Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
|
|
- Birthe Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
2 To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?)
3 Hvor kommer fotonerne fra Fra kernen (g-stråling) - undertiden delayed (metastabile nuklider, fx 99m Tc, 81m Kr) Fra elektron systemet - karakteristisk røntgenstråling e.g. 201 Tl Annihilationsfotoner efter b + -henfald - altid 2 * 511 kev på en ret linie men en foton er en foton er en foton uanset oprindelse
4 Hvor kommer partiklerne fra I forbindelse med kernereaktioner kan der udsendes diverse partikler, p, n, α, b +/-, I forbindelse med atomkernes radioaktive henfald udsendes der i nogle tilfælde diverse partikler, α, b +/-,
5 To slags (ioniserende) stråling: Partikler: Taber energi i mange små stød har kort (og veldefineret) rækkevidde Tommelfingerregel for elektroner (+/-): Rækkevidden i cm (i vand/væv) er < end ½ * energien i MeV D.v.s. 511 kev β + har R ½*½ cm (betydning for PET opløsning) Fotoner: En stråle af fotoner svækkes eksponentielt Beskrives ved attenuationskoefficient eller ved halveringstykkelse (halvværdilag, HVL)
6 Absorption: (Fotoelektrisk effekt) g e - Compton spredning: E g e - q Parametre E and q g E (<E) $2002
7 Attenuation absorption g e - Monoenergetisk, parallelt beam af fotoner spredning ingen vekselvirkning E g e - g q Attenuation = Absorption + spredning $2002
8 Lineær attenuations koefficient: m I 0 x I 0 * e -mx absorberet Narrow geometry Broad geometry spredt detekteret Attenuation = Absorption + Scatter m total = m abs + m scatter $2002
9 Exponentiel va: m I 0 x I 0 * e -mx absorberet Narrow geometry Broad geometry spredt detekteret Attenuation = Absorption + Scatter m total = m abs + m scatter $2002
10 Lineær attenuations koefficient: m I(x) = I 0 * e -mx - x i cm, m i cm -1 HVL = ln(2)/m ~ 0.7 / m Attenuation ved 140 kev: Vand : 1 cm ~ 15% HVL ~ 5 cm (m ~ 0.15 cm -1 ) Bly : 0,1 mm ~ 7% HVL ~ 0,3 mm (m ~ 27 cm -1 ) Attenuation ved 511 kev: Vand : 1 cm ~ 9 % HVL ~ 7,3 cm (m ~ 0,096 cm -1 ) Bly : 1 cm ~ 83 % HVL ~ 0,4 cm (µ ~ 1,78 cm -1 )
11 Vi skal beskytte os mod Extern stråling Intern stråling Afstand Tid Afskærmning Undgå: indtag indånding hudkontakt
12 Afstandskvadratloven Dosis er proportional med 1/r 2 (N.B. punktkilde) eller: Dobbelt afstand = en fjerdedel dosis 10 gange afstand = reduktion til 1% Morale: Brug pincetter og tænger!
13 Afstand Dosishastigheden aftager/stiger med kvadratet på afstanden (1/r 2 ) Dosishastighed til Thomas: D 0,10 m = 100 Dosishastighed til Flemming: D 0,50 m =? D 0,50 m = D 0,10 m x (R 0,10 m /R 0,50 m ) 2 = 100 x (0,10 m/0,50 m) 2 = 100 x 1/25 R 0,1 m R 0,5 m Punktkilde D 0,10 m =100 D 0,50 m = 1/25 = 4
14 Tid Dosis er proportional med tiden for stråleudsættelsen Det handler om planlægning... - have alt udstyret parat - vide, hvad der skal gøres - udføre arbejdet så hurtigt som forsvarligt
15 Afskærmning Afskærm så vidt muligt ved kilden Brug tilstrækkelig afskærmning ( tilstrækkelig = fysikeropgave?) det er godt at regne men nødvendigt at kontrolmåle Pas på ustabile opstablinger! Der findes andre risici end stråleskader!
16 Nogle taleksempler halveringstykkelse i bly for Tc-99m: < 0.4 mm 4 mm bly skærmer > 1000 gange (10 halveringer) 8 mm bly skærmer > 1 million gange men er kun ca. 1 halveringstykkelse for Mo-99 dosishastighed fra glas med 50 GBq Tc-99m: 500 msv/min på overfladen 1 msv/time i 1 m afstand (uafskærmet) < 1 µsv/time i 1 m, afskærmet med 4 mm Pb
17 Nogle taleksempler Halveringstykkelse i bly for F-18: ~ 4,1 mm 5 cm bly skærmer > 1000 gange (~ 10 halveringer) Dosishastighed fra glas med 50 GBq F-18: 8 msv/time i 1 m afstand (uafskærmet) ~ 1 µsv/time i 1 m, afskærmet med 5 cm Pb
18 Grundlaget for strålebeskyttelsen: Berettigelse Optimering Dosisgrænser
19 International Commission on Radiological Protection ICRP Publication 60 (1990): Grundlæggende anbefalinger anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici) alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne Generel/SIS
20
21
22
23 Strålebeskyttelse mod hvad? Deterministisk akut Stokastisk (senskader) tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv ingen tærskelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader
24 Deterministisk - Stokastisk dage / uger/ måneder 5 50 år risiko risiko 100 % dosis dosis grad af skade grad af skade Fig. fra SIS dosis dosis
25 Stråling Oprindelige molekyler Ionisering Ionisering Frie radikaler Ændrede molekyler Reparation Ingen reparation eller fejlreparation Normal celle Mutant celle Død celle
26 Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte Formålet med at fastsætte dosisgrænser: 1. at forhindre forekomsten af deterministiske skader Årlig dosisgrænse 500 msv for øjenlinsen dog 20* msv Generel/SIS
27 Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader Årlig dosisgrænse 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end 1 msv Generel/SIS
28 Absorberet dosis Angiver absorberet energi i det bestrålede materiale Enhed: J/kg Særlige navn for absorberet dosis er gray (Gy) 1 gray = 1 Joule pr. kg (J/kg)
29 Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen? Fysisk Biologisk Risikovurdering Absorberet Ækvivalent Effektiv dosis dosis dosis
30 Ækvivalent dosis (H T ) Sievert (Sv) H T = Strålevægtningsfaktorer x Absorberet dosis (middel dosis) H T = w R D T,R
31 Strålevægtningsfaktorer Betegnes med w R -Enhed: Ingen Enhed Type of radiation Energy range Radiation weighting factors w R Photons All energies 1 Electrons All energies 1 Protons > 2 MeV 5 Neutrons Alpha particles < 10 kev 10 kev-100 kev 100 kev-2 MeV All energies 20
32 Effektiv dosis (E) E = Ækvivalent dosis x vævsvægtningsfaktor E = w T H T Bliver målt i sievert (Sv)
33 Vævsvægtningsfaktorer (w T ) Organ or tissue W T Gonads 0,20 Lung 0,12 Red bone marrow 0,12 Stomach 0,12 Colon* 0,12 Thyroid 0,05 Liver 0,05 Oesophagus 0,05 Breast 0,05 Bladder 0,05 Skin 0,01 Bone surface 0,01 Remainder 0,05 * Colon is here taken to be synonymous with lower large intestine
34 Dosimetrienheder Aktivitet Materiale Biologisk væv w R Navn Aktivitet Absorberet dosis Ækvivalent dosis Strålevægtningsfaktor Vævsvægtningsfaktor Effektiv dosis Forkortelse A D w R H T w T E Enheder becquerel, Bq 1 Bq = 1 dps* gray, Gy 1 Gy = 1 J/kg Sv/Gy sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg Ingen enhed sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg *dps = disintegrations per second
35 Risikofaktor 0,00005/mSv Statistisk set betyder det at: bestrålet med 1mSv 5 dødsfald 4mSv/dansker/år 1000 dødsfald/år i DK Dosis på 6mSv 0,03 promille risiko for at udvikle dødelig cancer Svarer til: 5 dages kanoferie 60 år gammel i 4,5 dag 20 flasker vin 15 pakker Cigaretter
36
37 Nøgleord fra lovgivningen Sortering Henfald Dosishastighed (maks. 5 µsv/h) Maks. mængde aktivitet pr. kg affald
38 Aktivitetsmængde (MBq) Derfor er sortering vigtig!! 1000,00 100,00 10,00 1,00 0,10 0, Tid (timer) Tc-99m In-111
39 Sortering og henfald Starter i laboratoriet Ideelt en bøtte pr. isotop Kræver affaldsrum, hvor et passende antal bøtter kan stå til udsmidning/henfald Gerne ekstra affaldsrum, hvor bøtter kan køres til langtidsopbevaring Husk passende afskærmning
40 Dosishastighed (maks. 5 µsv/h) Maks. mængde pr. kg affald Hvordan sikrer man det i praksis? Dosishastighed kan måles, men Dosishastigheden må på intet punkt af emballagens overflade overstige 5 µsv/h Aktivitet pr. kg affald, kan også være svært at praktisere Aktivitetsmængden i hver sæk må ikke overstige grænseværdier på 5, 50 og 500 MBq for henholdsvis radionuklidgruppe 2, 3 og 4
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
Læs mereBrush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs merePersonalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mere3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
Læs mereForskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.
Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald. De overordnede retningslinjer/regler for bortskaffelse af radioaktivt affald kan findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 954 bilag 8. Denne
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereDosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Læs mereArtikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]
RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereRisø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming
Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik
Læs mereVEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
Læs mereanhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard
T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Strålings vekselvirkning med stof Forelæsning (25. februar 2008, 15 15-16 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Med udgangspunkt i: G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement,
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"!" #!$ %&'( ) ) & *'( G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement, 3. udg. (2000) Kapitel 2, Radiation Interactions, s. 29-57. Aspekter Fundamental (fysisk)
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereIntern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008
Intern dosimeteri Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University Indhold Forskelle på intern og ekstern dosimetri. Enkel beregning Nem beregning ved brug af S-tabel Bedre beregning ved hjælp af
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereVEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereAbsorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer
Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 12. november 2018 28 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk I hverdagen
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Læs mereSTRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereGrundlæggende helsefysiske begreber og principper
Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann
Læs mereRøntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereMåling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.
www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer
Læs mereIoniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Læs mereRadon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Læs mereBachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling
Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Rune Høirup Madsen Afleveringsdato: 15. december 2006. Omfang: 10 ECTS-point. Vejleder: Stig Steenstrup, NBI. INDHOLD 2 Indhold 1
Læs mereRøntgenfysik. Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling. Birgitte Hinge 03. September (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt
Røntgenfysik Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling Birgitte Hinge 03. September 2014 (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt 1 Indhold af strålefysik - gennemgang Det elektromagnetiske
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Læs mereVEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereII PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Læs merestrålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Læs mereAlmen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)
DD-R-18(DA) Almen Helsefysik Formelsamling Per Hedemann Jensen, Thommy Ingemann Larsen, Bente Lauridsen, Jens Søgaard-Hansen, Erik Thorn, Lisbeth Warming Dansk Dekommissionering, Roskilde Januar 2009 DD-R-18(DA)
Læs mereHenrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK
Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet 2002 2 Helsefysik INDHOLD: side 1. Indledning... 3 2. Strålingskilder... 5 2.1 Stråling fra radioaktive
Læs mereBetingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet
29. oktober 2014 Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet Kapitel 1: Regelgrundlag og omfang
Læs mereAv min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik
Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives
Læs mereBortskaffelse af radioaktivt affald August Krogh Bygningen (AKB)
August Krogh Bygningen (AKB) fælles regler for Institut for IdrætFI/AHF og Biologisk Institut i Side 1 af 12 Disse regler er senest revideret i januar 2007, og justeret efterfølgende i juni 2008. Reglerne
Læs mereIsotopafkast og filterrum, strålehygiejne
Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne Holger Jensen, Cyklotronchef, Fysiker Lic. Scient. PET- og Cyklotronenheden, Afsnit 3982, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Danmark. Tlf. 3545 1866
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Forelæsning (7. december 2015, 08 15-9 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålings vekselvirkning med stof Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereGrundlæggende helsefysiske begreber og principper
DK.Q30OCO 8 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Grundlæggende helsefysiske begreber og prinapper Per Hedemann
Læs mereSikkerhedskursus ved MBG
Sikkerhedskursus ved MBG Laboratorieadfærd 2013 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd Brandbekæmpelse (august 2013) Grundkursus i førstehjælp (21-22.august 2013) 1 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd
Læs mereDet nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Læs mereMedicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004
Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners
Læs mereNuklearmedicin PET og nye sporstoffer
Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Af Thomas Levin Klausen og Søren Holm, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/28 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereHåndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereREGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Læs mereTc-99m GENERATORER OG ELUATER
Tc-99m GENERATORER OG ELUATER 2014 Titel Tc-99m generatorer og eluater Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER
17.1.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 13/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2013/59/EURATOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til
Læs mereOverordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori
Læs mereBekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
Læs mereSafety regulations or Radiation protection 26/04/2016
Safety regulations or Radiation protection 26/04/2016 Holger Jensen, Ph.D. Chief Cyclotron Physicist, The Centre of Diagnostic Investigations The PET and Cyclotron unit, 3982 Blegdamsvej 9, DK2100 Copenhagen
Læs mere? Hvor er du? AMO ved MBG. Evakuering. Evakuering. Evakuering - samlepladsleder. Evakuering - evakueringsleder
Kurset består af 3 moduler 0 Laboratorieadfærd 0 Litteratursøgning 0 Førstehjælp Kurset består af 3 moduler Dagens program 0 Laboratorieadfærd 0 Litteratursøgning 0 Førstehjælp Richard V. Noorden, Nature
Læs mereHvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed
Hvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed Af studerer fysik på Københavns Universitet. Han skrev bachelorprojekt i efteråret 2006 med titlen Gennemgang af kendte effekter af ioniserende
Læs mereBerøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14
Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14 Måleprincip 1 4 Niveau switch (1) Kontinuert niveau (2) Densitet og koncentration (3) Interface (4) 2 3 INSA 2 / 14 Fordele
Læs mereHelsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.
elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2
Læs mereSelvafskærmende strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Selvafskærmende strålingsgeneratorer Vejledning Selvafskærmende strålingsgeneratorer Side 2/28 Selvafskærmende strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres
Læs mere03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk
03-10-2012 side 1 Dosis May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Fordeling af undersøgelser 03-10-2012 side 3 Andel af dosis 03-10-2012 side 4 CT i Norden 50/80% af den totale stråling til befolkingen Markant
Læs mereEn mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.
STRÅLINGSKADER BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet og stråling fra radioaktive kilder på Jorden. Niveauet er heldigvis så
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereOpdagelsen af radioaktivitet
Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Læs mereDansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereOrientering om kosmisk stråling Juni 2012
Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen
Læs mereOpgaver til: 9. Radioaktivitet
Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
BEK nr 84 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-231/1 Senere ændringer til
Læs mereVejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Læs mereLovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.
Lovtidende A 2018 Udgivet den 3. februar 2018 2. februar 2018. Nr. 84. Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk.
Læs mereFormelsamling. til nuklearmedicinsk isotopteknik og kinetik
Formelsamling til nuklearmedicinsk isotopteknik og kinetik 2 Formelsamling Indholdsfortegnelse Forord... 5 Del 1: Isotopkurser... 6 Absorberet dosis... 6 Absorption og attenuation (α)... 6 Absorption og
Læs mereAcceleratorer i industrien
Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereHiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk
Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk Problemformulering Da amerikanerne i 1945 kastede en atombombe over Hiroshima, blev 100.000 mennesker dræbt på stedet af trykbølger og varmeudvikling, mens
Læs mere