Sikkerhedskursus ved MBG

Transkript

1 Sikkerhedskursus ved MBG Laboratorieadfærd 2013 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd Brandbekæmpelse (august 2013) Grundkursus i førstehjælp (21-22.august 2013) 1

2 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd Brandbekæmpelse (august 2013) Richard V. Noorden, Nature 2013, vol. 493 Grundkursus i førstehjælp (21-22.august 2013) Dagens program Lovgivning, sikkerhedsorganisation, APV Evakuering Informationskilder til laboratoriesikkerhed Personlige værnemidler Biologiske agenser og GMO Klassificering (laboratorier og projektgodkendelse) God laboratorie praksis Elsikkerhed Kemikaliehåndtering Affaldshåndtering Isotopteknik 2

3 Lovgivning Arbejdsmiljø: Summen af alle påvirkninger man er udsat for på sit arbejde (fysiske, psykiske, biologiske, kemiske, sociale) Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet Lovgrundlag: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger Lovgivning Relevante bekendtgørelser Bek. om biologiske agenser og arbejdsmiljø Bek. om genteknologi og arbejdsmiljø Bek. om arbejde med stoffer og materialer Bek. om grænseværdier for stoffer og materialer Bek. om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Bek. om centrifuger 3

4 AMO ved MBG Arbejdsmiljøgruppe 1 Hovedarbejdsmiljøudvalg Science and Technology Health Arts Business and Social Sciences Administration Arbejdsmiljøudvalg ved MBG x antal flere ved andre institutter og centre Arbejdsmiljøgruppe 2 og 9 mere AMO ved MBG AMG 1: Kontorer, værksteder, Mol X Lab Arbejdsmiljøudvalg ved MBG AMG 2: Labs i bygn (Biokæden) AMG 3: Labs i bygn (Biokæden) AMG 4: Labs i bygn. 1 (Forskerparken) AMG 5: Labs i bygn. 3 (Forskerparken) AMG 6: Labs i bygn. 5 (Forskerparken) AMG 7: Labs i bygn. 6 (Forskerparken) AMG 8: Labs i pavil. 3 (Forskerparken) AMG 9: Sekt. Mol.Gen.Sys.Biol.(Foulum) AMG 10: Center Kvantitativ Genetik (Foulum)? Hvor er du? AMG 11: MBG Flakkebjerg 4

5 Arbejdspladsvurdering (APV) En metode til at arbejde forebyggende og systematisk med arbejdsmiljøet ved at trække på medarbejdernes oplevelser og observationer. Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljø j Handlingsplanerne er offentligt tilgængelige og skal følges op af arbejdsmiljøudvalget Beskrivelse og Retningslinjer for vurdering af opfølgning Fysisk APV fra foråret 2012 problemer Psykisk APV fra efteråret 2012 Prioritering af løsninger og udarb. af handlingsplaner gp Inddragelse af sygefravær AT-Screening Screeningen er en uanmeldt gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø Der kan være fokus på forskellige områder, evt med inspiration fra APVen Screeningen omfatter altid en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden 5

6 Evakuering Evakuering Enhver? person kan påtage sig ansvaret som evakueringsleder eller samlepladsleder i en evakueringssituation Grundliggende forudsætning for en succesfuld evakuering er handlekraft og sund fornuft 6

7 Evakuering Evakueringslederens ansvar er at rydde området for personer I forbindelse med evakueringen af området, advares de omkringliggende evakueringsområder Ved førstkommende lejlighed informeres den lokale ledelse (fx institutleder) om evakueringshændelsen Evakuering Samlepladslederens ansvar er at modtage de evakuerede personer fra området på den udpegede samleplads uden for bygningen 7

8 Informationskilder Arbejdsmiljøinformation under mbg.medarbejder.au.dk Arbejdsmiljøinformation under medarbejdere.au.dk/administration/hr/ Arbejdstilsynet under at.dk Personlige værnemidler Kitler hvide, hvide + gult genteknologimærke på brystlommen (klasse 1), grønne i klassificerede cellelaboratorier 8

9 Personlige værnemidler Handsker risiko for hudkontakt med farlige stoffer risiko for eksperimentet selv Anvend handsker så lang tid som det er nødvendigt og så kort tid som muligt Personlige værnemidler Sikkerhedsbriller/ansigtsskærm altid påbudt - ved arbejde med flydende nitrogen - ved risiko for stødkogning - ved arbejde med stærke syrer og baser - vær særlig opmærksom ved kontaktlinser Åndedrætsværn Fodtøj 9

10 Øvrige værnemidler Stinkskabe personbeskyttelse hvis åndedrætszonen er over stinksskabsåbningen (indløbshastighed i lugeåbning ca. 0,5m/s) Sugebox* - lavere flow Punktsug* kun effektivt tæt på Sterilbænke produktbeskyttelse (høj recirkulation af filtreret luft) Rumventilation i klassificerede laboratorier Transportkasser Psykisk arbejdsmiljø og travlhed Det kan være stressende at arbejde med et projekt. Forsøg at Planlægge Prioritere Fokusere Løs problemerne når de opstår 10

11 Biologiske agenser Mikroorganismer herunder GMOer, cellekulturer, endoparasitter hos mennesker, som er i stand til at fremkalde en infektionssygdom, allergi eller en toksisk effekt Biologiske agenser klassificeres i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko (risikogruppe 1 er lavest) GMOer En GMO er en Genetisk Modificeret Organisme (en mikroorganisme, virus, cellelinje, plante eller dyr) der har fået ændret sit arvemateriale Der er ingen laveste fortyndings- eller mængdegrænse for definitionen på GMOer Arbejde med GMOer må kun finde sted i dertil klassificerede lokaler 11

12 Klassificering af laboratorier Arbejdsområder, inddeles i laboratorieklasser svarende til risikogrupperne for de biologiske agenser 1:ingen eller ubetydelig risiko 2: lav risiko 3: moderat risiko 4: høj risiko klasse dyr; genetisk mod. dyr klasse planter; genetisk mod. planter Klassificering af laboratorier Godkendelse af forskning med GMO er opdelt i godkendelse af i) Faciliteter som forskningen skal foregå i og hvor GMO erne opbevares ii) Forskningsprojektet ARBEJDE MED GMOer MÅ KUN FINDE STED I DERTIL KLASSIFICEREDE LABORATORIER 12

13 GMOer Opbevaring kun med tydelig mærkning Transport skal foregå i mærkede beholdere Fast affald med biologisk aktivt materiale opsamles i mærkede autoklavespande Flydende affald med biologisk aktivt materiale desinficeres med 1% Diversol eller 1% Virkon Spild af biologisk aktivt materiale skal tørres op og stedet afvaskes med 1 % Diversol eller 70 % ethanol God laboratoriadfærd Klassificerede laboratorier Skilt : Genteknologisk laboratorieområde klasse 1 Brug kittel med mærke Det er forbudt at spise, drikke, ryge mm. Fjern overtøj, tasker og andre uvedkomne ting Ingen bøger, protokoller oa sugende på arbejdsområder men på afgrænsede områder Ingen papkasser, opbevar ting i plastikkasser Der skal være ryddeligt og gør jævnligt rent Gode adgangsforhold 13

14 Elsikkerhed Instituttets foreskrifter om elsikkerhed Elsikkerhed Berør aldrig elektriske ledere når de er tilsluttet strømkilde (bør ikke kunne lade sig gøre!) Elektrisk udstyr og ledninger skal altid være tørre og rene, uden saltaflejringer Kølerum medfører øget risiko for elektriske fejl og uheld grundet kondensproblemer 14

15 Kend dit faresignal Kemikaliehåndtering Registrering i KIROS CAS nr (alle kemikalier registreret siden 1957, pt mere end 71 millioner stoffer registreret) Åbent register samt gruppe-login Mærkning på kemikaliebeholder: GHS (Globalt harmoniseret system til klassificering og mærkning af kemikalier) medfører nye faremærker og R- og S- sætningerne vil komme til at hedde H- (hazard) og P- (precaution) sætninger 15

16 Nye farepictogrammer Giftigt Sundhedsfare Kronisk sundhedsfare Miljøfare Eksplosivt Brandfarligt Brandnærende Flasker under tryk Ætsende 16

17 Kemikaliehåndtering Leverandørbrugsanvisninger: (stoffer klassificeret som sundhedsfarlige eller miljøfarlige) Identifikation af stoffet Fareindikation og førstehjælpsforanstaltninger Brandbekæmpelse og forholdsregler ved udslip Håndtering og opbevaring Personlige værnemidler Fysisk-kemiske egenskaber Stabilitet, reaktivitet, toksikologiske oplysninger Bortskaffelse, transportoplysninger Kemikaliehåndtering Arbejdspladsbrugsanvisninger Informationer hentet fra leverandørbrugsanvisningerne men med indikation af anvendelsesområderne samt praksis på virksomheden 17

18 Kemikaliehåndtering Opbevaring (køl / frys / kemikalieskab / giftskab) af kemikalier skal være i lukkede beholdere med tydelig mærkning af NAVN, DATO, INDHOLD Der må kun opbevares mindre mængder brandfarlige kemikalier/opløsningsmidler i laboratorierne Afvejning skal ske i stinkskab Kemikalier kan det gå galt? Absorption af kemikalier Hudkontakt via Forebyggelse via direkte kontaminering gennem handsker kontamineret tøj anvend handsker skift handsker! skift kontamineret tøj/kitler 18

19 Kemikalier kan det gå galt? Inhalering af kemikalier Aerosoler/pulver via utilstrækkelig beskyttelse Forebyggelse via passende ventilation -tændt sug - lugeåbning justeret Kemikalier kan det gå galt? 19

20 Kemikalier kan det gå galt? Indtagelse af kemikalier Kemikalier kan det gå galt?? Tony Matelli; Lost and Sick,

21 Phenol Skader på huden: Skyl med rigelige mængder vand og aftør i mindst 15 min. med gaze med blanding af polyethylenglycol 400 og ethanol i forholdet 7:3 Skader på øjnene: Skyl øjnene grundigt med en blanding af polyethylenglycol 400 og vand i forholdet 1:1 Skader i mund, spiserør, mv: Skyld straks munden med vand og indtag et par skefulde spiseolie forsøg IKKE at fremkalde opkast Anvend nitril-handsker ved arbejde med phenol Acrylamid Acrylamid optages let gennem huden samt gennem lunger og fra mave-tarmkanal Acrylamid er kræftfremkaldende og kan påvirke nervesystemet ved optagelse af små mængder Håndtering af acrylamid i ren form såvel som i opløsning skal hånderes i stinkskab, også støbning af geler Anvend nitril-handsker ved arbejde med acrylamid 21

22 Ethidiumbromid EtBr blev tidligere anvendt til at detektere DNA og RNA i geler EtBr interkalerer mellem strengene og vil efter bestråling med UV-lys fluorescere EtBr er et kraftigt mutagen og det henstilles til at der IKKE arbejdes med EtBr medmindre der er givet særlig tilladelse hertil fra institutlederen Hvis uheldet er ude Anmeldelse af arbejdsskade på anmeldelsesblanket Involver arbejdsmiljørepræsentanten SØG FOR AT HAVE ULYKKESFORSIKRING SOM OGSÅ DÆKKER JER HER 22

23 Beskytte miljøet Lovgivning Udgifter Affaldshåndtering Kemikalieaffald sorteres i affaldsgrupper i MÆRKEDE beholdere Affaldshåndtering 23

24 Affaldshåndtering Kemikalieaffald på MBG H fast (geler, pipettespidser, handsker ol med meget små mængder kemikalier på) H flydende (ethanol, methanol, isopropanol, 4% formaldehyd mm) B ikke pumpbart (epp.rør og spidser med phenol, chloroform, EtBr mm) B flydende (chloroform, phenol, DMSO mm) Z-cytostatika (mærkes med særlig label) Affaldshåndtering Skalpeller og kanyler opsamles i små gule bøtter. Når disse er fyldte anbringes de i fast H affald Glasaffald bortskaffes i glascontainer Andet laboratorieaffald skal i de sorte poser - FYLD IKKE fast H affaldsposerne uden omtanke ER DU I TVIVL SÅ SPØRG (kig evt i KIROS) 24

25 Dumdristighed gavner ingen GODE ARBEJDSMETODER GAVNER ALLE 25

26 Radioaktivitet Würtzburg 1895 Wilhelm Conrad Röntgen opdager gennemtrængende stråler ved eksperimenter med et katodestråler fra et udladningsrør X-strahlen Radioaktivitet Isotoper af et grundstof har samme protontal som grundstoffet men forskellige antal neutroner, dvs forskelligt massetal De fleste grundstoffer er blandinger af stabile isotoper men isotoper kan være stabile eller radioaktive Radioaktivt henfald : spontan ændring af kernestruktur Wiki 26

27 Ioniserende stråling Stråling som kan ionisere det stof, den bevæger sig i Radioaktive isotoper (α-, -, -stråling) Kosmisk stråling (atmosfære og magnetfelt beskytter vekselvirkning med atomer i atmosfæren sekundær stråling) Stråling fra maskiner f.eks. røntgenapparater og partikelacceleratorer Ioniserende stråling Ioniserende stråling kan deles i to klasser Partikelstråling (α-, -stråling) ladede: elektroner, protoner, α-partikler neutrale: neutroner Elektromagnetisk stråling ( -stråling) lyskvanter (fotoner) OG bølger af svingende elektriske og magnetiske felter der udbreder sig i rummet 27

28 Ioniserende stråling Atomer og molekyler kan ioniseres når hhv. partiklens kinetiske energi (partikelstråling) og fotonenergien (elektromagnetisk stråling) overstiger ca. 30eV Ioniserende partikelstråling -henfald: Moderkernen omdannes til en datterkerne med samme massetal men en proton mere mens der udsendes en elektron ( -partikel) 1 0 n P - + P S massetal er uændret proton nr stiger 28

29 Ioniserende partikelstråling Ionisering via -partikel - afstødt elektron -partikel Ioniserende elektromagnetisk stråling Det er høj-energi elektromagnetisk stråling som er ioniserende Den Store Danske, SDE 29

30 Ioniserende elektromagnetisk stråling Når en kerne henfalder fra en højere til en lavere kernetilstand ses fotonenergier liggende i kev-mev-området. Ved elektromagnetisk stråling skal energien overføres til elektroner som derefter ioniserer vævet direkte indirekte ioniserende stråling Ioniserende elektromagnetisk stråling Fotoabsorption (ved energier under 100keV) Indkommende foton destrueres samtidig med at der løsrives en elektron Compton-spredning (ca 100keV - 10MeV) Indkommende foton destrueres men energien deles mellem en elektron fra en af de ydre skaller i atomet og en ny foton. Den nye foton kan fotoabsorberes eller Compton-spredes 30

31 Ioniserende elektromagnetisk stråling Compton-spredning (ca 100keV - 10MeV) Før interaktion Efter interaktion Nyskabt foton Indkommende foton kolliderer med elektron - - Elektron løsrives fra atomet Vekselvirkning med væv Ionisering kan medføre direkte beskadigelse af molekyler af særlig stor betydning for organismen, f.eks. DNA Ionisering kan føre til produktion af skadelige stoffer - ionisering af H 2 O 31

32 Vekselvirkning med væv Ionisering af H 2 O resulterer i skabelsen af molekylionen H 2 O + og en fri elektron H 2 O + energi H 2 O + + e - De reagerer videre med hver sit H 2 O molekyle H 2 O + + H 2 O H 3 O + + HO.. Upar. elek. e - + H 2 O H 2 O - OH - + H. ( + O 2 HOO. ) Normal dissociationsprodukt Frie radikaler Strålingsdosis Bestemmelse af ioniserende strålings biologiske virkning: Biologisk virkning hvor mange ionpar der skabes i det bestrålede væv den energimængde der overføres fra strålingen til vævet, dvs den absorberede energimænde pr. masseenhed Absorberet dosis 32

33 Strålingsdosis Absorberet dosis: Symbol: D = E/ m Enhed: 1 Gray (Gy) = 1 J kg -1 Isotop Energi (kev), max/middel 32 P 1700/ P 249/70 35 S 167/ I 35 Strålingens energi (pr. partikel eller foton) opgives i ev hvor 1 ev=1,6x10-19 J Strålingsdosis Energiafsættelsen er afhængig af den radioaktive kildes styrke/aktivitet Aktivitet (henfaldsraten) Symbol: A = - dn/dt, N=antal kerner til tiden t Enhed: 1 becquerel (Bq) = 1 dis s -1 A angiver hvor mange henfald (kerneomdannelser, disintegrationer: N) der sker pr tidsenhed Aktiviteten siger ikke noget om energien, men om hastigheden 33

34 Strålingsdosis Dosishastighed (mål for den hastighed hvormed energien afleveres): Symbol: dd/dt = d(e/m)/dt = (ExA)/m Enhed: Gy s-1 oftest Gy h-1 Energi afgivet med høj hastighed til stoffet vil gøre det sværere for organismens reparationsmekanismer at følge med, dvs doser givet med høj dosishastighed har en større virkning pr. dosisenhed end doser givet med lav dosishastighed Strålingsdosis Når mennesket bestråles afhænger risikoen for en strålingsfremkaldt senskade af både absorberet dosis og af strålingstypen. Forskellige strålingsarter tildeles en dimensionsløs strålingsvægtfaktor (Q) og dosisækvivalenten er da produktet mellem absorberet dosis og strålingsfaktoren. Dosisækvivalent / Dosisækvivalenthastighed Symbol: H=QxD dh/dt Enhed: 1 sievert (Sv) = 1 J kg -1 Sv h-1 34

35 Strålingsdosis Strålingstype Q -, -, røntgen-, bremsestråling 1 Neutroner, protoner 10 α-stråling 20 Det gælder således for -, -, røntgen- og bremsestråling Absorberet dosis svarer til dosisækvivalent Dosishastighed svarer til dosisækvivalenthastighed Strålingens biologiske virkning Den skadelige virkning af stråling skyldes Deterministiske skader (akutte skader) Celledød (funktionssvigt) Opstår som følge af at for mange celler dør på en gang således at de ikke kan erstattes af raske celler. Effekter Dosis Der er tærskelværdi under hvilken der IKKE opstår skader, over tærskeldosis stiger skadernes omfang med stigende dosis 35

36 Strålingens biologiske virkning Deterministiske skader (akutte skader): De tre mest påvirkede organsystemer under akut strålingssyge - Røde knoglemarv - Mave-tarm systemet - Centralnervesystemet P.H.Jensen. Kursus i helsefysik, Risø Strålingens biologiske virkning Deterministiske skader (akutte skader): Fald i antal af hvide blodlegemer ses hos mennesket ved en absorberet dosis på 0,2 Sv Tærskelværd, hvor man begynder at føle sig sløj er ~1 Sv LD 50,30 ~3-4 Sv En dosis på 5 Sv dræber næsten alle i en befolkning indenfor 30 døgn 36

37 Strålingens biologiske virkning Den skadelige virkning af stråling skyldes Stokastiske skader (sen-skader): Multiplikation af celler med mutationer (kræft) Multiplikation af kønsceller med mutationer (arvelige skader) Risiko Der er ingen tærskelværdi da risikoen for skader er proportional med den effektive dosis Dosis Strålingens biologiske virkning Stokastiske skader (sen-skader): Risiko lille i forhold til naturlig hyppighed Lang latenstid, observationsperioden er meget lang Mængden af statistiske data er begrænset I en gruppe på bestrålede individer med gennemsnitlig helkropsdosis på 1 msv forventes 4 ekstra tilfælde af kræft ift kontrolgruppe uden bestråling. Heraf regner man med at halvdelen vil være med dødelig udgang. Risikofaktoren er 0,00004 pr individ pr msv 0,04 pr.individ pr.sv 37

38 Dosisgrænser I erhvervsmæssig sammenhæng tages udgangspunkt i den stokastiske model - effektiv dosis Da kræftrisiko er en funktion af dosisækvivalenten til legemet er der tale om en helkropsdosis, bestråles kun nogle organer udregnes den effektive dosis. Effektiv dosis=summen af ækvivalentdoserne til de enkelte organer ganget med deres respektive vævsvægtfaktorer Vævsvægtsfaktoren for brystet er f.eks. 0,12 f.eks. en dosis på 2 msv til brystet svarer til 0,24 msv i helkropsdosis ICRP 2007 Dosisgrænser Strålingsbeskyttelsens grundprincipper (Statens Institut for Strålehygiejne, Sundhedsstyrelsen) Enhver anvendelse af ioniserende stråling skal have en fornuftig begrundelse - fordelene skal opveje ulemperne. Alle persondoser skal holdes så lave, som det med rimelighed kan opnås under hensyn til økonomiske og sociale faktorer (d.v.s. arbejdsgivernes og arbejdernes modstridende interesser). Dosisækvivalent til enkeltpersoner må ikke overstige Helkropsdosis (effektiv dosis): max. 20 msv pr. år 38

39 Dosisgrænser I forbindelse med laboratoriearbejde Da det ved laboratoriearbejde oftest er hænderne og øjnene, der er nærmest ved de radioaktive kilder, er det vigtigt at notere følgende grænser Til hud, hænder, underarme*: Til øjets linse: max. 500 msv pr. år max. 150 msv pr. år * grænse for gennemsnittet til 1 cm 2 af huden Menneskets strålingsmiljø Medicinsk bestråling (gns. eff.helkropsdosis 0,7 msv/y) Erhvervsmæssig bestråling (gns. dosis til alle erhversmæssigt udsatte i Dk er 0,1 msv/y) Det naturlige strålingsmiljø baggrundsstråling (gns. dosis 3 msv/y) 39

40 Medicinsk bestråling Effektive strålingsdoser ved forskellige røntgenundersøgelser: Undersøgelse Dosis (msv) pr undersøgelse Dental 0,02 Led/lemmer 0,06 Brystkasse 0,23 Mammografi 0,5 Mave/tarm 6,4 CT-scanning 8,8 Per Hedemann Jensen m.fl. Kursus i helsefysik, Risø-R-677 (3.udg.) Baggrundsstråling I Danmark får hvert menneske en dosis fra baggrundsstrålingen på ca. 3 msv pr. år: Intern dosis fra radioaktivitet i legemet; (kalium 40): 0,2mSv/y Kosmiske stråling ved jordens overflade : 0,3mSv/y (i 10 km højde i passagerfly ca 20mSv/y) Uran, thorium og kalium i jorden 0,4 msv/y Indendørs i huse, primært 222 Rn 2.0 msv/y Per Hedemann Jensen: Radioaktivitet og stråling, særtryk i Risø Nyt marts 1995, revideret maj

41 Ældre enheder Det er vigtigt at kende de ældre enheder, som man brugte før de nuværende Sl-enheder blev indført. Man støder på dem i litteraturen, og mange forfattere bruger dem endnu. AKTIVITET: 1 curie (Ci) = 3,7 x Bq ABSORBERET DOSIS: 1 rad = 0,01 Gy DOSISÆKVIVALENT: 1 rem = 0,01 Sv Eksempler α -32 P-dATP (37MBq = 1mCi i 100μl) α 41

42 Eksempler Halveringstider for isotoper Isotop Energi (kev), max/middel Halveringstiden 32 P 1700/ dage 33 P 249/70 25 dage 35 S 167/49 87 dage 125 I dage Den Store Danske, Carsten Thuesen Morale 42

43 Afskærmning Rækkevide for isotoper i vand og luft Isotop Rækkevidde i vand Rækkevidde i luft Afskærmning 32 P 8 mm 780 cm 1 cm pleksiglas 33 P 0,6 mm 49 cm 0-1 cm pleksiglas 35 S 0,3 mm 26 cm 1 cm pleksiglas 125 I uendelig rækkevidde 3 mm blyglas -strålingen fra 125 I vil blive halveret efter gennemgang af f.eks. 0,2 mm bly, 5mm aluminium eller 3 mm H 2 O Dosimetri Thermo Luminescence dosimeter (afrapporteres af Statens Institut for Strålehygiejne i msv) 43

44 Affald og rengøring Geiger-Müller tæller med lille rør til -partikler, ved 32 P rigtig god, 33 P tjek helt nede ved bordet Når gassen ioniseres vises ioniseringsintensiteten, enten på et viserinstrument eller som en lydpuls for hver ionisering HAV MONITOREN TÆNDT HELE TIDEN UNDER ARBEJDET Affald og rengøring Geiger-Müller tæller med tyk kappe og længere rør til -stråling, Når gassen ioniseres vises ioniseringsintensiteten, enten på et viserinstrument eller som en lydpuls for hver ionisering HAV GAMMA-MONITOREN TÆNDT HELE TIDEN UNDER ARBEJDET 44

45 Affald og rengøring Spild eller tab: - den der spilder er ansvarlig for rengøring (ved større spild kontakt sikkerhedsrepræsentant og isotopansvarlig) - ved mindre flydende spild tørres med absorberende materiale - spild af pulver eller andet tørt materiale optørres med vådt absorberende materiale - herefter vaskes med carrier-opløsning ( 32 P: kaliumphosphatopløsning, 125 I: natriumjodidopløsning) - alt papir og andet anvendt til rengøringen behandles som fast radioaktivt affald Affald og rengøring Forurening af personer: DER SKAL ALTID BÆRES HANDSKER OG TILKNAPPET KITTEL UNDER ARBEJDET OG HÆNDERNE SKAL VASKES GRUNDIGT EDFTER ARBEJDET - ved forurening af huden vaskes huden adskillige gange med carrier-opløsning( 32 P: kaliumphosphatopløsning, 125 I: natriumjodidopløsning) og vaskes derefter flere gange med vand og sæbe. Er der stadig kontaminering, kontakt skadestuen. - ved beskadigelse af huden samtidig med radioaktiv forurening skylles med vand og såret åbnes for at forøge blødning og udskyldning. Kontakt skadestue. - radioaktivt tøj behandles som radioaktivt affald. 45

46 Affald og rengøring Indtagelse: DER MÅ IKKE SPISES ELLER DRIKKES I KLASSIFICEREDE LABORATORIER - fremkald brækning øjeblikkeligt og kontakt straks skadestuen. Opbevaring af affald Efter opbevaring i 10 halveringstider er radioaktiviteten faldet til ca 1/1000. Dette vil ofte være en passende tid for kontaminerede glasvarer og andet stærkt radioaktivt affald. Herefter kan det betragtes som almindeligt risikoaffald. Isotop Halveringstiden Opbevaringstid 32 P 14 dage 140 dage ~ 5 måneder 35 S 87 dage 870 dage ~ 30 måneder = 2½år 125 I 60 dage 600 dage ~ 20 måneder ~ 1 3 / 4 år 46

47 Regler for gravide Gravides arbejde skal tilrettelægges således, at der ikke er risiko for, at den dosis det ufødte barn udsættes for overstiger 1 msv. "Statens Institut for Strålehygiejne" anser denne dosisgrænse overholdt, hvis der ikke arbejdes med større mængder end: 5 MBq 32 P (~135 Ci) 50 Mbq 35 S eller 33 P (~1,35 mci) Gravide må ikke foretage iodering med 125 I, og de skal skifte filmdosimeter én gang om måneden. Labstart Sikkerhedshåndbogen skal være læst og forstået Spørgsmål i en række vigtige emner fra sikkerhedsinformationen Rundtur med præsentation af speciallokaler, apparatur, affaldshåndtering, mm 47

48 Orienter Jer! 48

49 ? 49