December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
|
|
- Erik Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
2 Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller radioaktive stoffer i biomedicinske forsøg medfører en bestråling af forsøgspersonen. Den risiko, som er forbundet med selve bestrålingen, afhænger af størrelsen af stråledosis. Oplysninger om stråledosis ved de enkelte procedurer kan af den klinisk ansvarlige for et forsøgsprojekt indhentes hos en ansvarlig hospitalsfysiker, der ifølge Sundhedsstyrelsens bestemmelser skal sørge for, at disse oplysninger foreligger. 1 I de tilfælde hvor det ikke er muligt at fremskaffe oplysningerne hos for en ansvarlig hospitalsfysiker, kan Statens Institut for Strålebeskyttelse 2 yde assistance. For visse procedurer skal den absorberede dosis til et bestemt væv eller middeldosis til organer angives, fx huddosis ved interventionsradiologi og dosis til tumor og omgivende væv ved stråleterapi. Ved langvarige gennemlysninger er den samlede stråledosis ikke kendt på forhånd, men den bør estimeres, og det bør oplyses, om der vil være risiko for deterministiske skader. Klassifikation af forskningsprojekter Nedenstående klassifikation er udformet efter retningslinjer fra International Commision on Radiation Protection (ICRP) og Europa Kommisionen. 3, 4 Kategori I: Effektive doser under 0,1 msv til voksne: Denne kategori giver en risiko for samlet stokastisk skade ved stråleudsættelse af normale forsøgspersoner i størrelsesorden 1 til 1 million eller mindre. Denne risiko kan anses for at være ubetydelig. Forsøgsprojektet kan derfor godkendes, selvom nytteværdien er lille, og projektet kun forventes at forøge vor viden. Kategori IIa: Effektiv dosis i området 0,1-1 msv til voksne: Denne kategori giver en samlet risiko i størrelsesorden 1 til For at et forskningsprojekt kan godkendes, bør nytteværdien kunne begrundes med, at projektet kan forventes at give forøget viden og sundhedsfordele. Kategori IIb: Effektiv dosis i området 1-10 msv til voksne: Denne kategori giver en samlet risiko for den bestrålede enkeltperson i størrelsesorden 1 til For at et forskningsprojekt kan godkendes, skal nytteværdien for samfundet være noget større, idet projektet forventes at være rettet direkte mod diagnose, helbredelse eller forebyggelse af sygdom. 2 /6
3 Kategori III: Effektive doser over 10 msv til voksne: Her estimeres risikoen for den bestrålede enkeltperson at være større end 1 til Dette giver en moderat risiko ved engangsudsættelse, men kan betragtes som værende tæt på det uacceptable ved langvarig eller gentagen eksponering. For at retfærdiggøre undersøgelser i denne kategori skal nytteværdien være betydelig og relateret til beskyttelse af liv eller forebyggelse eller lindring af alvorlig sygdom. Doser bør holdes under tærsklen for deterministiske virkninger, medmindre større doser er nødvendige for den terapeutiske virkning. Nedenstående tabel kan anvendes for voksne forsøgspersoner under 50 år. For hver af ovennævnte kategorier kan dosistallene forøges med en aldersafhængig faktor for forsøgs-personerne over 50 år. Faktoren stiger med alderen ud over 50 år, og en faktor på 5 til 10 kan anvendes for de ældste forsøgspersoner. Hvis der bliver givet tilladelse til et forskningsprojekt, der medfører bestråling af børn, skal de tilsvarende dosistal reduceres med en faktor på 2 (børn over 10 år) til 3 (børn under 10 år) på grund af større risiko for skade. Social nytteværdi Risiko i forhold til nytteværdien Risikokategori (Stokastisk skade se definitioner) Tilsvarende effektiv dosisområde (voksne) msv Mindre UbetydeligLille Kategori I 10-6 el. mindre < 0,1 Mellem til moderat Mindre til middel Kategori IIa ca ,1 1 Kategori IIb ca Væsentlig Moderat Kategori III 10-3 el. derover 10 (se note a) a: Skal holdes under deterministiske tærskler, undtagen for terapeutiske forsøg. 3 /6
4 Information til forsøgspersoner Information om risikoen ved stråleudsættelse skal tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen til den videnskabsetiske komite og af oplysningerne til forsøgspersonen. Disse oplysninger skal være så omfattende, at forsøgspersonen selv har mulighed for at tage stilling til risikoens størrelse. I de fleste diagnostiske procedurer kan den effektive dosis bruges som et mål for den sand-synlige stokastiske stråleskade. For at illustrere størrelsen af den effektive dosis kan man sammenligne med baggrundsstrålingen. I Danmark er baggrundsstrålingen i gennemsnit 3 msv pr. år. En stråledosis på 10 msv svarer altså til ca. 3 års baggrundsstråling. For hver Sievert (Sv) øges risikoen for at inducere en uhelbredelig cancersygdom med 5% i forhold til den generelle risiko for befolkningen. Ved udsættelse for en dosis på 20 msv = 0,02 Sv stiger risikoen med 5% x 0,02 = 0,1%. Denne risiko adderes til den generelle risiko på 25%, hvorved fås 25,1% samlet risiko. For raske forsøgspersoner kan risiko for skade angives ved en forøget risiko for at dø af kræft. I Danmark er denne risiko 25%, og en effektiv dosis på 20 msv øger denne risiko med 0,02 [Sv] A 5 [% pr. Sv] = 0,1% til 25,1 %. Ved bestrålinger med risiko for deterministiske skader, fx ved langvarige røntgen gennemlysninger, skal forsøgspersonen have oplysning herom. 4 /6
5 Definitioner Medicinsk bestråling Til den medicinske bestråling medregnes alle røntgenundersøgelser, nuklearmedicinske undersøgelser og strålebehandlinger, der indgår i projekter. Stråleskade og risiko Den ioniserende stråling giver anledning til stokastiske og deterministiske skader. Til de stokastiske skader regnes cancer og genetiske skader, og risikoen for den stokastiske skade er summen af risikoen for cancer og for genetisk skade. Ved store stråledoser optræder deterministisk skade på de enkelte celler. Stråledosis skal overstige en tærskeldosis, før skaden bliver af betydning, og skadens omfang øges med stråledosis. Stråledosis til forsøgspersoner Ved røntgenundersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser angives stråledosis til forsøgspersonen ved den effektive dosis i msv (millisievert). Ved strålebehandlinger og bestrålinger, der kan give anledning til deterministiske skader, angives den absorberede dosis til det bestrålede vævsområde. Effektiv dosis Den effektive dosis er en udregnet vægtet middelværdi af stråledosis til forsøgspersonens væv og organer. Beregningen er beskrevet nærmere i Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling. 1 Baggrundsstråling Ioniserende stråling er en del af menneskets daglige påvirkninger, bl.a. fordi naturen omkring os indeholder radioaktive stoffer. De væsentligste kilder til baggrundsstrålingen er den ioniserende stråling fra verdensrummet og strålingen fra de naturligt forekommende radioaktive stoffer som kalium-40, radium, radon og thorium i os selv og vores omgivelser. Stråledosis fra baggrundsstrålingen akkumuleres år for år gennem hele livet. Baggrundsstrålingen varierer som følge af den undergrund, man bor på, og af boligens udformning og tilstand. 5 /6
6 Henvisninger 1. Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier mv. Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektroacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Bekendtgørelse nr. 765 af 6. oktober 1999 om røntgenterapiapparater til patientbehandling Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 om større dentalrøntgenanlæg Bekendtgørelse nr. 209 af 6. april 1999 om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv Bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007 om lukkede radioaktive kilder. 2. Statens institut for Strålebeskyttelse, se 3. Radiological protection in Biomedical Research. ICRP Publication 62, Annals of the ICRP, Oxford Pergamon Press, Guidance on medical exposures in medical and biomedical reseach, Radiation protection 99, European Commision. 6 /6
Ved at være opmærksom på en række generelle sproglige virkemidler, kan den skriftlige information gøres mere læsevenlig:
Appendiks til vejledningen: 1. At skrive en god deltagerinformation 2. Deltagerinformation til 15-17-årige 3. Appendiks 3 om biobanker er ophævet, se afsnit 4.7. om registerforskningsprojekter, som omfatter
Læs mere6WUnOHEHVN\WWHOVH. 9HMOHGQLQJYHGU UHQGH PHGLFLQVNEHVWUnOLQJ LQGHQIRUPHGLFLQVNRJ ELRPHGLFLQVN IRUVNQLQJ (XURSD.RPPLVVLRQHQ
6WUnOHEHVN\WWHOVH 9HMOHGQLQJYHGU UHQGH PHGLFLQVNEHVWUnOLQJ LQGHQIRUPHGLFLQVNRJ ELRPHGLFLQVN IRUVNQLQJ (XURSD.RPPLVVLRQHQ Europa-Kommissionen 6WUnOHEHVN\WWHOVH 9(-/('1,1*9('5 5(1'(0(',&,16.%(675c/,1*,1'(1)250(',&,16.2*
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mere3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereDosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
Læs mereII PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Læs merestrålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010
Juni 2011 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereDet nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Læs mereVejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007
Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs mereGrundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Læs mereRøntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
Læs merePersonalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereOrientering om kosmisk stråling Juni 2012
Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001
Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereOverordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Læs mereIoniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
BEK nr 84 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-231/1 Senere ændringer til
Læs mereLovtidende A Udgivet den 3. februar Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2. februar Nr. 84.
Lovtidende A 2018 Udgivet den 3. februar 2018 2. februar 2018. Nr. 84. Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk.
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereNUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2010 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2011 Nuklearmedicinske opgørelser, 2010 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen
Læs mereAvis juridique important 31997L0043
Avis juridique important 31997L0043 Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse
Læs mereNUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2011 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2012 Nuklearmedicinske opgørelser 2011 - brug af radioaktive lægemidler ved
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-
Læs mereInformation om røntgenstråler
Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling
Læs mereArtikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]
RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner
Læs mereSTRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereReferencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
Læs mereBetingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet
29. oktober 2014 Betingelser for Drift (BfD) for ASTRID2 accelerator- og lagerringsfacilitieter ved ISA, Centre for Storage Ring Facilities, Aarhus Aarhus Universitet Kapitel 1: Regelgrundlag og omfang
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereBekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)
Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive
Læs merePædiatri i radiografien
Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt
Læs mereStrålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
Læs mereBekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse
Læs mereBekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) I medfør af 1, stk. 4 og 5, 2, stk. 2, 4, stk. 2, 5, stk. 2, 6, stk. 2, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 1 og 2, 12,
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereKrav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.
Arbejdspapir B. Internationale forpligtigelser i relation til fundamentale sikkerhedsog miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens
Læs mereTil patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Læs mereJuni 2010, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) ntgenstråling
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Elektromagnetiske bølger: b a. forårsager rsager altid en ionisering af atomerne b. er det samme som røntgenstrr ntgenstråling c. er under 1 nanometer i bølgebreddeb d.
Læs mereDecember Appendiks 1 Retningslinjer for vederlag eller andre ydelser til frivillige forsøgspersoner
December 2011 Appendiks 1 Retningslinjer for vederlag eller andre ydelser til frivillige forsøgspersoner Af komitelovens 20, stk. 1, nr. 3 fremgår, at det er en betingelse for at tillade et forskningsprojekt,
Læs mereRadon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Læs mereREGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Læs mereReferenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER 2016 Referenceniveauer Nuklearmedicinske undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Strålebeskyttelse
Læs mereForudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
Læs mereBekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
Læs mereDet nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre ensartede sikkerhedsnormer
Læs mereAfskærmning af røntgenanlæg
Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
Bekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver I medfør af 24 i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse fastsættes:
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereEl sikkerhed. Lkaa 2012
El sikkerhed Lkaa 2012 Sikkerhed, uheld og risiko Det ideelle sygehusvæsen!! Høj sikkerhed Ingen uheld Lav risiko Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Definitioner! Uheld Et uheld er en uventet og pludselig
Læs mereSlutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005
Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9
Læs mereGodkendelse af biomedicinske forskningsprojekter
Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.
Læs mereBekendtgørelse om opkrævning af gebyr for Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver
BEK nr 1436 af 04/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1805704 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse til hospitalsfysiker
BEK nr 1252 af 11/11/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-82/1 Senere ændringer
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereVejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.2.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 12-150 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Grundlæggende sikkerhedsnormer
Læs mereBekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV
Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV INDHOLD Kapitel side 1: Definitioner... 2 2: Forhåndsgodkendelse...
Læs mere6WUnOHEHVN\WWHOVH. %HVN\WWHOVHPRGVWUnOLQJ VRPI OJHDIMRGWHUDSL VWUnOHXGV WWHOVHIUD SDWLHQWHULDPEXODQW EHKDQGOLQJHOOHUIUD XGVNUHYQHSDWLHQWHU
6WUnOHEHVN\WWHOVH %HVN\WWHOVHPRGVWUnOLQJ VRPI OJHDIMRGWHUDSL VWUnOHXGV WWHOVHIUD SDWLHQWHULDPEXODQW EHKDQGOLQJHOOHUIUD XGVNUHYQHSDWLHQWHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ Europa-Kommissionen 6WUnOHEHVN\WWHOVH %(6.
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereForslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)
Læs mereRøntgenundersøgelse ude hos borgerne
Til samarbejdspartnere Røntgenundersøgelse ude hos borgerne Udekørende Røntgenenhed Vælg farve Røntgen og Scanning Kolding Dragon - den mobile Røntgenenhed 2 Til hvem, og hvad kan vi køre? Udekørende Røntgen
Læs mereNanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr
Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets
Læs mereForslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)
2017/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereModulbeskrivelse Stråleterapi
Modulbeskrivelse Stråleterapi Modul 9S Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet 5 Studietid 5 Fordeling
Læs mereRetslægerådet og medicinsk etik. Retslægerådet. Retslægerådets opgave
Retslægerådet og medicinsk etik Annie Vesterby 2011 Retslægerådet Et uafhængigt råd under justitsministeriet Rådets medlemmer er læger (op til 12) To afdelinger: Én varetager retspsykiatriske spørgsmål
Læs mereVEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereA-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Læs mere