. skade på kablet ikke vil sive ud. Kablet er desuden beskyttet med en polyethylen kappe (PE). Kablet består af 1 stk. én leder 1x1400 mm² kobber-kabel. Diameteren forventes at blive 111 mm, og vægten ca. 40 kg pr. meter. 5

10 Figur 2-2 Skitse over det 285 kv HVDC MIND kabel, der planlægges etableret mellem Jylland og Læsø til erstatning for det eksisterende og nu udtjente Konti Skan kabel Kabelruten Det nye KS1-kabel anlægges syd for de eksisterende kabler, i en afstand på ca. 300 meter fra det sydligste Konti Skan kabel (kabel 3). Kablet beskyttes på sødelen i en dybde på minimum 1 meter ned i havbunden. Kabelruten for det nye kabel mellem Jylland og Læsø er i alt på ca. 23,7 km, bestående af tre delstrækninger: 1. Landdelen ved Stensnæs Strand, som går fra ilandføringen af søkablet og frem til Stensnæs kabelovergangsstation. Strækningen er ca. 600 meter. Kablet nedgraves over en strækning på 150 meter, mens resten af strækningen underbores. 2. Sødelen, som går fra ilandføringen (udmundingen af underboringen) ud for Stensnæs Strand over til ilandføringen (udmundingen af underboringen) ud for Læsøs kyst. Strækningen er ca meter. Her spules kablet ned i havbunden. 3. Landdelen på Læsø, som går fra ilandføringen af søkablet til station Læsø Vest. Strækningen er ca meter. De kystnære dele underbores, mens kablet nedgraves over en strækning på 900 meter frem til kabelovergangsstationen. Konti Skan-forbindelsen mellem Jylland og Læsø består som nævnt af tre jævnstrømskabler, hvor den nye 285 kv jævnstømskabel erstatter Konti Skan kabel 1 på strækningen mellem Jylland og Læsø. På Figur 2-3 ses et kort over placeringen af de tre eksisterende Konti Skan-kabler samt de eksisterende 20 kv og 60 kv forsyningskabler og tracéet for det nye KS1-kabel. Når det nye KS1-kabel er idriftsat, fjernes det gamle KS1-kabel. Figur 2-3 Eksisterende elkabler mellem Jylland og Læsø samt tracé for nyt KS1-kabel. Forsyningskablerne 60 kv og 20 kv vises med hhv. blå og lyseblå linje. De eksisterende KS2- og KS3-kabler er markeret med lilla linjer. Det gamle KS1-kabel, som skal udskiftes, vises med brun linje. Tracéet for det nye KS1- kabel er markeret med grøn linje. 6

11 Udførte forundersøgelser I sommeren 2013 er der udført undersøgelser af havbunden for at kortlægge havbundsforholdene ved linjeføringerne. De geofysiske og geotekniske undersøgelser har bidraget til en detaljeret kortlægning af havbundsforholdene. Denne viden er anvendt som input til ansøgningen om 4a tilladelse i henhold til Lov om Energinet.dk, men også til at sikre en optimal planlægning samt nøjagtig placering af tracéet og senere gennemførsel af de tekniske eltransmissionsinstallationer. I maj 2013 blev der således udført følgende geofysiske målinger af både det gamle KS1-kabel og i et 200 meter bælte omkring det nye tracé med følgende metoder: Multi beam echo sounding (MBES), hvilket er en metode der benytter ultralyd til bathymetrisk opmåling af havbunden Side Scan Sonar (SSS), hvilket er sonar målinger (sound navigation and ranging) til detaljeret bestemmelse af strukturer og objekter på havbunden. I efteråret 2013 bliver der foretaget yderligere kortlægning af tracéet for det nye KS1-kabel med følgende metoder: geofysisk dataindsamling med en sub-bottom profiler (shallow seismic) og magnetometer geotekniske undersøgelser med prøvetagning af havbundskerner ned til 6 meters dybde samt CPT-målinger (Core Penetation Test) Placeringen af kabelanlægget, herunder landtilslutningspunkterne, er valgt med udgangspunkt i det eksisterende kabelanlæg. Samtidig har forhold som naturbeskyttelse, tekniske installationer, ejendomme og anlægstekniske hensyn haft indflydelse på placeringen af kabelruten. Data fra sommerens undersøgelser er bl.a. blevet brugt til at lokalisere mulige boblerev i området for det planlagte tracé. I sommeren 2013 er der blevet udført dykkerundersøgelser for at foretage visuel verificering af de mulige boblerevsområder. På grundlag af geofysisk tolkning af MBES- og SSS-data samt den visuelle verificering af boblerev, er det oprindeligt planlagte tracé blevet ændret så det nu ligger mindst 28 meter fra de fundne boblerev. Koordinatlisten for det planlagte samlede tracé for det nye Konti Skan 1 kabel findes i bilag 1 i / 12/ Kabelovergangsstationer Generelt ændres begge kabelovergangsstationer Stensnæs og Læsø Vest, så de på enklest mulige måde opfylder følgende krav: - Alle 20 kv installationer for reserveforsyning af Læsø skal fjernes. - Det gamle kabel 1 skal være i drift længst muligt, helst helt frem til det nye kabel er klar til idriftsættelse. - I tilfælde af kabelfejl på kabel 2 eller 3 skal det i begge stationer være muligt hurtigt at etablere en adskillelse for separering af kabel 2 og 3, således at det fejlramte kabel kan bortkobles. Adskillelses-muligheden skal etableres som en demonterbar forbindelse, ikke med en motorbetjent adskiller. - I tilfælde af fejl på det nye kabel skal det være muligt at frakoble det fejlramte kabel, og omkoble kabel 2 til Pol 1. Frakoblings- og omkoblingsmulighederne etableres på begge stationer som fysiske forbindelser, der kan monteres/fjernes med demonterbare klemmer. - Endeafslutningerne på kabel 2 skal forlænges, da krybestrækningerne på de eksisterende endeafslutninger erfaringsmæssigt er for lille. Både ved Stensnæs og ved Læsø Vest etableres der et fundament til ny ende-afslutning for nyt kabel lige under overtræk til KS1 (Stensnæs) eller under linjeindtrækket (Læsø Vest). I Læsø Vest etableres også et nyt fundament til en ny overspændingsafleder (se skitser). Det vurderes, at fundamenterne kan etableres med opretholdelse af spænding på de eksisterende kabler. 7

12 Alle 20 kv installationer for reserveforsyning af Læsø fjernes snarest muligt efter opstart af anlægsarbejdet, således at pladsen kan blive frigjort. Endeafslutningerne for det nye kabel monteres vandret, og rejses først når kablet er monteret i endeafslutninger, umiddelbart inden idriftsættelse. Loopet, der fjernes fra Pol 1 på afspændingsmasten i Stensnæs kan evt. benyttes til at koble østligt overtræk sammen, således at kabel 2 og 3 ikke skal flyttes, men kobles sammen på tværs. Forlængelse af endeafslutninger på kabel 2 udføres samtidig med øvrige ombygninger, der kræver udetid for KS-forbindelserne kan dog være mulighed for, at dette arbejde foretages i forbindelse med revision i Alle ændringer kan holdes indenfor de eksisterende stationsarealer Stensnæs På station Stensnæs skal der laves nedenstående ændringer: Figur 2-4 Oversigtstegning Stensnæs (Ændringer er markeret med rødt). Figur 2-5 Snittegning Stensnæs (Ændringer er markeret med rødt). 8

13 Læsø Vest På station Læsø Vest skal der laves nedenstående ændringer: Figur 2-6 Oversigtstegning Læsø Vest (Ændringer er markeret med rødt). 2.4 Anlægsarbejder vedrørende fiberforbindelse I 2011 har Energinet.dk fremført optisk fiber til Læsø via det udskiftede 60/20 kv kabel, hvilket er ført frem til 20 kv stationen Vanggård på Læsø. I forbindelse med det planlagte kabelarbejde i 2014 vil fiberforbindelsen føres videre til kabelovergangsstationen Læsø Vest. På Jyllandssiden vil der etableres en fiberforbindelse fra fiberboksen ved kiosken 50 meter nord for Stensnæs (ligger på strækningen for 60 kv forsyningskablet) frem til stationen Stensnæs ved Konti Skanforbindelsen. Etablering af fiberforbindelse sker ved at et tomrør lægges i en kabelrende, der er 20 cm bred og minimum 60 cm dyb. Tomrør har en diameter på 40 mm. Efterfølgende bliver lyslederkablet (optisk fiber), der er 12 mm i diameter, blæst igennem tomrøret ved hjælp af vand. Anlægsarbejdet med etablering af fiberforbindelserne forventes i så fald at tage 3-4 dage på Jyllandssiden og tilsvarende på Læsø Fiberarbejde på Læsø: Der skal etableres en fiberforbindelse fra 20 kv transformerstation Vanggaard til kabelovergangsstationen Læsø Vest. Dermed kan Konti Skan forbindelsen forsynes med optisk fiberkommunikation fra den allerede etablerede fiberforbindelse mellem Jylland og Læsø. Da det gamle 20 kv kabel på denne strækning skal fjernes, bliver der gravet en rende, hvori tomrøret til det optiske fiber blive lagt. Efterfølgende blæses optisk fiber ind i tomrøret. Længden af fiberforbindelsen på Læsø bliver ca. 800 meter og tracéet er placeret som vist i Figur

14 Figur 2-7 Kort over fiberarbejdet på Læsø: Der etableres fiberforbindelse (optisk fiber) mellem 20 kv stationen Vanggård ned til kabelovergangsstationen Læsø Vest ved (grøn linje). Lilla linje er Konti Skan kabel 2 og Fiberarbejde på Jyllandssiden Konti Skan forbindelsen på Jyllandssiden skal forsynes med optisk fiberkommunikation fra den allerede etablerede fiberforbindelse mellem Jylland og Læsø. Der skal etableres fiberforbindelse fra brønden ved station Lyngså frem til stationshuset. Fiber skal desuden termineres (tilsluttes). Der skal graves fiber ned fra ny brønd ved kiosk nord for Stensnæs frem til Stensnæs, hvilket er en afstand på ca meter. Tracéet er placeret som vist i Figur 2-8. Der lægges tomrør ned i samme kabelrende, som det opgravede 20 kv-kabel på strækningen har ligget i. Efterfølgende blæses optisk fiber ind i tomrøret. Figur 2-8 Kort over fiberarbejdet på Jyllandssiden: Nedgravning af nyt optisk fiber fra fiberboks ved en kiosk lidt nord for Stensnæs hen til kabelovergangsstation Stensnæs (grøn linje). Lilla linje er Konti Skan kabel 2 og 3 10

15 2.5 Nedgravning af kabel på land Ved nedgravning af kablet på land benyttes generelt et arbejdsbælte på ca. 15 meter. Figur 2-9 viser en et tværsnit af et typisk arbejdsbælte, hvor der er plads til kørevej og arbejdsområde på den ene side af kabelgraven, og plads til det opgravede materiale på den anden side. Hvis lokale forhold betinger det, herunder hensyn til lokale biotoper som vandhuller, kan arbejdsbæltet over kortere afstande (10-20 meter) indsnævres til 9 meters bredde. På hele kørevejen samt på andre områder, hvor der arbejdes med maskiner, vil der blive benyttet jernkøreplader for at minimere risikoen for strukturskader på terrænet. Figur 2-9 Principtegning over det generelt anvendte arbejdsbælte. Indenfor habitatnaturtypen 4030Tør hede, som strækker sig fra parkeringspladsen på Læsø og 100 meter i østlig retning, vil Energinet.dk desuden sikre at det opgravede materiale bliver placeret på krydsfinerplader, således at vegetationslaget her kan bevares intakt. Derudover vil der blive behov for en depotplads til maskiner, materiel og velfærdsfaciliteter på ca. 900 m 2 på Jyllandssiden og en tilsvarende depotplads på 900 m 2 på Læsø. Depotpladserne etableres på udlagte køreplader. Placeringen af de to depotpladser er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men vil blive placeret udenfor beskyttede naturområder, sandsynligvis tæt ved kabelovergangsstationerne. Kabelgravningen vil ske i følgende procestrin: 1. Først udlægges jernkøreplader langs den kommende kabelgrav. 2. Det eventuelle tørve- eller vegetationslag skrælles af over den kommende kabelgrav samt på den aflægningsplads hvor muldjord og råjord skal lægges. 3. Tørven lægges for i en bunke for sig selv. 4. Muldjorden afrømmes over kabelgraven og placeres i en bunke for sig selv på den klargjorte aflægningsplads. 5. Kabelgraven udgraves til sit endelige profil og råjorden herfra placeres ligeledes i en bunke for sig selv på den klargjorte aflægningsplads. 6. Det sikres at tørv/vegetationslag, muldjord og råjord ikke blandes sammen. 7. Når kablet er lagt, vil råjord, muldjord og tørv/vegetationslag lægges tilbage i korrekt rækkefølge og så snart som muligt så mikroklimaet i tørven/vegetationslaget bevares. På strækninger med højt grundvandspejl kan det være nødvendigt at sænke grundvandet midlertidigt f.eks. vha. et sugespids-anlæg direkte i kabelgraven. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. 11

16 Indenfor de områder af kabeltraceet, hvor grundvandssænkning er nødvendigt, vil der kun foretages helt lokale grundvandssænkninger af få dages varighed. Da kablet transporteres med skib, kan der opstå forsinkelser på grund af dårligt vejr. Ved forsinkelser kan det blive nødvendigt at lade kabelgraven stå åben i en længere periode. I en sådan situation vil det blive sikret, at grundvandssænkningen først foretages lige inden kabellægningen igangsættes. Figur 2-10 viser et tværsnit over kabelgraven. Her ses, at der i bunden af kabelgraven lægges et ca. 10 cm komprimeret sandlag, hvorpå kablet udtrækkes og udlægges. Efter kablet er placeret i kabelgraven, dækkes dette med 20 cm komprimeret sand. Sandet hentes fra et sanddepot langs traceet. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Figur 2-10 Normalsnit for HVDC kabel. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kablet. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens evne til at overføre strøm. Der anvendes ca. 1 m 3 sand pr. 3 meter trace. Over de 20 cm sand (svarende til 110 cm under det færdige terræn) lægges et kraftigt rødt plastik dækbånd til mekanisk beskyttelse af kablet. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kablet, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet - det vil blive fordelt ud over tracéet. Jorden over kablet skal have tid til at sætte sig efter kabellægningen. Derfor vil der være en kortvarig periode (få måneder), efter anlægsarbejdet, hvor kabelstrækningen vil kunne ses som en mindre forhøjning. Herefter vil der ikke være synlige spor efter kabelanlægget, udover at der skal opsættes enkelte markeringspæle for at synliggøre forløbet af kablet. Der vil sandsynligvis blive opsat markeringspæle ved parkeringspladsen og transformerstationen på Læsø. Tilsvarende kan der blive opsat markeringspæle på Jyllandssiden. De præcise placeringer af markeringspæle er ikke fastlagt præcist på nuværende tidspunkt, men de vil så vidt muligt blive placeret i skel og ikke i åben mark. 12

17 Efter anlægget er færdigt, vil det være omfattet af et servitutbelagt bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og blive ca. 7 m bredt. I det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, mens mere dybtgående jordbearbejdning kun må iværksættes efter aftale med kabelejeren Anlægsarbejde på Jyllandssiden Størstedelen af kablet på Jyllandssiden vil blive lagt ved underboring. Den underborede strækning på land vil blive ca. 400 meter, På de resterende ca. 150 meter fra udmundingen af underboriningen frem til kabelovergangstationen Stensnæs vil kablet blive gravet ned. Gravearbejdet, kabeltrækning og retablering forventes at tage 1 arbejdsuge. Det kan dog blive nødvendigt at lade kabelgraven stå åben i nogle dage i tilfælde af leveranceforsinkelser f.eks. pga. dårligt vejr. Udover det arbejdsspor der bliver etableret ved kabelgraven, antages der at være behov for at benytte nogle få midlertidige køreveje for at få adgang til tracéet fra eksisterende veje. Disse kørespor anvendes til transport af sandfyld, materiel mv. Ved alle køreveje udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørsel indenfor beskyttede naturområder vil kun ske på køreplader, og kørslen vil blive begrænset mest muligt. Figur 2-11 Oversigt over anlægsarbejder på Jyllandssiden: Underboring af nyt KS1-kabel (lilla linje), nedgravning/nedspuling af nyt KS1-kabel (lyserød linje) samt optagning af gammelt 20 kv-kabel (gul linje). Derefter fjernelse af det gamle KS1-kabel(rød linje) Anlægsarbejde på Læsøsiden En stor del af kabellægningen på Læsø vil ske ved underboring, hvorved det meste af særlig prioriteret naturarealer helt friholdes for påvirkning. Den underborede strækning på land bliver ca. 650 meter. På den resterende strækning, ca. 900 meter, vil kablet blive gravet ned. Gravearbejdet, kabeltrækning og retablering forventes at tage 2 arbejdsuger. Det kan blive nødvendigt at lade kabelgraven stå åben i nogle ekstra dage i tilfælde af leveranceforsinkelser pga. dårligt vejr. Udover det arbejdsspor, der bliver etableret ved kabelgraven, antages der at være behov for at benytte nogle få midlertidige køreveje for at få adgang til tracéet fra eksisterende veje. Disse kørespor anvendes til transport af sandfyld, materiel mv. Ved alle køreveje udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørsel indenfor beskyttede naturområder vil kun ske på køreplader, hvor kørslen vil blive begrænset mest muligt. 13

18 Tracéet på Læsø er lagt så påvirkningen af Natura 2000-området bliver mindst mulig. Som det fremgår af kortet i Figur 2-12 er tracéet i kystzonen placeret så det ikke kommer tættere end 28 meter på boblerevene her. På land er tracéet så vidt muligt ført uden om udpegede habitatnaturtyper. Fra udmundingen af underboringen på parkeingspladsen og ca. 100 meter østover vil der dog ske kabelgravning igennem en habitatnaturtype. På denne strækning vil der tages ekstra hensyn for at minimere påvirkningen af naturen. Figur 2-12 Placering af tracéet på Læsøsiden. Tracéet på søen (gul linje) holder sig på stor afstand af boblerev. Underboringen (lilla linje) går ind under strandeng (lyseblåt område) og undgår så vidt muligt den særligt tør hede (lilla områder), som er udpegede habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-området på Læsø. 2.6 Ilandføringer (underboringer) Ilandføringerne i Jylland og på Læsø udføres med styrede underboringer, primært fordi begge områder er omfattet af flere typer naturbeskyttelse, På Læsø udføres en underboring på ca. 850 m således for at undgå at påvirke Stokken og potentielle rev i det lavvandede område. På Jyllandssiden vil underboringen blive ca. 400 meter og føres ind under hede og strandeng, som er 3-beskyttede naturtyper og desuden udpeget som habitatnaturtyper. I kystnære zoner resulterer brændingen i en påvirkning af havbunden på en sådan måde, at et nedgravet kabel til stadighed vil arbejde sig opad, hvilket kræver løbende vedligeholdelse (nedspuling eller nedgravning). Ved at underbore kommer kablet til at ligge 5-6 meter under terræn, og kan dermed ikke arbejde sig op, hvorfor underboring også driftsteknisk set er at foretrække i kystzonerne. I kystzonerne på både Jyllands- og Læsøsiden lægges kablet i jorden vha. af styret underboring, hvorved man helt undgår at påvirke den sårbare natur under anlægsarbejdet. Jordbundsforholdene kan være afgørende for, om underboring kan udføres. For at fastlægge et boreprofil, herunder hvor dybt kablet skal føres, kan der udtages enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne skal medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for, at boremudderet skyder op i det terræn, boringen føres under. Man vil i den forbindelse anvende erfaringer fra de underboringer, der blev udført i forbindelse med etableringen af Læsø Forsyningskabel. 14

19 Underboringen vil ske i følgende procestrin: 1. Pilotboring med borerør (huldiameter ca. 10 cm) borestrengen sættes sammen stykvis af borerør på 5-10 meters længde efterhånden som boringen skrider frem. Samtidig pumpes bentonit (boremudder) ind i borestrengen ud til borehovedet. Boremudderet samt udboret materiale returnerer på ydersiden af borestrengen og opsamles i et dertil indrettet bassin. Tæt ved borehovedet er påsat sensorer, således at man kan følge borestrengen geografiske placering og dybde. Ca. 1 meter under havbunden stoppes der med at pumpe boremudder ind i borestrengen, således at der ved gennembrydning af havbunden ikke pumpes boremudder ud i vandet. 2. I mellemtiden svejses foringsrøret sammen til sin fulde længde, og transporteres ud på søen til udmundingen af borehullet. Foringsrøret er selvflydende i vandet. 3. Borestrengen påmonteres en reamer og derefter selve foringsrøret. Dette trækkes tilbage til boreriggen på land. Reameren udvider borehullet til ca. 40 cm ved at presse havbundsmateriales ud til siderne. Der vil være lidt overskydende havbundsmateriale samt boremudder, som reameren skyder foran sig og som opsamles i bassinet på landsiden. Den indvendige diameter på foringsrøret vil være ca. 30 cm, mens den udvendige diameter forventes at være cm. 4. En 6 mm wire blæses igennem foringsrøret frem til udmundingen af borehullet i vandet. Denne wire bruges til at trække den spilwire igennem, der efterfølgende skal trække elkablet gennem foringsrøret. 5. Spilwiren påmonteres elkablet, som trækkes gennem foringsrøret. 6. Bentonit tilsat grafit og cement sprøjtes ind foringsrøret for at give røret den rette varmeafledningsevne, da elkablet under drift effektivt skal kunne komme af med varme. Ved udmundingen på søsiden bliver foringsrøret forinden lukket af, således at der ikke bentonit-blandingen ikke sprøjtes ud i vandet. Underboringen kræver etablering af en arbejdsplads på ca m² for at der er plads nok til borerig, opsamlingsbassin, holdeplads for bl.a. lastbil med borerør, velfærdsfaciliteter mv. På Jyllandssiden vil arbejdsarealet blive etableret på køreplader på mark efter aftale med den relevante lodsejer. På Læsø vil parkeringsparkeringspladsen ca. 1 km vest for kabelovergangsstation Læsø Vest blive benyttet. Ved at benytte et allerede etableret kørselsareal vil påvirkningen af Natura området på Læsø begrænses til det mindst mulige. Som det fremgår af kortudsnittet i Figur 2-13 har parkeringspladsen på Læsø en passende størrelse til formålet. 15

20 Figur 2-13 Arealbestemmelse af parkeringspladsen på Læsøsiden. Denne plads vil blive benyttet til boregrej og materiel i forbindelse med underboring på Læsøsiden. Tracé for underboring og kabelgrav er vist med henholdsvis lilla og lyserød streg. Desuden vil der blive behov for et stort areal til sammensvejsning af foringsrøret, hvor arealbehovet afhænger af boringens længde. Til underboringen på Læsøsiden skal foringsrøret være ca. 850 meter og på Jyllandssiden ca. 400 meter. Foringsrøret vil blive svejset og lagt ud i hele dets længde på et egnet areal udenfor beskyttede områder. Efterfølgende vil det blive transporteret ad søvejen ud til udmundingen af borehullet på søsiden. Foringsrøret er fremstillet af en plasttype der er lettere end vand, hvorved det holder sig flydende i havoverfladen. Da længden af kabelfartøj med foringsrør kan blive op til 900 meter, vil operationen forinden koordineres med andre aktiviteter i området Boremudder og rørfyldningsmateriale Til underboringerne vil naturproduktet bentonit blive anvendt både under selve boringen og indgår som hovedbestanddel i det materiale der bruges til udfyldning af foringsrøret når kablet er trukket igennem. Håndtering og bortskaffelsen af overskydende boremudder, overskydende materiale fra havbunden (sand, grus og jord) og eventuelt overskudsmateriale fra foring af kabelrør vil ske i overensstemmelse med relevante håndteringsvejledning og miljøregler. Til boringen benyttes boremudder, som enten består af ren bentonit eller af bentonit tilsat polymerer. Boremudderet anvendes for at undgå overophedning af borehovedet under arbejdet. Den specifikke type bentonit der skal anvendes, vil blive besluttet af den entreprenør der vælges til at foretage underboringerne. Energinet.dk vil dog kræve at boremudderet som minimum overholder grænseværdierne for type 1 jorde (jord til fri anvendelse uden for områder med særlige drikkevandsinteresser), hvilket bl.a. betyder at det ikke må indeholde tungmetaller og miljøfremmede tilsætningsstoffer. Hvis boremudderet er 100 % ren bentonit (uden additiver) overholder det grænseværdierne for type 0 (ren jord) og kan dermed anvendes frit. Hvis materialet bringes ud på marker, diger eller andre arealer, vil der være fokus på at man ikke derved risikerer at forsure eller ændre væsentligt på den lokale jordtekstur. Hvis udbringning af bentonit er relevant, vil der forinden ansøges om godkendelse til dette. 16

21 Hvis boremudderet er tilsat additiver, kan det blive nødvendigt at deponere materialet på et jorddepot, som bl.a. findes ved Frederikshavn. Dette vil blive fastlagt inden påbegyndelse af boringerne. Boremudder samt overskydende havbundsmateriale fra underboringen på Jyllandssiden er estimeret til 28 m 3, mens underboringen på Læsøsiden resulterer i ca. 57 m 3, som opsamles i bassiner. Boremudderet vil udgøre ca. 90 % af det opsamlede materiale. 2.7 Udlægning af kabel på søen Kablet udlægges med kabelskib. Kablerne trækkes ved ilandføring gennem underboringerne. Ilandføring vil i denne sammenhæng sige, at der i forbindelse med underboringen er trukket et foringsrør, hvor igennem elkablet trækkes fra land ud til havbunden et stykke ud fra kysten Nedspuling af kabel Nedlægning af kabler på søen er en todelt arbejdsproces. Første del består af udlægning af kablet på havbunden ved anvendelse af et kabelfartøj (pram), der assisteres af to slæbebåde. Ombord på kabelfartøjet ligger kablet i sin fulde længde klar til udtrækning. Kablet trækkes i land på Læsø, lægges derefter ud over til Jyllandssiden hvorefter det trækkes i land her også. Figur 2-14 viser et kabelfartøj med slæbebåd. Figur 2-14 Foto af kabellægningsfartøj med slæbebåd. Anden del af arbejdsprocessen består af, at et andet skib ankommer til arbejdsstedet med en såkaldt spuleslæde og påbegynder nedspuling af kablet. Spuleslæden benytter luft og vand til at nedspule det udlagte kabel ned i ca. 1 meters dybde i havbunden. Spuleslæden (se Figur 2-15), som trækkes igennem havbunden, har talrige dyser hvor havvand sprøjtes ud under tryk. Herved fluidiseres havbunden kortvarigt i en rende på cm i bredden, som kablet synker ned i. 17

22 Figur 2-15 Spuleslæde, som anvendes til nedspuling af søkabel. Typisk vil en stor andel af havbundsmaterialet straks efter lejre sig oven på kablet, således at efterbehandling er unødvendig. Meget finkornet havbundsmateriale vil have tendens til at blive skyllet væk under processen, hvorfor graden af tilbagefyldning i et vist omfang vil afhænge af havbundens karakter. Der kan forekomme sedimentspredning fra den fluidiserede havbund op til 2 meter fra centerlinjen. Som udgangspunkt vil nedspulingen ske i én arbejdsgang, men det kan ikke udelukkes, at der på nogle strækninger skal spules flere gange for at få kablet ned i den fornødne dybde. Det er estimeret, at nedspulingen af kablet fra Jylland til Læsø vil tage ca. 4 uger. Såfremt det bliver nødvendigt af anlægstekniske hensyn, f.eks. for at komme udenom store sten, eller af hensyn til sårbare marine naturtyper, kan kablet blive håndspulet. En sådan håndspuling vil blive foretaget af en dykker, hvor kablet typisk spules 1 meter ned Afværgeforanstaltninger ifm boblerev De havbundsundersøgelser, der blev udført i foråret og sommeren 2013, viste at der var forekomster af boblerev indenfor det oprindeligt planlagte tracé. Den præcise forekomst af disse rev blev derfor efterfølgende verificeret og nærmere kortlagt ved dykkerundersøgelser. På baggrund heraf er kabelruten blevet ændret, således at kablet holdes i stor afstand (minimum 28 meter) fra de fundne boblerev (se Figur 2-16). Da spuleslæden er ca. 2 meter bred og ophvirvler havbundsmateriale op til 2 meter fra centerlinjen, vil der ikke ske påvirkninger af boblerevene. Det gamle kabel, der skal fjernes, kan enkelte steder ligge tæt på boblerev. I sådanne tilfælde kan dykkere foretage håndspuling for at opnå en større fokusering af spulearbejdet og dermed begrænse omfanget af forstyrrelse lokalt på havbunden. 18

23 Figur 2-16 Placeringen af tracéet for 285 kv HVCD-søkablet (det nye KS1-kabel) er fastlagt så det går i en bue udenom boblerevene i området. 2.8 Saneringsarbejder (skrotning af eksisterende kabel) Når det nye kabel er taget i drift vil Energinet.dk påbegynde arbejdet med at fjerne det gamle Konti Skan 1 kabel. Det er Energistyrelsens overordnede holdning, at infrastrukturanlæg, som ikke længere er i brug, skal fjernes. Som underliggende offentligt ejet selskab er det således Energinet.dk s normale praksis at fjerne de udtjente kabler i forbindelse med udskiftning af kabler. Samtidig har Konti Skan kablet fra 1965 en oliebaseret kappe, hvormed der over tid kan ske olieudsivning til havmiljøet, hvis ikke kablet fjernes. Inden optagningen af det gamle KS1-kabel påbegyndes, vil det så vidt muligt forsøges at tømme kablet for olie for at minimere risikoen for udslip af olie under saneringsarbejdet. På land graves kablet op, mens det på havet er ønskværdigt at så stor en del som muligt af kablet trækkes op af havbunden, da dette er billigst og forårsager mindst skade på havbunden i forhold til andre metoder. Da kablet er armeret og tåler meget store trækkræfter, er der ikke risiko for at kablet knækker under trækningen. Hvis kablet bliver for tungt at trække op, er det nødvendigt at spule det løs. I det lavvandede område mellem kysten på Læsø og Stokken samt på land på Stokken vil kablet sandsynligvis blive gravet op, idet strækningen på 300 meter er for langt til at man kan trække kablet ud, og vanddybden på cm for lavt til at en pram kan være i området. Koordinatlisten for det gamle Konti Skan 1 kabel findes i bilag 2. Derudover vil det 20 kv-kabler og tilhørende anlæg på Læsø og Jyllandssiden blive opgravet og fjernet Fjernelse af det gamle KS1-kabel på land Fjernelse af kablet på land vil primært ske ved opgravning, så vidt muligt med en minigraver med 30 cm skovl, som i forhold til andre maskiner gør relativ lidt skade på terrænet. Med en minigraver vil arbejdsbæltet kunne blive meget smalt (5-10 meter). Desuden vil optagningen af kablet så vidt muligt ske om vinteren når jorden er frossen, hvormed der sker færre skader på terrænet. Metoden til opgravning foregår ved, at der først udlægges jernkøreplader, hvorefter tørv og muldjord rømmes af over kablet, og lægges i separate bunker. De dybereliggende jordlag lægges ligeledes i en separat bunke. Hvis jorden er frossen under arbejdet, vurderes det at jord- 19

24 lagene vil kunne lægges direkte på jorden uden at skade bundvegetationen. Hvis ikke det er tilfældet, vil der benyttes krydsfinerplader under arbejdet. Umiddelbart efter at kablet er taget op, vil graven dækkes til igen med jordlagene i den rigtige rækkefølge, afsluttende med tørvelaget. Således vil området blive retableret hurtigt med en stor grad af bevaring af mikroklimaet i bundvegetationen. Gravearbejdet ved fjernelse af det gamle KS1-kabel på Læsø- og Jyllandssiden forventes at tage 3 uger. Indenfor de mest sårbare naturområder vil det blive forsøgt at trække kablet ud af jorden. På grund af størrelsen og konstruktionen af det eksisterende kabel vil udtræk kun kunne ske over meget begrænsede afstande på ca meter. Udtrækning sker ved hjælp af en rendegraver. Der graves et hul på ca. 0,5 x 0,5 meter. Kablet kappes over og det forsøges at trække kablet ud. På strækninger som ligger ud til kysten, vil man forsøge at trække kablet ud fra søsiden, altså fra pram/skib. Hvorvidt det er muligt at trække kablet ud indenfor disse strækninger, er ikke muligt at sige på forhånd, da der er risiko for, at kablet er groet fast. Man vil derfor først finde ud af, om det er en gangbar løsning i det øjeblik, man prøver. Hvis det ikke er muligt at trække kablet ud, vil man grave kablet op efter den metode, som er beskrevet overfor. For at undgå at skulle grave kablet ud under vandløbet Gunggrøften på Jyllandssiden skæres kablet på begge sider af vandløbet og trækkes ud. Der vil ikke blive problemer med at kablet sidder fast, da der kun trækkes over en meget kort afstand. Desuden er der tale om en meget våd bund under vandløbet, hvor det er usandsynligt at kablet skulle være groet fast. Efter kablet er gravet op, klippes det i stykker og lastes i olietætte containere. Disse specielle containere benyttes for at undgå oliespild Fjernelse af det gamle KS1-kabel ved Stokken Det vil blive forsøgt at trække kablet ud under øen Stokken og under det lavvandede område mellem kysten på Læsø og Stokken (se figur 18). Denne strækning er næsten 300 meter, hvilket kan betyde, at kablet skal løsnes fra bunden på delstrækninger for at assistere udtrækket. Med vanddybder på det lavvandede område på cm er det ikke muligt at arbejde fra en pram. I stedet vil der skulle benyttes en rendegraver, der er særligt udstyret til formålet. Under arbejdet vil der blive anvendt køreplader, og der vil vælges den mest skånsomme fremgangsmåde Fjernelse af det gamle KS1-kabel på søen Søkablet fjernes med et kabelskib, som trækker kablet op på en drejeskive på skibsdækket. Så vidt muligt vil kablet blive trukket op, hvilket vurderes som muligt da havbunden primært består af sand. Optrækning af kablet vil give den mindste påvirkning af havbunden i forhold til andre metoder såsom opgravning. Hvis der er steder, hvor kablet sidder fast, evt. pga. for stort sand- eller stendække, bliver der behov for at spule kablet fri. Her vil der benyttes en spulegris, som er en cm krans med dyser, som sættes rundt om kablet så tæt på havbunden som muligt. Spulegrisen føres frem efterhånden som kablet trækkes op, og afmonteres når der ikke længere er brug for den. Frispulingen af kablet vil således ske i selve kabelrenden, hvor havbunden kan blive påvirket af ophvirvlet sediment op til et par meter fra kabelrenden. De geotekniske undersøgelser af data indsamlet over det gamle KS1-kabel er under tolkning og vil være klar primo Dette vil give et detaljeret kort, der viser området over det gamle kabel. Kortet vil vise eventuelle hårdbundsstrukturer (mulige boblerev) i nærheden af det gamle kabel. I områder med eventuelle nært beliggende boblerev, vil der være øget opmærksomhed på at optagningen af kablet foretages skånsomt. I forbindelse med boblerev bemærkes det, at det gamle KS1-kabel blev etableret i 1965 uden hensyntagen til eventuelle boblerev i området. Såfremt der dengang har befundet sig boblerev på kabelruten, vil disse sandsynligvis være blevet ødelagt under anlægsarbejdet. Da boblerev vokser meget langsomt, vurderes det som meget lidt sandsynligt at der i dag skulle befinde sig boblerev ovenover kabelrenden, ligesom det primært bør være sand der ligger i kabelrenden i dag. 20

25 Risikoen for olieforurening under operationen vurderes at være meget lille. Hvis kablet skulle lide så megen overlast, at der skulle gå hul på blykappen, lukkes lækagestedet med en klump fedt. Dette er muligt, da kablet er ude af drift, og der således ikke vil være tryk på kabelolien i kablet. I løbet af operationen vil det være nødvendigt et antal gange at kappe kablet af praktiske årsager. Her lukkes enderne med fedt på havbunden, hvorefter enderne bringes til overfladen og blykappen forsegles ved lodning. Efter optagningen sejles der til havn, hvor kablet lodses i olietætte containere, som hånderes efter gældende regler Fjernelse af 20 kv nødforsyningsanlæg og kabel Figur 2-17 viser saneringsarbejdet på Jyllandssiden. Her opgraves og fjernes 20 kv-kablet på Jyllandssiden, mellem Stennæs og kiosk nord for Stensnæs, hvilket er en strækning på 1000 meter. Figur 2-17 Saneringsarbejdet på Jyllandssiden. Fjernelse af det gamle KS1-kabelt (rød linje) og fjernelse af 20 kv-kablet (grøn linje) På Figur 2-18 ses saneringsarbejdet på Læsø. 20 kv-kablet til nødforsyning af Læsø vil blive fjernet i forbindelse med installationen af det nye KS1-kabel. Kablerne fra Læsø Vest til St. Vanggaard graves op og fjernes, hvilket er en strækning på ca. 800 meter. Her nedlægges i stedet et tomrør klargjort til fiberindblæsning. Samtidig vil 20 kv nødforsyningsanlægget på Læsø blive fjernet ved opgravning. 21

26 Figur 2-18 Saneringsarbejdet på Læsø. Det gamle KS1-kabel (rød linje) fjernes ved opgravning på et stykke af landdelen. Så meget som muligt af kablet trækkes ud fra søsiden. Desuden opgraves det gamle 20 kv-forsyningskabel (grøn linje). 2.9 Tidsplan Den samlede anlægsperiode planlægges udført i perioden april til november Dette kan dog ændres afhængig af de indkomne tilladelser og leverancesituationen. Der er således mulighed for at arbejdet med fiberforbindelsen kan påbegyndes allerede fra januar Anlægsarbejdet på land vil blive opdelt i to perioder. Af hensyn til ynglefugle i de nærliggende naturområder kan underboringerne med fordel foregå fra februar frem til 15. marts, såfremt det de nødvendige tilladelser og materialer haves på det tidspunkt. Efter underboringerne er etablerede, vil de blive lukket midlertidigt og først åbnes igen, når kablet skal trækkes igennem. På det tidspunkt vil kabelrenderne på land graves og kablet føres igennem. Umiddelbart efter kablet er lagt, vil renderne blive lukket og vegetationslaget retableret. Anlægsarbejdet til søs vil foregå fra juni til august 2014, men det skal bemærkes, at der langt fra vil være kontinuerlig anlægsaktivitet på havet i disse måneder. I tabellen herunder (Tabel 2-1) er for hver anlægsaktivitet vist hvilken tidsperiode, aktiviteten planlægges udført i, og hvor lang varighed den vil have. Kabelanlægget forventes at blive sat i drift i slutningen af oktober

27 Aktivitet Tidsperiode Varighed Underboring på Læsøsiden (forberedelse, udførelse, demobilisering og retablering vedr. etablering af KS1-kabel) 31. marts 25. april 4 uger Underboring på Jyllandssiden (forberedelse, udførelse, demobilisering og retablering vedr. etablering af KS1-kabel) 28. april 23. maj 4 uger Gravearbejde på Læsøsiden (forberedelse, udførsel og retablering vedr. etablering af KS1-kabel samt optagning af 20 kv-kabel og ilægning af lyslederkabel) Gravearbejde på Jyllandssiden (forberedelse, udførsel og retablering vedr. etablering af KS1-kabel samt optagning af 20 kv-kabel og ilægning af lyslederkabel) ultimo juli medio august ultimo juli medio august 2 uger 2 uger Udlægning og nedspuling af KS1-kabel mellem Stensnæs kabelovergangsstation, Jylland, og Læsø Vest kabelovergangsstation 21.juli - 1.august 2 uger Idriftsættelse af nyt KS1-kabel oktober uge Tabel 2-1 Tidsplan for anlægsarbejder. Fjernelsen af det gamle Konti Skan 1-kabel foregår efter idriftsættelse af det nye KS1-kabel, hvorfor kablet sandsynligvis vil blive fjernet indenfor perioden november 2014 til marts Det er hensigtsmæssigt at arbejdet på land foretages om vinteren, da det er lettere at køre i terrænet når jorden er bundfrossen, og risikoen for terrænskader reduceres markant. Samtidig er tilstræbes det generelt at holde arbejdet både til søs og på land uden for fugleynglesæsonen. Arbejdet med fjernelse af kablet både på land og til søs forventes at vare 3-5 uger, afhængig af vejret. 23

28 3. METODE FOR VURDERING I dette afsnit beskrives principper vedrørende beskrivelse af eksisterende forhold. Endvidere redegøres for den anvendte metode i forbindelse med vurdering af virkningerne på miljøet 3.1 Metode ved beskrivelse af eksisterende forhold Afsnittene om eksisterende forhold indeholder en beskrivelse af naturforhold og beskyttelse i området omkring det planlagte tracé, som på forskellig vis potentielt kan blive påvirket af projektet. Beskrivelserne er baseret på eksisterende litteratur og data samt geofysiske og biologiske undersøgelser af havbunden gennemført i forbindelse med dette projekt. Beskrivelsen af de eksisterende forhold ligger til grund for den efterfølgende vurdering af miljøkonsekvenserne. I beskrivelsen er der fokuseret på områderne i umiddelbar nærhed af det planlagte tracé. Følsomme områder i lidt større afstand til det planlagte tracé er også beskrevet. 3.2 Metode ved vurdering af påvirkninger, miljøredegørelse Potentielle påvirkninger vurderes i forhold til hver enkelt parameter ud fra påvirkningens intensitet, udbredelse og varighed. Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Mindre Mellem Stor Lokal Regional National Grænseoverskridende Kortvarig Middel Langvarig Permanent Ingen Ubetydelig Mindre Moderat Tabel 3-1 Basis for vurdering af potentiel påvirkning. Væsentlig Den samlede vurdering foretages baseret på ovenstående kriterier. Vurderingen baseres på sensitiviteten af hver enkelt miljømæssig parameter. Det er altovervejende i projektets anlægsfase, at der potentielt kan ske påvirkninger af de eksisterende natur- og miljøforhold. Vurderingen er opdelt i projektets faser: Anlæg af nyt kabel Drift af nyt kabel Skrotning af eksisterende kabel. I den skematiske opsummering over vurderede miljø- og naturpåvirkninger er angivet den lokale påvirkning af de enkelte parametre. I tilfælde hvor den pågældende påvirkning af lokale forhold ikke stemmer overens med den samme påvirkning set i et større perspektiv, er begge påvirkninger beskrevet i den tilhørende tekst. Anlæg af lyslederkabel (fiberforbindelse) berører udelukkende de terrestriske dele af projektet, og omtales kun for de emner hvor det er relevant. 3.3 Metode for vurdering af påvirkninger, indledende konsekvensvurdering Natura 2000-områderne N9, N14 og N245 krydses af det planlagte tracé. Inden der træffes afgørelse for det ansøgte projekt, skal der i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1 / 30/ foretages en indledende/foreløbig vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for et af Natura 2000-områderne væsentligt. Er dette tilfældet, skal der efterfølgende udarbejdes en naturkonsekvensvurdering i henhold til 7 stk. 2. I afsnit 7 beskrives potentielle påvirkninger af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlagene for området i forbindelse med gennemførelse af projektet. Vurderingen er som i miljøredegørelsen opdelt i projektets faser. Vurderingerne er gennemført ud fra en forudsætning om, at afværgende foranstaltninger, der er beskrevet i anlægsbeskrivelsen (afsnit 2) gennemføres. 24

29 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 4. MILJØREDEGØRELSE - JYLLAND Det planlagte ilandføringspunkt i Jylland ligger ved Stensnæs Strand, syd for Sæby, se Figur 4-1. Ilandføringsområdet domineres af kystlandskabet med store sammenhængende klit- og strandengsarealer, badestrande og med sommerhusområderne lidt længere inde i landet. Imellem kysten og sommerhusområderne strækker sig et bælte med landbrugsarealer som for størstedelens vedkommende drives ekstensivt. Det planlagte og eksisterende tracé passerer gennem udpegninger, som beskytter særligt værdifulde landskaber og økologiske forbindelser i området. Som følge af at der ikke efterlades permanente synlige spor over terræn i forbindelse med projektet, påvirkes disse udpegninger ikke og behandles ikke nærmere i det efterfølgende. I området omkring det planlagte tracé er der ingen fredede arealer, fredskov, fredede fortidsminder eller på forhånd kendte findesteder for arkæologiske fund / 1/. Disse emner behandles således heller ikke i det efterfølgende, men opdages der spor efter menneskelig aktivitet fra oldtiden eller historisk tid under anlægsarbejdet, er der pligt til henvendelse til Vendsyssel Historiske Museum jf. museumsloven. Figur 4-1 Ilandføringsområde Stensnæs, syd for Sæby. 25

30 4.1 Geologiske udpegninger Eksisterende forhold Det planlagte tracé krydser et værdifuldt geologisk område, der er udpeget på grund af forekomst af et rimme og dobbe landskab i Frederikshavn Kommuneplan 2009 til 2020 / 1/. Udpegningen har til formål at bevare og fremme rimme og dobbe landskabet, da det har en enestående geologisk, biologisk og kulturhistorisk værdi. Rimmerne og dobberne findes i et bredt bælte langs østkysten, og landets og måske verdens absolut største rimme dobbesystem findes i Frederikshavn Kommune. Hele området omkring projektet er udpeget. Rimme og dobbelandskabet er opstået ved at landhævningen har bevaret den revlestruktur, der findes ude i vandet langs kysten. Revlerne kaldes rimmer, og moseområderne mellem rimmerne kaldes dobber. Rimmer og dobber skal sikres der, hvor de fremtræder i landskabet. Derfor er overpløjning, tilgroning og tilplantning på rimmerne eller i dobberne uønsket. Det planlagte tracé krydser også et geologisk interesseområde, der er udpeget omkring Voersåådalen i Frederikshavn Kommuneplan 2009 til I Voerså-ådalen kan man se et detaljeret udsnit af de hævede terrasser fra Yoldia- og Littorinahavet, som er et detaljeret eksempel på kystdannelse i forbindelse med landhævning og havstigninger siden istiden. Dette sammenholdt med den hurtige, nutidige kystudvikling omkring Stensnæs, gør Voerså-området til et vigtigt studieområde for marin kvartærgeologi og kystmorfologi. De geologiske interesseområder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder Vurdering Anlæg af nyt kabel Da det planlagte kabeltracé anlægges under kystskæringen ved styret underboring vurderes det, at anlægsarbejdet ikke medfører en sløring af den synlige geologiske dannelse. Den resterende del af det planlagte kabeltracé i ilandføringsområdet ved Stensnæs Strand (ca. 150 m) etableres som jordkabel gennem dele af de geologiske udpegninger, og vil kunne påvirke disse. Jorden over tracéet skal have tid til at sætte sig efter anlægsarbejdet og der vil derfor være en kortvarig periode (få måneder), efter anlægsarbejdet, hvor kabelstrækningen vil kunne ses som en mindre forhøjning i landskabet. Herefter vil der ikke være synlige spor i terrænet efter kabelanlægget. Samlet set vurderes det, at projektet ikke medfører en negativ påvirkning af de strukturer, som det geologiske interesseområde er udpeget for at beskytte, idet tracéet som nævnt reetableres Anlæg af lyslederkabel Lyslederkablet skal ligeledes etableres igennem de geologiske udpegninger og påvirkningen vurderes således at være tilsvarende den der er beskrevet ovenfor Drift af nyt kabel Driftsfasen medfører ingen påvirkning af det værdifulde geologiske område eller det geologiske interesseområde Skrotning af eksisterende kabel Opgravning af det eksisterende kabel vurderes ikke at medføre en negativ påvirkning af de geologiske interesseområder, idet terrænet også her tilpasses til de omkringliggende arealer, som beskrevet ovenfor Samlet vurdering Potentielle påvirkninger af geologiske interesser knytter sig udelukkende til anlægsfasen. Overordnet vurderes det, at projektet ikke vil medføre en påvirkning af de geologiske udpegninger. 26

31 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 Potentiel påvirkning Gennembrud af rimme og dobbe strukturer Samlet vurdering af Intensitet Udbredelse Varighed Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen potentiel påvirkning Gennembrud af synlige tegn på den geologiske dannelse Tabel 4-1 Opsummering af potentielle påvirkninger af geologiske udpegninger i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel Beskyttelseslinjer Eksisterende forhold Det planlagte tracé etableres igennem strandbeskyttelseslinjen langs kysten; se Figur 4-2. Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinjer har til formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod permanente indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse / 34/. Der skal søges om dispensation hos Naturstyrelsen ved permanente indgreb inden for strandbeskyttelseslinjen. Anlæg af lyslederkabel påvirker ikke områder inden for strandbeskyttelseslinjen. Lyslederkablet omtales således ikke yderligere i dette afsnit. Figur 4-2 Strandbeskyttelseslinje i ilandføringsområde Stensnæs. 27

32 4.2.2 Vurdering Anlæg af nyt kabel Efter anlægsarbejdet i forbindelse med anlæg af det nye tracé skal jorden over tracéet have tid til at sætte sig. Der vil derfor være en kortvarig periode (få måneder), efter anlægsarbejdet, hvor kabelstrækningen vil kunne ses som en mindre forhøjning i landskabet. Herefter vil der ikke være synlige spor i terrænet efter kabelanlægget, da terrænet reetableres ved at tilpasse terrænet til de omkringliggende arealer. Idet anlægsfasen for det nye tracé ikke medfører permanente ændringer over jordniveau inden for strandbeskyttelseslinjen, strider projektet ikke imod beskyttelsens bestemmelser Drift af nyt kabel Der kan blive tale om at opsætte markringspæle, der markerer placeringen af kablet inden for strandbeskyttelseslinjen. Den præcise placering er endnu ikke kendt, men pælene vil så vidt muligt blive placeret i skel og ikke i åben mark. Placering af markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen vurderes ikke at stride mod bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 15 og projektet vil således ikke medføre en påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Som beskrevet for anlæg af det nye tracé, vil der ligeledes være en periode, hvor tracéet vil kunne ses som en lille forhøjning i landskabet i forbindelse med skrotning af det eksisterende kabel. Men da der heller ikke her vil være synlige permanente installationer indenfor strandbeskyttelseslinjen, vurderes det, at det eksisterende kabel kan fjernes uden at stride mod beskyttelsens bestemmelser Samlet vurdering Overordnet vurderes det, at projektet ikke medfører en påvirkning af bestemmelserne vedrørende strandbeskyttelseslinjer. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Gennemgravning af arealer inden for strandbeskyttelseslinje Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 4-2 Opsummering af potentielle påvirkninger af strandbeskyttelseslinjen i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 4.3 Natur Eksisterende forhold Inden for Natura 2000-område N14 er en delmængde af arealerne med udpeget 3-natur desuden udpeget som habitatnatur, se Figur 4-3. Områder der også er udpeget som habitatnatur (skraverede områder), beskrives samlet i afsnit Langt størstedelen af det areal, som på Figur 4-3 fremgår som beskyttet hede er ligeledes udpeget som habitatnaturtypen grå/grøn klit. Arealet behandles således samlet i afsnit under grå/grøn klit. Områder der udelukkende er udpeget som 3-beskyttet natur, omtales i det efterfølgende. Det drejer sig overordnet om Gunggrøften og strandengen mellem den kystnære hede og stationen ved Stensnæs. Der skal søges om dispensation hos Frederikshavn Kommune for nedgravning af kablet i det planlagte tracé og opgravning af det eksisterende kabel på strækninger igennem de 3- beskyttede naturtyper. 28

33 Figur 4-3 Beskyttede 3-områder i ilandføringsområde Stensnæs. Områder der ligeledes er udpeget som habitatnaturtyper er ligeledes angivet på figuren Vurdering strandeng Det nye tracé krydser kystskæringen ved en styret underboring på ca. 400 m. I forbindelse med at underboringen kommer op af jorden, er der behov for etablering af en arbejdsplads på ca m² i den beskyttede strandeng for at der er plads nok til borerig, opsamlingsbassin, holdeplads for bl.a. lastbil med borerør, velfærdsfaciliteter mv. (jf. afsnit 2.6). Fra arbejdspladsen og frem til stationen ved Stensnæs (ca. 150 m) vil kablet blive gravet ned igennem den beskyttede strandeng i et arbejdsbælte på ca. 15 m. Hvor det eksisterende kabel skal graves op, er der ligeledes registreret beskyttet strandeng. Arbejdet vil foregå i vintermånederne og så vidt muligt når jorden er frossen. Herved skades vegetationen mindst muligt, idet arbejdet foregår uden for vækstsæsonen. Desuden udsættes jorden for en mindre grad af komprimering og vegetationens vækstbetingelser påvirkes i den efterfølgende vækstsæson minimalt. Ved de mest sårbare naturtyper forsøges det imidlertid at trække kablet ud, det gælder bl.a. ved fjernelse af kablet under Gunggrøften. Gravearbejdet ved fjernelse af det gamle tracé forventes sammenlagt at tage 3 uger. I det efterfølgende vurderes påvirkning af de 3-beskyttede områder, som ikke også er udpeget som habitatnatur. Det vil sige de områder, som ikke er skraveret på Figur Anlæg af nyt kabel For de arealer, der midlertidigt inddrages til etablering af arbejdsareal i forbindelse med afslutning af underboringen eller til nedgravning af kablet, vil strandengen blive påvirket lokalt. Anlægsarbejdet foregår i et bælte på 15 og for at minimere graden af påvirkning skrælles tørven desuden af oven på kabelgraven og på det midlertidige arbejdsareal for modtagegruben for underboringen. Efter endt anlæg flyttes tørven tilbage. På trods af brug af køreplader, vil jorden bli- 29

34 ve komprimeret ved færdsel med tunge maskiner og ved tilbagefylding af jord i kabelrenden. Idet strandengsvegetation er relativt robust vurderes det dog, at vegetationen kan være retableret inden for få år efter endt anlæg (3 5 år). Påvirkning af den 3-beskyttede strandeng vurderes således at være lokal og moderat Anlæg af lyslederkabel Lyslederkablet anlægges også igennem et areal med beskyttet strandeng (se Figur 4-3). Lyslederkabelet graves ned i en meget smal grav (ca. 20 cm) i kanten af en grusvej som fører ned til stationen ved Stensnæs. Det antages, at vegetationen langs stien allerede på nuværende tidspunkt er præget af en vis form for forstyrrelse, og at vegetationen derfor kort efter endt anlæg vil være retableret til en naturværdi tilsvarende den nuværende. Det vurderes således, at påvirkningen af strandengen vil være lokal og ubetydelig Drift af nyt kabel og lyslederkabel Driftsfasen for det nye kabel og lyslederkablet medfører ingen påvirkning af 3-beskyttede naturområder Skrotning af det eksisterende kabel Det eksisterende kabel ligger delvist under arealer med 3-beskyttet strandeng, se Figur 4-3. Ved fjernelse af det eksisterende kabel igennem den beskyttede strandeng, skal området delvist graves op i et smalt bælte (ca. 30 cm) og delvist dækkes af køreplader over en ca. 300 m lang strækning. På trods af brug af køreplader, vil jorden blive komprimeret ved færdsel med tunge maskiner og ved tilbagefylding af jord i kabelrenden. Vegetation på strandenge er generelt relativt robust. Grundet den korte anlægsperiode som foregår efterår/vinter og at tørven skrælles af i det berørte bælte vurderes det således, at vegetationen relativt hurtigt kan retableres efter endt anlæg (3 til 5 år) og at optagning af det eksisterende kabel derfor vil medføre en lokal og mindre påvirkning af strandengsarealerne Vurdering vandløb I det efterfølgende vurderes projektets potentielle påvirkning af beskyttet vandløb. Lyslederkablet etableres ikke i nærheden af det beskyttede vandløb og anlæg af dette omtales således ikke i det efterfølgende Anlæg af nyt kabel Idet det nye tracé etableres under Gunggrøften ved styret underboring vil det beskyttede vandløb ikke blive påvirket i anlægsfasen Skrotning af eksisterende kabel Ved fjernelse af det eksisterende kabel under Gunggrøften trækkes kablet ud, så det ikke bliver nødvendigt at grave i det beskyttede vandløb (jf. afsnit 19). Det vurderes således, at Gunggrøften ikke påvirkes ved gennemførelse af projektet Samlet vurdering Samlet vurderes det at anlæg af det nye tracé, lyslederkabel og fjernelse af det eksisterende kabel medfører en lokal og moderat påvirkning af arealerne med 3-beskyttet strandeng, og at der ikke vil være nogen påvirkning af det 3-beskyttede vandløb. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Ændret tilstand af 3 strandeng Ændret tilstand af 3 vandløb Samlet vurdering af potentiel påvirkning Mindre Lokal Middel Moderat Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 4-3 Opsummering af potentielle lokale påvirkninger af 3-beskyttede naturtyper i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. Naturområder på land som desuden er udpeget som habitatnatur i henhold til habitatbekendtgørelsen/ 30/ behandles i afsnit

35 4.4 Bilag IV-arter Eksisterende forhold Ifølge Frederikshavn Kommune kan bilag IV-arterne markfirben og spidssnudet frø forekomme i nærhed til projektet. Markfirben kan potentielt leve i klitterne nord for området omkring det planlagte tracé og hvor det eksisterende kabel skal graves op. Desuden kan der forekomme spidssnudet frø i de mest ferske lavninger, men det vurderes at der ikke er nogle gode lokaliteter i nærhed til projektet. Det vurderes, at projektet kan medføre en potentiel påvirkning af markfirben og padder, i det omfang, de forekommer i området for anlæg af planlagt tracé eller skrotning af eksisterende kabel. Således er det udelukkende disse grupper af bilag IV-arter som omtales i det efterfølgende. Lyslederkablet etableres ikke igennem områder, der kan være levesteder for bilag IV-arter. Lyslederkablet omtales således ikke i det efterfølgende Vurdering - markfirben Anlæg af nyt kabel Det nye kabel etableres ved styret underboring på hovedparten af strækningen fra kystskæringen og frem til stationen ved Stensnæs og kablet etableres således ikke igennem klitterne, hvor der potentielt kan findes markfirben. Det vurderes således, at anlæg af det nye tracé ikke medfører en negativ påvirkning af bilag IV-arten markfirben Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af markfirben Skrotning af eksisterende kabel Opgravning af det eksisterende kabel kan medføre en midlertidig forstyrrelse af levesteder for markfirben, hvis arten forekommer på det pågældende sted. Det eksisterende kabel skrottes mellem november 2014 og marts 2015, hvor markfirben ligger i dvale. I denne periode er markfirben meget sårbare overfor anlægsarbejde, da de ikke kan flytte sig. Det kan således ikke afvises, at der vil ske en påvirkning af enkelte individer under anlægsarbejdet. Områdets funktion for markfirben vil efter den korte anlægsfase blive reetableret til forhold, der er tilsvarende de nuværende og det vurderes således, at den økologiske funktionalitet i området ikke påvirkes på trods af en potentiel påvirkning af enkelte individer Vurdering padder Anlæg af nyt kabel Som beskrevet ovenfor etableres størstedelen strækningen fra kystskæringen og frem til stationen ved Stensnæs ved styret underboring og kablet etableres ikke igennem hverken vandhuller eller fugtige lavninger, som kan være levesteder for padder, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes således, at anlæg af det nye kabel ikke medfører en negativ påvirkning af bilag IV-padder Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af bilag IV-padder Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel skal graves op igennem en fugtig lavning, hvilket kan medføre en negativ påvirkning af en eventuel forekomst af bilag IV-padder i lavningen. Kablet vil dog blive gravet op uden for paddernes yngleperiode (april/maj), hvor padder opholder sig i vandsamlinger for at yngle og det vurderes således, at projektet ikke vil medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet for bilag IV-padder. 31

36 4.4.4 Samlet vurdering Samlet vurderes det at projektet kan gennemføres uden at påvirke områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Områdets økologiske funktionalitet for markfirben Områdets økologiske funktionalitet for padder Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 4-4 Opsummering af potentielle påvirkninger af bilag IV-arter i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 4.5 Fugle Eksisterende forhold Hele kyststrækningen fra Lyngså og sydpå er et væsentlig område for fugle og er derfor udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde jf. indledende naturkonsekvensvurdering i afsnit 7.1, hvor udpegningsgrundlag og konsekvenser er nærmere beskrevet. Udover de fuglearter som indgår i udpegningsgrundlaget, forekommer en række andre fugle i området. Således ses det meste af året flokke af vadefugle og andefugle. I træktiden (forår og efterår) kan der være store tal af rastende fugle med forskellige arter af gæs og vadefugle Foruden udpegningen som EF-Fuglebeskyttelsesområde er området umiddelbart syd for ilandføringsområdet og frem til Voerså udpeget som vildtreservat. Området er blandt andet udlagt til vildtreservat idet strandengene ved Voerså-Stensnæs udgør et vigtigt yngleområde for vadefugle bl.a. rødben, klyde, stor præstekrave og for småfugle som gul vipstjert og engpiber. Længere mod syd, på Stensnæs Flak yngler terner og måger / 36/ Vurdering Anlæg af nyt kabel Underboringen under kystskæringen ved Stensnæs foregår i løbet af fire uger fra ultimo april til ultimo maj og således i fuglenes yngleperiode. Men antallet af ynglefugle i området for ilandføring er yderst begrænset blandt andet som følge af hyppig forstyrrelse fra besøgende, der anvender Nordostvej og andre stier i nærområdet til anlægsområdet ud til stranden. Det betyder, at de fleste ynglefugle vil være syd for den strækning af Nordostvej, der fører til stranden og således nærmere Stensnæs Flak, og hvor forstyrrelserne er færre. Derfor vurderes den mulige påvirkning fra anlæg af kabel ved en underboring ved Stensnæs Strand at være ubetydelig for ynglefuglene. For så vidt angår nedgravning af kabel fra ilandføring til Station Stensnæs vil dette ske uden for fuglenes yngleperiode. Med hensyn til trækfugle sker anlæg af nyt kabel på et tidspunkt (juli august), hvor disse fugle kun i begrænset omfang er i området. Desuden er fuglene primært i området ved Stensnæs Flak mod syd, hvor forstyrrelser fra adgang til stranden er mindre. Afstanden til området, hvor kablet skal lægges er herfra ca m. På den baggrund vurderes påvirkning af trækfuglene således at være ubetydelig Drift af nyt kabel Det vurderes at driftsfasen ikke vil medføre påvirkning af fuglelivet i området Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel vil foregå over ca. 14 dage i tiden fra november 2014 til marts Dette er uden for fuglenes yngleperiode, hvorfor der ikke vil være påvirkning af disse. 32

37 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 Med hensyn til trækfugle vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig som følge af dels den korte varighed af anlægsfasen og dels som følge af afstanden fra trækfuglenes hovedopholdssted til området, hvor skrotningen af kablet sker, som er ca. 500 m Samlet vurdering Samlet vurderes det at projektet kan medføre en ubetydelig påvirkning af fugle. Samlet vurdering af Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Forstyrrelse af ynglefugle Mindre Lokal Kort Ubetydelig Forstyrrelse af trækfugle Mindre Lokal Kort Ubetydelig potentiel påvirkning Tabel 4-5 Opsummering af potentielle påvirkninger af fugle i området omkring det planlagte tracé ved Lyngså. 5. MILJØREDEGØRELSE - LÆSØ Det planlagte ilandføringspunkt på Læsø kaldes Læsø Vest og ligger lidt syd for station Vanggaard. Ilandføringsområdet domineres af kystlandskabet og de store sammenhængende klit- og strandengsområder yderst langs kysten og af et hedelandskab, mindre skove og landbrugsarealer længere inde i landet. Umiddelbart uden for kysten skal det planlagte tracé etableres gennem Stokken, som er en smal sandbanke, der fungerer som badestrand, og som huser vigtige bestande af ynglende fugle. I det efterfølgende beskrives de eksisterende forhold med hensyn til beskyttet natur og forskellige udpegninger i planlægningen og lovgivning, som forekommer i området omkring det planlagte tracé, og som på forskellige vis potentielt kan blive påvirket af projektet. Figur 5-1 Ilandføringsområde Læsø Vest 33

38 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL Geologiske udpegninger Eksisterende forhold Det planlagte tracé krydser et areal, der er udpeget som et geologisk beskyttelses- og interesseområde, se Figur 5-2. Udpegningen skyldes bl.a. at den aktive kystudbygning er synlig i området i form af barriereøer. Udpegning af de geologiske beskyttelsesområder er foregået efter følgende kriterier: Områder, der i særlig grad illustrerer den geologiske udvikling. Disse omhandler landskaber, hvor den geologiske udvikling er særlig anskuelig, og hvor der samtidig er mulighed for at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at et udviklingsforløb kan erkendes Lokaliteter, hvor dannelser fra forskellige tidsperioder kan erkendes. Disse omfatter overvejende lokaliteter, hvor blotlagte profiler kan studeres. Profilerne kan være naturlige f.eks. ved aktive nedbrydningskyster - eller kunstigt frembragte ved råstofudnyttelse. Kystdynamiske lokaliteter, hvor de geologiske processer stadig er aktive. Figur 5-2 Geologiske udpegninger i området omkring det planlagte tracé ved Læsø Vest. Anlæg af lyslederkablet påvirker ikke områder, der er udpeget med geologiske interesser og omtales ikke yderligere i det efterfølgende afsnit Vurdering Anlæg af nyt kabel Da det planlagte tracé etableres under kystskæringen ved styret underboring, vurderes det, at de kystdynamiske processer ikke påvirkes negativt ved anlæg af det planlagte tracé. Den resterende del af det planlagte tracé i ilandføringsområdet ved Læsø Vest samt opgravningen af det eksisterende kabel foregår gennem dele af de geologiske udpegninger, og vil kunne påvirke disse. Jorden over tracéet skal have tid til at sætte sig efter anlægsarbejdet og der vil derfor være en 34

39 kortvarig periode (få måneder), efter anlægsarbejdet, hvor kabelstrækningen vil kunne ses som en mindre forhøjning i landskabet. Herefter vil der ikke være synlige spor i terrænet efter kabelanlægget. Samlet set vurderes det, at projektet ikke medfører en negativ påvirkning af de strukturer, som det geologiske interesseområde er udpeget for at beskytte, idet tracéet som nævnt reetableres Drift af nyt kabel Driftsfasen medfører ingen påvirkning af geologiske udpegninger Skrotning af eksisterende kabel Opgravning af det eksisterende kabel vurderes ikke at medføre en negativ påvirkning af de geologiske interesseområder, idet terrænet også her tilpasses til de omkringliggende arealer, som beskrevet ovenfor Samlet vurdering Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre en påvirkning af geologiske interesseområder. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Gennemgravning af geologiske interesseområder Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 5-1 Opsummering af potentielle påvirkninger af geologiske udpegninger i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 5.2 Arkæologi, kulturarv og fredninger Eksisterende forhold I området omkring det planlagte tracé er der ingen beskyttede sten- og jorddiger, fredede fortidsminder eller på forhånd kendte findesteder for arkæologiske fund. Disse emner behandles således heller ikke i det efterfølgende, men opdages der spor efter menneskelig aktivitet fra oldtiden eller historisk tid under anlægsarbejdet, er der pligt til henvendelse til Vendsyssel Historiske Museum jf. museumsloven / 33/. Anlæg af lyslederkabel påvirker ikke områder med hverken fredninger eller fredskov, se Figur 5-3. Lyslederkablet omtales således ikke yderligere i det efterfølgende. 35

40 Figur 5-3 Fredning, beskyttede diger samt fredskovsarealer i ilandføringsområde Læsø Vest. Som det fremgår af Figur 5-3 krydser det planlagte tracé et fredet område (Nyland) samt et område med fredskov. Desuden skal det eksisterende kabel graves op igennem det samme fredskovsareal samt en fredning vedrørende Læsø Vestkyst. Det fredede område ved Nyland er fredet i henhold til afgørelse af 19. juni 1962 og i alt er ca. 16 ha fredet. Fredningen er en tilstandsfredning, som skal sikre området mod ændringer i anvendelse. Det er forbudt at opføre bygninger af nogen art eller at anbringe master, boder eller andre indretninger eller at foretage beplantninger. Selvsået opvækst kan dog fjernes / 31/. Fredning vedrørende Læsø Vestkyst er fredet i henhold til en afgørelse af den 6. april Fredningen er en tilstandsfredning, som skal sikre området mod bebyggelse, herunder skure, boder, master og lignende og at den naturlige bevoksning skal bevares uændret. Det er bl.a. ikke tilladt at foretage terrænændringer i form af f.eks. påfyldning eller afgravning inden for det fredede område. Almenheden har fri adgang til hele området; dog er der af hensyn til fuglelivet ikke adgang til udvalgte yngleområder i perioden fra d. 15. april til den 15. juli / 32/ Vurdering fredning I det efterfølgende vurderes påvirkningen af de to fredede områder, som potentielt påvirkes af projektet Anlæg af nyt kabel Idet anlægsområdet reetableres efter den korte anlægsperiode vil anlæg af det nye kabel igennem det fredede område ved Nyland ikke medføre en påvirkning af fredningens bestemmelser om at bevare tilstanden af området. 36

41 Der skal indhentes en udtalelse og eventuelt en dispensation fra fredningsnævnet forud for anlægsarbejdet i det fredede område Drift af nyt kabel Driftsfasen medfører ingen påvirkning af det fredede område Skrotning af det eksisterende kabel Det er ikke tilladt at gennemføre påfyldning eller afgravning af terrænet inden for det fredede område uden en forudgående dispensation fra fredningens bestemmelser. Idet terrænet reetableres helt efter den korte anlægsfase til fjernelse af det eksisterende kabel vurderes det, at påvirkningen vil være kortvarig og midlertidig. Skrotning af det eksisterende kabel igennem udkanten af det fredede område, vurderes således ikke at medføre en påvirkning af fredningens bestemmelser om at bevare tilstanden af området. Der skal indhentes en udtalelse og eventuelt en dispensation fra fredningsnævnet forud for anlægsarbejdet i det fredede område Vurdering - fredskov Anlæg af det planlagte tracé vil medføre rydning af nåletræer i kabbeltracéet inden for det udpegede fredskovsområde. Desuden skal det eksisterende kabel graves op igennem det samme fredskovsområde, Se Figur Anlæg af nyt kabel Anlæg af det nye tracé igennem det fredskovspligtige område, medfører at der skal ryddes træer i et bælte på omkring 15 m igennem det fredskogspligtige område. Anlæg af tracéet vurderes at medføre en permanent og moderat påvirkning af fredskovsområdet. Rydning af vegetation i det fredskovspligtige område kræver en forudgående dispensation fra Naturstyrelsen. Der kan i visse tilfælde dispenseres fra beskyttelsen med krav om gentilplantning af et fastsat areal, der kan overgå til nyt fredskovsareal Drift af nyt kabel Efter endt anlæg vil der blive udlagt et servitutbelagt bælte på 7 m ovenpå tracéet, hvor der ikke må vokse træer med dybdegående rødder. Driftsfasen for det nye tracé medfører således en permanent og moderat påvirkning af det fredskovspligtige område, idet funktionen af området som fredskovspligtigt område påvirkes, men ikke i en sådan grad, at der vil være betydelige påvirkninger uden for projektområdet Skrotning af det eksisterende kabel Det eksisterende kabel skal graves op igennem et areal, der er underlagt fredskovspligt. Arealet er i dag underlagt en servitut, der forhindrer skovvækst ovenpå kablet. Opgravning af kablet vil foregå i et smalt bælte (5-10 m) og efterfølgende vil servitutten blive ophævet. Efter skrotning af det eksisterende kabel er det ikke længere nødvendigt at holde denne del af fredskovsarealet fri for trævækst. Skrotning af det eksisterende kabel vil således medføre en mindre og positiv påvirkning af fredskovsområdet Samlet vurdering Samlet vurderes det at projektet vil have n moderat påvirkning af fredskovpligtigt område, og ingen påvirkning af fredede områder. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Fredede områder Ingen Ingen Ingen Ingen Fredskovpligtigt område Mindre Lokal Permanent Moderat Tabel 5-2 Opsummering af potentielle påvirkninger af fredede områder og fredskov i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 37

42 5.3 Beskyttelseslinjer Eksisterende forhold Det planlagte tracé etableres igennem strandbeskyttelseslinjen langs kysten. Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinjer har til formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod permanente indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse / 34/. Der skal søges om dispensation hos Naturstyrelsen ved permanente indgreb inden for strandbeskyttelseslinjen. Anlæg af lyslederkablet påvirker ikke områder inden for strandbeskyttelseslinjen og omtales ikke yderligere i det efterfølgende Figur 5-4 Strandbeskyttelseslinje i ilandføringsområde Vanggard Vurdering Anlæg af nyt kabel Efter anlægsarbejdet i forbindelse med anlæg af det nye tracé skal jorden over tracéet have tid til at sætte sig. Der vil derfor være en kortvarig periode (få måneder), efter anlægsarbejdet, hvor kabelstrækningen vil kunne ses som en mindre forhøjning i landskabet. Herefter vil der ikke være synlige spor i terrænet efter kabelanlægget, da terrænet reetableres ved at tilpasse terrænet til de omkringliggende arealer. Idet anlægsfasen for det nye tracé ikke medfører permanente ændringer over jordniveau inden for strandbeskyttelseslinjen, strider projektet ikke imod beskyttelsens bestemmelser. 38

43 Drift af nyt kabel Der kan blive tale om at opsætte markringspæle, der markerer placeringen af kablet inden for strandbeskyttelseslinjen. Den præcise placering er endnu ikke kendt, men pælene vil så vidt muligt blive placeret i skel og ikke i åben mark. Placering af markeringspæle inden for strandbeskyttelseslinjen vurderes ikke at stride mod bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 15 og projektet vil således ikke medføre en påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Da der ikke vil være synlige permanente installationer inden for strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med skrotning af det eksisterende kabel, vurderes det, at det eksisterende kabel kan fjernes uden at stride mod beskyttelsens bestemmelser Samlet vurdering Overordnet vurderes det, at projektet ikke medfører en påvirkning af bestemmelserne vedrørende strandbeskyttelseslinjer. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Gennemgravning af arealer inden for strandbeskyttelseslinje Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 5-3 Opsummering af potentielle påvirkninger af beskyttelseslinjer i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 5.4 Natur Eksisterende forhold Inden for Natura 2000-område N9 er størstedelen af arealerne med udpeget 3-natur desuden udpeget som habitatnatur, se Figur 5-5. Områder der også er udpeget som habitatnatur, beskrives samlet i afsnit Områder der udelukkende er udpeget som 3-beskyttet natur, omtales i det efterfølgende. Det drejer sig om dele af et hedeareal, der er groet til i selvsåede nåletræer. 39

44 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 Figur 5-5 Beskyttede 3-områder i ilandføringsområde Læsø Vest. Områder der ligeledes er udpeget som habitatnaturtyper er ligeledes angivet på figuren Vurdering - hede Det nye tracé etableres ved styret underboring ca. 850 m fra kystskæringen og ind i landet. I forbindelse med underboringen skal der etableres en arbejdsplads på ca m², til borerig, opsamlingsbassin, holdeplads for bl.a. lastbil med borerør, velfærdsfaciliteter mv. Arbejdspladsen etableres i en vendeplads, hvor terrænet allerede er forstyrret og hvor anlægsfasen vil medføre mindst mulig påvirkning af beskyttet natur. For en nærmere beskrivelse af anlægsmetoden se afsnit 2 om projektbeskrivelsen. Hvor det eksisterende kabel skal graves op, er der også registreret hede, se Figur 5-5. Men da næsten hele strækningen desuden er udpeget som habitatnatur, vurderes påvirkningen af naturområdet ved skrotning af det eksisterende kabel samlet i afsnit Der skal søges om dispensation hos Frederikshavn Kommune for nedgravning af kablet i det planlagte tracé og opgravning af det eksisterende kabel på strækninger igennem de 3beskyttede naturtyper. I det efterfølgende vurderes påvirkningen af den 3-beskyttede hede. Anlæg af lyslederkablet påvirker ikke områder inden for beskyttede naturtyper og omtales ikke yderligere i det efterfølgende afsnit. 40

45 Anlæg af nyt kabel I det tracé hvor det nye kabel skal anlægges, er heden i dag under uønsket tilgroning med vedplanter, og Frederikshavn Kommune har planlagt naturpleje af området hvor denne bevoksning vil blive fjernet. Ved anlæg af det planlagte tracé igennem den 3-beskyttede hede vil det være nødvendigt at fælde træerne i det planlagte tracé. Fældning af vedplanter på heden vurderes at medføre en mindre, men positiv effekt, da naturtypen under optimale vilkår er lysåben. De dele af heden, der stadig er lysåben er kortlagt som habitatnatur, og behandles i afsnit Drift af nyt kabel Efter anlægget er færdigt, vil dele af tracéet være omfattet af et servitutbelagt bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og blive ca. 7 m bredt. I det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Således vil driftsfasen bidrage til at holde heden lysåben og medfører således en mindre positiv effekt på den beskyttede hede Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel foregår altovervejende igennem områder, der er udpeget som habitatnatur, se Figur 5-5. Påvirkning ved skrotning af det eksisterende kabel vurderes således samlet i afsnit Samlet vurdering Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Ændret tilstand af 3 hede Samlet vurdering af potentiel påvirkning Mindre Lokal Permanent Mindre (positiv) Tabel 5-4 Opsummering af potentielle påvirkninger af 3-beskyttede naturtyper i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. Naturområder på land som desuden er udpeget som habitatnatur i henhold til habitatbekendtgørelsen/ 30/ behandles i afsnit Bilag IV arter Eksisterende forhold Frederikshavn Kommune oplyser, at spidssnudet frø er meget almindelig på hele Læsø, og derfor kan forventes at forekomme i området omkring det planlagte tracé. Ingen øvrige bilag IV-arter forventes at forekomme i området omkring det planlagte tracé og hvor det eksisterende kabel skal graves op. Lyslederkablet etableres ikke i områder med potentielle levesteder for bilag IV-arter. Lyslederkablet omtales således ikke yderligere i det efterfølgende Vurdering af bilag IV-arter Anlæg af nyt kabel Anlæg af det nye tracé sker igennem et område, der er udpeget som strandeng (ved underboring) og hede (ved nedgravning); se Figur 5-5. Det vurderes, at anlæg af det nye tracé ikke vil medføre en påvirkning af bilag IV-arten spidssnudet frø, idet hedearealer ikke er et oplagt levested for arten Drift af nyt kabel Det vurderes ikke, at driftsfasen vil medføre en påvirkning af en eventuel forekomst af bilag IVarter i området Skrotning af eksisterende kabel Fjernelse af det eksisterende kabel vil ske ved opgravning af kablet igennem et strandengsareal og tæt på et vandhul, der potentielt kan være ynglevandhul for spidssnudet frø; se Figur 5-5. Kablet vil dog blive gravet op uden for paddernes yngleperiode (april/maj), hvor padder opholder sig i vandsamlinger for at yngle og det vurderes således, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-padder kan opretholdes. 41

46 5.5.3 Samlet vurdering Det vurderes samlet at projektet ikke vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Områdets økologiske funktionalitet for padder Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 5-5 Opsummering af potentielle påvirkninger af bilag IV-arter i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 5.6 Fugle Eksisterende forhold Traceét krydser ved ilandføringsområdet ved Vanggaard bl.a. Stokken og den sydvestlige kyststrækning Vester Nyland. Området rummer en del fugle såvel ynglefugle som trækfugle og indgår i EF-Fuglebeskyttelsesområde F10 jf. afsnit 7, hvor udpegningsgrundlag og konsekvenser er nærmere beskrevet. Der yngler en række vadefugle i området ved Vester Nyland til Vanggård, herunder rødben, vandrikse, stor regnspove m.fl. På Stokken yngler flere ternearter, strandskade, rødben, stor præstekrave, stenvender m.fl. Desuden raster en del vade- og andefugle i kystområdet i store dele af året Vurdering Anlæg af nyt kabel Underboringen under kystskæringen ved Læsø Vest foregår i løbet af fire uger fra ultimo marts til ultimo april. Nedgravning af den resterende del af kablet foregår i løbet af to uger i perioden ultimo juli til medio august, hvor yngletiden for områdets fugle er slut, men hvor forskellige trækfugle kan være ankommet Det planlagte tracé anlægges i perioden juni- juli, hvorfor det potentielt kan indebære forstyrrelse af primært ynglefugle. Flere af arterne f.eks. stenvender og stor præstekrave kan principielt yngle spredt over hele strækningen, og derfor kan der være risiko for forstyrrelse af ynglefuglene i hele området. Da det nye tracé etableres ved styret underboring under Stokken og det lavvandede område mellem Stokken og kysten, vil der derfor ikke ske påvirkning af de kystnære yngleområder i forbindelse med etablering af det nye kabel Drift af nyt kabel Det vurderes at driftsfasen ikke vil medføre en påvirkning af fuglelivet i området Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel vil foregå i en 14 dages periode fra november 2014 til marts 2015 og vil således være uden for fuglenes yngleperiode. Det vurderes således, at skrotning af det eksisterende kable ikke vil medføre en påvirkning af områdets ynglefugle. Med hensyn til trækfugle vurderes påvirkningen at være ubetydelig som følge af den korte tid, som aktiviteten pågår Samlet vurdering Det vurderes at projektet kan have en ubetydelig påvirkning af fugle. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Forstyrrelse af ynglefugle Mindre Lokal Kort Ubetydelig Tabel 5-6 Opsummering af potentielle påvirkninger af fugle i området omkring det planlagte tracé. 42

47 6. MILJØREDEGØRELSE - HAVET 6.1 Hydrografiske forhold Eksisterende forhold Hydrografien i det nordlige Kattegat karakteriseres ved en nordgående strøm af brakvand (16-21 psu) i de øvre vandmasser, og en sydgående mere salt strøm (30-31 psu), som typisk følger de dybere vandmasser. Ændringer i vindforhold kan lede til modsatrettede strømforhold. Strømningen fordeles på begge sider af Læsø, men Coriolis-kraften bidrager til, at det udstrømmende vand i høj grad trænges mod den østlige del af Kattegat, langs den svenske kyst. Tidevandsamplituden er ca cm. Overgangen mellem det brakke, udstrømmende vand og det salte bundvand udgøres af et relativt tyndt grænselag med en stejl saltgradient. Over dette grænselag sker der kun en ringe vandudveksling, og der er typisk meget forskellige fysiske og kemiske forhold over og under springlaget. Springlaget er næsten permanent i den nordlige og centrale del af Kattegat, hvilket har stor betydning for eksempelvis iltforhold ved bunden Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Ved anlæg af nyt kabel forekommer en kortvarig forstyrrelse af havbunden, som reetableres med samme sedimenttype til omtrentlig samme dybde. Der anlægges ikke konstruktioner over havbundsniveau. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af de hydrografiske forhold Drift af nyt kabel Der er ikke identificeret mulige påvirkninger af hydrografiske forhold i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af eksisterende kabel medfører en kortvarig forstyrrelse af havbunden, som reetableres med samme sedimenttype til omtrentlig samme dybde. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af de hydrografiske forhold Samlet vurdering Mulige påvirkninger af sedimenttyper og bundtopografi knytter sig til interventionsarbejder på havbunden ifm. anlæg af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af de hydrografiske forhold. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Interventionsarbejder på havbunden Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 6-1 Opsummering af potentielle påvirkninger af hydrografiske forhold i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 6.2 Sedimenttyper og bundtopografi Eksisterende forhold I maj 2013 blev der udført geofysiske undersøgelser langs det eksisterende kabel og i den planlagte tracé. Formålet var at danne et geologisk videngrundlag for det tekniske projekt, lokalisere eventuelle objekter, vrag, kabler mm. samt at fastslå sedimenttyper og bundtopografi. Den dominerende substrattype i og omkring det planlagte tracé er sandbund. Ved enkelte lokaliteter er der indikationer af hårdbundssubstrat i mindre afgrænsede områder. Udover disse arealmæssigt begrænsede forekomster, konkluderes det, at der ikke kan forventes strukturer over havbund i det undersøgte område. 43

48 Områder med hårdbundssubstrat i det ny tracé er blevet visuelt verificeret ved dykkerundersøgelser / 15/ 16, og det er konstateret at der er boblerev i den undersøgte kabelkorridor. Det endelige tracé er blevet tilrettet således at afstanden til boblerev er mindst 28 m. Boblerev behandles i afsnit 6.4 og 7. Området omkring det gamle kabel indeholder ligeledes hårdbundstrukturer. Disse er endnu ikke afrapporteret, og der er ikke foretaget besigtigelse. Mellem de to landområder findes Læsø Rende, en nord-syd gående rende med dybere vand, med maksimale dybder omkring 25 m. Mod både Læsø og Jylland falder vanddybden jævnt Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Det nye kabel spules ca. 1 m ned i sandbunden og tildækkes naturligt med sand. Det ventes at anlægsfasen vil vare op til 8 uger, hvorunder arbejdet kontinuert flytter sig langs tracéet. Der er tale om en kortvarig forstyrrelse under anlægsarbejdet. Da de forstyrrede arealer tildækkes med samme sedimenttype og til omtrentlig samme dybde, vurderes det, at påvirkningen på sedimenttyper og bundtopografi vil være ubetydelig Drift af nyt kabel Der er ikke identificeret mulige påvirkninger af sedimenttyper og bundtopografi i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel løftes op fra havbunden, og rulles op på en drejeskive på skibsdækket. Hvis kablet sidder fast vil det være nødvendigt at frispule kablet, sandsynligvis vha. spulegris. Det ventes at anlægsfasen vil vare ca. 1-2 uger, hvorunder arbejdet kontinuert flytter sig langs tracéet. Der er tale om en kortvarig forstyrrelse under anlægsarbejdet. Da de forstyrrede arealer tildækkes med samme sedimenttype og til omtrentlig samme dybde, vurderes det, at påvirkningen på sedimenttyper og bundtopografi vil være ubetydelig Samlet vurdering Mulige påvirkninger af sedimenttyper og bundtopografi knytter sig til interventionsarbejder på havbunden ifm. anlæg af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Det vurderes samlet at den potentielle påvirkning er ubetydelig. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Interventionsarbejder på havbunden Samlet vurdering af potentiel påvirkning Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Tabel 6-2 Opsummering af potentielle påvirkninger i anlægsfasen af sedimenttyper og bundtopografi i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 6.3 Vand- og sedimentkvalitet Eksisterende forhold Vandkvaliteten i Kattegat er et resultat af påvirkninger fra bl.a. næringsstoftilførsel fra tilstødende vandområder (Østersøen og Skagerrak), afstrømning fra land via vandløb og fjorde, fx Mariager Fjord samt fx besejling og klapning. Ofte ses effekterne af forurenende stoffer primært i kystvandene, hvilket især gælder næringsstofferne fosfor og kvælstof. Området omkring det planlagte tracé kendetegnes af dynamiske strømforhold med jævnlig forstyrrelse af det øverste sedimentlag. Typisk ses koncentrationer af suspenderet sediment på 5-10 mg/l i indre danske farvande. 44

49 Der er i forbindelse med anlæg af et kabel mellem Læsø og Stensnæs i 2011 foretaget kemiske analyser af det kystnære sediment ved de to ilandføringsområder. Prøverne er analyseret for metaller (As, Cd, Co, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, V, Zn), PAH, organotin (TBT, DMT, MBT9) og PCB (7 stoffer). Resultaterne findes i / 14/. Der blev ikke detekteret PCB eller PAH. Sedimentets indhold af tungmetaller og TBT var langt under klapbekendtgørelsens nedre aktionsniveau, og indholdet af metaller og TBT i sedimentet karakterises dermed som et gennemsnitligt baggrundsniveau eller ubetydelige koncentrationer hvor der ikke forventes effekter på marine organismer / 19/ Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Anlægsarbejdet til søs ventes at vare op til 8 uger uger, hvor aktiviteterne kontinuert flyttes ad det planlagte tracé. Der foretages ikke planlagte udledninger eller klapning af sediment i forbindelse med kabelprojektet. Det vurderes, at der som følge af anlægsaktiviteter kan forekomme resuspension og derved spredning af sediment i området omkring det eksisterende kabel og det planlagte tracé. I forbindelse med det suspenderede sediment kan der frigives kontaminanter til vandsøjlen. Den rende hvori kablet nedspules vil genfyldes med det forstyrrede sediment, og det vurderes således at sedimentet fortsat vil være sand. Som beskrevet er der ikke kendskab til høje koncentrationer af kontaminanter i området, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være en spredning af kontaminanter. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en påvirkning af sedimentkvalitet. Der er foretaget et sedimentspildsstudie i forbindelse med nedspuling af et søkabel ved Frederikshavn. Studiet modellerede nedspuling af kabel til 1,5 meters dybde baseret på målt kornstørrelsesfordeling i sedimentprøver og blev betragtet som aldeles konservativt /10/. Sedimentspildsstudiet /10/ viste, at sedimentspild i forbindelse med anlægsarbejdet var relativt beskedent, med maksimal øget koncentration af suspenderet materiale i vandfasen i umiddelbar nærhed af spuleaggregatet på 1 mg/l. I forbindelse med anlægsfasen for Læsø Forsyningskabel blev der af Energinet.dk foretaget videodokumentation af nedspulingen. Energinet.dk oplyser på baggrund af disse videooptagelser at ophvirvlet sediment bundfældes indenfor 2 meter fra kabelrenden. Det vurderes, at sedimentspildsstudiet og videodokumentation kan bruges som grundlag for vurdering af sedimentspild ved nedspuling af nærværende søkabel. På baggrund af dette, vurderes den potentielle påvirkning af vandkvalitet at være ubetydelig Drift af nyt kabel Der efterlades ikke strukturer over havbundsniveau, og der ventes ingen påvirkning af vand- og sedimentkvalitet i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage resuspension og derved spredning af sediment i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger er identiske med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (behandlet i afsnit ). Den potentielle påvirkning af vand- og sedimentkvalitet vurderes på den baggrund at være ubetydelig Samlet vurdering Mulige påvirkninger af vand- og sedimentkvalitet knytter sig til anlæg af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Den potentielle påvirkning af vand- og sedimentkvalitet vurderes samlet at være ubetydelig. 45

50 Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Spredning af kontaminanter Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Suspension af sediment Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Tabel 6-3 Opsummering af potentielle påvirkninger af vand- og sedimentkvalitet i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 6.4 Marine habitatnaturtyper Eksisterende forhold Det planlagte tracé passerer tre Natura 2000-områder. Habitatnaturtypen sandbanker er på udpegningsgrundlaget for to områder, mens habitatnaturtypen boblerev er på udpegningsgrundlaget i området ved Læsø. Habitatnaturtypen sandbanker er udpeget i området omkring det eksisterende kabel og det planlagte tracé. Habitatnaturtypen boblerev er udpeget i området omkring det eksisterende kabel og det planlagte tracé. Der er udført geofysiske undersøgelser ved det eksisterende kabel (udlagt i 1965). Der er foretaget en besigtigelse af geofysiske data, men ikke en detaljeret tolkning og ingen visuel verifikation. Det er muligt at der findes hårdbundsstrukturer, fx boblerev, i nærheden af det gamle kabel. Habitatnaturtypen boblerev findes muligvis i nærhedes af det gamle kabel. Der er ligeledes udført geofysiske undersøgelser i det planlagte tracé og foretaget en tolkning for at identificere strukturer som karakteriseres som mulige boblerev. Disse strukturer er undersøgt ved visuel verifikation med dykker og ROV / 15/ 16/. Habitatnaturtypen boblerev krydses ikke af det planlagte tracé. Den korteste afstand til et område med boblerev er 28 m Vurdering af påvirkninger En indledende konsekvensvurdering ift. de to habitatnaturtyper foretages i kapitel Bentisk flora og fauna Eksisterende forhold Området er karakteriseret af sandbund med infauna, sparsom epifauna og flora. Der findes spredt vegetation i de kystnære områder. Endvidere findes flora og fauna tilknyttet de identificerede boblerev i området omkring det planlagte tracé (afstand fra tracéet er mindst 28 m). Bentisk flora i Kattegat består typisk af store flerårige brunalger (fingertang og sukkertang), forskellige rødalgearter (alm. klotang, blodrød, vinget og bugtet ribbeblad, søl, ledtang) og grønalger (fx søsalat). Kalkrødalger vokser typisk som skorper på hårde overflader (sten). Læsøområdet rummer en meget stor artsrigdom af makroalger og havgræsser, ift. Kattegat generelt / 17/. Ved Nordre Rønner findes store forekomster af ålegræs (Zostera marina), og ålegræs findes i spredt forekomst omkring Læsø kyst. Ålegræsområder er en vigtig del af det marine økosystem, bl.a. fordi de fungerer som opvækstområde for fisk og smådyr / 17/. I Kattegat er artsrigdommen af bundfauna relativt høj, med 300 arter registreret på i alt 25 stationer / 17/. På vanddybder lavere end 10 m er det især dyndsnegl og forskellige muslingearter, som er dominerende. Dybere end 15 m er sedimentet mere blødt, og saltholdigheden er højere > 30. Diversiteten er her noget højere end i de mere lavvandede områder. Her dominerer den gravende slangestjerne (Amphiura filiformis), specielt nord for Læsø / 17/ Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Mulige påvirkninger af bentisk flora og fauna ved anlæg af nyt kabel knytter sig til fysisk forstyrrelse samt indirekte påvirkning i form af sedimentspredning. 46

51 I de kystnære områder planlægges det at underbore kablet, og her vil ikke forekomme en påvirkning. I resten af det marine tracé vil kablet blive nedspulet til 1 meters dybde. I selve renden, hvor spulemaskinen arbejder, vil der forekomme en fysisk forstyrrelse af bundfauna og flora. Det forstyrrede område vil efterfølgende naturligt blive retableret med sand. Studier foretaget i forbindelse med råstofindvinding mm. viser, at rekolonisering af forstyrrede områder typisk sker i løbet af 1-2 år / 18/. I dette tilfælde er det påvirkede område meget smalt, og rekolonisering fra nærliggende arealer vurderes at ske hurtigere. Den bentiske flora og fauna kan desuden påvirkes indirekte i form af ændret sedimentkvalitet og vandkvalitet. Infauna (børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr) er tolerante ift. begravelse, og kan overleve at blive dækket med 2-26 cm sand / 20/. Til eksempel viser undersøgelser af specifikke arter, at muslingen Macoma baltica kan overleve at blive dækket med 10 cm sand, mens krebsdyret Corophium volutator kun kunne overleve at blive dækket med 1-3 cm / 20/. Epifauna er generelt mere følsom end infauna. Et studie fulgte et diverst epibentisk samfund med bl.a. svampe, søanemoner, søpindsvin og muslinger (på sand/grus, 15 meters dybde) efter begravelse med 3-5 cm sand. Studiet viste, at der skete en nedgang i biomassen af epibentos. Søpindsvin og søanemone blev retableret indenfor to måneder, mens epibentossamfundet først kunne betragtes som retableret efter et år / 20/. I afsnit er det vurderet, at der ikke vil forekomme en påvirkning af sedimentkvaliteten i området. Påvirkning af vandkvalitet er vurderet til at være ubetydelig og er associeret med en kortvarig let øget koncentration af suspenderet stof (<1 mg/l) i nærheden af spuleaggregatet. Sammenholdt med områdets naturlige dynamiske forhold vurderes det, at den potentielle påvirkning af bundflora og - fauna ved ændret sediment- og vandkvalitet vil være uden betydning Drift af nyt kabel Der efterlades ikke strukturer over havbundsniveau, og der ventes ingen påvirkning af benthisk flora og fauna i driftsfasen Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage fysisk forstyrrelse og resuspension i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger af bentisk flora og fauna er identiske med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (afsnit ). Der er ikke foretaget en visuel verifikation og karakterisering af naturtyper langs det eksisterende kabel. Såfremt optagning af kablet sker på andre typer havbund end sand (fx hårdbundsstrukturer) kan der ske en påvirkning af den tilknyttede flora og fauna Samlet vurdering Mulige påvirkninger af bentisk flora og fauna knytter sig til anlæg af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. På baggrund af ovenstående vurderes den samlede påvirkning af bentisk flora og fauna at være ubetydelig. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Interventionsarbejde på sandbund Ændret vand- og sedimentkvalitet Samlet vurdering af potentiel påvirkning Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Mindre Lokal Kortvarig Ingen Ændrede substratforhold Mindre Lokal Permanent Ubetydelig Tabel 6-4 Opsummering af potentielle påvirkninger af bentisk fauna og flora i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 47

52 6.6 Fisk Eksisterende forhold I farvandet omkring Læsø findes en artsrig fiskefauna, bestående af kommercielle arter som bl.a. sild, fladfisk og forskellige torskefisk, så vel som ikke kommercielle arter som f.eks. ulke, kutlinger, fløjfisk og knurhaner / 17/. De mængdemæssigt mest betydningsfulde kommercielle arter er brisling, jomfruhummer, sild og i enkelte år også tunge. Generelt er informationer i litteraturen om gyde- og opvækstområder spredte og mangelfulde, og især kystnære gyde- og opvækstområder er dårligt beskrevet. Der er kendskab til generel gydeaktivitet i Kattegat for diverse fladfisk samt torsk, på dybder over 20 meter, også i området omkring Læsø / 17/. Endvidere har flere fladfisk (rødspætte, tunge, ising) opvækstområde langs den jyske kyst Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Mulige påvirkninger af fisk ved anlæg af nyt kabel knytter sig til ændringer i vand- og sediemntforhold, fysisk forstyrrelse og støj. I forhold til vandkvalitet kan ophvirvlet sediment potentielt påvirke fisk. Blandt vandrefisk anses sild som den mest følsomme, og den kan ifølge forsøg reagere på koncentrationer af suspenderet stof større end 6-10 mg/l / 21/. Endvidere kan tidlige stadier, dvs. fiskelarver, påvirkes af ophvirvlet sediment, særligt for arter med demersal gydning. Området omkring det planlagte tracé er gydeområde for brisling og tunge, som begge er pelagiske gydere. Der er ikke kendskab til forsøg med disse arter, men forsøg med æg fra torsk, og larver fra torsk og sild har vist en påvirkning af suspenderet stof ved koncentrationer over hhv. 5, 10 og 20 mg/l / 21/. Det vurderes, at der vil forekomme en ubetydelig påvirkning af vandkvalitet i form af kortvarig let forøget koncentration af suspenderet stof (<1 mg/l) i nærheden af spuleaggregatet. Sammenholdt med kendskab til områdets naturlige dynamik samt ovenstående viden om at fiskeæg og larver ikke påvirkes ved så lave koncentrationer, vurderes det, at der vil være en ubetydelig påvirkning af fisk, forårsaget af den ubetydelige ændring i vandkvalitet. I de kystnære områder planlægges det at underbore kablet. I resten af det marine tracé vil kablet blive nedspulet. I selve renden hvor spulemaskinen arbejder vil der forekomme en fysisk forstyrrelse. Forstyrrelsen vil være kortvarig, eftersom spulemaskinen bevæger sig kontinuert langs det planlagte tracé. Det vurderes, at fisk midlertidigt vil undvige det område, hvor spulemaskinen arbejder. På grund af områdets ringe størrelse og den korte varighed vurderes det, at denne potentielle påvirkning er ubetydelig. Fisk kan reagere på støj. Høreegenskaberne blandt fiskearter varierer betydeligt, og der er ikke et entydigt billede af, hvorledes fisk reagerer på lyd. Visse arter vil udvise flugtadfærd, mens andre vil være upåvirkede eller tiltrækkes til lyden. Sild og torsk anses som relativt lydfølsomme, mens arter som rødspætte, ising og tobis er mindre følsomme / 22/. Støj ventes at forekomme i form af øget skibstrafik, dvs anlægsfartøjer. Anlægsarbejdet vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum. Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, herunder en færgerute, og støjniveauet fra få ekstra både vurderes at være ubetydelig i forhold til den eksisterende skibstrafik. På baggrund heraf vurderes den potentielle påvirkning af fisk forårsaget af støj fra anlæg af kabel at være ubetydelig Drift af nyt kabel Omkring kabler vil der forekomme et elektromagnetisk felt, bestående af et elektrisk felt (V/m) og et magnetisk felt (µt). I forbindelse med nedgravede søkabler, som i dette projekt, vil der normalt ikke kunne registreres et elektrisk felt, men udelukkende et magnetisk felt / 27/. Ifølge norske myndigheder (NVE) vurderes det magnetiske felt omkring nedgravede søkabler at være svagere end naturlige geomagnetiske felter ved afstande på over 1 m / 26/. 48

53 Bruskfisk, som hajer og rokker, har elektroreceptorer der kan registrere elektriske felter. Ændrede magnetfelter pga. udlagte kabler vil således kunne påvirke disse fisks mulighed for at registrere et elektrisk felt fra byttedyr. Bruskfisk benytter muligvis det inducerede elektriske felt til at navigere / 25/, og ændringer af det omgivende magnetfelt vil kunne påvirke denne mulighed. Hos benfisk er der ikke påvist elektroreceptive organer, og de kan derfor ikke forventes at blive påvirket af det svage magnetfelt / 23/. Problematikken omkring elektromagnetiske felters indvirkning på fisk er blevet undersøgt ved Nysted Havmøllepark / 24/. Undersøgelserne blev gennemført to år før og to år efter kablets ibrugtagning. På basis af statistiske analyser af resultaterne af feltundersøgelserne kunne det konstateres, at fiskefaunaen var uændret og den samme på begge sider af kablet efter kablets ibrugtagning. Den overordnede konklusion på undersøgelsen var således, at effekten på de lokale fiskebestande af elektromagnetisk felter efter al sandsynlighed er meget beskeden. Dette projekt omhandler udskiftning af et kabel, og det magnetiske felt vil således ikke ændres væsentligt Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage fysisk forstyrrelse og resuspension i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger af fisk er identiske med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (afsnit ) Samlet vurdering Mulige påvirkninger af fisk knytter sig til anlæg og drift af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Det vurderes således samlet, at en potentiel påvirkning af fisk vil være ubetydelig. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Ændret vand- og sedimentkvalitet Samlet vurdering af potentiel påvirkning Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Fysisk forstyrrelse Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Støj Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Elektromagnetiske felter Ubetydelig Tabel 6-5 Opsummering af potentielle påvirkninger af fisk i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 6.7 Havpattedyr Eksisterende forhold Området omkring det planlagte tracé bliver anvendt til fouragering og gennemsvømning af marsvin samt de to sælarter gråsæl og spættet sæl. Art J F M A M J J A S O N D Gråsæl (Halichoerus grypus) Y YA A E E E Spættet sæl (Phoca vitulina) Y YA E E Marsvin (Phocoena phocoena) Y Y A A Tabel 6-6 Perioder, hvor marine pattedyr omfattet af habitatdirektivet i Danmark er mest sårbare. Y = yngletid, E = pelsfælning, A = Parringstid Sæler Både gråsæl og spættet sæl forekommer i området. Dels yngler sælerne på uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker og dels anvendes Kattegat generelt i forbindelse med vandringer og fødesøgning. 49

54 Der er ingen kendte ynglepladser i ilandføringsområderne, men der kan findes fouragerende sæler i området nær det eksisterende kabel og det planlagte tracé. Gråsælen er langsomt ved at genindvandre, og i dag er manglen på uforstyrrede lokaliteter, specielt i yngletiden, måske den mest begrænsende faktor for den fortsatte genindvandring, idet gråsælen kræver uforstyrrede opholdssteder både til at yngle, hvile og skifte pels. Parringstiden finder sted i marts-april, og sælerne er meget følsomme over for forstyrrelser i yngletiden i det tidlige forår (februar-marts) og under pelsfældningen, der foregår i juni-august, se Tabel 6-6. I dag er der kun omkring 50 gråsæler tilbage i de danske farvande. I perioden har der været enkelte observationer af gråsæl kystnært i området syd for Solsbæk, i farvandet ved Hirsholmene og ved Læsøs nordlige og sydlige kyst. Der er i undersøgelsesperioden ( ) kun observeret regelmæssig forekomst (egentlige ynglepladser) i området syd for Læsø / 2/. Spættet sæl findes i en bestand på ca i Kattegat, hvoraf ca. en tredjedel holder til omkring Læsø primært nord for Læsø omkring Nordre Rønner. Syd for området har den spættede sæl yngle-/hvilepladser på landflader syd for Læsø. Sælerne er endvidere observeret til havs formentlig for at fouragere som følge af et utilstrækkeligt fødegrundlag i det kystnære havområde / 3/. Enkelte individer af spættet sæl er observeret på fastlandskysten fra Sæby til Nordøst samt den sydvestlige del af Læsøs kyst ( undersøgelse) /7/. Den spættede sæl er den eneste sælart der med sikkerhed yngler i Danmark. Parringstid i junijuli. Spættet sæl er drægtig i 11 mdr, og føder typisk én unge. Spættet sæl en udpræget kystnær art. Den spættede sæl er følsom over for menneskelige forstyrrelser, især i yngleperioden i juni-juli og under pelsfældningen i august-september, se Tabel 6-6. Marsvin Marsvinet lever i kystnære eller andre lavvandede områder, og kan observeres i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. I de danske farvande findes to hovedpopulationer af marsvin, hhv. en population i de indre danske farvande og en population omkring Skagen. Udbredelsen af de to marsvinebestande overlapper i området omkring Læsø jf. en genetisk undersøgelse / 4/ 5/. Stikprøver med enkelte, mærkede marsvin viser, at marsvin fra populationen fra de indre danske farvande befandt sig i det nordlige Kattegat i månederne april-juli, mens marsvin fra Skagenpopulationen befandt sig i nordlige Kattegat hele året. ASCOBANS har for nylig (2012) opsummeret data fra adskillige kilder og foretaget en evaluering af områder i Kattegat, der er vigtige for marsvin (se Figur 6-1) / 28/. Området omkring det planlagte tracé vest for Læsø er ikke kendt for høje tætheder af marsvin. 50

55 Figur 6-1 Områder i Kattegat og indre danske farvande af betydning for marsvin / 28/. Marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser i parringsperioden i juli-august, og når de kælver i maj-juni jf. Tabel Vurdering af påvirkninger Sæler er habitatarter, og vurderes under den foreløbige konsekvensvurdering (afsnit 7). Den følgende vurdering omhandler marsvin. Marsvin er ikke på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000 områder, som projektet vedrører, men da marsvin er en strengt beskyttet bilag IV art, skal den beskyttes, uanset hvor den findes Anlæg af nyt kabel Mulige påvirkninger af marsvin knytter sig til aktiviteter under havoverfladen som frembringer støj eller fysisk forstyrrelse. Desuden kan ændret vandkvalitet have en indirekte påvirkning af dyrene. 51

56 Marsvin anvender lyde til kommunikation og orientering, til at finde bytte, partnere og opdage fjender samt aktivt i forbindelse med fangst af byttedyr (ekkolokalisering). Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i påvirkede områder. Studier udført i forbindelse med nedramningsaktiviteter, viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærd hos marine pattedyr, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig / 6/7/. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m /8/. Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i dele af de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv. Støj og fysisk forstyrrelse vurderes at forekomme i anlægsfasen i form af øget skibstrafik (1-2 både) og selve nedspuling af kablet. Anlægsarbejdet vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum (ca. 8 uger). Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet fra få ekstra både vurderes at være uden betydning i forhold til den eksisterende skibstrafik og forstyrrelse i området. På baggrund af ovenstående den potentielle påvirkning af sæler forårsaget af støj og fysisk forstyrrelse fra projektet at være ubetydelig. Det er vurderet, at sedimentkvalitet ikke påvirkes, og at vandkvalitet påvirkes i ubetydelig grad, i form af en kortvarig let øget koncentration af suspenderet stof (<1 mg/l) i nærheden af spuleaggregatet, se afsnit 6.3. Sammenholdt med, at marsvin primært orienterer sig ved hjælp af hørelse, vurderes det at der ikke vil være en påvirkning af marsvin forårsaget af ændrede vand- og sedimentkvalitetsforhold Drift af nyt kabel Omkring kabler vil der forekomme et elektromagnetisk felt, bestående af et elektrisk felt (V/m) og et magnetisk felt (µt). I forbindelse med nedgravede søkabler, som i dette projekt, vil der normalt ikke kunne registreres et elektrisk felt, men udelukkende et magnetisk felt / 27/. Ifølge norske myndigheder (NVE) vurderes det magnetiske felt omkring nedgravede søkabler at være svagere end naturlige geomagnetiske felter ved afstande på over 1 m / 26/. Dette projekt omhandler anlæg af et nyt kabel og skrotning af et gammelt kabel. Det ventes at projektet primært medfører geografisk ændring af det magnetiske felt, og ikke medfører markante ændringer i det magnetiske felt. Det anses som muligt, at hvaler benytter magnetisk navigation i forbindelse med vandringer. Dette understøttes af, at der i nogle tilfælde er fundet en sammenhæng mellem strandinger af hvaler og lokale afvigelser i Jordens magnetfelt. Der findes adskillige strømkabler i danske farvande. Studier har dog ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem tilstedeværelser af elkabler og hvalstrandinger / 6/8/. Det kan dog ikke udelukkes at elektromagnetiske felter kan påvirke marsvin. Imidlertid er marsvin udbredt i alle de indre danske farvande, og der er ikke sammenhæng mellem områder med eksisterende kabler og udbredelse af marsvin. Det vurderes på den baggrund, at elektromagnetiske felter ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling i området. Således vurderes det, at hverken den økologiske funktionalitet eller yngle- og rasteområder vil blive påvirket væsentligt Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage fysisk forstyrrelse og resuspension i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger af havpattedyr er identiske med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (afsnit ). 52

57 Samlet vurdering Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling i området. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ændret vandkvalitet Mindre Lokal Kortvarig Ingen Fysisk forstyrrelse Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Støj Mindre Lokal Kortvarig Ubetydelig Elektromagnetiske felter Mindre Lokal Permanent Ubetydelig Tabel 6-7 Opsummering af potentielle påvirkninger af marine pattedyr (marsvin) i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. Sæler vurderes særskilt i den foreløbige konsekvensvurdering (afsnit 7). 6.8 Havfugle Eksisterende forhold Det marine område, som det planlagte tracé krydser, rummer et stort antal fugle og er kerneområde for havfugle som lommer og lappedykkere, alkefugle og dykænder som sortand, fløjlsand og ederfugl i store dele af året. Området indgår i flere EF-Fuglebeskyttelsesområder bl.a. som følge af dets betydning for rastende og overvintrende havdykænder. Således fælder dykænderne ederfugl, sortand og fløjlsand i området, dog med de største koncentrationer af fældende fugle i farvandet syd for Læsø og i perioden ca. juli september. Hos lommer sker fældning i oktober - december og hos alkefugle juni juli. Ynglefugle bruger primært det marine område i forbindelse med fødesøgning, idet ynglefuglene alle er knyttet til mere kystnære dele, jf. miljøredegørelse for ilandføringsområderne (afsnit 4 og 5) samt indledende konsekvensvurdering (afsnit 7) Vurdering af påvirkninger Anlæg af nyt kabel Anlæg af kabel vil ske i perioden juli september. På dette tidspunkt vil der være fugle, som benytter området til fouragering, rast og i nogen grad fældning, selv om dette primært sker syd for Læsø. Fugle, der opholder sig på en vandflade og opfatter en trussel, kan fx reagere ved at dykke, svømme eller flyve bort. Flertallet af fuglene vil reagere på forstyrrelse i afstande mindre end 500 m og fældende fugle kan reagere i afstande mindre end 1000 m. Fuglene vurderes at flytte sig til ugenerte områder i den periode anlægsarbejdet står på, og påvirkningen fra anlæg af kabel vil derfor kun i ubetydelig grad medføre påvirkninger af de fugle, som er knyttet til det marine område Drift af nyt kabel Der vil ikke være påvirkninger af havfugle under drift af det nye kabel Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel vil foregå over ca. 14 dage i tiden fra november 2014 til marts Dette er uden for fuglenes yngleperiode, hvorfor der ikke vil være påvirkning af disse. Med hensyn til trækfugle vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig som følge af den korte varighed af anlægsfasen. Påvirkningerne er identiske med de påvirkninger, som er beskrevet for anlæg af nyt kabel (afsnit ). 53

58 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL Samlet vurdering Mulige påvirkninger af havfugle knytter sig til anlæg af nyt kabel og skrotning af det eksisterende kabel. Det vurderes således samlet, at en potentiel påvirkning af havfugle vil være ubetydelig. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Forstyrrelse af trækfugle Mindre Lokal Kort Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ubetydelig Tabel 6-8 Opsummering af potentielle påvirkninger af marine fugle i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel Vandplaner Eksisterende forhold Reviderede vandplaner er i høring frem til december I forbindelse med vandplaner for de kystnære områder er der fastlagt indsatskrav, som skal bringe vandområderne i god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, som illustreret i Figur 6-2. Disse indsatskrav omhandler næringsstofbelastning, miljøfarlige forurenende stoffer samt tiltag for fiskeri med bundslæbende redskaber. Figur 6-2 Miljømål for området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel Samlet vurdering af påvirkninger Det er vurderet, at der potentielt kun vil være en ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten lokalt omkring spuleaggregatet ved anlæg af kablet i form af midlertidigt forhøjet koncentration af suspenderet stof, se afsnit 6.3. Det vurderes derfor, at der ikke vil være påvirkning ift. de indsatskrav, som er fastlagt i vandplanerne. 54

59 Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Ændring i vandkvalitet med konsekvens for indsatsplaner Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 6-9 Opsummering af potentielle påvirkninger af vandplaner for området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel Skaldyrvande Eksisterende forhold Området omkring det planlagte tracé er udlagt som skaldyrvande. I skaldyrvande er der fastsat kvalitetskrav for ph, temperatur, farve, opslæmmede stoffer, saltindhold, iltindhold, kulbrinteindhold, indhold af organiske halogenforbindelser og metaller, samt indhold af smagsforstyrrende stoffer. Figur 6-3 Områder som er udlagt som skaldyrvande i området omkring det planlagte tracé (klappladser og havne er undtaget udpegningen) Samlet vurdering af påvirkninger Den ubetydelige potentielle påvirkning af vandkvalitet (se afsnit 6.3) vurderes at være uden betydning for områdets status som skaldyrvande. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Forringelse af vandkvalitet ifht. Kvalitetskrav for skaldyrvande Samlet vurdering af potentiel påvirkning Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 6-10 Opsummering af potentielle påvirkninger af skaldyrvande i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 55

60 6.11 Natur- og vildtreservater Eksisterende forhold Det planlagte tracé nord for Voerså-Stensnæs vildtreservat, som vist i Figur 6-4. Reservatet er udlagt for at sikre søterritoriet og landarealer ved Voerså og Stensnæs som rasteog fourageringsområde for vandfugle. Beskyttelsen betyder, at der ikke må udøves jagt i området, samt at sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 5 knob er forbudt på den del af søterritoriet, der er beliggende inden for en afstand af 500 meter fra højeste, daglige vandstandslinje. Naturstyrelsen kan give dispensation fra ovenstående, jf. BEK 1199 af 25/06/2001. Figur 6-4 Vildtreservater i projektområdet Samlet vurdering af påvirkninger Der er ikke geografisk overlap mellem reservatet og projektet (det nye tracé eller det eksisterende kabel). På den baggrund vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil medføre sejlads i reservatområdet, og dermed ingen påvirkning på reservatet. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Sejlads i reservat Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 6-11 Opsummering af potentielle påvirkninger af vildtreservater i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 56

61 6.12 Kabler Eksisterende forhold DKCPC (Danish Cable Protection Committee) vedligeholder et register over eksisterende kabler i danske farvande. Der findes en del eksisterende kabler i området omkring det planlagte tracé, se Figur 6-5. Der sker ingen krydsninger af eksisterende kabler. Figur 6-5 Andre kabler i projektområdet Samlet vurdering af påvirkninger Da der ikke sker en krydsning af kabler vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af kabler. Potentiel påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Samlet vurdering af potentiel påvirkning Arealmæssigt overlap Ingen Ingen Ingen Ingen Tabel 6-12 Opsummering af potentielle påvirkninger af marin infrastruktur i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel Marine kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser omfatter spor af menneskelige aktiviteter fx fortidsminder og skibsvrag. Fortidsminder og skibsvrag, der er ældre end 100 år, er beskyttet imod forstyrrelse og ødelæggelse forårsaget af mennesker som fx forstyrrelse i forbindelse med anlægsopgaver og andre aktiviteter på havbunden. 57

62 De undersøiske fortidsminder omfatter kulturlevn fra stenalderen, såsom bopladser, større oldsagskoncentrationer, kultur- og udsmidslag, fiskeanlæg, grave, offerpladser. Fortidsminderne kan også være bundfaste konstruktioner, fx dele af gamle havneanlæg, sejlspærringer eller fundamenter fra forsvarsanlæg. Kortlægning samt marinarkæologisk vurdering udføres af Nordjyllands Kystmuseum Sammenfatning De marine forhold er vurderet i forhold til påvirkning af anlæg og drift af det planlagte kabel. For anlægsfasen er den samlede vurdering gengivet i Tabel Samlet vurdering af potentiel påvirkning Samlet vurdering af potentiel påvirkning For anlæg af nyt kabel og udskiftning af eksisterende i driftsfase for nyt kabel kabel Hydrografiske forhold Ingen Ingen Sedimenttyper og bundtopografi Ingen Ingen Vand- og sedimentkvalitet Ubetydelig Ingen Marine Habitatnaturtyper Se afsnit 7 Bentisk flora og fauna Ubetydelig Ingen Fisk Ubetydelig Ubetydelig Marine pattedyr (marsvin) Ubetydelig Ubetydelig Marine pattedyr (sæler) Se afsnit 7 Havfugle Mindre Ingen Vandplaner Ingen Ingen Skaldyrvande Ingen Ingen Natur- og vildtreservater Ingen Ingen Kabler Ingen Ingen Marine kulturhistoriske interesser * * Tabel 6-13 Opsummering af potentielle påvirkninger af de marine forhold i området omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. *vurdering ift. marine kulturhistoriske interesser foretages af Nordjyllands Kystmuseum. 58

63 7. INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING - NATURA 2000 I det nordvestlige Kattegat findes adskillige Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne N9, N14 og N245 krydses af det planlagte tracé. Områdernes navn, klassifikation (Fuglebeskyttelses- /Habitat-/Ramsarområde) og samlede areal er opsummeret i Tabel 7-1. Inden der træffes afgørelse om tilladelse/godkendelse/dispensation til det ansøgte projekt, skal der i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1 / 30/ foretages en indledende/foreløbig vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. På baggrund af denne vurdering konkluderes det, om der er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til 7 stk. 2 i samme lov. Forekomst og vurdering af potentielt påvirkede udpegede naturtyper og arter i området omkring det planlagte tracé præsenteres i dette afsnit, sorteret efter geografiske forhold. Natura 2000-område Habitat (H) Samlet areal Fuglebeskyttelse (F) Ramsar (R) 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor H9, F10, R ha 14 Ålborg Bugt, nordlige del H14, F ha 245 Aalborg Bugt, østlige del F ha Tabel 7-1 Natura 2000-områder, som krydses af det planlagte tracé og det eksisterende kabel. Figur 7-1 Natura 2000-områder omkring det planlagte tracé og det eksisterende kabel. 59

64 7.1 Natura 2000-område N14, Ålborg Bugt, nordlige del Natura 2000-området omfatter primært havområdet og det marine forland. I den nordlige del strækker området sig langs Jyllands østkyst over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og især millioner af fugle. Den marine fauna henregnes til lavtvandssamfundet, og ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært. Konti Skan kablet etableres i den nordligste del af Natura 2000-området og naturtyper, arter og fugle, der udelukkende forekommer i den sydlige del af Natura 2000-området behandles ikke nærmere i denne indledende konsekvensvurdering. Ligeledes fremgår udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskyttelsesområde F15 ikke i Tabel 7-2 nedenfor, da området ligger ca. 41 km syd for det planlagte tracé, og således ikke vil blive berørt. Natura 2000-området N14 rummer fem marine habitatnaturtyper, hvoraf kun én forekommer i området omkring det planlagte tracé: sandbanker med lavvandet vedvarende dække (1110). På land findes store, langstrakte strandenge med veludviklede loer og saltpander. I området omkring det planlagte tracé findes også sammenhængende klitvegetation. De marine naturtyper og strandengene er levested (hhv. yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. Nedenfor i Tabel 7-2 ses udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde H14 og EF- Fuglebeskyttelsesområde F2. I tabellen er det indledningsvis vurderet, om projektet kan medføre en påvirkning af de enkelte naturtyper, fugle og arter på udpegningsgrundlaget. For de dele af udpegningsgrundlaget, hvor det vurderes, at projektet ikke kan medføre en påvirkning, behandles emnerne ikke i det efterfølgende. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Forventes at forekomme i området Behandles i omkring det planlagte tracé det efterføl- (Natura 2000-område) gende Kode Navn 1110 Sandbanke Forekommer i området Ja 1130 Flodmunding Forekommer ikke i området Nej 1140 Vadeflade Ligger ca. 500 m syd for det planlagte Nej tracé 1150* Lagune Ligger ca. 500 m syd for det planlagte tracé Nej 1160 Bugt Forekommer ikke i området Nej 1170 Rev Forekommer ikke i området Nej 1210 Strandvolde med enårige Ikke kortlagt i området Nej planter 1310 Enårig strandengsvegetation Ikke kortlagt i området Nej Naturtyper 1330 Strandeng Forekommer i området Ja 2110 Forklit Ikke kortlagt i området Nej 2120 Hvid klit Ikke kortlagt i området Nej 2130* Grå/grøn klit Forekommer i området omkring det Ja planlagte tracé 2140 Klithede Ligger minimum 40 km syd for det Nej planlagte tracé 2170 Grårisklit Ikke kortlagt i området Nej 2180 Skovklit Ikke kortlagt i området Nej 2190 Klitlavning Forekommer i området for det Ja planlagte tracé. 2250* Enebærklit Ligger omkring 45 km syd for det Nej planlagte tracé 3140 Kransnålalgesø Ikke kortlagt i området Nej 3150 Næringsrig sø Ikke kortlagt i området Nej 60

65 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Forventes at forekomme i området Behandles i omkring det planlagte tracé det efterføl- (Natura 2000-område) gende 3160 Brunvandet sø Ikke kortlagt i området Nej 3260 Vandløb Ikke kortlagt i området Nej 4030 Tør hede Ikke kortlagt i området Nej 5130 Enekrat Ikke kortlagt i området Nej 6120* Tørt kalksandsoverdrev Ligger omkring 40 km syd for det planlagte tracé Nej Arter F 2 Ålborg Bugt, nordlige del 6210 Kalkoverdrev Ligger omkring 40 km syd for det planlagte tracé 6230* Surt overdrev Ligger minimum 40 km syd for det planlagte tracé 6410 Tidvis våd eng Ligger minimum 45 km syd for det planlagte tracé 7230 Rigkær Ligger minimum 60 km syd for det planlagte tracé 9110 Bøg på mor Ikke kortlagt Nej 9130 Bøg på muld Ligger omkring 60 km syd for det planlagte tracé 9160 Ege-blandskov Ikke kortlagt i området Nej 9190 Stilkege krat Ligger omkring 40 km syd for det planlagte tracé 91D0* Skovbevoksede tørvemoser Ligger omkring 35 km syd for det planlagte tracé 91E0* Elle- og askeskov Ligger omkring 10 km syd for det planlagte tracé 1095 Havlampret Ikke kortlagt i området Nej 1103 Stavsild Ikke kortlagt i området Nej 1355 Odder Strejfer igennem området Nej 1365 Spættet sæl Forekommer i området Ja 1903 Mygblomst Forekommer ikke i området Nej Ynglefugle Engryle Er ikke registreret ynglende i området trods eftersøgning Splitterne Havterne Dværgterne Yngler regelmæssigt på Stensnæs Flak eller sydligere og minimum 500 m fra ilandføringsområdet Yngler regelmæssigt på Stensnæs Flak eller sydligere og minimum 500 m fra ilandføringsområdet Yngler regelmæssigt på Stensnæs Flak eller sydligere og minimum 500 m fra ilandføringsområdet Trækfugle Lysbuget knortegås Er i området forår og efterår. Ja Gravand Bjergand Er i området i trækperioden oktober - april Er i området i trækperioden oktober - april Ederfugl Er i området i trækperioden juli marts Sortand Er i området i trækperioden juli - marts Fløjlsand Er i området i trækperioden juli marts Almindelig ryle Et i området i perioden forår og ef- Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja 61

66 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Forventes at forekomme i området omkring det planlagte tracé (Natura 2000-område) terår i meget varierende antal og oftest mod syd omkring Stensnæs Flak, hvor forholdene er bedst for arten. Dette er mere end 500 m fra anlægsområdet. Behandles i det efterfølgende Tabel 7-2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N14 (EF-Habitatområde H14 og EF- Fuglebeskyttelsesområde F2), Ålborg Bugt, nordlige del. Naturtyper og arter, på udpegningsgrundlaget, der vurderes at forekomme i området omkring det planlagte tracé, er markeret. Autoriserede korte navne for naturtyperne er angivet. * - angiver naturtyper, som EU særligt prioriterer at beskytte Ilandføringsområde Stensnæs I ilandføringsområdet ved Stensnæs passerer det planlagte tracé igennem Natura 2000-området på land. Det planlagte tracé krydser igennem den prioriterede naturtype grå/grøn klit (2130), strandeng (1330) og klitlavning (2190). Kablet etableres dog ca. 400 m fra kystskæringen og ind i landet ved styret underboring. Der er således ingen habitatnaturtyper, der påvirkes ved anlæg af det ny tracé; se Figur 7-2. Anlæg af lyslederkabel foregår desuden ved nedgravning i en rende på ca. 20 cm. Det eksisterende kabel løber under naturtyperne grå/grøn klit, klitlavning og strandeng. Arbejdet med at tage kablet op vil foregå i vintermånederne og så vidt muligt når jorden er frossen. Herved skades vegetationen mindst muligt, idet arbejdet foregår uden for vækstsæsonen. Desuden udsættes frossen jord for en mindre grad af komprimering og vegetationens vækstbetingelser påvirkes i den efterfølgende vækstsæson minimalt. Gravearbejdet ved fjernelse af det gamle tracé forventes sammenlagt at tage 3 uger. Ved de mest sårbare naturtyper forsøges det imidlertid at trække kablet ud, det gælder bl.a. ved fjernelse af kablet under Gunggrøften. For en nærmere beskrivelse af potentiel påvirkning af Gunggrøften, se afsnit 4.3. For en nærmere beskrivelse af anlægsmetoden, se afsnit

67 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 Figur 7-2 Habitatnaturtyper i ilandføringsområde Stensnæs * - angiver naturtyper, som EU særligt prioriterer at beskytte. I det efterfølgende gives en kort beskrivelse af karakteristika for de pågældende naturtyper. Strandeng (1330) Strandenge er kystnære, lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække. Vegetationen består af salt- og fugtighedstolerante græsser, halvgræsser, siv og urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde. Det inkluderer såvel lavtvoksende eng- og overdrevsagtig vegetation som strandrørsump. Vegetationstyperne bestemmes af bl.a. vandets saltholdighed, hyppigheden af oversvømmelser, ferskvandspåvirkning samt af den landbrugsmæssige udnyttelse Grå/grøn klit (2130) Naturtypen dækker over stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter. Klitlavning (2190) Klitlavninger er opstået ved at havstrømmene har transporteret materiale langs stranden til områder, hvor det har kunnet lægge sig. Efterhånden som stranden er blevet fyldt op med sand, vil der blive dannet nye klitter, og mellem den gamle og den nye klitrække vil der opstå en klitlavning. Hvis grundvandet ligger højt og siver ud i lavningen, vil der opstå en fugtig bund og eller en sø. På disse lavtliggende områder kan der opstå en fantastisk flora med mange sjældne plantearter. Grunden til de mange arter skyldes i høj grad kalk fra et stort antal muslingeskaller. 63

68 Vurdering - Strandeng Anlæg af nyt kabel Det nye kabel anlægges ved styret underboring under det areal, der er kortlagt som strandeng (1330). Det vurderes således at det nye tracé kan anlægges igennem Natura 2000-område N14 uden at medføre en påvirkning af habitatnaturtypen strandeng. Drift af nyt kabel Det er ingen påvirkning af habitatnaturtypen strandeng i driftsfasen. Anlæg af Lyslederkabel Lyslederkablet anlægges ikke igennem områder, der er kortlagt som strandeng, og der vil således ikke være en påvirkning af naturtypen ved anlæg af dette. Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel ligger i dag under et område på begge sider af Gunggrøften, der er kortlagt som habitatnaturtypen strandeng. Det vil blive forsøgt at trække det eksisterende kabel ud under Gunggrøften og den omkringliggende strandeng (jf. afsnit 2.8.1), Hvis det er muligt, vurderes det, at det eksisterende kabel kan fjernes under den kortlagte strandeng uden at medføre en negativ påvirkning af denne. Viser det sig, at kablet ikke kan trækkes ud fordi det er groet fast eller fordi afstanden er for stor, vil det blive nødvendigt at grave kablet op igennem strandengen. Vegetation på strandenge har typisk et stort indslag af græsser, halvgræsser og siv, som danner et sammenhængende vegetationsdække, der gør vegetationen relativt robust. Grundet den korte anlægsperiode som foregår efterår/vinter og at tørven skrælles af i det berørte bælte vurderes det således, at vegetationen relativt hurtigt kan retableres efter endt anlæg (3 til 5 år). Det vurderes, at projektet lokalt vil medføre en mindre påvirkning af middel varighed af den beskyttede naturtype, men at den ikke vil være væsentlig Vurdering - Grå/Grøn klit Anlæg af det nye kabel Som det fremgår af Figur 7-2 bliver det planlagte tracé etableret ved styret underboring under kystskæringen. Således påvirkes ingen arealer med den prioriterede naturtype grå/grøn klit ved anlæg af det nye kabel. Anlæg af lyslederkabel Lyslederkablet skal over en kort strækning (14 m) etableres gennem et område, der er udpeget som den prioriterede naturtype grå/grøn klit (2130); se Figur 7-2. Lyslederkablet graves ned i en smal grav i kanten af en grusvej som fører ned til stationen ved Stensnæs. Det vurderes, at vegetationen langs stien allerede på nuværende tidspunkt er præget af en vis form for forstyrrelse, og at vegetationen derfor kort efter endt anlæg vil være retableret til en naturværdi tilsvarende den nuværende. Det vurderes således, at anlæg af lyslederkablet medfører en mindre påvirkningen af den grå/grønne klit i Natura 2000-område N14. Skrotning af det eksisterende kabel Det eksisterende kabel vil blive forsøgt fjernet ved at trække det ud under den sårbare naturtype grå/grøn klit. Påvirkningen af naturtypen vil således bestå i at gravet et hul på 0,5 x 0,5 meter imellem denne naturtype og klitlavningen, der grænser op til. Kablet vil blive kappet over i hullet og det vurderes, at denne påvirkning af grå/grøn klit vil være mindre på grund af det begrænsede areal, der påvirkes. Viser det sig, at kablet ikke kan trækkes ud fordi det er groet fast eller fordi afstanden er for stor, vil det blive nødvendigt at grave kablet op igennem naturtypen. At dømme ud fra luftfotos, består vegetationen her primært af langsomtvoksende arter, der er tilpasset de næringsfattige forhold ved kysten. På trods af den korte anlægsperiode som foregår efterår/vinter og at tørven skrælles af i det berørte bælte vurderes det, at vegetationen vil blive påvirket i arbejdsbæltet og vil være synlig i området i mange år efter anlægget. Påvirkningen vurderes dog ikke at være 64

69 ødelæggende for naturtypens betingelser for at blive genoprettet på stedet, idet forstyrrelser af denne karakter kan skabe en dynamik i plantedækket, der giver plads til laver og mosser og andre arter, der har behov for åbne arealer. Betingelserne for naturtypen vil derfor fortsat være til stede i det påvirkede område efter kablet er taget op, og projektet strider således ikke imod naturplanens generelle målsætning om at opnå gunstig bevaringsstatus for naturtypen / 13/. Overordnet vurderes det, at naturtypen grå/grøn klit lokalt kan blive påvirket moderat, hvis kablet ikke kan trækkes ud, og at naturtypen som helhed i Natura 2000-området ikke påvirkes væsentligt Vurdering - Klitlavning Anlæg af det nye kabel Det planlagte tracé etableret ved styret underboring under kystskæringen og således påvirkes ingen arealer med naturtypen klitlavning ved anlæg af det nye kabel. Anlæg af lyslederkabel Lyslederkablet etableres ikke igennem områder, der er kortlagt som habitatnaturtypen klitlavning og anlæg af dette vil således ikke medføre en påvirkning af naturtypen. Skrotning af det eksisterende kabel Det eksisterende kabel vil blive forsøgt fjernet ved at trække det ud under den sårbare naturtype klitlavning. Som beskrevet for grå/grøn klit vil påvirkningen af naturtypen således bestå i et gravet et hul på 0,5 x 0,5 meter imellem denne naturtype og grå/grøn klit, der grænser op til. Kablet vil blive kappet over i hullet og det vurderes, at denne påvirkning af klitlavningen vil være mindre på grund af det begrænsede areal, der påvirkes. Viser det sig, at kablet ikke kan trækkes ud fordi det er groet fast eller fordi afstanden er for stor, vil det blive nødvendigt at grave kablet op igennem naturtypen. Klitlavning er den naturtype, der har den mindste udbredelse i området omkring ilandføringen. Påvirkning i et lille område, vurderes således at medføre en større påvirkning end det er tilfældet for de øvrige naturtyper, som findes i store sammenhængende områder langs hele kysten. På trods af den korte anlægsperiode som foregår efterår/vinter og at tørven skrælles af i det berørte bælte vurderes det, at vegetationen vil blive påvirket ved opgravningen. På grund af det relativt begrænsede indgreb og de afværgende foranstaltninger vurderes det dog, at betingelserne for naturtypen efter anlægsperioden fortsat vil være til stede om end vegetationen i en længere periode vil være påvirket i et smalt bælte. Som følge af den relativt begrænsede forekomst af naturtypen i Natura 2000-området, vurderes det, at naturtypen som helhed i Natura 2000-området påvirkes i moderat grad, men at påvirkningen ikke vil være væsentlig Samlet vurdering Under forudsætning af, at de beskrevne afværgende foranstaltninger gennemføres, vurderes det, at det nye tracé kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper på land, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N14, Ålborg Bugt, nordlige del Marine habitatnaturtyper Det planlagte tracé krydser habitatnaturtypen sandbanker, se Figur

70 Figur 7-3 Marine naturtyper udpeget i projektområdet. Sandbanker (1110) Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten Vurdering Naturtypen krydses af det planlagte tracé, hvori det nye kabel nedspules og det gamle kabel fjernes. Området efterlades uden konstruktioner over havbunden. Mulig påvirkning af naturtypen i projektet vil knytte sig til en kortvarig fysisk forstyrrelse i form af interventionsarbejde på havbunden, når kablet nedspules i sandbunden og når det gamle kabel fjernes. Anlæg af nyt kabel I kystområdet foretages underboring, og der forventes derfor ingen påvirkning af naturtypen på den del af det planlagte tracé. I forbindelse med anlæg af nyt kabel vil frispuling medføre en direkte fysisk påvirkning på en op til 4 m bred korridor på havbunden (se afsnit 2). Det ventes at tage op til 8 uger at nedspule det nye kabel langs hele strækningen, og påvirkningen i selve habitatområdet vil derfor være kortvarig. Det påvirkede areal vil blive genfyldt med sand, og naturtypen opretholdes således. Den potentielle påvirkning af naturtypen ved anlæg af det nye kabel vurderes således kortvarig og reversibel. 66

71 Drift af nyt kabel Området efterlades uden konstruktioner over havbunden, og det vurderes at der ikke vil være en påvirkning af naturtypen ifm drift af nyt kabel. Skrotning af eksisterende kabel Efter det oprindelige søkabel er taget ud af drift er det planlagt at det gamle søkabel fjernes med et kabelskib som tager kablet op. Det planlægges at kablet optages direkte fra havbunden. I tilfælde hvor kablet er tildækket af sediment kan det være nødvendigt at frispule det gamle kabel. Metoden, der anvendes ved frispuling af kablet, adskiller sig ikke fra samme operation i forbindelse med udlægning eller en reparation. I forbindelse med fjernelse af kablet vil optagning skønsmæssigt medføre en direkte fysisk belastning på en ca. 1 m bred korridor på havbunden (i tilfælde af behov for frispuling ventes korridoren at kunne være et par meter). Det forventes alt efter vejret at operationen med at fjerne det oprindelige søkabel vil tage 1-2 uger. Det påvirkede areal vil blive genfyldt med sand, og naturtypen opretholdes således. Den potentielle påvirkning af naturtypen vurderes således at være kortvarig og reversibel Samlet vurdering Det er samlet vurderet, at en mulig påvirkning af habitatnaturtypen sandbanker udelukkende knytter sig til anlægsfasen. Det bemærkes, at det samlede påvirkede areal der påvirkes i projektet skønsmæssigt udgør <0,002 % af det samlede areal af naturtypen i habitatområdet. Det påvirkede areal vil blive genfyldt med sand, og naturtypen opretholdes således. Den potentielle påvirkning af naturtypen vurderes således at være kortvarig og reversibel. Det vurderes på den baggrund at arealet med naturtypen vil være stabilt. Det vurderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypen sandbankers struktur og funktion i habitatområdet Marine arter - havpattedyr I habitatområdet er spættet sæl på udpegningsgrundlaget. Der er enkelte observationer af spættet sæl langs Jyllands østkyst, men der kendes ikke til egentlige ynglepladser i det planlagte ilandføringsområde. Spættet sæl spiser fisk, blæksprutter og krebsdyr og det anses som sandsynligt, at der kan være fouragerende sæler i området omkring det planlagte tracé Vurdering Mulige påvirkninger af spættet sæl knytter sig både til anlægsaktiviteter og driftsfase. Anlæg af nyt kabel Mulige påvirkninger af sæler ved anlæg af nyt kabel knytter sig til aktiviteter under havoverfladen som frembringer støj eller fysisk forstyrrelse. Desuden kan ændret vandkvalitet have en indirekte påvirkning af dyrene. Studier udført i forbindelse med nedramningsaktiviteter viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærd hos sæler, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig /7/. Støjen i forbindelse med kabelprojektet vil dog være langt mindre end ved nedramningsaktiviteter. Støj og fysisk forstyrrelse vurderes at forekomme i anlægsfasen i form af øget skibstrafik (1-2 både) og nedspuling af kablet. Anlægsarbejdet vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum (op til 8 uger). Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet fra få ekstra både vurderes at være uden betydning i forhold til den eksisterende skibstrafik og forstyrrelse i området. Dyrene vurderes at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af sæler er stor i dele af de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv. På baggrund af ovenstående, vurderes den potentielle påvirkning af sæler forårsaget af støj og fysisk forstyrrelse fra projektet at være ubetydelig. 67

72 Det er i miljøredegørelsen (afsnit 6) vurderet, at vand- og sedimentkvalitet påvirkes i ubetydelig grad, i form af en kortvarig let øget koncentration af suspenderet stof (<1 mg/l), i nærheden af spuleaggregatet. Sammenholdt med områdets naturlige dynamik, vurderes det at denne potentielle påvirkning vurderes at være uden betydning for sæler. Drift af nyt kabel Omkring kabler vil der forekomme et elektromagnetisk felt, bestående af et elektrisk felt (V/m) og et magnetisk felt (µt). I forbindelse med nedgravede søkabler, som i dette projekt, vil der normalt ikke kunne registreres et elektrisk felt, men udelukkende et magnetisk felt / 27/. Ifølge norske myndigheder (NVE) vurderes det magnetiske felt omkring nedgravede søkabler at være svagere end naturlige geomagnetiske felter ved afstande på over 1 m / 26/. Dette projekt omhandler etablering af et nyt kabel og skrotning af et gammelt kabel. Det ventes at projektet primært medfører geografisk ændring af det magnetiske felt, og ikke medfører markante ændringer i det magnetiske felt. Der er ikke evidens for påvirkninger af sæler i forbindelse med andre kabelprojekter i danske eller internationale farvande /7/ 29/. Der har siden 1960erne været udlagt en række kabler i området mellem Læsø og Jylland (se afsnit 6). Til trods for dette observeres sæler hyppigt i området. Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage fysisk forstyrrelse, støj og resuspension i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger af havpattedyr er sammenlignelige med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (omend varigheden er kortere) Samlet vurdering Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlige virkninger på sæler i området, herunder ikke medføre forstyrrelser eller forringe fourageringsforholdene for sæler i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området Fugle Da underboringen og nedgravning af kabel sker ca. 500 m nord for det nærmeste yngleområde (ved Stensnæs Flak) påvirkes yngleområderne ikke ved underboringen, da afstanden jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for ternearter er uforstyrret i en radius på henholdsvis 300 m (splitterne, havterne) hhv. 200 m (dværgterne) i perioden 15. marts -15. juli / 9/ og ynglefuglene i Natura 2000-område 14 behandles ikke yderligere. Øvrige fugle på udpegningsgrundlaget, der kan forekomme i området omkring for det planlagte tracé i anlægsperioden, er trækfuglene lysbuget knortegås, almindelig ryle, gravand samt dykænderne bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand. Lysbuget knortegås udnytter græssede strandengsarealer, som findes fra Nordostvej og mod syd mod Stensnæs Flak og også sydligere. De fleste observationer af Lysbuget knortegås er fra området Stensnæs Flak jf. / 36/, men også strandengsområdet syd for Nordostvej kan blive anvendt. Dykænderne raster og fouragerer på de lavvandede områder (2 12 m) tæt på land og gennemfører fældning i farvandet fra ca. juli frem til september. Langt det største antal fugle forekommer syd for tracéet. Almindelig ryle er primært trækgæst dvs. med de største forekomster i området i april og maj på nordgående træk og i september oktober på sydgående træk. Fuglene er primært i området ved Stensnæs Flak, men træffes også ind i mellem langs stranden nordpå. 68

73 Gravand er i området i forbindelse med nordgående træk i april og sydgående træk i september oktober og forekommer spredt i området både kystnært og i temporære våde lavninger ol Vurdering Nyt kabel De fleste fugle, der opfatter en trussel, kan reagere ved at flyve bort, når de opholder sig på land eller ved at dykke, svømme eller flyve væk, hvis de opholder sig på en vandflade. Flertallet af fuglene vil reagere på forstyrrelse i afstande mindre end 500 m, men fældende fugle kan reagere i afstande større end 1000 m. Fuglene vil generelt flytte sig til ugenerte områder i de dage anlæg står på, men de fældende fugle vil i mindre grad kunne flytte sig. Idet der sker underboring og anlægsperioden for et nyt kabel er kortvarig, og der forekommer tilsvarende kyststrækninger både nord og syd for, som fuglene eventuel kan søge til, vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig for fødesøgnings- og rastemuligheder for de trækfuglearter, som forekommer i området. Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af yngle eller trækfugle. Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel vil foregå over ca. 14 dage i tiden fra november 2014 til marts Dette er uden for fuglenes yngleperiode, hvorfor der ikke vil være påvirkning af disse. Med hensyn til trækfugle vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig som følge af dels den korte varighed af anlægsfasen. Påvirkningerne er identiske med de påvirkninger, som er beskrevet for anlæg af nyt kabel. 7.2 Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor Størstedelen af Natura 2000-området dækker det marine område syd for Læsø (se Figur 7-1). På land er øens kyststrækning mod syd, øst og vest også omfattet af Natura 2000-området. Den sydlige del af området består for en stor del af landhævningsstrandenge, der har udviklet sig i takt med landhævningens start for år siden. Disse områder udgør i dag de vidtstrakte strandenge Rønnerne som er botanisk interessante og er et meget værdifuldt område for de mange yngle-, raste og fouragerende fugle. De højere liggende dele af strandengene har med tiden udviklet sig til en mosaik af fugtig og tør hede. Bag strandengene ligger i den nordlige og vestlige del af området store arealer af klithede og grå klit. Området rummer også flere mindre kystlaguner og lobeliesøer. Syd for landhævningsstrandengene ligger meget store arealer med sand- og mudderflader. Disse flader blotlægges delvist ved ebbe. På større dybder findes undersøiske formationer af boblerev, der med sine uregelmæssige strukturer rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv med farvestrålende organismer. I Natura 2000-området er der særlig fokus på de store marine arealer som naturtyper og som levested for trækfugle som mørkbuget knortegås og ederfugl samt ynglefuglene klyde, dværgterne og splitterne. Området er desuden udpeget for at beskytte forekomsten af sortand, hvor ca. 80 % af verdensbestanden raster og primært i områdets sydlige del. Endvidere indgår grå- og spættet sæl, hvor det vurderes at mere end 5 % af den nationale bestand forekommer i området. 69

74 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Forventes at forekomme i området omkring det Behandles i det efterfølgende planlagte tracé (Natura 2000-område) Kode Navn 1110 Sandbanke Forekommer i området Ja 1140 Mudder og sandflader Forekommer i området for det planlagte tracé Ja 1150* Kystlaguner og strandsøer Forekommer i området for det planlagte tracé Ja 1170 Rev Forekommer ikke i området Nej 1180 Boblerev Forekommer i området Ja 1310 Enårig strandengsvegetation Ikke kortlagt i området Nej 1330 Strandeng Forekommer i området omkring det planlagte tracé Ja 2110 Forklit Ikke kortlagt i området Nej 2120 Hvid klit Ikke kortlagt i området Nej 2130* Grå/grøn klit Forekommer ca. 500 m syd for det planlagte kabeltracé Nej 2140 Klithede Forekommer ca m nord for området omkring Nej det planlagte kabeltracé 2170 Grårisklit Ikke kortlagt i området Nej Naturtyper 2180 Skovklit Ikke kortlagt i området Nej 2190 Klitlavning Ikke kortlagt i området Nej 3110 Lobeliesø Ikke kortlagt i området Nej 3130 Søbred med småurter Ikke kortlagt i området Nej 3140 Kransnålalgesø Ikke kortlagt i området Nej 3150 Næringsrig sø Ikke kortlagt i området Nej 3160 Brunvandet sø Ikke kortlagt i området Nej 3260 Vandløb Ikke kortlagt i området Nej 4010 Våd hede Kortlagt ca. 230 m nord for området omkring det Ja planlagte kabeltracé 4030 Tør hede Forekommer i området omkring det planlagte tracé Ja 5130 Enekrat Ikke kortlagt i området Nej 6230 Surt overdrev Forekommer i området omkring det planlagte tracé Ja 6410 Tidvis våd eng Forekommer sydøst for det planlagte tracé Nej 7150 Tørvelavning Forekommer nordvest for det planlagte tracé Nej 9190 Stilkege krat Ikke kortlagt i området Nej 91D0* Skovbevoksede tørvemoser det planlagte tracé Forekommer sydøst for Nej Arter 1364 Gråsæl Forekommer i området Ja 1365 Spættet sæl Forekommer i området Ja Fugle Yngle- Havterne Yngler på Stokken Ja 70

75 Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Forventes at forekomme i området omkring det Behandles i det efterfølgende planlagte tracé (Natura 2000-område) fugle Splitterne Yngler på Stokken nord Ja Dværgterne Yngler på Stokken Ja Engryle Yngler på Rønnerne ca. 5 km sydøst for anlægsområdet. Nej Mosehornugle Forekommer uregelmæssigt, og der er ikke gjort fund i Ynglelokalitet er fx skrænter i grusgrave eller i større skove med begrænset menneskelig aktivitet. Området ved Stokken er ikke egnet ynglelokalitet. Nej Trækfugle Trane Yngler i Kærene mere end 5 km nordøst for det planlagte tracé. Klyde Yngler på Stokken. Ja Tinksmed Seneste ynglefund for 10 år siden. Klyde Lille kobbersneppe Alm. ryle Mørkbuget knortegås Ederfugl Sortand Fløjlsand Forekommer som trækfugl primært ved Rønnerne ca. 5 km fra anlægsområdet. Er i området ved Rønnerne i trækperioden. Rønnerne ligger mere end 5 km væk. Forekommer primært på Rønnerne ca. 5 km sydøst for projektområdet. Forekommer i mindre antal i området i trækperioden og primært september okt og april maj. Er i området i trækperioden juli marts. Om sommeren primært i forbindelse med fældning. Er i området i trækperioden juli marts med største forekomster i januar. Et stort antal fælder syd for Læsø. Er i området i trækperioden juli marts men altovervejende syd for Læsø. Tabel 7-3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N9, Strandengene ved Læsø og havet syd herfor. Naturtyper og arter, på udpegningsgrundlaget, der vurderes at forekomme i området omkring det planlagte tracé, er markeret. Autoriserede korte navne for naturtyperne er angivet. * - angiver naturtyper, som EU særligt prioriterer at beskytte. Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Ilandføringsområde Læsø Vest I ilandføringsområdet ved Læsø Vest etableres det planlagte tracé ved styret underboring igennem en del af Natura 2000-området, se Figur 7-4. Strandengsarealet påvirkes således ikke ved anlæg af det nye tracé. Kystskæringen foregår ved styret underboring, bl.a. for at beskytte Stokken og evt. forekomster af boblerev på de lavvandede områder. 71

76 KONTI SKAN UDSKIFTNING AF KABEL 1 Underboringen kræver etablering af en arbejdsplads på ca m² for at der er plads nok til borerig, opsamlingsbassin, holdeplads for bl.a. lastbil med borerør, velfærdsfaciliteter mv. På Læsø vil parkeringspladsen ca. 1 km vest for kabelovergangsstation Læsø Vest blive benyttet. Ved at benytte et allerede etableret kørselsareal vil påvirkningen af Natura 2000-området på Læsø begrænses til det mindst mulige. Fra parkeringspladsen og frem til stationen anlægges kablet ved nedgravning igennem områder, der er udpeget som tør hede (4030)/surt overdrev (6230), se Figur 7-4. Det eksisterende kabel forløber under naturtyperne hvid klit (2120), strandeng (1330) og tør hede (4030)/surt overdrev (6230). For at fjerne den eksisterende kabel skal kablet delvist graves op og delvist trækkes ud, hvis det er muligt. Kablet vil blive forsøgt trukket ud under Stokken. Her vil kablet blive trukket ud med skib fra søsiden, hvis det er muligt. Udtrækning sker ved hjælp af en rendegraver. Der graves et hul på ca. 0,5 x 0,5 meter. Kablet kappes over og det forsøges at trække kablet ud. For en nærmere beskrivelse af metoden, se afsnit Optagning af det eksisterende kabel vil så vidt muligt foregå når jorden er frossen. Herved skades vegetationen mindst muligt, idet arbejdet foregår uden for vækstsæsonen. Desuden udsættes jorden for en mindre grad af komprimering og vegetationens vækstbetingelser påvirkes i den efterfølgende vækstsæson minimalt. Lyslederkablet anlægges ikke igennem områder, der er udpeget som habitatnaturtyper, og anlæg af lyslederkablet omtales således ikke yderligere i det efterfølgende afsnit. Figur 7-4 Habitatnaturtyper ved ilandføringsområde Læsø Vest inden for Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor. * - angiver naturtyper, som EU særligt prioriterer at beskytte. I det efterfølgende gives en kort beskrivelse af karakteristika for naturtyperne. 72

77 Strandeng (1330) Strandenge er kystnære, lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække. Vegetationen består af salt- og fugtighedstolerante græsser, halvgræsser, siv og urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde. Det inkluderer såvel lavtvoksende eng- og overdrevsagtig vegetation som strandrørsump. Vegetationstyperne bestemmes af bl.a. vandets saltholdighed, hyppigheden af oversvømmelser, ferskvandspåvirkning samt af den landbrugsmæssige udnyttelse. Hvid klit (2120) Klitter hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på grund af sparsomt dække af vegetation, Ofte er det de yderste rækker af klitter langs kysterne med en typisk bevoksning af hjælme eller marehalm, men også de vandremiler, der udgår herfra, hører ind under naturtypen. Den konstante sandflugt fører til, at der aflejres sandtunger i læsiden, som gør klitten lys at se på og giver den navnet den hvide klit. Våd hede (4010) Vegetation domineret af dværgbuske, som trives ved fugtige forhold, f.eks. klokkelynghede og hedemose med dværgbuske. Klokkelyng dominerer oftest, gerne ledsaget af tuekogleaks og blåtop. Tør hede (4030)/Surt overdrev (6230) Tør hede findes mest på sandet og udpint jord. Vegetationen er domineret af almindelig ene, almindelig revling, engelsk visse, hede-melbærris, hedelyng, katteskæg og tyttebær. De sure overdrev er også udvaskede og næringsfattige med en surhedsgrad mellem 4 og 6. De sure overdrev er hyppigst forekommende i bakket terræn med sandet jord. På de sureste overdrev er vegetationen artsfattig med nogle få konstante arter som bølget bunke, krybende hestegræs, almindelig syre, lyng-snerre, tandbælg og pille-star. Indimellem optræder dværgbuske Vurdering Strandeng Anlæg af nyt kabel Det nye tracé etableres ved styret underboring under strandengen og naturtypen påvirkes således ikke i forbindelse med anlæg af det nye kabel. Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af habitatnaturtypen strandeng. Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel ligger under områder, der er udpeget som habitatnaturtypen strandeng. Det vil blive forsøgt at trække kablet ud under stokken, hvormed denne del af strandengen ikke påvirkes. Er det ikke muligt at trække kablet ud, skal det graves op ligesom den resterende del af det eksisterende tracé. Vegetation på strandenge har typisk et stort indslag af græsser, halvgræsser og siv, som danner et sammenhængende vegetationsdække, der gør vegetationen relativt robust. Grundet den korte anlægsperiode som foregår efterår/vinter og at tørven skrælles af i det berørte bælte vurderes det således, at vegetationen relativt hurtigt kan retableres efter endt anlæg (3 til 5 år). Det vurderes, at projektet lokalt vil medføre en mindre påvirkning af middel varighed af strandengsarealerne Vurdering Tør hede/surt overdrev De arealer der af Figur 7-4 fremstår med tør hede er omkring tracéet kortlagt med henholdsvis 80 eller 90 % forekomst af tør hede og 20 eller 10 % forekomst af surt overdrev. I det efterfølgende behandles arealerne primært som tør hede. 73

78 Anlæg af nyt kabel Fra vendepladsen, hvor underboringen afsluttes, skal det nye kabel graves ned igennem en strækning på ca. 160 m i et stort sammenhængende område med tør hede/surt overdrev Det midlertidigt inddragede areal til arbejdsbæltet på maksimalt ca. 15 m vil blive delvist opgravet (1,6 m) og delvist tildækket med køreplader. I forbindelse med anlæg af det nye kabel vil jorden blive komprimeret ved færdsel med maskiner og ved tilbagefylding af jord i kabelrenden. At dømme ud fra luftfotos er vegetationen på denne strækning overvejende lav og langsomtvoksende på grund af de næringsfattige forhold i den sandede jord langs kysten. At grave igennem denne vegetation vurderes således at være synlig i mange år efter endt anlæg. For at minimere graden af påvirkning skrælles tørven af oven på kabelgraven og flyttes tilbage efter endt anlæg. Idet anlægsperioden på land er kortvarig (ca. 1 2 uger) forventes det, at tørven kan overleve indtil den lægges tilbage. På grund af det begrænsede indgreb og de afværgende foranstaltninger vurderes det, at betingelserne for naturtypen efter anlægsperioden fortsat vil være til stede om end vegetationen er påvirket i et smalt bælte. Naturtypen vil derfor fortsat være til stede i de påvirkede områder, og projektet strider således ikke imod naturplanens retningslinjer om, at arealerne med tør hede skal forsøges udvidet / 13/. Det vurderes, at naturtyperne tør hede/surt overdrev påvirkes moderat på det pågældende sted, men at naturtypen som helhed i Natura 2000-området kun påvirkes i mindre grad. Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af habitatnaturtyperne tør hede/surt overdrev. Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel ligger under områder, der er udpeget som tør hede/surt overdrev i størstedelen af forløbet på land. Som beskrevet for anlæg af det nye kabel vil optagning af det eksisterende kabel igennem naturtypen ligeledes medføre en påvirkning i form af opgravning og komprimering af jorden i forbindelse med kørsel i området med tunge maskiner. Påvirkningen vil dog være mindre, da optagning af det eksisterende kabel foregår efterår/vinter, som er udenfor vækstsæsonen. Desuden vil det samlede arbejdsbælte være smallere (5-10 m). På grund af det begrænsede indgreb og de afværgende foranstaltninger vurderes det, at betingelserne for naturtypen efter anlægsperioden fortsat vil være til stede om end påvirkning af vegetationen vil være synlig i lang tid efter indgrebet. Idet naturtypen fortsat vil være til stede i de påvirkede områder, vurderes det, at projektet ikke strider imod naturplanens retningslinjer om, at arealerne med tør hede skal forsøges udvidet / 13/. Det vurderes, at naturtyperne tør hede/surt overdrev påvirkes moderat på det pågældende sted, men at naturtypen som helhed i Natura 2000-området på grund af den store udbredelse kun påvirkes i mindre grad Vurdering Hvid klit Anlæg af nyt kabel Det nye kabel anlægges under Stokken ved styret underboring og naturtypen hvid klit påvirkes således ikke. Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af habitatnaturtypen hvid klit. 74

79 Skrotning af eksisterende kabel Det eksisterende kabel ligger under områder på Stokken, der er udpeget som habitatnaturtypen hvid klit. Det vil blive forsøgt at trække kablet ud under stokken, hvormed de hvide klit ikke påvirkes. Er det ikke muligt at trække kablet ud, skal det graves op ligesom den resterende del af det eksisterende tracé. Hvis det ikke er muligt at trække kablet ud under Stokken skal det også graves op her. Den hvide klit er karakteriseret af samfund med meget sparsom vegetation og sandfygning. Af den grund vurderes det, at gennemgravning af naturtypen meget hurtigt vil være retableret efter endt anlæg. For den hvide klit vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig, hvis kablet ikke kan trækkes ud under Stokken Samlet vurdering Under forudsætning af, at de beskrevne afværgende foranstaltninger gennemføres, vurderes det, at det nye tracé kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor Marine habitatnaturtyper I området omkring det planlagte tracé og det eksisterende tracé findes naturtyperne sandbanker, boblerev, kystlaguner og strandsøer samt mudder og sandflader. Sandbanker (1110) Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Boblerev (1180) Naturtypen boblerev er en betegnelse for klipper, søjler og plateauer, som er opstået ved sammenkitning af sandsten ved hjælp af en kulstofholdig cement dannet af mikroorganismer. Naturtypen består af disse strukturer, som er fulde af små rør og huller, og som med mellemrum frigiver gasser - heraf stammer navnet boblerev. De frigivne gasser (primært methan) kommer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. I tilknytning til boblerev findes et meget rigt dyreliv. Kystlaguner og strandsøer (1150*) Kystlaguner og strandsøer er områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, rullesten eller klipper. Saltholdigheden varierer temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede, men kan også være helt uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt under oversvømmelser. Mudder og sandflader (1140) Naturtypen omfatter mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Der er en stor forekomst af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger, men oftest ingen større planter. Fladerne er rig på bunddyr som muslinger, snegle, krebsdyr og orme, og naturtypen virker derfor som et vigtigt fødesøgningsområde for ande- og vadefugle. 75

80 Figur 7-5 Marine naturtyper i området omkring det planlagte tracé ved ilandføringen på Læsø. Figuren viser desuden boblerev kortlagt i forbindelse med dette projekt Vurdering - sandbanker Naturtypen krydses af det planlagte tracé, hvori det nye kabel nedspules og det gamle kabel fjernes. Området efterlades uden konstruktioner over havbunden. Mulig påvirkning af naturtypen i projektet vil knytte sig til en kortvarig fysisk forstyrrelse i form af interventionsarbejde på havbunden, når kablet nedspules i sandbunden og når det gamle kabel fjernes. Anlæg af nyt kabel I kystområdet foretages underboring, og der forventes derfor ingen påvirkning af naturtypen på den del af det planlagte tracé. I forbindelse med anlæg af nyt kabel vil frispuling medføre en direkte fysisk belastning på en op til 4 m bred korridor på havbunden (se afsnit 2). Det ventes at tage op til 8 uger at nedspule det nye kabel langs hele strækningen, og påvirkningen i selve habitatområdet vil derfor være kortvarig. Det påvirkede areal vil blive genfyldt med sand, og naturtypen opretholdes således. Den potentielle påvirkning af naturtypen ved anlæg af det nye kabel vurderes således kortvarig og reversibel. Drift af nyt kabel Området efterlades uden konstruktioner over havbunden, og det vurderes at der ikke vil være en påvirkning af naturtypen ifm drift af nyt kabel. 76

81 Skrotning af eksisterende kabel Efter det oprindelige søkabel er taget ud af drift er det planlagt at det gamle søkabel fjernes med et kabelskib som tager kablet op. Det planlægges at kablet optages direkte fra havbunden. I tilfælde hvor kablet er dækket af sediment kan det være nødvendigt at frispule det gamle kabel. Metoden, der anvendes ved frispuling af kablet, adskiller sig ikke fra samme operation i forbindelse med udlægning eller en reparation. I forbindelse med fjernelse af kablet vil optagning skønsmæssigt medføre en direkte fysisk belastning på en ca. 1 m bred korridor på havbunden (i tilfælde af behov for frispuling ventes korridoren at være op til 4 m bred). Det forventes alt efter vejret at operationen med at fjerne det oprindelige søkabel vil tage 1-2 uger. Det påvirkede areal vil blive genfyldt med sand, og naturtypen opretholdes således. Den potentielle påvirkning af naturtypen vurderes således at være kortvarig og reversibel Vurdering - boblerev Naturtypen krydses af det planlagte tracé, hvori det nye kabel nedspules og det gamle kabel fjernes. Området efterlades uden konstruktioner over havbunden. Mulig påvirkning af naturtypen i projektet vil knytte sig til en kortvarig fysisk forstyrrelse i form af interventionsarbejde på havbunden, når kablet nedspules i sandbunden og når det gamle kabel fjernes. Anlæg af nyt kabel I kystområdet foretages underboring, og der forventes derfor ingen påvirkning af naturtypen på den del af det planlagte tracé. Der er foretaget geofysisk og biologisk inspektion i det planlagte tracé for at identificere og verificere forekomst af boblerev. Undersøgelserne dækker hele tracéet, herunder også de helt kystnære strækninger ved Læsø. Tracéet for det ny kabel er justeret, således at minimumsafstand til boblerev er 28 m. Ved udlægningen af søkablet vil man undvige eventuelle forekomster af boblerev og holde en sikkerhedsafstand ved anlæg af kablet. Det er sandsynligt at der som afværgeforanstaltning vil benyttes en spulegris, som mindsker påvirkning på havbunden i forhold til en spuleslæde. Med ovenstående afværgeforanstaltninger indarbejdet i projektet vurderes det at arealet med naturtypen vil være stabilt, og at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypens struktur og funktion i habitatområdet. Drift af nyt kabel Området efterlades uden konstruktioner over havbunden, og det vurderes at der ikke vil være en påvirkning af naturtypen ifm drift af nyt kabel. Skrotning af eksisterende kabel Efter det oprindelige søkabel er taget ud af drift er det planlagt at det gamle søkabel fjernes med et kabelskib som tager kablet op. Det planlægges at kablet optages direkte fra havbunden. I tilfælde med fx høj sedimentation kan det være nødvendigt at frispule det gamle kabel. Der er udført geofysiske undersøgelser ved det eksisterende kabel (udlagt i 1965). Der er foretaget en besigtigelse af geofysiske rådata, men ikke detaljeret tolkning og ingen visuel verifikation. På baggrund af besigtigelse af data og kendskab til området anses det som sandsynligt at der findes hårdbundsstrukturer nær det gamle kabel, både i Læsø rende og kystnært ved Læsø. Hvorvidt disse hårdbundsstrukturer er boblerev er ikke bekræftet. Strukturernes areal samt afstanden til kablet er ikke kendt. 77

82 Figur 7-6 Eksempel på rådata fra geofysiske undersøgelser, der viser havbundsstrukturer (mulige boblerev) nær det gamle kabel Såfremt der forekommer en direkte påvirkning af boblerev (fx fysisk beskadigelse under optag af det gamle kabel) kan der i værste tilfælde være væsentlig påvirkning af naturtypen. Det ventes dog ikke at der findes boblerev i/på det eksisterende kabel, da disse vil være blevet ødelagt under anlæg af kablet i 1965, og sandsynligvis ikke være retableret. Dette vil blive bekræftet når de geofysiske data er færdigbehandlet. Såfremt optagning af kablet sker i nærheden af hårdbundsstrukturer (herunder boblerev), vil Energinet.dk benytte den mest skånsomme metode til optag af kabel (fx særligt spuleaggregat, dykkerassistance etc.). Den mest skånsomme metode vil blive identificeret i samarbejde med entreprenør. Det vurderes på den baggrund at det kan undgås at der forekommer en direkte påvirkning (fysisk beskadigelse) på boblerev. Det vurderes dog, at der kan forekomme en indirekte påvirkning af boblerev i form af suspenderet sediment. Denne indirekte påvirkning er kortvarig og reversibel. Sammenholdt med områdets dynamiske natur (forekomst af vind- og strøminduceret ophvirvling), vurderes der kortvarige indirekte påvirkning at være uden betydning for naturtypen Vurdering - kystlaguner og strandsøer samt mudder og sandflader Tracéet planlægges underboret ved disse marine naturtyper, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig direkte effekt på naturtyperne og deres bevaringsstatus ved anlægsarbejdet. Der vil dog være risiko for en indirekte effekt ved potentielt udslip af boremudder (typisk bentonit) ved etablering/boring af den styrede underboring. For at minimere risikoen for at der skyder bentonit op gennem terrænet i disse naturtyper vil der blive gennemført jordbundsprøvetagning inden underboringen påbegyndes. I forbindelse med underboringerne vil det blive sikret, at overskydende boremudder fjernes fra området og ikke udledes til omkringliggende natur- og vandområder Samlet vurdering Det er samlet vurderet, at en mulig påvirkning af de marine habitatnaturtyper udelukkende knytter sig til anlægsfasen. Anlæg af det nye kabel kan gennemføres således at arealet med naturtypen vil være stabilt, og at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypens struktur og funktion i habitatområdet. 78

83 I forbindelse med optag af det gamle kabel er det muligt (men ikke bekræftet) at der findes boblerev. Med de angivne afværgeforanstaltninger vurderes det at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypen Marine arter - havpattedyr I habitatområdet ved Læsø er spættet sæl og gråsæl på udpegningsgrundlaget. Gråsæl er observeret ved Læsøs nordlige og sydlige kyst, og der er kun observeret egentlige ynglepladser i den del af habitatområdet som ligger syd for Læsø. Der er enkelte observationer af spættet sæl, men der kendes ikke til egentlige ynglepladser i det planlagte ilandføringsområde. Det anses som sandsynligt, at der vil være fouragerende sæler i området omkring det planlagte tracé. Gråsæl spiser udelukkende fisk, mens spættet sæl spiser både fisk, blæksprutter og krebsdyr Vurdering Mulige påvirkninger af gråsæl og spættet sæl knytter sig både til anlægsaktiviteter og driftsfase. Anlæg af nyt kabel Mulige påvirkninger af sæler ved anlæg af nyt kabel knytter sig til aktiviteter under havoverfladen som frembringer støj eller fysisk forstyrrelse. Desuden kan ændret vandkvalitet have en indirekte påvirkning af dyrene. Studier udført i forbindelse med nedramningsaktiviteter viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærd hos sæler, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig /7/. Støjen i forbindelse med kabelprojektet vil dog være langt mindre end ved nedramningsaktiviteter. Støj og fysisk forstyrrelse vurderes at forekomme i anlægsfasen i form af øget skibstrafik (1-2 både) og nedspuling af kablet. Anlægsarbejdet vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum (op til 8 uger). Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet fra få ekstra både vurderes at være uden betydning i forhold til den eksisterende skibstrafik og forstyrrelse i området. Dyrene vurderes at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af sæler er stor i dele af de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv. På baggrund af ovenstående, vurderes den potentielle påvirkning af sæler forårsaget af støj og fysisk forstyrrelse fra projektet at være ubetydelig. Det er i miljøredegørelsen (afsnit 6) vurderet, at vand- og sedimentkvalitet påvirkes i ubetydelig grad, i form af en kortvarig let øget koncentration af suspenderet stof (<1 mg/l), i nærheden af spuleaggregatet. Sammenholdt med områdets naturlige dynamik, vurderes det at denne potentielle påvirkning vurderes at være uden betydning for sæler. Drift af nyt kabel Omkring kabler vil der forekomme et elektromagnetisk felt, bestående af et elektrisk felt (V/m) og et magnetisk felt (µt). I forbindelse med nedgravede søkabler, som i dette projekt, vil der normalt ikke kunne registreres et elektrisk felt, men udelukkende et magnetisk felt / 27/. Ifølge norske myndigheder (NVE) vurderes det magnetiske felt omkring nedgravede søkabler at være svagere end naturlige geomagnetiske felter ved afstande på over 1 m / 26/. Dette projekt omhandler etablering af et nyt kabel og skrotning af et gammelt kabel. Det ventes at projektet primært medfører geografisk ændring af det magnetiske felt, og ikke medfører markante ændringer i det magnetiske felt. Der har siden 1960erne været udlagt en række kabler i området mellem Læsø og Jylland (se afsnit 6). Til trods for dette observeres sæler hyppigt i området. Der er ikke evidens for påvirkninger af sæler ifm. andre kabelprojekter i danske eller internationale farvande /7/ 29/. 79

84 Skrotning af eksisterende kabel Optagning af det gamle kabel vil vare 1-2 uger, og vil, på samme måde som anlæg af nyt kabel, kunne forårsage fysisk forstyrrelse, støj og resuspension i området omkring det eksisterende kabel. De mulige påvirkninger af havpattedyr er sammenlignelige med de påvirkninger der er behandlet under anlæg af nyt kabel (omend varigheden er kortere). Samlet vurdering Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlige virkninger på sæler i området, herunder ikke medføre forstyrrelser eller forringe fourageringsforholdene for sæler i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området Fugle Der er kendte yngleområder på Stokken for splitterne, havterne og dværgterne samt klyde. Ingen af de øvrige ynglefugle på udpegningsgrundlaget yngler i eller i nærheden af projektområdet. Klyde, mørkbuget knortegås er sammen med ederfugl og sortand raster i farvandet i eller omkring ilandføringsområdet jf. vinterfugletællinger i vinteren 2007/2008 /11// 38/ og fælder desuden i farvandet omkring Læsø og navnlig syd for i perioden fra ca. juli - september Vurdering Nyt kabel Anlægsarbejdet med etablering af underboringen er planlagt til at foregå i løbet af ca. 4 i marts - april måned samt ca. 1-2 uger i juli august med udlægning af søkabel. Det nye tracé etableres ved styret underboring under Stokken og det lavvandede område mellem Stokken og kysten og gennemføres uden for yngleperioden for klyde og terner. Derfor er der ingen af de kystnære yngleområder, der påvirkes i forbindelse med etablering af det nye kabel. Det vurderes på den baggrund, at der ingen påvirkning vil være af ynglefugle i forbindelse med anlægsfasen. For trækfugle vil anlægsaktiviteterne ske i en periode, hvor der generelt er få fugle i området. Der vil være en del sortænder og ederfugle, der fælder på dette tidspunkt, men langt de fleste af disse fugle vil dels komme senere i august, og dels opholder hovedparten af fuglene sig syd - sydvest for Læsø. De fleste fugle, der opfatter en trussel, kan reagere ved at flyve bort, når de opholder sig på land eller ved at dykke, svømme eller flyve væk, hvis de opholder sig på en vandflade. Flertallet af fuglene vil reagere på forstyrrelse i afstande mindre end 500 m, men fældende fugle kan reagere i afstande større end 1000 m. Fuglene vil generelt flytte sig til ugenerte områder i de dage anlægget står på, men de fældende fugle vil i mindre grad kunne flytte sig. Idet arbejdsarealet omkring det planlagte tracé er relativt begrænset, anlægsperioden er kort og der forekommer tilsvarende kyststrækninger og landarealer både nord og syd for, vurderes det, at påvirkningen er ubetydelig for fødesøgnings- og rastemuligheder for disse arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F10. Med hensyn til mørkbuget knortegås er anlægsperioden på et tidspunkt, hvor denne art almindeligvis ikke er på træk i området (primært september oktober og april maj), og derfor forventes der ingen påvirkning af denne art. Drift af nyt kabel Driftsfasen for det nye kabel medfører ingen påvirkning af yngle eller trækfugle. Skrotning af eksisterende kabel Skrotning af det eksisterende kabel vil foregå over ca. 14 dage i tiden fra november 2014 til marts Dette er uden for fuglenes yngleperiode, hvorfor der ikke vil være påvirkning af disse. 80

85 Med hensyn til trækfugle vurderes det, at påvirkningen vil være ubetydelig som følge af dels den korte varighed af anlægsfasen. Påvirkningerne er identiske med de påvirkninger, som er beskrevet for anlæg af nyt kabel. 7.3 Natura 2000-område nr. 245 Ålborg bugt, Østlige del Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte lysbuget knortegås, sortand samt ederfugl. Hele området er marint, og over halvdelen er af en vanddybde på mellem 10 og 15 meter. Området rummer betydelige forekomster af dykænder og knortegås, specielt i vinterhalvåret, men også i sensommeren, hvor området benyttes som fældningsområde for bl.a. fløjlsand og sortand. Natura 2000-område N245 er beliggende mellem de to øvrige Natura 2000-områder beskrevet ovenfor, se Figur 7-1. Da alle tre arter på udpegningsgrundlaget er beskrevet for de øvrige to Natura 2000-områder og da der ikke forventes en anderledes og således ubetydelig påvirkning i dette område, henvises til afsnit og for vurdering af påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N

86 7.4 Sammenfattende konklusion i henhold til påvirkninger i Natura 2000-områder Natura 2000-område N14, Ålborg Bugt, nordlige del Det nye kabel underbores under samtlige terrestriske habitatnaturtyper. Det vurderes således, at anlæg af det nye kabel ikke vil medfører en væsentlig påvirkning af det terrestriske udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Hvis skrotning af det eksisterende kabel kan gennemføres ved at trække det ud under habitatnaturtyperne, vurderes det, at dette kan gennemføres uden påvirkning af udpegede habitatnaturtyper. Hvis det eksisterende kabel skal graves ud, vurderes det, at projektet kan gennemføres med en mindre påvirkning af naturtyperne strandeng, klitlavning og grå/grøn klit for det samlede Natura 2000-område. Påvirkningen vil således ikke være væsentlig. Projektet krydser en marin naturtype (sandbanker). Potentielle virkninger vurderes at være kortvarige og reversible, og det vurderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypens areal, samt struktur og funktion i habitatområdet. Spættet sæl findes i området og er en del af udpegningsgrundlaget. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlige virkninger på sæler i området, herunder ikke medføre forstyrrelser eller forringe fourageringsforholdene i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. Da underboringen og nedgravning af kabel sker ca. 500 m nord for det nærmeste yngleområde (ved Stensnæs Flak) påvirkes yngleområderne for udpegningsgrundlagets arter ikke ved underboringen, da afstanden jf. kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for ternearter er uforstyrret i en radius på henholdsvis 300 m (splitterne, havterne) hhv. 200 m (dværgterne). Idet arbejdsarealet omkring det planlagte tracé er relativt begrænset, anlægsperioden er kort og der forekommer tilsvarende kyststrækninger både nord og syd for, vurderes det, at påvirkningen er ubetydelig for fødesøgnings- og rastemuligheder for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget. Fuglene vil generelt kunne flytte sig til ugenerede områder i de dage anlæg står på, men de fældende fugle vil i mindre grad kunne flytte sig. Det vurderes samlet, at det nye tracé kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper og arter, herunder yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N14, Ålborg Bugt, nordlige del. Således konkluderes det, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor Det nye tracé underbores under kystskæringen og påvirker således ikke arealerne med strandeng og hvid klit. Den øvrige del af kablet graves ned igennem arealer med tør hede/surt overdrev. Hvis skrotning af det eksisterende kabel kan gennemføres ved at trække det ud under Stokken, vurderes det, at dette kan gennemføres uden påvirkning af hvid klit og den del af strandengen, der er på Stokken. Resten af kablet skal under alle omstændigheder graves op igennem naturtyperne strandeng og tør hede/surt overdrev. Hvis det eksisterende kabel skal graves ud over hele strækningen, vurderes det, at projektet kan gennemføres med en mindre påvirkning af naturtyperne strandeng, tør hede/surt overdrev og hvid klit i Natura 2000-området. Påvirkningen vil således ikke være væsentlig. Projektet krydser flere marine naturtyper (sandbanker, boblerev, kystlaguner og strandsøer samt mudder og sandflader). Kystnært underbores kablet, og for naturtyperne kystlaguner og strandsøer samt mudder og sandflader vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig direkte effekt på naturtyperne og deres bevaringsstatus ved anlægsarbejdet. 82

87 For sandbanker vurderes potentielle virkninger at være kortvarige og reversible, og det vurderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypen. For boblerev er der ifm tracéet for det ny kabel udført geofysiske og biologiske undersøgelser. Tracéet er justeret, således at den mindste afstand til boblerev er 28 m. På den baggrund vurderes det at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypen. For boblerev ifm det gamle kabel pågår pt. geofysiske undersøgelser. Såfremt der findes boblerev nær det gamle kabel vil Energinet.dk iværksætte afværgeforanstaltninger, og benytte den mest skånsomme metode til optag af kabel. Det vurderes på den baggrund at der kan forekomme en indirekte påvirkning i form af suspenderet sediment, men at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af naturtypen. Spættet sæl og gråsæl på udpegningsgrundlaget. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil have væsentlige virkninger på sæler i området, herunder ikke medføre forstyrrelser eller forringe fourageringsforholdene i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. Det nye tracé etableres ved styret underboring under Stokken og det lavvandede område mellem Stokken og kysten og gennemføres uden for yngleperioden for klyde og terner. Derfor er der ingen af de kystnære yngleområder, der påvirkes i forbindelse med etablering af det nye kabel. Det vurderes på den baggrund, at der ingen påvirkning vil være af ynglefugle i forbindelse med anlægsfasen. Idet arbejdsarealet omkring det planlagte tracé er relativt begrænset, anlægsperioden er kort og der forekommer tilsvarende kyststrækninger både nord og syd for, vurderes det, at påvirkningen er ubetydelig for fødesøgnings- og rastemuligheder for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget. Fuglene vil generelt flytte sig til ugenerede områder i de dage anlæg står på, men de fældende fugle vil i mindre grad kunne flytte sig. Det vurderes samlet, at det nye tracé kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd herfor. Således konkluderes det, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk Natura 2000-område N245, Ålborg bugt, Østlige del Natura 2000-område N245 er beliggende mellem de to øvrige Natura 2000-områder beskrevet ovenfor. Da alle tre arter på udpegningsgrundlaget er beskrevet for de øvrige to Natura områder og da der ikke forventes en anderledes påvirkning i dette område er vurderingen den samme. Det vurderes samlet, at det nye tracé kan anlægges og det gamle kabel kan fjernes uden at medføre væsentlige påvirkninger af de beskyttede naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N245, Ålborg bugt, Østlige del. Således konkluderes det, at der ikke er grundlag for at gennemføre en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk

88 8. REFERENCER / 1/ Kommuneplan for Frederikshavns Kommune. / 2/ Jensen, S.T. og Baagøe, H Dansk pattedyratlas Gyldendal. 392 s. ISBN: / 3/ Høeg A Lokal viden omkring havet ved Læsø. Rapport for arbejdsgruppen Havet. Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø. URL: / 4/ Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute.University of Aarhus. 84 pp.neri (DMU) Technical Report No / 5/ Teilmann, J., Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., Andersen, L.W., Aastrup, P., Hansen, J.R. & Buholzer, L. 2004: Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. 86 s. Faglig rapport fra DMU nr / 6/ Warneke, RN Comments on Danish Whale Strandings with Reference to the Locations of Subsea HVDC cables. /7/ Tougaard et al Harbour seals on Horns Reef before, during and after construction of Horns Rev Offshore Wind Farm. /8/ Tougaard et al Harbour porpoises on Horns Reef. Effects of the Horns Reef Wind Farm. NERI commissioned report. / 9/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr /10/ DONG Energy A/S: Kortlægning af tracé ved forsøgsvindmøllepark, Frederikshavn offshore /11/ Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O., Christensen, T.K., Kahlert, J. & Hounisen, J.P Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. Arbejdsrapport fra DMU nr / 12/ Energnet.dk Konti Skan udskiftning af kabel 1. Projekt og Anlægsbeskrivelse. / 13/ Natura 2000-plan Natura 2000-område N9, Strandenge på Læsø og havet syd for. / 14/ Milana Analyserapport Sag / 15/ Rambøll Udskiftning af Konti Skan kabel. Tolkning og dykkerundersøgelse offshore. Notat #2, 13/06/2013. / 16/ Rambøll Visuel verifikation af boblerev kystnært ved Læsø i det planlagte kabeltrace. / 17/ Olesen, M. (red) Naturforholdene i havet omkring Læsø. Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø. / 18/ COWI/DHI Joint venture The Great Belt Link. The monitoring programme Report to Storebælt. Sund og Bælt. / 19/ BEK 32 af 07/01/2011. Bekendtgørelse af dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), samt tilhørende vejledning (VEJL 9702 af 20/10/2008). / 20/ SANDPIT A review on the effect on ecological functions. Report Z / 21/ Engell-Sørensen K & P.H. Skyt (2000). Evaluation of the effect of sediment spill from Offshore Wind Farm Construc-tion on Marine Fish. SEAS Doc. no rev1. / 22/ DONG Energy, Horns Rev 2 Havmøllepark, Vurdering af virkninger på Miljøet, VVMredegørelse, Oktober

89 / 23/ Per Dolmer, Karsten Dahl, Søren Frederiksen, Ulrik Berggren, Stig Prüssing, Josianne Støttrup, Bo Lundgren. Ud-valget om Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer. Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. DFU-rapport nr / 24/ Hvidt, C.B., K. Engell-Sørensen and M. Klaustrup, Baseline study Fish, fry and commercial fishery, Nysted offshore Wind Farm at Rødsand, Status report. SEAS Distribution. / 25/ A. J. KALMIJN 1971 The Electric Sense of Sharks and Rays. Journal of Experimental Biology 55, / 26/ Norges Vassdrags og Energidirektorat (NVE) Havvind - forslag til utredningsområder, / 27/ Statens strålevern Strålevern Hefte 22. Elektriske og magnetisk felt. ( ). / 28/ ASCOBANS Conservation Plan for The Harbour Porpoise Population in the Western Baltic Sea, the Belt Sea and Kattegat / 29/ Murphy et al Assessment of the marine renewables industry in relation to marine mammals: synthesis of work undertaken by the ICES Working Group on Marine Mammal Ecology. OSPAR 547/2011. / 30/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/ / 31/ Landskabsfredning af Nyland af den 23/ / 32/ Tilstandsfredning af Læsø Vestkyst af den 6. april / 33/ Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 1505 af 14/12/ / 34/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 951 af 03/07/ / 35/ Bekendtgørelse om Voerså-Stensnæs Vildtreservat. BEK nr af 25/06/ / 36/ Naturstyrelsen. Voerså-Stensnæs Vildtreservat. / 37/ Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S Fugle NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49. / 38/ Dofbasen jf. søgning d. 22. november 2013 på den- art=01680&omraade=lokalitet&hiddenlok=847031&periode=mellemdato&dato_first= &dato_second= &obstype=observationer&species=alle&sortering=art&subspecies=yes 85