Udkast til en dansk klimalov
|
|
|
- Arne Holst
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København
2 Sammenhæng mellem sandsynligheden for at overskride 2 grader og den samlede CO 2 -udledning , Meinshausen M. et al. 2009
3 Sammenhæng mellem sandsynligheden for at overskride 2 grader og den samlede GHG/CO 2 -udledning , Meinshausen M. et al. 2009
4 Globale drivhusgas reduktioner ,3 % år for år 860 Gt CO 2 -eq 41 % til 2020
5 Globale 2 graders reduktionsforløb
6 Den samlede drivhusgasudledning
7 Den samlede drivhusgasudledning Global kontrol NOAHs Forslag Global kontrol Energiforliget marts 2012 Dansk budget 650 Mt CO 2 -eq Globalt budget 947 Gt CO 2 -eq Dansk budget 1068 Mt CO 2 -eq Globalt budget 1553 Gt CO 2 -eq Meinshausen M. et al År : Gt CO 2 -eq (20-25 % risiko for at overskride 2 0 Celsius)
8 Hvad skal en klimalov kunne? Hvile på et etisk grundlag Definere langsigtede bindende mål Opstille 3-årlige drivhusgasbudgetter Drive processen frem år for år
9 Hvad skal en klimalov kunne? Hvile på et etisk grundlag dvs. begrænse de samlede udledninger så meget, at DK leverer et retfærdigt bidrag til løsning af klimaudfordringen (max 2 grader). respektere Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Definere langsigtede bindende mål 2020, 2030, 2050 Opstille 3-årlige drivhusgasbudgetter indsatsen på kort sigt gøres konkret giver fleksibilitet Sektorprogrammer og koordinering med anden lovgivning leverer reduktioner Drive processen frem år for år Loven pålægger regeringen at søge råd + offentlighed Uafhængig Klimakommission, klimavidenskabeligt afsæt, rådgiver + offentlighed Regering skal forholde sig til råd (begrunde) + offentlighed Årlig rapportering + offentlighed
10 Klimalovens indhold Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2. Emissionsreduktionsmålsætninger Kapitel 3. Emissionsbudgetter Kapitel 4. Emissionsreduktionsprogram Kapitel 5. Klimatilpasningsprogram Kapitel 6. Arealanvendelse, energibesparelse og energieffektivisering, fremme af vedvarende energi, affaldshåndtering, transport m.v. Kapitel 7. Involvering af offentligheden og de berørte sektorer Kapitel 8. Koordinering med anden lovgivning m.v. Kapitel 9. Monitorering og rapporteringsforpligtelser m.v. Kapitel 10. Klimakommissionen
11 De langsigtede mål Drivhusgasser - reduktionssti År 2020 (1990 basis): - 50 % År 2030 (1990 basis): - 90 % År 2050 (1990 basis): -100 % Dobbelt målsætning for slutmål Fossilfri i 2032 Nettooptag af drivhusgasser i 2050
12 Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1. Loven fastlægger en forpligtelse for de danske myndigheder, herunder især den danske regering, til at sikre, at den nationale udledning af drivhusgasser reduceres i overensstemmelse med de i denne lov angivne konkrete målsætninger og de i medfør af loven fastlagte budgetter. Fossil CO 2 Total udledning 7 % år for år pejling Ikke-fossil CO 2 -eq
13 Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1 Stk. 2. Loven skal sikre en hurtig udfasning af Danmarks brug af fossile brændsler gennem energibesparelser og etablering af en energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. Fossil CO 2
14 Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1 Stk. 3. Loven skal sikre, at Danmarks udledning af drivhusgasser hurtigt reduceres til et niveau, der er mindre end hvad der optages i planter, jord og sediment via naturlige processer og mekanismer. Ikke-fossil CO 2 -eq
15 Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 11. Regeringen er forpligtet til senest... at udarbejde et program for en økologisk og bæredygtig arealanvendelse. Programmet, der skal forelægges for Folketinget, skal ses i sammenhæng med de målsætninger, budgetter og programmer der er omfattet af denne lov. Det skal angive (1) de konkrete målsætninger og virkemidler, der tages i brug for at øge optag af drivhusgasser (dræn) og begrænse udledningen af drivhusgasser, osv. (2) (6) Ikke-fossil CO 2 -eq
16 Hvordan skal klimalovens GHG-budgetter se ud?
17 SLUT
18 Den samlede drivhusgasudledning Global kontrol NOAHs Forslag Global kontrol Energiforliget marts 2012 Dansk budget 650 Mt CO 2 -eq 5,5 mio. mennesker i Danmark 8 mia. mennesker i hele verden i gennemsnit Globalt budget 650 x 8000/5,5 = ca. 947 Gt CO 2 -eq Dansk budget 1068 Mt CO 2 -eq 5,5 mio. mennesker i Danmark 8 mia. mennesker i hele verden i gennemsnit Globalt budget 1068 x 8000/5,5 =ca Gt CO 2 -eq
19 Danmarks udledning af drivhusgasser (I) Den absolut vigtigste kilde til CO 2 -emission er brændselsforbrug til energiformål. Den vigtigste kilde til både metan- og lattergasudledning er landbrug; men affaldsbehandling bidrager også væsentligt til udledningen af metan. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Energistatistik 2011
20 Danmarks udledning af drivhusgasser (II) Emissioner fra energiforbrug giver det største bidrag til den samlede nettoemission af drivhusgasser. Disse emissioner kommer fra energi- og konverteringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststørste bidrag kommer fra landbruget. I 2010 fordelte de faktiske emissioner sig således: Emissioner fra energiforbrug 82,1%, emissioner fra landbrug 16,2%, industrielle processer, flaring m.m. 3,8%, skov og arealanvendelse -3,7% og andre emissioner 1,7%. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Energistatistik 2011
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 [email protected] www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
EU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Vejledning i udarbejdelse af politikker
Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere
Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
En visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Danmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Klimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
S T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks
Afskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
