At have en forælder med erhvervet hjerneskade
|
|
- Mogens Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få på hospitalet, og når han eller hun kommer hjem igen. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15, 8450 Hammel Tlf
2 Hvad sker der, efter at man har fået en hjerneskade? Hjernen er et livsvigtigt organ, der ligger godt beskyttet af knogler inde i kraniet. Hjernen styrer vores bevægelser, balance og vores evne til at se, høre, smage, føle, tænke, tale, forstå og huske. Den styrer også vores blodtryk, åndedræt og hjerterytme. Hvis noget går i stykker i hjernen, får man en hjerneskade. Det kan for eksempel ske ved en ulykke, hvor man slår hovedet, eller hvis man får en hjerneblødning eller en blodprop, der lukker af for blodtilførslen til et område af hjernen. Hjernecellerne dør, hvis de ikke får blod, og så bortfalder den funktion, de styrede. terapeuter, talepædagoger, socialrådgiver og neuropsykologer, som har særlig forstand på rehabilitering. Rehabilitering tager lang tid - ofte måneder til halve og hele år, hvor man hele tiden arbejder hen mod at klare sig som før, man blev syg. Indlæggelsen på en afdeling for neurorehabilitering kan vare nogle måneder. Derefter fortsætter genoptræningen ambulant - det vil sige, at man også skal gå til til genoptræning hos en fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog eller andet, efter at man er kommet hjem fra hospitalet. Når man får en hjerneskade, bliver man undersøgt af læger, der er specialister i hjernesygdomme. De kaldes neurologer. Neurologen kan finde ud af, hvor hjerneskaden sidder; hvad der er årsag til hjerneskaden, og hvilken behandling der er bedst. I mange tilfælde kan man træne andre hjerneceller til at overtage de funktioner, der er gået tabt på grund af hjerneskaden. Det vil ofte foregå på en afdeling for neurorehabilitering, hvor der er læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergo- 2
3 Børn har fortalt at de tror, det er deres skyld, at deres far eller mor er blevet syg, og det er det ikke at de hjælper meget til og ofte får et stort ansvar i familien at de går alene med tanker og oplevelser og føler sig ensomme at de kan blive kede af det uden at vide hvorfor at de føler sig anderledes end andre at de ikke ved ret meget om sygdommen at de savner far eller mor, når han eller hun er indlagt Det er helt almindeligt... at synes, det er svært, at far eller mor har fået en erhvervet hjerneskade, og at man indimellem kan blive flov over det at synes, det er pinligt, at mor eller far ikke ser ud eller opfører sig som andre forældre at man kan blive vred på den, der er syg, og bagefter får dårlig samvittighed at man kan blive bange for selv at få en hjerneskade 3
4 Hvordan får din far eller mor hjælp på Hospitalet? Her får du et eksempel: Mette er 34 år og har to børn. Børnene er hjemme hos deres far, mens Mette er indlagt. Mette er lammet i den ene side af kroppen. Det kan man se på armen, benet og kinden. Mette træner sammen med ergoterapeuten for at komme ud af sengen om morgenen og over i sin kørestol. Med det raske ben og den raske arm skal Mette prøve at køre sin kørestol ud på badeværelset. Hun skal med hjælp prøve at bruge den lammede arm og hånd til at vaske og tørre sig. Mette skal øve sig i at børste tænder og rede håret. Det er rigtig svært at få tøjet på, når man kun kan bruge én arm og ét ben og måske også har svært ved at holde balancen, men det træner Mette også. I træningskøkkenet kan Mette sidde i sin kørestol, når hun skal lave mad. Hun kan øve sig i at holde om en skål, måske røre og skære med den lammede hånd. Der er også mulighed for at komme med i en butik for at handle. Hun må sidde i kørestolen med indkøbskurven, fordi det er for svært at gå med indkøbsvognen. Mettes kind og tunge er også blevet lammet, og det er svært for Mette at drikke og spise som før. Sammen med ergoterapeuten træner hun for at komme til at bruge de lammede muskler igen, for eksempel ved at puste kinderne op og slikke sig om munden. Mette træner på alle hverdage med fysioterapeuten. Træningen foregår ofte i træningssalen, hvor Mette træner balance - og at blive bedre til at gå. De bruger bolde og balloner i træningen. Nye færdigheder læres bedre, hvis der er et mål med det, man gør - for eksempel at strække sig mod og at skyde til ballonen. To gange om ugen træner Mette i et bassin med varmt vand. Mange ting er lettere for Mette i vandet. Hun kan flyde og lave øvelser, hvor hun kan bøje armen og benet og bevæge kroppen godt igennem. Der er også forskellige hold - et gang- og balancehold og et arm-hold. Mette er på armholdet, hvor hun blandt andet sidder med armen på et bord og bevæger sin arm mellem bordpladen og næsen. Det er for at styrke musklerne og for at koordinere bevægelserne. Mettes børn har været med hende til fysioterapi. Noget af tiden kiggede de bare på, men da Mette skulle spille bold, ville de også gerne være med. Mettes familie er altid velkommen til at være med til træningen. Fysioterapeuten og ergoterapeuten har været med Mette hjemme. Dér så de sammen på, om der skulle laves noget om i huset, før Mette kommer hjem igen. De flyttede nogle møbler, så Mette lettere kan komme omkring, nu da hun har sværere ved at gå. De snakkede om, at når Mette er færdig med at være på hospitalet, kan hun træne videre derhjemme. 4
5 Her får du et andet eksempel: Lasse har glemt en masse af det, han kunne, før han blev syg. Før kunne han klare alt uden at tænke på, hvordan det skulle gøres. I badeværelset træner Lasse sammen med ergoterapeuten, hvordan han skal lukke op for vandhanen, få sæbe på hånden, vaske sig, børste tænder og barbere sig. Ergoterapeuten hjælper ham ved at føre hans hånd, så han kommer i tanker om, hvordan han plejer at gøre det. Lasse kan også en gang imellem glemme, at han plejer at tage tøjet af, inden han skal i bad - eller at det er mest smart at tage strømper på før skoene. Ergoterapeuten prøver at få Lasse til at tænke på, hvordan han plejede at gøre det, før han blev syg. I spisestuen kan ergoterapeuten hjælpe Lasse med at huske, hvordan han skal smøre sin mad og skære den i stykker for at spise den. I værkstedet og i træningskøkkenet kan Lasse øve sig i at bruge redskaber og værktøj. Og her kommer et tredje eksempel: Mads ser ikke det, der er til venstre. Han har glemt, hvad der er højre og venstre; hvad der er ret og vrang, og han har fået meget svært ved at koncentrere sig ret længe ad gangen. Men han synes ikke selv, han fejler noget, selvom han let kommer til at støde ind i noget, fordi han ikke ser det. En stor del af Mads sygdom er netop, at han ikke selv er klar over, at han har fået sværere ved at gøre mange ting. I badeværelset træner Mads med at vaske og tørre sig i venstre side, selvom han ikke rigtig kan mærke dén side. Han øver sig i at få tøjet på, selvom det driller, når han ikke kan finde ud af hvor ærmet eller buksebenet er - eller om knapperne skal være foran eller bag på tøjet. Mads kan også træne ved at se i en avis eller et blad for at øve sig i at se hele siden og ikke kun det, der er til højre på siden. Ved computeren kræver det, at Mads kan se alle tasterne og hele billedet på skærmen - ellers må han øve sig i at lede, indtil han kan se det hele. I træningskøkkenet øver han sig i at vende alle frikadellerne på panden - og ikke kun dem i højre side. Eller at få flødeskum på hele lagkagen og ikke kun den del, der er til højre. Før Mads blev syg, var han et ordensmenneske - nu er han blevet et rodehoved, så han øver sig også i at rydde op. 5
6 Målet med træningen er, at Mette, Mads og Lasse igen kommer til at kunne lave noget af det, som betyder noget for dem - enten fordi det er nødvendigt, eller fordi de kan lide det. Det kunne være at lege med deres børn, cykle, lave mad, gøre rent, vaske tøj, lufte hund, gå på arbejde - og meget mere. På mange områder vil Mette, Mads og Lasse opleve fremskridt. Men på andre områder vil der fortsat være følger efter hjerneskaden. Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne på afdelingen hjælper med de ting, der er blevet svære i hverdagen for din far eller mor: at komme i og ud af sengen at finde rent tøj og komme i tøjet at blive vasket, børste tænder og komme på toilettet følger med, hvis balancen er usikker, når din far eller mor går serverer mad og sørger for, at din far eller mor får nok at spise. Hjernen har brug for en masse energi til at reparere skaden i hjernen sørger for, at din far eller mor får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt taler med din far eller mor om hverdagen - hvad der skal ske i dag, og hvad der er sket sørger for at bestille de prøver og undersøgelser, der viser, hvordan hjernen og resten af kroppen fungerer laver skema for rehabilitering sammen med fysio- og ergoterapeuterne, så alle ved, hvad din far eller mor skal træne med skriver, hvad der skal trænes med, og hvordan det går taler med de mennesker, der skal hjælpe din far eller mor, når han eller hun kommer hjem træffer aftaler om, hvornår din far eller mor skal hjem på orlov, for eksempel i en weekend vil gerne snakke med far, mor og jer om, hvordan det er at have en hjerneskade 6
7 din far eller mor siger, fordi talen er blevet hæs, svag eller utydelig. Eller måske er det svært at forstå, hvad din far eller mor prøver at sige, fordi han eller hun ikke kan sige ordene eller bruger forkerte ord. Det kan også være svært for din far eller mor at forstå det, du siger. Neuropsykologen: Hvis man rammes af sygdom i hjernen efter en ulykke, en hjerneblødning eller en blodprop, kan hjernen fungere lidt anderledes end før. Din far eller mor er måske ikke længere så god til at huske eller til at lave flere ting på samme tid. Måske bliver han eller hun let ked af det, irritabel eller vred. Så kan lægen henvise din far eller mor til neuropsykologisk undersøgelse. En neuropsykolog er specialist i at undersøge, hvad der kan være sket i hjernen. Hos neuropsykologen skal din far eller mor lave både mundtlige og skriftlige opgaver. Neuropsykologen anbefaler derefter, hvilken træning og behandling han eller hun skal have. Talepædagogen: Hvis man rammes af sygdom i hjernen, kan det pludselig blive vanskeligt at tale sammen med andre. Måske er det svært for dig at forstå, hvad Måske kan din far eller mor nu ikke læse højt for dig eller skrive til dig. Når I snakker sammen, er det vigtigt, at I kun taler én ad gangen. Det er også vigtigt, at du giver dig god tid til at lytte, når din far eller mor siger noget. Når man har fået en erhvervet hjerneskade, bliver man som regel hurtigt træt og kan derfor ikke holde til at tale i så lang tid. Talepædagogen underviser din far eller mor, så det bliver nemmere for ham eller hende at snakke igen - og forstå, hvad du siger. Socialrådgiveren: Der kan ske store ændringer i en families liv, når en forælder rammes af en hjerneskade. Den forælder, der er blevet syg, får måske svært ved at klare det normale arbejde eller kan måske slet ikke arbejde længere. Børn og den raske forælder kan have behov for at tale med en socialrådgiver, der kan fortælle, hvor familien kan hente hjælp og støtte i den nye situation. Socialrådgiveren i kommunen kan hjælpe med enten at finde et lettere arbejde eller at søge en pension til den syge forælder. Socialrådgiveren kan også søge forskellige tilskud og legater, så familien kan klare sig økonomisk. 7
8 Hvad sker der, når din far eller mor kommer hjem? Hvis din far eller mor ikke er færdig med rehabiliteringen efter at have været på hospitalet, skal træningen fortsætte derhjemme. Når din far eller mor kommer hjem fra hospitalet, skal der måske laves om i jeres hus eller lejlighed. Din far eller mor skal måske bruge kørestol eller rollator. Derfor skal der måske også laves ramper uden for huset, så det er lettere at komme ind. Rummene i huset skal også indrettes, så det er let at komme rundt med rollator eller kørestol. Måske bliver der behov for, at sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter fra kommunens hjemmepleje kommer og hjælper din far eller mor i seng om aftenen og op om morgenen - med at blive vasket og med at få tøj på. Hvis det er nødvendigt, kan det være, at der også komme hjælp til rengøring. Det bliver alt sammen aftalt med kommunen. At få en hjerneskade kan betyde store og mange forandringer for jer som familie. Både far, mor og du får mange bekymringer og tanker. Du skal huske, at du altid kan spørge om det, du går og spekulerer på. Derfor er det vigtigt: at du ikke er alene med dine tanker og følelser at du finder en voksen, der er god at snakke med Tak til Bob Katzenelson, som venligst har lånt os nogle af sine tegninger fra Scleroseforeningens pjecer: Sclerose - hvad siger jeg til mine børn? og Når mor eller far har sclerose. De gengives endvidere med Scleroseforeningens venlige tilladelse. Denne pjece er skrevet af børnegruppen med personale fra Neurorehabilitering Skive. Revideret: UB/LB 8
Når mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereInformation til patienter og pårørende Velkomstpjece
Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereMeningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E
intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereOPHOLD PÅ REHABILITERINGS CENTER
OPHOLD PÅ REHABILITERINGS CENTER Kom til kræfter igen med rehabilitering 1 VELKOMMEN Du kan få hjælp til at komme til kræfter igen på et rehabiliteringscenter i Københavns Kommune. Her får du tilbudt træning,
Læs mereOphold på rehabiliteringscenter
Ophold på rehabiliteringscenter kom til kræfter igen med rehabilitering 1 Velkommen Du kan få hjælp til at komme til kræfter igen på et rehabiliteringscenter i Københavns Kommune. Her får du tilbudt træning,
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mereVelkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund
Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen på afsnittet. Pjecen indeholder information til dig og dine pårørende omkring træningen og de
Læs mereCenter for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereVelkommen til Afsnit for Neurorehabilitering
Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen på afsnittet. Pjecen indeholder information til dig og dine pårørende omkring træningen og de praktiske forhold
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereErgoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter
Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Præsentation Dorte Richter Ergoterapeut på Brønderslev neurorehabiliterings center Arbejder med mennesker der har fået en hjerneskade Fase
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereVelkommen til Afdeling for Neurorehabilitering
Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig
Læs mereVelkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering
Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering Hold- og aktivitetsoversigt August 2019 Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering. Herunder finder du en oversigt over vores holdtilbud
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.
Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereBilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2
Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereRegionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015
Vejledning til skuespillere: Tove Jensen, 76 år Baggrundshistorie: Tove og Poul Jensen har været gift siden 1960. De har to børn og fem børnebørn. Datteren bor med sin mand her i byen, og sønnen bor i
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereJanuar 2015. Midlertidigt ophold
Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan
Læs mereKræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén
Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver
Læs mereHoldoversigt Døgnrehabiliteringen Forår 2018
Holdoversigt Døgnrehabiliteringen Forår 2018 12 Åben træning: Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering. Denne folder indeholder en oversigt over vores holdtilbud med beskrivelser af de enkelte
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereBørnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION
Børnemiljø Vurdering 218 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 4 4 Er du en dreng eller en pige? 41 3 3 2 1 Dreng Pige Børnemiljø Vurdering 218 7 Hvor gammel er du? 66 6 4 3 2 13 16 2 1 2 år
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereGeriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.
Geriatrisk afsnit G2 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afsnit G2 På dette afsnit indlægges ældre patienter
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereKalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.
Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer
2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereRespiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering
Neuro Intensiv Stepdown Afsnit Respiratorudtrapning og tidlig neurorehabilitering Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 NISA: Neuro Intensiv Step-down Afsnit Fokus
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereGeriatrisk afdeling G1
Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de
Læs mereHjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve
FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov
Læs mereVelkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4
Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter
Læs mereELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs mereEfter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING
Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse
Læs mereGENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND
GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND Velkommen I denne pjece kan du læse om dagligdagen på genoptræningscentret. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte medarbejderne
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,
Læs mereMax s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereAkutpladserne i Horsens Kommune
Akutpladserne i Horsens Kommune Velkommen til Vital Horsens Akutplads En Akutplads er et kommunalt tilbud til borgere i Horsens Kommune, med behov for høj sygeplejefaglig indsats i forbindelse med akut
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereEN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen
EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse
Læs mereTræning i Fysioterapi
Information til patienten Træning i Fysioterapi Hjertehold Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tlf. 7841 5000 www.hospitalsenhedmidt.dk Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapi Indhold Hvem
Læs mereSkjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereGENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND. Rehabiliteringssektionen
GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND Rehabiliteringssektionen GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND Velkommen Genoptræningscenter Remstruplund er et døgntilbud til borgere i Silkeborg Kommune, som har brug for
Læs mereSpørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'n'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Læs mere1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16
Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012
Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mere