Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
|
|
- Marcus Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage symptomer på, og kun én procent har været på kursus/efter - uddannelse i. Det viser en FOAundersøgelse blandt medlemmerne. Epilepsi er imidlertid en sygdom, det tema er vigtigt at være opmærksom på i takt med, at et stigende antal ældre får den. Ofte som direkte følge af at flere over - lever blodpropper, hjerneblødninger og andre sygdomme, der påvirker hjernen. Vi skal være meget mere sikre på observationer og symptomer i en tid, hvor patienter bliver hurtigere udskrevet efter en indlæggelse, konstaterer Ilse Vrist, som er rehabiliteringsleder i Odense Kommunes hjemmepleje, hvor hun i foråret har haft 46 ansatte på kursus i. Vigtigt at opdage Blandt de omtrent ældre, der hvert år får diagnosen, er det kun 30 procent, der får tydelige symptomer såsom krampeanfald. Langt de fleste har fokal med symptomer som f. eks. kortvarig smasken, stirren ud i luften eller forvirring. Men hvis en borger går rundt med ubehandlet, kan det få alvorlige følger for den enkelte. Mange kommer til skade også ved de mindre anfald. Hvis de ikke sættes i behandling, kan anfaldene komme stadigt hyppigere, og der er større risiko for, at anfaldene på et tidspunkt breder sig til hele hjernen. Ubehandlet kan en i værste fald medføre svær hjerneskade eller død, siger sygeplejerske Birgitte Hanner fra Epilepsiklinikken på Aarhus Universitetshospital. mifr@foa.dk Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage symptomer på hos borgerne. Og kun 1,2 procent af medlemmerne har været på kursus i. Kilde: Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med blandt borgerne, FOA, september 2012 Social- og sundhedsassistent Zahra Shavandipoor har fået styr på, hvordan hun skal agere over for borgere med efter et kursus. Vi kan En gruppe medarbejdere i Odense Kommunes hjemmepleje har lært at opdage og tackle hos ældre. Af Isabel Fluxá Rosado foto: Jørgen True 22 Fagbladet FOA november 2012
2 spotte Læs videre på næste side FOA.dk 23
3 tema Flere ældre får Hvert år får over ældre danskere over 65 år diagnosen, og undersøgelser fra både Danmark og Frankrig viser, at antallet af ældre over 80 år, der får konstateret, er steget med 70 procent siden Kilde: Dansk Epilepsiforening Risiko for 6 10 procent af ældre, der overlever en blodprop, hjerneblødning eller anden sygdom i hjernen, kan forvente at få efterfølgende. Kilde: Sygeplejerske Birgitte Hanner, Epilepsiklinikken, Aarhus Universitetshospital Med et anfaldsskema kan hjemmeplejen hjælpe lægen med en vurdering af, om borgeren får den rigtige dosis medicin. Vi kan spotte procent af FOA-medlemmerne i hjemmeplejen og 9,8 procent, der arbejder på plejehjem, har inden for de seneste to år opdaget symptomer, som har ført til diagnosen. Kilde: Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med blandt borgerne, FOA, september 2012 En gang imellem kan jeg lige ryste lidt, men så går det over. Vi er på besøg med hjemmeplejen i Odense Kommune hos Flemming Dahlstrøm på 61. Han sidder i kørestol på grund af følgerne efter en blodprop i hjernen for nogle år tilbage, og så har han. Zahra Shavandipoor er social- og sundhedsassistent, og ved hjælp af et såkaldt anfaldsskema spørger hun Flemming, om han har mærket noget til det i den sidste tid. Det går fint. Jeg får ikke rigtig anfald mere, siger han. I tvivl Indtil for nylig kunne Zahra godt være i tvivl om, hvad hun skulle gøre. For eksempel om hun måtte give medicin mod til en borger, der havde drukket alkohol, eller hvordan hun skulle forholde sig, hvis borgeren fik et krampeanfald. Den tvivl har hun ikke længere. Hvis jeg gav ham medicin, kunne han få det værre, og hvis jeg ikke gav ham medicin, kunne han også få det værre. Jeg kontaktede så selv Epilepsiforeningen, som fortalte om deres kursus. Min leder går meget ind for faglig udvikling, så hun sagde straks ja til, at vi kom med, og alle er Vi kan se symptomer på et anfald, inden det kommer, og handle i tide. ZAHRA SHAVANDIPOOR, SOCIAL- OG SUNDHEDS - ASSISTENT enige om, at det har været rigtigt godt. Det var helt oplagt i forhold til de spørgsmål, jeg havde, siger hun. 24 Fagbladet FOA november 2012
4 Man kan jo ikke snakke om rehabilitering, hvis man ikke ved, hvad der sker, og hvad man skal gøre, og hvad det vil sige at være ramt i sin hjerne, siger Ilse Vrist, rehabiliteringsleder i Odense kommunes hjemmepleje, der har haft 46 ansatte på kursus i. Vigtig viden Zahra føler sig meget bedre rustet, efter hun har været på kursus. Vi kan se symptomer på et anfald, inden det kommer, og handle i tide, og allerbedst være med til at forebygge anfald. Vi kan sikre folk mod stød og fald, og vi ved, at vi ikke skal røre dem, mens de har et anfald, siger hun og anbefaler, at andre i hjemmeplejen tager på kursus. Det styrker ikke kun fagligheden, men giver også tryghed, både for en selv og for borgeren, når vi ved, hvordan vi skal handle. Med den viden vi har nu, kan vi opdage langt flere, der har og være med til at sikre, at de får den rigtige behandling, og at alle i hjemmeplejen, der kommer hos borgerne, gør det samme. Behandlingen skal tilpasses Alle tilfælde er helt individuelle, og derfor skal der altid en læge indover og tilpasse behandlingen. Personalet i hjemmeplejen skal have det sort på hvidt, om for eksempel en borger må få medicin sammen med alkohol, og hvor meget Går det godt med medicinen, Flemming, spørger Zahra Shavandipoor. Gode råd om Side 26 medicin, der skal doseres. Det vurderer lægen blandt andet ud fra notaterne i anfaldsskemaet. Flemming kan godt lide vin. Men selv om det normalt er en dårlig ide at tage medicin sammen med alkohol, blandt andet fordi det kan fremprovokere anfald, så har lægen godkendt, at han skal have den alligevel. Jeg kunne godt blive dårlig af medicinen før, men nu har lægen kigget på det og fundet ud af, hvor meget jeg skal have. Nu har jeg det godt. Vinen vil jeg altså ikke undvære. Det er også min medicin, griner han. mifr@foa.dk [CV] Navn: Zahra Shavandipoor Alder: 42 Uddannelse: Social- og sundhedsassistent Job: Ansat i hjemmeplejen, Virksom Træning, Kalørgruppen og i Odense Kommune. [CV] Navn: Ilse Vrist Alder: 58 Uddannelse: Social- og sundhedsassistent samt lederuddannelse Job: Rehabiliteringsleder i hjemmeplejen, Virksom Træning, Kalørgruppen og Den Centrale Natpleje i Odense Kommune FOA.dk 25
5 Eksperten skriver SYMPTOMER Fagbladet FOA samarbejder med en række eksperter, der skriver til bladet om faglige emner. I dette nummer: Navn: Lotte Hillebrandt Titel: Faglig konsulent Læs mere Når et ældre menneske har gentagne, pludselige oplevelser af hukommelsessvigt, ejendommelig adfærd, uopmærksomhed, forvirring eller kramper, bliver det nogen gange opfattet som en naturlig konsekvens af de mentale og fysiske forandringer, der følger med alderen. Men der kan også være en anden forklaring, nemlig at det drejer sig om en borger, der har fået. Symptomer på et anfald kan f.eks. være: forvirring ændret opførsel og tale stirren ud i luften smasken formålsløse bevægelser, vandren omkring. Hvis borgeren pludselig har uforklarlige blå mærker, har slået sig, der er blod på hovedpuden/ i sengen, at der er flyttet eller væltet ting i boligen så kan det være tegn på natlige anfald/krampeanfald. Specielt hvis borgeren virker forvirret og ændrer adfærd om morgenen, men frisker op i løbet af dagen. Sådan håndterer du HANDLING Skriv ned når du oplever noget mistænkeligt. Hvad skete der, og hvor lang tid varede det? Tal med borgeren om, hvad han/hun oplever. Tal med evt. pårørende om, hvad de oplever. Tal med dine kolleger og find ud af, om der er grundlag for at hjælpe borgeren med at få afklaret årsagen og differentialdiagnose. Overvej udredning via neurolog. Vær opmærksom på førstehjælpsregler både af hensyn til din egen og borgerens tryghed. Af Lotte Hillebrandt Illustration: Gert K. Nielsen 26 Fagbladet FOA november 2012
6 ANFALD Epilepsi er en diffus sygdom og ikke to tilfælde er ens, men fælles er, at der er tale om en slags kortslutning af hjernen, hvilket medfører tab af kontrol for den, der har anfaldet. Langt de fleste anfald hos ældre er såkaldte fokale anfald. Det vil sige anfald, som udspringer fra et afgrænset sted i hjernen. Selve anfaldet varer oftest under 2-3 minutter, men efterfølgende kan den ældre være forvirret, føle sig træt, og det kan vare længere tid, inden personen er helt sig selv igen. Det er også meget almindeligt, at den ældre er mere glemsom umiddelbart efter anfaldet end normalt. Anfaldet kan sprede sig til hele hjernen, og så er der tale om et generaliseret krampeanfald, men det sker kun hos ca. 30 procent. tema Riv ud og hæng op! Er du interesseret i at få et gratis print af opslaget, så send en mail til: mlix@foa.dk (skriv måned) STØTTE Når diagnosen er stillet, er det heldigvis ofte forholdsvist let at gøre de fleste ældre anfaldsfri. Den ældre kan have behov for hjælp til: Medicinering: Den forebyggende, herunder obs. af virkning, bivirkninger, interaktioner. Ældre kan ofte klare sig med små doser medicin, men er mere sårbare i forhold til bivirkninger og interaktioner. Den akutte, som kan være ordineret i forbindelse med risiko for langvarige eller ophobede anfald, som kan medføre Status Epilepticus, som er en akut livstruende tilstand. Anfaldsregistrering Andre hjælpemidler f.eks. nødkald. Berolig den ældre med og de pårørende ofte følger der angst og usikkerhed med en diagnose og dét at have anfald. Vær også opmærksom på, at i nogle tilfælde kan påvirke de kognitive funktioner i form af f.eks. problemer med hukommelsen, koncentrationen og opmærksomhedsevnen. FOA.dk 27
Sparring skal forebygge vold
Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereInformation om kognitive vanskeligheder
Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereDet siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere
FOA Kampagne og Analyse September 2012 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA har i perioden 28. august - 6. september 2012 gennemført
Læs mereTekst: Vaiva Petrenaite, overlæge Epilepsiambulatoriet i Herlev og Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent, Epilepsiforeningen.
+ 60 med epilepsi Tekst: Vaiva Petrenaite, overlæge Epilepsiambulatoriet i Herlev og Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent, Epilepsiforeningen. En del af teksten bygger på pjecen Ældre og
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMedicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereDEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN
DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereSosu er til kamp mod medicinfejl
Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereDansk Epilepsiforening
Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereSIDE 2 UNG MED EPILEPSI
UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereDet siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)
FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde
FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereAt have en forælder med erhvervet hjerneskade
At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få
Læs merefor tiden En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem
a rstyrrelser Tak for tiden Fordi tiden er vigtig En lille bog om afbrydelser og forstyrrelser og hvordan vi undgår dem ...kultur er noget der tages for givet, og styrer handlinger uden at være genstand
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHjernesagen. Stiftet i 1994 Non-profit medlemsorganisation medlemmer 41 lokalforeninger Vores todelte strategi:
Hjernesagen Hjernesagen Stiftet i 1994 Non-profit medlemsorganisation 9.500 medlemmer 41 lokalforeninger Vores todelte strategi: Hjernesagen Hjernesagen er en privat landsdækkende forening, der arbejder
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereHar du KOL? KOL. Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk
Har du KOL? KOL Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk Et liv med KOL Et liv med KOL er ikke altid let, men med de rette hjælpemidler og den rette støtte kan du få et bedre liv med KOL. På
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER
SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereDemens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1
Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er
Læs mereOpgave 1. På hospital, case
Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereTelemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata
Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne
Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereDilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler
Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereBILAG 2. Pilottest af epilepsispørgeskema
BILAG 2 Pilottest af epilepsispørgeskema Region Midtjylland December 2011 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer
Læs mere