Cabi-fakta. Belysning af årsager til fald i antal nytilkendte førtidspensioner. Januar Seniorkonsulent Kim Madsen. Side 1

Transkript

1 Belysning af årsager til fald i antal nytilkendte førtidspensioner Januar 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1

2 om nytilkendte førtidspensioner Kim Madsen og Carsten Kjærgaard Copyright 2013 Cabi Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til Cabi. Forsidefoto, layout og omslag: Cabi 1. udgave, januar Cabi Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk Cabi Cabi er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engagement. Cabi retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Cabi tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, metodeudvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og fortællinger.

3 Indhold 1 Indledning 2 2 Opsummering 3 3 Nye førtidspensionsanmodninger Markant fald i antallet af nye førtidspensionsanmodninger Fald i antallet af nytilkendte førtidspensioner Flere får afslag på førtidspensionsanmodning En udvikling der allerede er startet i Størst reduktion i antal anmodninger i Region Midt og Syd Størst vækst i afslag i Region Hovedstaden og Sjælland Kommunerne i Region Hovedstaden Kommunerne i Region Sjælland Kommunerne i Region Syddanmark Kommunerne i Region Midtjylland Kommunerne i Region Nordjylland Belysning af aldersfordeling Belysning af kønsfordeling Belysning af fordeling på ansøgningsgrundlag Belysning af fordeling på forsørgelsesgrundlag Belysning af fordeling på lidelser 16 4 Interview med kommuner Interview-emner Årsager til fald i antal nytilkendelser af førtidspension 17 Side 1

4 1 Indledning Udgangspunktet for dette notat om udviklingen i førtidspensionstilkendelser er, at der i 2. kvartal 2012 ses et markant fald i antallet af nytilkendelser af førtidspension (se figur 1 nedenfor). Nemlig færre nytilkendelser sammenlignet med 2. kvartal 2011, hvilket svarer til et fald på 28 %. Dette notat undersøger, hvad årsagerne hertil kan være. Herunder om kommunerne allerede i 2012 tog forskud på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, og som bl.a. sigter imod, at færre skal tilkendes førtidspension ikke mindst unge under 40 år. BEMÆRK! Tallene til denne rapport er trukket i efteråret 2012, før der forelagde endelige tal for Der er efterfølgende kommet opdaterede tal fra Ankestyrelsen, som viser, at antallet af nytilkendte førtidspensioner er lidt højere, end det fremgår af denne rapport. Figur 1 nedenfor viser, at fik nytilkendt førtidspension i 2. kvartal 2012, hvor de endelige tal siger altså 158 flere. Så i stedet for et fald på 1.181, er der tale om et fald på 1.023, hvilket svarer til et fald på 25 %. De endelige tal for 2012 ændrer således kke ved det overordnede billede af, at der er sket et markant fald i antal nytilkendelser. FIGUR 1. Udvikling i antallet af nytilkendte førtidspensioner (landsplan) 2. kvt kvt kvt kvt kvt I undersøgelsen fokuseres der på dén udvikling, der jævnfør figuren ovenfor kan ses ske i 2. kvartal Side 2

5 2 Opsummering Når 2. kvartal 2012 sammenlignes med 2. kvartal 2011, ses der et markant fald i antal nytilkendelser af førtidspension. Faldet i antal nytilkendelser af førtidspension er således sket under den lovgivning, der eksisterede, før førtidspensionsreformen trådte i kraft per 1. januar De endelige tal for 2012 viser, at cirka færre personer er blevet nytilkendt pension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal 2011, hvilket svarer til et fald på 25 %. Denne tendens er fortsat i 3. kvartal. Faldet i antal nytilkendelser skyldes både, at antallet af førtidspensionssager er faldet og at en større andel får afslag på førtidspensionsanmodningen. Det er især i Region Midtjylland og i Region Syddanmark, at antallet af sager er faldet. Disse to regioner står til sammen for 65 % af faldet i antal sager. Region Hovedstaden og Region Sjælland er de to regioner, som udviser den største vækst i andel, der får afslag på deres førtidspensionsanmodning. Cabi har undersøgt, om faldet er sket blandt bestemte grupper af borgere mht. alder, køn, tidligere forsørgelsesgrundlag eller lidelser. Dette er ikke tilfældet, når man betragter tallene på landsplan. Cabi har derfor suppleret gennemgangen af tallene med interview med fem kommuner for at søge forklaringer på faldet i antal nytilkendelser. Kommunerne forklarer, at faldet kan tilskrives en generelt ændret opmærksomhed på og bevidsthed om, hvordan lovgivningen skal forstås og udmøntes i praksis, hvilket er udløst af et øget politisk fokus på at nedbringe antallet af førtidspensionister. I kommunerne er der især en øget opmærksomhed på, at alle indsatsmuligheder skal være afprøvede, og at der skal være tale om varigt nedsat arbejdsevne, før der indstilles til og tilkendes førtidspension. Derudover siger kommunerne, at de har et skærpet fokus på dokumentation af borgerens arbejdsevne, således at det ikke alene er baseret på vurderinger men faktiske arbejdsprøvninger med mindre særlige tilfælde gør sig gældende. I denne ændringsproces har kommunerne benyttet sig af afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og praksisafgørelser fra Ankestyrelsen til at finde ud af, hvor de har skullet lægge linjen. Side 3

6 3 Nye førtidspensionsanmodninger I dette afsnit belyses udviklingen i antallet af nye førtidspensionsanmodninger. Med nye førtidspensionsanmodninger menes anmodninger, hvor borgeren ikke har været tilkendt førtidspension tidligere. 3.1 Markant fald i antallet af nye førtidspensionsanmodninger Figur 2 viser, at der er sket et markant fald i antallet af førtidspensionsanmodninger i 2012 sammenlignet med 2011, når der kigges på antal anmodninger i 2. kvartal. Antallet af førtidspensionsanmodninger er cirka 24 % lavere i 2012 end i 2011, når der kigges på antal anmodninger i 2. kvartal. Fra anmodninger i 2. kvartal i 2011 til anmodninger i 2. kvartal FIGUR 2. Udvikling i antallet af nye førtidspensionsanmodninger (landsplan) 2. kvt kvt kvt kvt kvt Fald i antallet af nytilkendte førtidspensioner Det markante fald i antallet af førtidspensionsanmodninger fører ganske naturligt også til et tilsvarende markant fald i antallet af nytilkendelser af førtidspension som det fremgår af figur 3. FIGUR 3. Udvikling i antallet af nytilkendte førtidspensioner 2. kvt kvt kvt kvt kvt Side 4

7 3.3 Flere får afslag på førtidspensionsanmodning Antallet af anmodninger er faldet med 24 % mens antallet af nytilkendelser er faldet med 28 %, hvilket skyldes, at der også forekommer flere afslag på førtidspensionsanmodninger i 2012 end i Figur 4 viser således, at der er sket en stigning i andelen, der får afslag på førtidspensionsanmodning. I 2. kvartal 2011 fik 11,6 % afslag, mens det var tilfældet for 16,9 % i 2. kvartal FIGUR 4. Udvikling i antal nytilkendelser af og afslag på førtidspension (landsplan) 2. kvt kvt kvt kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% Uden pension, tilkendelse Uden pension, afslag 3.4 En udvikling der allerede er startet i 2011 Udviklingen med færre nye førtidspensionsanmodninger og hyppigere afslag på anmodninger startede allerede i det små i Figur 5 viser, at færre har fået tilkendt førtidspension i 2011 sammenlignet med Figur 6 viser, at i 2011 fik 11,2 % afslag mod 9,1 % i FIGUR 5. Udvikling i antallet af nytilkendelser af og afslag på førtidspensionsanmodning % 20% 40% 60% 80% 100% Uden pension, tilkendelse Uden pension, afslag Side 5

8 FIGUR 6. Udvikling i andelen, der får afslag på førtidspensionsanmodning ,0% ,1% ,1% ,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 3.5 Størst reduktion i antal anmodninger i Region Midt og Syd Region Syddanmark og Region Midtjylland er de to regioner, hvor antallet af førtidspensionsanmodninger er reduceret mest både antalsmæssigt og procentuelt. I Region Syddanmark er der således 34 % (390) færre anmodninger i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal Og i Region Midtjylland er der 30 % (377) færre anmodninger. De to selvsamme regioner er også dem, hvor der var flest anmodninger i 2. kvartal Ud af de færre anmodninger, der var på landsplan i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal 2011, står de to regioner for 65 % af denne reduktion i antal anmodninger. FIGUR 7. Udvikling i antallet af førtidspensionsanmodninger (regioner) Region Nordjylland, 2. kvt Region Nordjylland, 2. kvt Region Midtjylland, 2. kvt Region Midtjylland, 2. kvt Region Syddanmark, 2. kvt Region Syddanmark, 2. kvt Region Hovedstaden, 2. kvt Region Hovedstaden, 2. kvt Region Sjælland, 2. kvt Region Sjælland, 2. kvt Side 6

9 3.6 Størst vækst i afslag i Region Hovedstaden og Sjælland Region Hovedstaden og Region Sjælland er de to regioner, hvor der er sket den største vækst i andelen, der får afslag på en anmodning om førtidspension. I Region Hovedstaden var der således 8,6 %-point flere, som fik afslag i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal Og i Region Sjælland var der 7,0 %-point flere, der fik afslag. Det ses, at i Region Midtjylland er der ikke den store forskel mellem 2011 og 2012 med hensyn til, hvor stor en andel der har fået afslag. I Region Syddanmark har 5,3 %-point flere fået afslag i 2. kvartal af 2012 sammenlignet med 2. kvartal Region Syddanmark ligger altså højt med såvel procentuel reduktion i antal sager som med vækst i andelen, der får afslag. FIGUR 8. Udvikling i andelen, der får afslag på førtidspensionsanmodning (regioner) Region Nordjylland, 2. kvt Region Nordjylland, 2. kvt ,3% 12,7% Region Midtjylland, 2. kvt Region Midtjylland, 2. kvt ,1% 9,5% Region Syddanmark, 2. kvt Region Syddanmark, 2. kvt ,5% 15,8% Region Hovedstaden, 2. kvt Region Hovedstaden, 2. kvt ,2% 26,8% Region Sjælland, 2. kvt Region Sjælland, 2. kvt ,6% 18,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 7

10 3.7 Kommunerne i Region Hovedstaden FIGUR 9. Forskel i antal nytilkendelser af førtidspension i de enkelte kommuner i Region Hovedstaden (antal i 2. kvartal 2012 minus antal i 2. kvartal 2011) Helsingør Bornholm Hvidovre Lyngby-Taarbæk Ishøj Egedal Ballerup Herlev Gentofte Frederiksværk-Hundested Gladsaxe Høje-Taastrup Frederiksberg Frederikssund Allerød Glostrup Hørsholm Brøndby Hillerød København Vallensbæk Dragør Rødovre Fredensborg Albertslund Rudersdal Gribskov Furesø Tårnby I Region Hovedstaden som helhed var der 157 færre nytilkendelser af førtidspension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Figur 9 ovenfor viser, at eksempelvis Helsingør Kommune havde 32 færre nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Helsingør Kommune tegner sig dermed for 20 % af faldet på 157 nytilkendelser. Tårnby Kommune havde 20 flere nytilkendelser i 2012 end i 2011, når der kigges på 2. kvartal i de to år. Side 8

11 3.8 Kommunerne i Region Sjælland FIGUR 10. Forskel i antal nytilkendelser af førtidspension i de enkelte kommuner i Region Sjælland (antal i 2. kvartal 2012 minus antal i 2. kvartal 2011) Guldborgsund Vordingborg Køge Kalundborg Greve -19 Holbæk Næstved Roskilde Solrød Ringsted Stevns Faxe Lejre 0 1 Odsherred Slagelse 4 4 Sorø 6 Lolland 14 I Region Sjælland som helhed var der 167 færre nytilkendelser af førtidspension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Figur 10 ovenfor viser, at eksempelvis Guldborgsund Kommune havde 36 færre nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Guldborgsund Kommune tegner sig dermed for 22 % af faldet på 167 nytilkendelser. Lolland Kommune havde 14 flere nytilkendelser i 2012 end i 2011, når der kigges på 2. kvartal i de to år. Side 9

12 3.9 Kommunerne i Region Syddanmark FIGUR 11. Forskel i antal nytilkendelser af førtidspension i de enkelte kommuner i Region Syddanmark (antal i 2. kvartal 2012 minus antal i 2. kvartal 2011) Odense Kolding Aabenraa Sønderborg Vejen Faaborg-Midtfyn Varde Haderslev Assens Middelfart Kerteminde Nyborg Vejle Ærø Fredericia Nordfyns Svendborg Esbjerg Billund Fanø Langeland Tønder I Region Syddanmark som helhed var der 390 færre nytilkendelser af førtidspension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Figur 11 ovenfor viser, at Odense Kommune havde 93 færre nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Odense Kommune tegner sig dermed for 24 % af faldet på 390 nytilkendelser. Tønder Kommune havde 6 flere nytilkendelser i 2012 end i 2011, når der kigges på 2. kvartal i de to år. Side 10

13 3.10 Kommunerne i Region Midtjylland FIGUR 12. Forskel i antal nytilkendelser af førtidspension i de enkelte kommuner i Region Midtjylland (antal i 2. kvartal 2012 minus antal i 2. kvartal 2011) Aarhus -132 Randers -92 Viborg Favrskov Hedensted Silkeborg Struer Holstebro Syddjurs Norddjurs Skive Herning Ringkøbing-Skjern Odder Lemvig Ikast-Brande Samsø Horsens Skanderborg 15 I Region Midtjylland som helhed var der 346 færre nytilkendelser af førtidspension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Figur 12 ovenfor viser, at Aarhus Kommune havde 132 færre nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Aarhus Kommune tegner sig dermed for 38 % af faldet på 346 nytilkendelser. Skanderborg Kommune havde 15 flere nytilkendelser i 2012 end i 2011, når der kigges på 2. kvartal i de to år. Side 11

14 3.11 Kommunerne i Region Nordjylland FIGUR 13. Forskel i antal nytilkendelser af førtidspension i de enkelte kommuner i Region Nordjylland (antal i 2. kvartal 2012 minus antal i 2. kvartal 2011) Aalborg -42 Thisted -20 Mariagerfjord -20 Jammerbugt -13 Morsø -11 Hjørring -10 Brønderslev-Dronninglund -4 Frederikshavn -4 Rebild -3 Læsø -1 Vesthimmerlands 7 I Region Nordjylland som helhed var der 121 færre nytilkendelser af førtidspension i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Figur 13 ovenfor viser, at Aalborg Kommune havde 42 færre nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Aalborg Kommune tegner sig dermed for 35 % af faldet på 121 nytilkendelser. Vesthimmerlands Kommune havde 7 flere sager i 2012 end i 2011, når der kigges på 2. kvartal i de to år. Side 12

15 3.12 Belysning af aldersfordeling Førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, sigter imod, at personer under 40 år først skal tilkendes en førtidspension, efter at alle andre muligheder er udtømte. I forhold til det observerede fald i tilkendte førtidspensioner er det derfor interessant at undersøge, om dette allerede i 2012 var blevet praksis i kommunerne. Som det fremgår af figur 14, udgør årige stort set den samme andel af nytilkendelser i 2. kvartal 2012 som i 2. kvartal Der er altså ikke tale om, at kommunerne har taget forskud på førtidspensionsreformen, og har været ekstra tilbageholdende med nytilkendelser over for gruppen under 40 år. FIGUR 14. Antal nytilkendelser af førtidspension fordelt på alder (landsplan) 2. kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% år år Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) 3.13 Belysning af kønsfordeling Figur 15 nedenfor viser, at der heller ikke er sket en ændring i kvinders og mænds andel af nytilkendelser. Både i 2. kvartal 2011 og 2012 udgjorde kvinder ca 57 % af alle nytilkendelser. FIGUR 15. Antal nytilkendelser af førtidspension fordelt på køn (landsplan) 2. kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% Kvinde Mand Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) Side 13

16 3.14 Belysning af fordeling på ansøgningsgrundlag Figur 16 nedenfor viser, at billedet er det samme for 2. kvartal 2011 og 2. kvartal 2012 med hensyn til, hvordan nytilkendelser fordeler sig på grundlaget for ansøgningen. Selvom anmodninger på det foreliggende dokumentationsgrundlag udgør en større andel af det samlede antal anmodninger i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal 2011 (15 % hhv. 12 %), og selvom der hyppigere gives afslag på disse anmodninger i 2. kvartal 2012 end i 2. kvartal 2011 (77 % hhv. 70 %), er det altså ikke dette, der er forklaringen på det markante fald i antal nytilkendelser på landsplan. Det er imidlertid forklaringen på faldet i visse kommuner, f.eks. København (se side 18). FIGUR 16. Antal nytilkendelser af førtidspension fordelt på ansøgningsgrundlag (landsplan) 2. kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% Helhedsvurdering Foreliggende dok.grundlag Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) Note: Sager uden ansøgning er ikke medtaget i figuren, da der er så få Belysning af fordeling på forsørgelsesgrundlag I figur 17 ses det, at sygedagpengemodtagere udgør en mindre del af nytilkendelser i 2. kvartal 2012 sammenlignet med 2. kvartal Fra 36 % af nytilkendelser i 2011 til 31 % i Sygedagpengemodtagere står således for 48 % af det observerede fald på nytilkendelser altså en overnormal andel i forhold til deres andel af nytilkendelser i 2. kvartal FIGUR 17. Antal nytilkendelser af førtidspension fordelt på forsørgelsesgrundlag (landsplan) 2. kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% Kontant-/starthjælp Sygedagpenge Anden indkomst Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) Side 14

17 Figur 18 og 19 indikerer, at når sygedagpengemodtagere står for den største del af faldet i antal nytilkendelser, så skyldes det i højere grad, at der er færre anmodninger fra sygedagpengemodtagere, end at flere sygedagpengemodtagere får afslag. FIGUR 18. Antal førtidspensionsanmodninger fordelt på forsørgelsesgrundlag (landsplan) 2. kvt kvt % 20% 40% 60% 80% 100% Kontant-/starthjælp Sygedagpenge Anden indkomst Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) FIGUR 19. Andel der får afslag på deres førtidspensionsanmodning fordelt på forsørgelsesgrundlag (landsplan) Kontant-/starthjælp, 2. kvt Kontant-/starthjælp, 2. kvt ,0% 21,4% Sygedagpenge, 2. kvt Sygedagpenge, 2. kvt ,6% 15,9% Anden indkomst, 2. kvt Anden indkomst, 2. kvt ,2% 11,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) Side 15

18 3.16 Belysning af fordeling på lidelser Det mest markante resultat i figur 20 er, at bevægeapparatsygdomme udgør en lidt mindre andel af nytilkendelser af førtidspension i 2012 end i Men de 2 %-point, som disse lidelser fylder mindre og som svarer til 283 færre tilkendelser forklarer kun 24 % af det samlede fald på Psykiske lidelser fylder fortsat det samme og står for lidt under 50 % af faldet. FIGUR 20. Antal nytilkendelser af førtidspension fordelt på lidelse (landsplan) Psykiske lidelser, 2. kvt Psykiske lidelser, 2. kvt % 49% Bevægeapparatsygdomme, 2. kvt Bevægeapparatsygdomme, 2. kvt % 18% Hjerte- og karsygdomme, 2. kvt Hjerte- og karsygdomme, 2. kvt Sygdomme i nervesystemet, 2 kvt Sygdomme i nervesystemet, 2 kvt Kræftsygdomme, 2. kvt Kræftsygdomme, 2. kvt Sygdomme i åndedrætsorganer, 2. kvt. Sygdomme i åndedrætsorganer, 2. kvt. Medfødte misdannelser, 2. kvt Medfødte misdannelser, 2. kvt Ulykkestilfælde, vold m.v., 2. kvt Ulykkestilfælde, vold m.v., 2. kvt Social indikation, 2. kvt Social indikation, 2. kvt Øvrige diagnoser, 2. kvt Øvrige diagnoser, 2. kvt Uoplyst, 2. kvt Uoplyst, 2. kvt % 2% 1% 1% 0% 0% 6% 7% 6% 6% 4% 4% 1% 2% 6% 7% 5% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (særkørsel tal trukket, inden de endelige tal for 2012 forelå) Side 16

19 4 Interview med kommuner 4.1 Interview-emner Der er gennemført interview med fem kommuner for at få indblik i, hvad der er åragerne til, at antallet af nytilkendelser af førtidspension er faldet. De fem kommuner, som ses nedenfor, er valgt, fordi de over tid kan fremvise et konsistent fald i antal førtidspensionsanmodninger eller/og en konsistent stigning i andel afslag på førtidspensionsanmodninger. FIGUR 21. Interviewede kommuner med stort fald i antal førtidspensionsanmodninger eller/og stor stigning i andel afslag på førtidspensionsanmodninger (1. 3. kvartal) Antal sager Andel afslag Antal nytilkendelser København % % % 329 Roskilde % % % 89 Holbæk % % % 108 Haderslev % % % 48 Aarhus % % % 728 Kilde: Tal fra Ankestyrelsen (tallene er trukket, inden de endeglige tal for 2012 forelå) Note: Tallene er opgjort for de tre første kvartaler i hvert af de tre år. Dette er for at få 2012 med, hvor der ses et markant fald i antal nytilkendelser af førtidspension og der forelå kun tal frem til og med 3. kvartal for 2012, da tallene blev trukket. 4.2 Årsager til fald i antal nytilkendelser af førtidspension Baseret på interviewene med de fem kommuner opsummeres nedenfor de væsentligste årsagsforklaringer på, at antallet af nytilkendelser er faldet i de pågældende kommuner. Mere konkret tolkning af lovgivningens regler Af de gennemførte interview fremgår det, at pensionsnævnene fører en betydeligt skarpere linje, når det drejer sig om at vurdere, om en sag lever op til kriterierne for tilkendelse af førtidspension. Den skarpere linje får en afsmittende effekt på, hvilke sager der i det hele taget indstilles for pensionsnævnet. Dette sker bl.a. ved, at pensionsnævnet giver feedback på sagen i forhold til, hvilke muligheder pensionsnævnet ser for at bringe den konkrete borger tættere på arbejdsmarkedet. Side 17

20 I nogle kommuner har der været indført et samråd, som træder til, når sager overvejes indstillet til førtidspension af sagsbehandlerne, før de går videre til pensionsnævnet. Dette samråd vurderer bl.a., om der er andre muligheder for borgeren end førtidspension. I den skarpere linje i pensionsnævnene fokuseres der på: Om alle relevante indsats- og behandlingsmuligheder er afprøvede Om sagen er veldokumenteret Om arbejdsevnen er uopretteligt og permanent nedsat. Jeg har haft kigget på praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og derigennem fået nogle ahaoplevelser. Det drejer sig blandt andet om, hvornår man kan stille krav om, at der skal have været iværksat konkrete tiltag over for den enkelte borger. Tidligere har der været nogle, som har ment og troet noget om borgeren, men det duer ikke længere. Det skal være dokumenteret jævnfør lovgivningen. Borgerens evner skal afprøves. Bente Ingemansen, formand for pensionsnævnet, Haderslev Kommune Nogle lægeerklæringer går på, at borgeren ikke kan tåle at blive afklaret, eller at det ikke giver mening at afklare, da det ikke tilfører noget nyt. Det har man lyttet til og fulgt tidligere. Men i dag er tilgangen, at det kan godt være, at det ser sådan ud lige nu, men at det ikke nødvendigvis er sådan permanent. Man kigger i højere grad på, hvilken lidelse der er tale om, og hvad der har været prøvet, og om der kan gøres mere eller noget andet. I forbindelse med iværksættelse af arbejdsmarkedsrettede tiltag er sagsbehandlere i Jobcentret opmærksomme på, at tiltaget ikke må skade borgeren, at tidspunktet for iværksættelse måske ikke skal være lige nu, og at der i tilrettelæggelsen skal tages højde for de skånehensyn, som er belyst ift. borgerens situation. Bente Ingemansen, formand for pensionsnævnet, Haderslev Kommune Siden starten af 2011 har vi været mere opmærksomme på afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet og på praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen i forhold til, at der skal være sket en udtømmende afklaring af borgeren. Vi er meget opmærksomme på afgørelserne fra Beskæftigelsesankenævnet. Hvis en borgere får afslag på en førtidspensionsanmodning, indgiver vedkommende jo en klage over vores afgørelse. Men vi får medhold i Beskæftigelsesankenævnet i mere end 80 % af vores afgørelser. Og dette niveau har ikke ændret sig, siden vi skærpede vores praksis. Så vi tolker det jo sådan, at den linje, vi praktiserer, er i overensstemmelse med lovgivningen. Kasper Kyed, arbejdsmarkedschef, Holbæk Kommune En opgørelse baseret på de tre første kvartaler af året, viser, at antallet af nytilkendelser af førtidspension er faldet fra 2011 til 2012 i Københavns Kommune til trods for, at der har været flere anmodninger om førtidspension (se figur 21). Forklaringen er, at en større andel af sagerne er søgt på det foreliggende grundlag i 2012 sammenlignet med 2011 og at andelen, der får afslag på anmodninger, der søges på det foreliggende grundlag, er steget fra 82 % i 2011 til 93 % i I 2010 var afslagsprocenten på anmodninger, der blev søgt på det foreliggende grundlag, på 68 % i Københavns Kommune. Der synes altså at være sket en markant stramning over for disse anmodninger fra 2010 og frem til Side 18

21 Øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder Flere af de interviewede fortæller, at der i deres kommune er kommet et øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder. Dette udmønter sig dels i, at der sker en udfordring af holdningen om, at en førtidspension er det bedste for borgeren såvel hos borgeren som hos læger, speciallæger, psykiatere, sagsbehandlere og andre involverede. Og dels i at der er et øget fokus på at kigge på og inddrage indsatser og behandlingstilbud, som ikke tidligere er blevet anvendt. Dette sker bl.a. via tværfagligt samarbejde i kommunen på tværs af forvaltninger. Når vi i Holbæk Kommune har rejst færre sager, skyldes det et øget fokus på arbejdsprøvninger, hvor vi er blevet mere opmærksomme på, at arbejdsprøvningen skal komme vidt nok omkring. Ved at arbejdsprøve borgeren mere bredt finder man ofte ud af, at borgeren har en større arbejdsevne, end man tidligere ville have regnet med. Hvis man eksempelvis prøver en håndværker med fysiske lidelser af inden for et håndværksfag, kan man næsten forestille sig resultatet. Mens hvis man prøver vedkommende af på områder, der peger et andet sted hen og hvor der kompenseres for vedkommendes fysiske lidelser vil man måske kunne se en større arbejdsevne. Kasper Kyed, arbejdsmarkedschef, Holbæk Kommune Nogle kommuner har etableret samråd, der vurderer de sager, som sagsbehandlerne mener skal indstilles til førtidspension for at tage stilling til, om der eventuelt er nye, uafprøvede muligheder for borgeren. Vi kunne godt se, hvor reformarbejdet bar henad, og da vi lå højt på antal tilkendelser af førtidspension, indførte vi i 2012 en ekstra runde i forhold til at vurdere, om en borger skulle indstilles til førtidspension. Tidligere var det sagsbehandleren alene, der indstillede til førtidspension. Nu tog vi sagen igennem en gruppe af ledere og faglige koordinatorer, som gav sparring på den enkelte sag med henblik på at se andre og nye muligheder for borgeren end en førtidspension. Michael Justesen, leder af jobcentersekretariatet, Aarhus Kommune Øget fokus på tværfaglighed I tæt samspil med den foregående årsag er der et øget fokus på tværfaglighed i form af at se på indsats- og behandlingsmuligheder i et bredere perspektiv end blot det beskæftigelsesmæssige. Borgeren kan måske bringes tættere på arbejdsmarkedet ved at iværksatte indsatser eller behandlinger fra andre fagområder. Side 19