Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Transkript

1 Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013

2 Om CONCITO

3 CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Medvirker til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Godt 100 medlemmer: Virksomheder, forskere og civilsamfundet. Arbejdsgrupper om landbrug, transport, bygninger, energisystem, klimatilpasning. Primært finansieret af private, almennyttige fonde.

4 CONCITOs fokusområder Grøn udvikling Politik, teknologi og økonomi Grøn adfærd Forbrug og livsstil

5 Klimaudfordringen

6 Globale temperaturstigninger Kilde: GEO5

7 CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5

8 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David Roberts, Grist.org

9 Hvor er vi på vej hen? Hvis vi ikke reducerer nok Illustration: David Roberts, Grist.org

10 Hvor er vi på vej hen? Hvis vi fortsætter med business as usual Illustration: David Roberts, Grist.org

11 Danmarks klimaudfordring (-40 %) Mio. ton CO2e/år ,3 % pr. år ACO 2012 Historisk udledning Minus 40 % ift reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift reduktionssti

12 Danmarks klimaudfordring (-30 %) Mio. ton CO2e/år ,7 % pr. år ACO 2012 Historisk udledning Minus 30 % ift reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift reduktionssti

13 Danmarks klimaudfordring (forbrug) 25 Ton CO2e per dansker Forbrugsudledning (globalt) 10 5 Officiel udledning (nationalt) ACO

14 Danmarks klimaudfordring (forbrug) CONTANT

15 Klimaløsninger

16 Globalt nicholsoncartoons.com.au

17 Nationalt og lokalt Energieffektivisering Vedvarende energi Klimatilpasning Klimavenligt forbrug og livsstil

18 Nationalt og lokalt Mindre energiforbrug og import af fossile brændsler; Mere energieffektivisering og produktion af VE Mindre ressourceforbrug i produktionen; Mere genanvendelse og beskæftigelse. Mindre materielt forbrug; Mere kvalitet, tid, service, oplevelser og samvær

19 Energiaftalen Energieffektivisering (energibesparelser og bygningsrenovering) Vedvarende energi (vind, (sol), biomasse og biogas) Elektrificering (smart grid og udbygning af internationale net)

20 Klimaloven En ramme for rullende planlægning af reduktioner indenfor: Energi (bygninger) Landbrug Transport

21 Klimavenlig livsstil

22 Byggesektoren en afgørende aktør! 40 % af Danmarks CO2-udledning (energi) + CO2-udledning udenfor Danmark (materialer)

23 Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

24 Klimapåvirkning i tre faser Anlægsfasen: Energiforbrug i selve byggeprocessen (maskiner, tørring, kørsel osv.), og fra alle led af den oprindelige produktion og transport af de materialer, som bruges i byggeriet. Vedligehold: Energiforbrug i ombygnings-processerne og fra produktion og transport af de materialer som anvendes. Men også fra de materialer, der fjernes fra huset og bliver deponeret, afbrændt eller genbrugt, og omfatter også hvis bygningen rives ned. Drift: Beboernes energiforbrug når ejendommen er i dagligt brug, altså til opvarmning, varmt vand, el til drift af bygningen, og fra el til beboernes apparater, belysning mv.

25 Bygningers klimapåvirkning DRIFT

26 Potentiale Klimakommissionens fremtidsforløb (2010)

27 Potentiale Udviklingen i boligarealet frem mod 2050 i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb

28 Potentiale Udviklingen i varmeforbruget i boliger i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb

29 Potentiale SBi s renoveringsscenarier Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

30 Potentiale Energibesparelser i TJ A B C Parcelhuse Etageboliger Kontor/handel Stuehuse Rækkehuse Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

31 Potentiale % Energibesparelser i procent 65 % 73 % A B C Parcelhuse Etageboliger Kontor/handel Stuehuse Rækkehuse Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

32 Bygningers klimapåvirkning ANLÆG & VEDLIGEHOLD

33 Potentiale i fokus på byggematerialer Produktion og distribution mm. af materialer til bygge/anlægssektoren udleder flere drivhusgasser end driften af alle bygninger i verden Produktionen af beton svarer til udledningen af 1 ton CO2e per verdensborger, eller lige så meget som alle personbiler i verden Valg af materialer kan betyde mindst ligeså meget for klimaet som energimærkningen..men begge dele skal selvfølgelig være i orden

34 Potentiale i fokus på byggematerialer Fremstilling af byggematerialer udgør en væsentlig andel af industriens samlede energiforbrug. Driftsenergiforbruget er faldende og anlæg og vedligehold vil med tiden udgøre en stigende andel af det samlede energiforbrug over bygningers livsforløb. Hurtige reduktioner fordi nedbringelsen sker ved starten af bygningernes levetid, mens nedbringelser af energiforbrug fordeler sig over hele levetiden.

35 Potentiale i fokus på byggematerialer

36 Potentiale i fokus på byggematerialer Aluminium: 9 kg CO2e/kg Mursten: 0,24 kg CO2e/kg Beton: 0,107 kg CO2e/kg Glas: 0,91 kg CO2e/kg Plast: 3,31 kg CO2e/kg Træ: 0,41 kg CO2e/kg

37 Der skal optimeres hele vejen rundt Hvor er det mest effektivt at CO2-optimere - anlægsfasen, vedligehold eller driftsfasen? Hvad er mest omkostningseffektivt?

38 MiniCO2husene

39 Andre projekter DGNB (BREAM, LEED, Svanemærket m.fl) Cradle to Cradle, ny guide Klimaministeriets netværk for energirenovering/regeringens strategi Meddelelse fra Europa-Kommissionen om bæredygtige bygninger COWIs CO2-beregner og lignende værktøjer

40 CONCITOs projekt Kortlægning af eksisterende viden om bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv og byggematerialernes andel heraf. Vurdering af potentialet for mere klimavenlige bygninger ved en mere konsekvent inddragelse af byggematerialernes klimapåvirkning. Beskrivelse af, hvordan nuværende krav i bygningsreglementet, certificeringsordninger (særligt DGNB), standarder (særligt CEN/350 TC), offentlige udbudsregler mv. inddrager byggematerialernes klimapåvirkning. Anbefalinger til byggebranchen samt politiske og økonomiske beslutningstagere.

41 Markedsmæssige og politiske barrierer

42 Barrierer Finansiering Energipriser Lovgivning Data og metode Adfærd Arkitektur Viden

43 Barrierer

44 Løsninger

45 Løsninger Energiaftalen Tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014??? Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i med 75 pct. og med 100 pct. årligt i perioden indsatsen målrettes eksisterende bygninger og erhverv. 12 mio. kr. i til understøttelse af energispareinitiativer. Samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder stramning af kravene til bygningskomponenter. 30 mio. kr. i til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

46 Løsninger Energiaftalen Energisparepakke med følgende initiativer: Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Ny model for aftalt grøn byfornyelse. Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens 5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.

47 Løsninger Miljø- og klimadeklaration af byggematerialer Brug af eksisterende EU-standarder på området. Bæredygtighedscertificering på sigt.

48 Løsninger Ny boligadfærd! Bedre boliger på mindre plads.

49 Tak for ordet! concito.dk