Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf

Transkript

1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Mere information Du kan få mere at vide om Skagerrak 4-forbindelsen ved at gå ind på vores hjemmeside og kigge under anlæg og projekter. Du kan evt. også kontakte projektleder Søren Damsgaard Mikkelsen Tlf.:

2 Skagerrak 4 ny jævnstrømsforbindelse til Norge

3 Hvem er Energinet.dk? Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. Vi ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark og har ansvaret for forsyningssikkerheden, et velfungerende el- og gasmarked, samt for indpasning af mere vedvarende energi i elsystemet. Vi støtter forskning og udvikling af miljøvenlig elproduktion og udbetaler støtte til vedvarende energi. Vi skal ikke optjene et økonomisk overskud vores indtægter og udgifter skal blot balancere. Forbrugerne betaler til Energinet.dk s aktiviteter via særlige tariffer på el- og gasregningen. 2

4 Hvad vil vi bygge? Energinet.dk og Statnett som har det overordnede ansvar for elsystemerne i Danmark og Norge har aftalt at udvide jævnstrømsforbindelsen mellem Danmark og Norge. Udvidelsen består i etableringen af et fjerde kabel, i daglig tale Skagerrak 4, mellem de to lande. Projektet omfatter: En udvidelse af stationsanlægget i Tjele nord for Viborg, hvor Skagerrak 4 kobles på det danske elnet. Kabelforbindelsen vil kunne overføre 700 megawatt (MW). De eksisterende tre jævnstrømsforbindelser mellem Danmark og Norge har tilsammen en kapacitet på ca MW og er etableret i perioden Med Skagerrak 4 forøges kapaciteten dermed med 70%. Til sammenligning har havmølleparken på Horns Rev, der blev etableret i 2009, en effekt på ca. 200 MW. Det nye kabel vil være i drift inden udgangen af Et landkabel på ca. 90 km fra Tjele til Bulbjerg ved Jammerbugten. Et søkabel på ca. 140 km fra Bulbjerg tværs gennem Skagerrak til Kristiansand i Norge. Et landkabel på ca. 12 km i Norge. En udvidelse af stationsanlægget ved Kristiansand hvor Skagerrak 4 kobles på det norske elnet. Et nyt såkaldt elektrodekabel fra Tjele til det eksisterende elektrodeanlæg ved Lovns Bredning. 3

5 Hvorfor vil vi bygge? Det er Danmarks mål at blive uafhængig af kul, olie og gas. Derfor arbejder vi på at indpasse mere og mere vedvarende energi især vindenergi i energisystemet. Stærke elektriske forbindelser til nabolandene er også med til at sikre et velfungerende og konkurrencepræget marked for handlen med elektricitet og dermed lavere elpriser for forbrugerne. Stærke udlandsforbindelser er vigtige, når vindenergi skal udgøre en stor del af elproduktionen. Både når der er overskud og underskud af vindmøllestrøm, er der behov for at udveksle strøm med nabolandene, så elproduktionen og elforbruget er i balance. De eksisterende tre kabler mellem Danmark og Norge er allerede hårdt udnyttede, og udvidelsen med Skagerrak 4 er nødvendig, for at Danmark kan gennemføre flere vindkraftprojekter. Med forbindelsen kan vi eksportere vindmøllestrøm til Norge, når vi har for meget af den. Til gengæld kan vi importere norsk vandkraft, som er miljøvenlig og nem at regulere, når vores vindmøller står stille. Dermed kan vi bruge mindre kul, olie og naturgas i Danmark. 4

6 Kabelfelt 20m 20m 400/150 kv kv kabel kabel Hvordan fastlægger vi linjeføringen af landkablet? Energinet.dk Fredericia Tlf. Tlf Højspændingskabler Energinet.dk fastlægger i samarbejde med kommunerne et ca. 200 m bredt planlægningsbælte på den strækning gennem Viborg, Vesthimmerlands og Jammerbugt kommuner, hvor kablet skal ligge. Landkablet kommer hovedsageligt til at løbe igennem landbrugsarealer. I forbindelse med placering af det endelige kabeltracé inden for planlægningsbæltet tager vi hensyn til mennesker, natur og miljø, planlægningsinteresser, følsomme områder og kulturværdier. Vi vil også forhandle med de enkelte lodsejere om placeringen. Når kablet er etableret, vil en række røde mærkepæle langs med kablet være den eneste synlige markering af kabeltracéets vej gennem terrænet. Planlægningsbælte 5

7 Hvordan tager vi hensyn til naturen under og efter anlægsarbejdet? Et anlægsarbejde af denne størrelse kan ikke undgå at komme i berøring med fredede eller beskyttede områder eller områder, der har andre natur- eller kulturhistoriske værdier. Derfor gør vi altid, hvad vi kan, for at krydse vandløb, beskyttede naturområder og andre følsomme lokaliteter, så området berøres mindst muligt. Det kan fx foregå ved underboring eller ved at tage hensyn til yngletidspunkter. 6

8 Forskønnelse ved Aggersund Som en del af den politiske aftale om udbygning af eltransmissionsnettet er der truffet beslutning om at gennemføre seks såkaldte forskønnelsesprojekter i det eksisterende højspændingsnet i Danmark. Ét af disse forskønnelsesprojekter er Skagerrakforbindelsernes krydsning af Aggersund i Limfjorden. De tre nuværende forbindelser til Norge krydser Limfjorden på to meget høje master umiddelbart øst for Aggersundbroen. Denne krydsning bliver sammen med masterne i det flade landskab på begge sider af fjorden fjernet og lagt ned i jorden. Kabellægningen kommer til at foregå samtidig med etableringen af landkablet for Skagerrak 4- forbindelsen i

9 Hvordan foregår anlægsarbejdet? I god tid før anlægsarbejdet besøger en repræsentant fra Energinet.dk hver enkelt lodsejer for at drøfte de specielle forhold, der gør sig gældende på ejendommen, så de nødvendige hensyn kan tages. Arbejdet begynder med, at vi markerer kabelstrækningen og det midlertidige arbejdsbælte, der normalt vil være ca. 15 meter bredt. Vegetationen inden for arbejdsbæltet ryddes. Dog skåner vi i videst muligt omfang bevaringsværdige træer mv. Vi begynder gravearbejdet med at fjerne muldlaget fra jordens overflade i et område over kabelrenden og på den strækning langs kabelstrækningen, hvor den opgravede råjord senere bliver opbevaret. Desuden udlægger vi køreplader på hele strækningen. Undervejs lægges en rød beskyttelsesdug 20 cm over kablerne, og et rødt advarselsnet bliver lagt 50 cm over kablerne det er ca. 70 cm under jordoverfladen. Til slut lægges muldlaget tilbage på arbejdsområdet igen. Anlægsperioden er ca. to uger for hver kabelstrækning på én km. I særlige områder, fx ved krydsning af vandløb, kan anlægsperioden efter aftale blive forlænget. Med ca. én km afstand bliver kablerne samlet med en såkaldt muffe. Monteringen af en muffe sker i en særlig container, som bliver sat op over kablerne. Montagen tager ca. to uger, og til alle muffesteder etablerer vi en midlertidig adgangsvej. Kabelrenderne graves i en dybde på ca. 1,5 m, hvorefter kablet lægges på og dækkes af sand. Råjorden fyldes tilbage og komprimeres. 8

10 Muldjord Råjord Arbejdsbælte Arbejdsområde Muldjord Råjord 8 meter 2 meter Midlertidigt arbejdsbælte = ca. 15 m 5 meter Arbejdsområde 8 meter 2 meter 5 meter Midlertidigt arbejdsbælte = ca. 15 m Kabelgrav Max. 2 meter 1,5 meter 1,3 meter 1,05 meter 0,7 meter 1,5 meter 1,3 meter 1,05 meter 0,7 meter Max. 2 meter Ca. 1,2 meter Genopfyldning og retablering Advarselsnet Beskyttelsesdug Genopfyldning og retablering Lysleder Specialgrus Advarselsnet Evt. Beskyttelsesdug elektrodekabler Kabel Lysleder Specialgrus Evt. elektrodekabler Kabel Ca. 1,2 meter 9

11 Hvad får du erstatning for? Under etableringen af kablet er det svært helt at undgå, at der vil være gener for lodsejerne. Vi vil imidlertid tage alle praktiske forholdsregler for at minimere generne, ligesom du får erstatning for en række forhold, hvis kablet bliver placeret på din ejendom. Du får økonomisk kompensation for: Den servitut, der bliver tinglyst Strukturskader Anbringelse af kablet Fældning af læhegn, skov og plantage Skader på afgrøder under anlægsarbejdet Driftsmæssige ulemper i forbindelse med anlægsarbejdet Energinet.dk forhandler erstatningen med den enkelte lodsejer i forbindelse med detailplaceringen. Erstatningerne beregnes ud fra Landsaftalen Elanlæg på landbrugsjord. Aftalen er indgået mellem Landbrug&Fødevarer, Dansk Energi og Energinet.dk, og aftalen bliver årligt reguleret ud fra nettoprisindekset. Det bliver ikke nødvendigt at rive ejendomme ned på kabelstrækningen. 7 m 7 meter deklarationsbælte 10

12 Hvad må du, når landkablet er anlagt? Når kablet er etableret, vil der kun være meget få synlige tegn på kablets eksistens i landskabet, og området kan frit bruges som landbrugsjord. Der kommer dog et deklarationsbælte på syv meter, som medfører visse begrænsninger med hensyn til: Landbrug Pløjning, såning og andet markarbejde må ikke udføres dybere end 60 cm over kablet. Bygninger mv. Der må ikke opføres bygninger inden for deklarationsbæltet. Hvis der skal arbejdes inden for deklarationsbæltet fx udgravningsarbejde, skal det aftales med Energinet.dk senest 8 dage før påbegyndelse. Gravning Inden for kablets deklarationsbælte må der ikke graves, grubbes eller i øvrigt ændres ved jordens overflade uden at træffe nærmere aftale med Energinet.dk. Forlang altid kablet påvist og afmærket, inden du graver det er selvfølgelig gratis. Træer Inden for deklarationsbæltet må der ikke plantes træer eller buske med dybtgående rødder. I øvrigt må der heller ikke iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. 11

13 Hvad med magnetfelter? Der er magnetfelter overalt, hvor der går en elektrisk strøm. Både landkablet og søkablet i Skagerrak 4-forbindelsen er jævnstrømskabler. Ved et jævnstrømskabel løber strømmen kun den ene vej, og man siger, at magnetfeltet er statisk. Jordens eget magnetfelt er også statisk. Omkring store jævnstrømsforbindelser som dem, der forbinder Danmark med Norge og Sverige er de statiske magnetfelter i samme størrelsesorden som jordens magnetfelt og opfører sig på samme måde. Forskerne er enige om, at de statiske magnetfelter fra jævnstrømsforbindelser ikke kan skade mennesker og dermed ikke udgør nogen sundhedsrisiko. 12

14 Fiskeri over søkablet? I dansk farvand er der i dag et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber over de eksisterende Skagerrak 1-3 kabler. Fiskeriforbuddet skyldes, at havbunden på strækningen er præget af store mængder sten og bundvandringer, som vanskeliggør en effektiv beskyttelse af kablerne. De er derfor udsatte over for trawl, hvilket i tidens løb har ført til mange meget dyre kabelfejl. I modsætning til Skagerrak 1-3 forventer vi ikke, at det bliver nødvendigt at udvide den eksisterende forbudszone, idet Skagerrak 4-kablet forventes fuldt beskyttet, fordi det bliver gravet ned i havbunden, eller der bliver dumpet sten oven på kablet. Som udgangspunkt er vi således indstillet på at tillade al fiskeri over Skagerrak 4-kablet. Hvis det mod forventning viser sig umuligt at beskytte kablet i tilstrækkeligt omfang, vil vi indlede forhandlinger med fiskerierhvervet med henblik på at udvide den eksisterende forbudszone. 13

15 14

16 Fakta og Tidsplan Inden udgangen af 2014 vil en ny kabelforbindelse under Skagerrak koble det danske og det norske elsystem endnu tættere sammen. Planlægningen af kabelforbindelsen startede i : Anlægsarbejdet indledes i station Tjele nord for Viborg. 2012: Anlægsarbejdet med etablering af landkablet indledes (sommer): Søkablet lægges ud mellem Danmark og Norge (efterår/vinter): Skagerrak 4 sættes i drift. Landkabel i Danmark: Søkabel fra Danmark til Norge: Landkabel i Norge: Station i Danmark: Station i Norge: Transportkapacitet: Elektrisk spænding: Anlægspris: Danmarks del af investeringen: ca. 90 km ca. 140 km ca. 12 km Tjele nord for Viborg Kristiansand 700 MW (MegaWatt) ( kilowatt) 500 kv jævnspænding Ca. 2,8 mia. kr. Ca. 1,5 mia. kr. 15