Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering

Transkript

1 Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundliggende reference er den seneste rapport fra FNs klimapanel. * en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundliggende reference er Parisaftalens klimamål. Den nuværende bestemmelse er skrevet før Parisaftalen. Det er en almindelig vurdering, at Parisaftalen er den ramme, der findes for klimapolitik, der løser udfordringen, og synes derfor at være en mere opdateret reference end IPCC. 1

2 Forslag 2: Redaktionel konsekvensrettelse af vedtægtsbeslutning fra 2016 bevægelse forening Landsmødet besluttede i 2016 at rette udtrykket bevægelse til forening i 1, da en bevægelse definitionsmæssigt består af flere foreninger, og man derfor ikke kan skrive et sæt vedtægter for en bevægelse, ej heller en forening, der har til formål at understøtte og indgå i en bevægelse. Dette er imidlertid ikke konsekvensrettet gennem vedtægten. Dette forslag giver mandat til denne konsekvensrettelse. 2

3 Forslag 3: Tydeligere forankring i den globale klimabevægelse Klimabevægelsen i Danmark * arbejder for at stoppe menneskeforskyldt global opvarmning og dens uacceptable konsekvenser for mennesker og livet på jorden. * arbejder for en fælles løsning, som er solidarisk og retfærdig, både på lokal og global plan * arbejder for en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundliggende reference er den seneste rapport fra FNs klimapanel. 350 Klimabevægelsen i Danmark arbejder som del af den globale klimabevægelse, der beskrives af 350 organiseringsmanifest, for * at stoppe menneskeforskyldt global opvarmning og dens uacceptable konsekvenser for mennesker og livet på jorden. * en fælles løsning, som er solidarisk og retfærdig, både på lokal og global plan * en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige konsensus blandt klimaforskere. Vores grundliggende reference er den seneste rapport fra FNs klimapanel. 350 begyndte som Klimabevægelsen i Danmark i 2008, og i Danmark har man løbende lavet aktiviteter inspireret af beskriver selv organiseringsmanifestet som det centrale i lokalgrupper. Dette manifest ligger helt i tråd med foreningens aktivitet. Ved at skrive referencen til den globale klimabevægelse ind i formålet gøres foreningens rolle og muligheder i forhold til den globale opgave tydeligere. Dette er en naturlig konsekvens af sidste års beslutning om at tage 350 ind som del af navnet for at markere at foreningen ønsker at være 350 i Danmark 3

4 Forslag 4: Opdeling i betalende medlemmer og ikkebetalende frivillige 4 Medlemmer Medlem af Klimabevægelsen er ethvert individ, og enhver forening, organisation eller sammenslutning (dog undtaget politiske partier og politiske ungdomsorganisationer) som har tilsluttet sig bevægelsens grundlag og vedtægter skriftligt eller elektronisk. Alle medlemmer kan deltage i debatter, møder, kampagner og andre aktiviteter. Alle medlemmer opfordres til at skabe eller deltage i lokal- og temagrupper, som er det vigtigste demokratiske element i bevægelsens opbygning. Alle medlemmer kan suverænt deltage i Klimabevægelsens temagrupper, udvalg, netværk mv. lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, under ansvar overfor bevægelsen. 4 Medlemmer Medlem af Klimabevægelsen er ethvert individ, og enhver forening, organisation eller sammenslutning (dog undtaget politiske partier og politiske ungdomsorganisationer) som har tilsluttet sig bevægelsens grundlag og vedtægter skriftligt eller elektronisk og som har betalt kontingent indenfor det seneste år, medmindre de har status som klimafrivillige. Alle medlemmer kan deltage i debatter, møder, kampagner og andre aktiviteter. Alle medlemmer opfordres til at skabe eller deltage i lokal- og temagrupper, som er det vigtigste demokratiske element i bevægelsens opbygning. Alle medlemmer kan suverænt deltage i Klimabevægelsens temagrupper, udvalg, netværk mv. lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, under ansvar overfor bevægelsen. 4b. Klimafrivillige Landsudvalget kan for et år ad gangen beslutte at give udvalgte medlemmer en status som klimafrivillige, der som følge af deres økonomiske situation, ekstraordinære indsats eller andre grunde ikke behøver at betale kontingent i det kommende år. Klimafrivillige har ikke opstillings- eller stemmeret på landsmøderne, medmindre de indenfor det seneste år har betalt et frivilligt kontingent, der svarer til det aktuelle medlemskontingent. Derudover kan klimafrivillige deltage i andre aktiviteter på lige fod med almindelige medlemmer. [] 7 Landsmødet Bevægelsens højeste myndighed er landsmødet. Landsmødet er åbent for alle, men kun medlemmer som har betalt det vejledende kontingent har stemmeret og mulighed for at stille op til landsudvalget. Der afholdes landsmøder to gange årligt i februar/marts og september/oktober. På landsmødet i september/oktober som afholdes med fuld dagsorden skal følgende punkter være indeholdt i dagsorden: 1. Vedtagelse af dagsorden. 2. Valg af referent. 3. Valg af ordstyrer. 4. Beretning fra landsudvalget. 5. Erfaringsudveksling fra lokal- og temagrupperne. 6. Indkomne forslag. 7. Økonomi; 4

5 8. Aflæggelse af regnskab. 9. Budget, fastsættelse af vejledende kontingent og fordelingsnøgle 10. Handlingsplan og arbejdsprogram. 11. Valg til landsudvalg (kun i februar/marts og september/oktober). 12. Valg af revisorer (1 gang årligt). Landsudvalget udarbejder dagsorden. Forslag til dagsorden til mødet i september/oktober skal være landsudvalget i hænde 3 uger før, således at det kan sendes ud på Internettet senest 2 uger før landsmødet, sammen med landsudvalgets økonomi-forslag (fordelingsnøgle og budget). Senest 1 uge før mødet skal evt ændringsforslag til økonomien være landsudvalget i hænde. Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af landsudvalget eller hvis mindst 1/4 af medlemmerne ønsker det. Et ekstraordinært landsmøde indkaldes med dagsorden, med mindst 2 ugers varsel. Landsmødets afgørelser træffes med almindeligt flertal. Udover det årlige landsmøde med fuld dagsorden afholdes et landsmøde i februar/marts måned. Dagsorden på dette møde fastsættes af landsudvalget, men kan ikke indeholde nogen af punkterne f-l. Landsudvalget sørger for rejseudligning. [Foreslås erstattet med] 7 Landsmødet Bevægelsens højeste myndighed er landsmødet. Landsmødet er åbent for alle, men kun medlemmer som har betalt kontingent har stemmeret og mulighed for at stille op til landsudvalget. Der afholdes landsmøder to gange årligt i februar/marts og september/oktober. På landsmødet i september/oktober som afholdes med fuld dagsorden skal følgende punkter være indeholdt i dagsorden: 1. Vedtagelse af dagsorden. 2. Valg af referent. 3. Valg af ordstyrer. 4. Beretning fra landsudvalget. 5. Erfaringsudveksling fra lokal- og temagrupperne. 6. Indkomne forslag. 7. Økonomi; 8. Aflæggelse af regnskab. 9. Budget, fastsættelse af kontingentsatser og evt. fordelingsnøgle 10. Handlingsplan og arbejdsprogram. 11. Valg til landsudvalg (1 gang årligt). 12. Valg af revisorer (1 gang årligt). Landsudvalget udarbejder dagsorden. Forslag til dagsorden til mødet i september/oktober skal være landsudvalget i hænde 3 uger før, således at det kan sendes ud på Internettet senest 2 uger før landsmødet, sammen med landsudvalgets økonomi-forslag (budget og evt. fordelingsnøgle). Senest 1 uge før mødet skal evt ændringsforslag til økonomien være landsudvalget i hænde. Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af landsudvalget eller hvis mindst 1/4 af medlemmerne ønsker det. Et ekstraordinært landsmøde indkaldes med dagsorden, med mindst 2 ugers varsel. Landsmødets afgørelser træffes med almindeligt flertal. Udover det årlige landsmøde med fuld dagsorden afholdes et landsmøde i februar/marts måned. Dagsorden på dette møde fastsættes af landsudvalget, men kan ikke indeholde nogen af punkterne 9, 11 eller 12. Landsudvalget sørger for rejseudligning. 5

6 [] 8 Økonomi Klimabevægelsens medlemmer opfordres, men er ikke forpligtede, til at betale et årligt kontingent. Betaling af vejledende kontingent er dog en forudsætning for at kunne opstilles til landsudvalget og for at være stemmeberettiget ved afstemninger på landsmødet. Et medlemskab giver én stemme. Landsmødet fastsætter et vejledende kontingent. Landsmødet fastsætter en fordelingsnøgle til lokalgrupperne og temagrupperne ud fra deres medlemstal og aktiviteter, efter forslag fra landsudvalget. Lokale tema- og netværksgrupper styrer selv deres økonomi. Budget, regnskab og revision er åbne. Det er alene Klimabevægelsens nationale grupper, der kan søge landsdækkende fonde, forbund og foreninger om tilskud, koordineret med de økonomiansvarlige under landsudvalget. Lokalgrupper kan søge lokale fonde. [Foreslås erstattet med] 8 Økonomi Klimabevægelsens medlemmer betaler et årligt kontingent; dog er dette valgfrit, hvis de har status som klimafrivillige. Betaling af kontingentet er en forudsætning for at kunne opstilles til landsudvalget og for at være stemmeberettiget ved afstemninger på landsmødet. Et medlemskab giver én stemme. Landsmødet fastsætter en eller flere kontingentsatser. Landsmødet fastsætter en fordelingsnøgle til lokalgrupperne og temagrupperne ud fra deres medlemstal og aktiviteter, efter forslag fra landsudvalget. Lokale tema- og netværksgrupper styrer selv deres økonomi. Budget, regnskab og revision er åbne. Det er alene Klimabevægelsens nationale grupper, der kan søge landsdækkende fonde, forbund og foreninger om tilskud, koordineret med de økonomiansvarlige under landsudvalget. Lokalgrupper kan søge lokale fonde. Det har været et ønske at økonomi ikke skulle stå i vejen for at være aktiv i foreningen. Samtidigt er det almindeligt at betale kontingent i foreninger. Med denne ændring forbeholdes betegnelsen medlem til de betalende, mens andre stadig har mulighed for at være aktive som såkaldte klimafrivillige. 6

7 Forslag 5: Tydeligere mandat til temagruppernes arbejde 5 Grupper Alle medlemmer kan frit stifte nye lokal- og temagrupper, så længe disse arbejder inden for bevægelsens grundlag og vedtægter. Landsudvalget skal orienteres om dannelsen af en ny gruppe, så *dette kan annonceres i bevægelsen. 6 Landsudvalg * Lokalgrupperne og temagrupperne udpeger en repræsentant hver. Disse har observatør- og taleret til landsudvalgets møder, men ikke stemmeret. 5 Grupper Alle medlemmer kan foreslå nye lokal- og temagrupper. Inden for foreningens grundlag og vedtægter giver Landsudvalget mandat til disse grupper. Mandatet skal beskrive gruppens navn, mål, metode til at nå målet, varighed, formand/tovholdere, intern organisering, relation til andre grupper samt støtte fra LU. Dannelsen af en ny gruppe annonceres i bevægelsen. Aktive grupper præsenteres ved landsmødet. 6 Landsudvalg * Lokalgrupperne og temagruppernes udpegede formænd/tovholdere har observatør- og taleret til landsudvalgets møder, men ikke stemmeret. Landsudvalget ønsker at 350 Klimabevægelsen skal være en forening med en flad struktur, hvor en stor del af aktiviteten foregår i lokal- og temagrupper. Imidlertid beskriver mange, der er aktive i sådanne grupper i dag at forholdet til LU er uklart, det er for nogle svært at beskrive værdien i at være koblet på foreningen, og det kan være uklart, hvornår man faktisk er del af foreningen og hvornår man bare er sig selv personligt. Formålet med denne ændring er adressere disse usikkerheder og dermed frigive mere energi til arbejde for klimaet. Ved at skrive et mandat, som i praksis vil være på måske en side, vil både gruppen og LU vide, hvad man kan forvente af hende. Ved at LU formelt udpeger hvem der er formand/tovholder vil en sådan person have styrken af at have et mandat og ikke blot være selvbestaltet. Samtidigt er bestemmelsen formuleret så LU ikke kan afvise grupper, der ligger inden for foreningens formål og vedtægter. Ved at lægge op til at præsentere aktive grupper på landsmødet vil grupperne også en gang årligt skulle tage stilling til, om aktiviteten skal fortsættes. Det vil også kunne bruges som en anledning til evt. at ændre opgavefordelingen inden for gruppen, så gode relevante aktiviteter kan videreføres af andre kræfter, hvis en hidtil aktiv ønsker at overdrage dem. Rettelsen i 6 er en konsekvensrettelse af ændringen i 5. 7