avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juni 2011 Nr. 84

Transkript

1 Juni 2011 Nr. 84 avisen ISSN FAGLIGT TALT... Referat fra Landsmøde i LPD Justitsministeriets svar LPD til møde med Etisk Råd Indlæg ved mødet med Etisk Råd den 19. maj 2011 Vedrørende klage om overbelægning Svar fra kassereren Endelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medie ansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 15. august 2011 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 54, 4400 Kalundborg tlf / fax [email protected] Artikler til bladet es på wordfil til: [email protected] avisen Lederen... Nok et Landsmøde er overstået. Vi havde et rigtig godt Landsmøde, hvor vi desværre måtte sige farvel til LPD`s næstformand gennem hele foreningens eksistens ( 21 år til september ) Henry Sørensen. Henry var med til at stifte foreningen den 28. september 1990 på Munke Bjergby skole, hvor formanden var skoleinspektør. Henry har i de kommende år valgt at arbejde med Ældresagen, hvortil han ønskes al mulig held og lykke. Der skal her nok engang lyde en kæmpestor tak til Henry for det meget store arbejde, som han har ydet gennem sit mangeårige virke i bestyrelsen. Der skal samtidig lyde en stor velkomst til vores første grønlandske medlem af bestyrelsen Katrine Kleist. Katrine arbejder specielt meget med grønlænderne på Herstedvester, men kommer også i Risskov. Ligeledes skal lyde en stor velkomst til bestyrelsesarbejdet for Rita Brix og Niels Simonsen, der dog det sidste år har arbejdet i bestyrelsen, hvor de trådte ind som suppleanter for medlemmer, der stoppede i bestyrelsen. Nye suppleanter blev Niels Petersen som førstesuppleant og Susan Lundgren som andensuppleant. Velkommen til dem også. Sidste halvdel af 2011 vil stå i kursustegn med afholdelse af modul 3 og 4 i Svendborg den 30. september 2. oktober samt modul 1 og 2 den november også på Fyn. Sted kommer i næste nummer af LPD avisen ( nr. 85 ). Som nævnt tidligere, så bliver LPD avisen ikke bedre end brugerne selv gør den til, så kære læsere indsend oplevelser ideer til bestyrelsen frustrationer over dagligdagsbegivenheder mv. til redaktionen, som så kan bearbejde det indsendte, hvis dette ønskes eller bringe det direkte. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager Kalundborg [email protected] [email protected] tlf / fax Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej Holbæk [email protected] tlf / Rita Brix, Sekretær Skovgårdsvej 8, 1. tv Charlottenlund [email protected] Mogens Michaelsen kasserer Guldborgvej Guldborg [email protected] [email protected] tlf / / fax Jens Ernst Nielsen medlem Gedhusvej Bording [email protected] / Niels Simonsen medlem Rønnevænget Ølgod [email protected] Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd [email protected] tlf Niels G. Pedersen 1. suppleant Georgegade 40 st., 5000 Odense C [email protected] tlf Susan Lundgren 2. suppleant Tårup Byvej 13, 5871 Frørup [email protected] tlf Andreas Morgan Håndbog / Hjemmeside tlf [email protected] 2 LPD avisen

3 Der kan også være sager el. breve fra myndigheder, som egner sig til avisen. Artikler, som bringes, bliver selvfølgelig anonymiseret inden de bringes. På de kommende møder i bestyrelsen vil der blive sat meget fokus, hvilke emner, som bestyrelsen ( ud over LPD avis kurser temadage møder med ministerierne og de politiske udvalg mv. ) skal bruge kræfter på. Vil vi i meget højere grad end tidligere sætte fokus på at servicere telefonhenvendelser fra MEDLEMMER end det har været tilfældet tidligere. Der skal fra formandens side lyde en meget kraftig opfordring til at betale det lille årlige kontingent på kr, som er en stor og uundværlig støtte for foreningens daglige arbejde.( se kassererens opfordring andet steds i avisen ). Skulle nogen have en god ide til næste års temadage, så modtages denne meget gerne. Alle ved, at der senest i november kommer et Folketingsvalg. Varm allerede nu op til dette ved at gøre opmærksom på de mange problemer, vi som patientrådgivere og bistandsværger møder i vores hverdag. Gør Folketingsvalget til et valg for bedre vilkår for de psykisk syge. Vær med til at skabe større forståelse og åbenhed, når snakken kommer ind på området om de psykisk syge. I N D H O L D Kort nyt... Tilmelding - Kursusmodul Fortsætterkursus Tilmelding - Kursusmodul Begynderkursus Er du medlem af LPD Fagligt talt... Referat fra Landsmøde i LPD Justitsministeriets svar LPD til møde med Etisk Råd Indlæg ved mødet med Etisk Råd den 19. maj Vedrørende klage om overbelægning Svar fra kassereren Endelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Værd at vide... Vedtægter Brev fra Arbejdsskadestyrelsen Min mening Debat... Vedrørende klage om overbelægning Lad os i fællesskab være med til at skabe en bedre tilværelse og en større forståelse for de psykisk syge. GOD SOMMER TIL ALLE. Ole Kølle Ansvarlig redaktør LPD avisen 3

4 Fagligt talt... Referat fra Landsmøde i LPD den 3. april 2011 på Palace Hotel LPDs formand Ole Kølle indledte med at byde velkommen til forsamlingen og gik direkte over til at foreslå Eskild Jensen som dirigent jf. 4 i LPDs vedtægter. Eskild Jensen havde ingen modkandidater og blev valgt med akklamation. Eskild Jensen konstaterede at landsmødet var indkaldt med rette fire ugers varsel og ingen havde modsigelser til dette. Herefter gik dirigenten direkte til valg af to stemmetællere til stemmeudvalget jf. vedtægternes 4. Fra bestyrelsen blev foreslået Poul Mødekjær og Ida Kramp, og da der ikke var yderligere forslag, blev de valgt. Dirigenten læste herefter dagsordenen for landsmødet op, og denne blev godkendt af forsamlingen. a) Valg af dirigent og stemmeudvalg b) Godkendelse af dagsorden c) Formandens beretning d) Kassererens beretning og dennes fremlæggelse af revideret regnskab e) Kassererens budget for næste år og fastsættelse af kontingent f) Behandling af indkomne forslag g) Valg af fire bestyrelsesmedlemmer h) Valg af to suppleanter i) Valg af regnskabskontrollant og regnskabskontrollantsuppleant j) Eventuelt Formandens beretning. Formanden fremførte nu sin beretning, som var en uddybning af den skriftlige beretning, der ses i LPD-avis nr. 82 side 6 til 8. Kell Olrik spurgte ind til hvor mange medlemmer vi var i LPD? Formanden oplyste at LPDs kasserer havde disse tal. Kell Olrik rettede så sit spørgsmål til, hvor mange bistandsværger og patientrådgivere der var i Danmark? Formanden kunne ikke give et klart svar på dette, grundet at der var et ukendt antal pårørendebistandsværger og listebistandsværger, som LPD ikke kendte til. Det var ikke muligt at få disse navne fra myndighederne. Formandens beretning herefter godkendt uden indsigelser. Kassererens beretning. Mogens Michaelsen fremlagde sit regnskab, som fremgår af LPD-avis nr. 82 side 9, og oplyste, han brugte et nyt professionelt system, som han kendte fra tidligere. Forrige års kasserer Per Møller Christensen havde spørgsmål til tilgodehavender. Han mente, at det ikke burde tælles med som indtægt i regnskabet! Forsamlingen var ikke enig i dette og regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Kassererens budget. Kassereren fremlagde sit budget, som ses af LPD-avis nr. 82 side 10. Aktive kontingenter forhøjet til kr og andre indtægter (annoncer) forhøjet til kr , således at 4 LPD avisen

5 indtægter til år 2011 bliver kr Kontingent uændret kr. 350,- Budgettet blev herefter enstemmigt godkendt af forsamlingen. Behandling af indkomne forslag. Forslag nr. 1 gik i sin enkelthed ud på at forsamlingen udnævnte Henry Sørensen til æresmedlem. Dette tiltrådte samtlige i lokalet tilstedeværende. (Mens Henry Sørensen var ude og drikke kaffe) Forslag nr. 2 angik revidering og justering af LPDs vedtægter. Disse vedtægtsændringer fremgår af LPD-avis nr. 82 side 16 til 18. Omkring budget kom der et ændringsforslag til, at budgettet fastsættes til efterfølgende år frem for kommende år. Forsamlingen vedtog ændringsforslaget om efterfølgende år. Eva Krogh foreslog ændringsforslag omkring fuldmagter. Hun ønskede, der skulle kunne stemmes ved fuldmagt. Forslaget kom til afstemning og blev enstemmigt forkastet uden forslagsstillerens stemme, da hun var i restance til foreningen og derfor ikke stemmeberettiget. Der var en mindre debat omkring bestyrelsens dækning af omkostninger i forhold til, om der skulle være en øvre grænse! Forsamlingen var enige om at regnskabskontrollanten kunne styre denne opgave og ville skride ind, hvis der var behov for dette. Vedtægtsændringerne, som fremstillet i LPD-avis nr. 82 med den på forsamlingen foreslåede ændring af budgetåret, herefter enstemmigt vedtaget af forsamlingen. Susan Lundgren : 21 Tom Foged : 6 Niels Pedersen herefter valgt som 1.suppleant og Susan Lundgren som 2. suppleant Valg af regnskabskontrollant og suppleant til denne. Poul Mødekjær foreslået uden modkandidat og valgt. Ida Kramp foreslået som regnskabskontrollantsuppleant og valgt uden modkandidat. Eventuelt. Ole Kølle holdt her en tale for Henry Sørensen, der i år havde valgt ikke at genopstille til LPDs bestyrelse. Henry Sørensen havde været med lige fra LPDs opstart 28. sept Ole udnævnte herefter Henry Sørensen til LPDs tredje æresmedlem i historien og overrakte på LPDs vegne en optimist som symbol på Henrys ukuelige optimisme i det arbejde, han har udført for LPD. Ligeledes fik Henry et maleri med en ældre herre i arbejde som symbol på, at Henry vedbliver med at være aktiv nu blot i Ældresagen, hvor han er kommet med i bestyrelsen. Sluttelig fik en meget rørt Henry Sørensen en stor buket blomster sammen med sit æresdiplom som tak for sin store indsats i LPD gennem årene, og en stående forsamling klappede i flere minutter over Henrys indsats. Landsmødet blev herefter erklæret for afsluttet af dirigenten. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Der blev foreslået: Jan Labusz, Rita Brix, Niels Simonsen, Niels Pedersen og Katrine Kleist. Skriftlig afstemning gav flg. resultat: Jan Labusz : 24 Rita Brix : 24 Niels Simonsen : 20 Niels Pedersen : 18 Katrine Kleist : 18 Omvalg gav flg. resultat: Katrine Kleist : 17 Niels Pedersen: : 9 Jan Labusz, Rita Brix, Niels Simonsen og Katrine Kleist valgt til bestyrelsen. Dirigent Eskild Jensen Referent Jan Labusz Valg af suppleanter til bestyrelsen. Foreslået blev: Tom Foged ved skriftlig tilkendegivelse, Niels Pedersen og Susan. Skriftlig afstemning gav flg. Resultat: Niels Pedersen : 25 LPD avisen 5

6 Kursusmodul Fortsætterkursus for patientrådgivere og bistandsværger ALLE ER VELKOMNE Hotel Ærø 30/9-2/ Se beskrivelsen på hjemmesiden Tilmelding: Modul Hotel Ærø - 30/9-2/ Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Telefon Medlems- eller registreringsnummer: (Bag på LPD-avisen) Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Ankomst: den 30. september Afrejse: den 2. oktober Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,00 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være kassereren / [email protected] i hænde senest den 31. august Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til kassereren. 6 LPD avisen

7 Modul Begynderkursus for patientrådgivere og bistandsværger ALLE ER VELKOMNE På Fyn nær motorvej og tog nov Præcis sted senere - Se beskrivelsen på hjemmesiden Tilmelding: Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Telefon Medlems- eller registreringsnummer: (Bag på LPD-avisen) Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Ankomst: den 25. nov. Afrejse: den 27. nov. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,00 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være kassereren / [email protected] i hænde senest den 31. oktober Se adresserne foran i LPD-avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til kassereren. LPD avisen 7

8 Vedtægter Værd at vide Navn og hjemsted 1) Foreningen er stiftet den under navnet Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD), som ændret den til Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD). 2) Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål 1) gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning. 2) gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning. 3. Medlemsforhold 1) optagelse: Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, bistandsværger og tilsynsværger. Som passive medlemmer kan optages alle andre. 2) udmeldelse og eksklusion: Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent senest 6 mdr. efter forfaldsdag kan slettes. Et medlem, der modarbejder foreningens formål kan ekskluderes af foreningen. Afgørelse herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte. Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden, får status som passivt medlem. 3) kontingent: Kontingentet fastsættes for efterfølgende regnskabsår af Landsmødet og indbetales senest inden udgangen af februar Kontingentet er gældende for det indeværende kalenderår. 4. Landsmødet 1) Landsmødet er foreningens øverste myndighed. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal med undtagelse af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion, jf. 3, stk. 2 og beslutning om ændring af vedtægter, jf. 8 Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. Alle aktive og fremmødte medlemmer er stemmeberettigede på Landsmødet. Stemmesedler udleveres ved landsmødets start. Passive medlemmer er møde- og taleberettigede. 2) Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af maj. Bestyrelsen fastlægger mødested. Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) dagsorden skal finde sted med mindst 4 ugers varsel gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis. Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1. februar. På Landsmødet skal følgende punkter indgå: a) Valg af dirigent, referent og 3 stemmetællere. b) Godkendelse af dagsorden for Landsmødet. c) Formandens fremlægger LPD s beretning. d) Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. e) Kassererens fremlægger LPD s budget for næste år samt forslag til kontingent gældende for det efterfølgende år. 8 LPD avisen

9 f ) Behandling af indkomne forslag. g) Valg af formand på lige år, jf. 5 h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. i) Valg af regnskabskontrollant + suppleant. j) Eventuelt. 3) Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette. Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis. Indkaldelsen skal angive tid, sted og dagsorden. Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7 dage før mødet. 4) Der føres referat over de på såvel ordinære som ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger. Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent 6. Tegningsret Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden eller, i dennes fravær, af næstformanden. Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens forudgående godkendelse. Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb. 7. Regnskab og revision 1) Foreningens regnskab og kontingent følger kalenderåret. 2) Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært Landsmøde revideres af en regnskabskontrollant, som vælges på Landsmødet, jf. 4, stk.2, litra i. Regnskabskontrollanten påtegner årsregnskabet samt anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning til. 5. Bestyrelsen 1) Valg af bestyrelse. Landsmødet vælger bestyrelse og formand. Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer. Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år. 4 medlemmer er på valg på ulige år. Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer samt sekretær. 2) Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler selv arbejdsopgaverne. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne. 3) Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes. 8. Ændring af vedtægter Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes til formanden senest 1. februar. Forslag tilsendes medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse til Landsmødet. 9. Opløsning af foreningen 1) Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde. 2) Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. 3) I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler organisationer med beslægtede formål. Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse. Ændret og vedtaget på Landsmødet på Hotel Palace/Scandic, København, den 3. april 2011 Godkendt af dirigent Eskild Jensen den 5. april 2011 LPD avisen 9

10 Fagligt talt... Folketingets Retsudvalg (Alm. del): Ministeren bedes kommentere hvert enkelt af de rejste problemstillinger, som er beskrevet i henvendelsen fra Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, jf.reu alm. del bilag 116. Justitsministeriets svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Danske Regioner. De indhentede udtalel ser refereres nedenfor i tilknytning til Justitsministeriets kommentarer til de enkelte emner, som berøres i henvendelsen fra Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (herefter LPD). 2. LPD har i punkt 1 anført, at det er et problem, at dommeren kan men ikke har pligt til at beskikke en bistandsværge før det første retsmøde. Det fremgår af straffelovens 71, stk. 1, at der forud for dommen kan ske beskikkelse af en bistandsværge, hvis der kan blive tale om at døm me en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens 68-70, mens der efter straffelovens 71, stk. 2, skal ske beskikkelse af en bistandsværge, hvis den tiltalte dømmes til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller hvis afgørelsen giver mulighed herfor. Den nuværende bestemmelse i straffelovens 71 blev indsat ved lov nr. 320 af 13. juni 1973 om ændring af straffeloven, der er baseret på Straf felovrådets betænkning nr. 667/1972 om strafferetlige særforanstaltnin ger. Før denne lovændring var beskikkelse af en bistandsværge altid fakultativ. 10 LPD avisen Som begrundelse for forslaget om sondringen mellem fakultativ beskik kelse før dommen og obligatorisk beskikkelse efter dommen anføres det på side 146 i betænkningen, at det efter Straffelovrådets opfattelse før dommen er tilstrækkeligt, at der er en mulighed for værgebeskikkelse, bl.a. fordi det kan forudsættes, at tiltaltes interesser på dette stadium af sagen i almindelighed vil blive varetaget af forsvareren. Derimod finder Straffelovrådet det rigtigt, at der ved eller efter en dom til institutionsop hold skal beskikkes den pågældende en bistandsværge, hvis hovedopgave er at drage omsorg for, at den tidsubestemte foranstaltning ikke udstræk kes længere end nødvendigt. Justitsministeriet finder, at disse hensyn fortsat begrunder den i 71 fast satte ordning. 3. For så vidt angår punkt 2 og 3, har LPD anført, at advokater ikke på samme tid skal kunne være bistandsværge og forsvarsadvokat for den samme person, ligesom der skal ske beskikkelse af den bedst egnede bi standsværge efter ønske fra den sigtede, tiltalte eller dømte og således ikke nødvendigvis en person blandt vedkommendes pårørende. Det følger af bistandsværgebekendtgørelsens 1) 5, stk. 1, at politiet skal bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsvær ge. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller eg nede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. Så fremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende, 1) Bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger.

11 foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 5, stk. 2. Egnethedskravet i bistandsværgebekendtgørelsens 5, stk. 2, indebærer, at politiet skal indstille en af de faste bistandsværger, hvis det efter konkret vurdering må antages, at der foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om en pårørendes egnethed til at varetage den berørte per sons interesser ordentligt. Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal den på gældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlig hed til at udtale sig om den påtænkte indstilling, jf. bistandsværgebe kendtgørelsens 5, stk. 3. For så vidt angår de bistandsværger, der er optaget på statsamternes for tegnelser over bistandsværger, gælder, at de antages blandt de ansøgere, der må anses for bedst egnede til at udføre de opgaver, som hvervet inde bærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, socialog under visningssektoren, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 3. I henhold til bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 4, kan eller bør en række personer ikke antages som bistandsværger. Personer, der er ansat på psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap mv., må ikke antages som bistandsværger med virke for personer på samme sygehus eller afdeling eller på samme institution mv. Det samme gælder for personer, der i øvrigt har med drif ten eller administrationen af det pågældende psykiatriske sygehus eller afdeling eller pågældende institution mv. at gøre. Ansatte i anklagemyn digheden, politiet og kriminalforsorgen bør endvidere ikke antages som bistandsværger. Advokater er ikke opregnet blandt de persongrupper, som efter bekendt gørelsen ikke bør antages som bistandsværger, og det vil derfor være mu ligt for en advokat at ansøge statsamtet om optagelse på fortegnelsen over bistandsværger, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 1, stk. 1. Justitsministeriet finder ikke, at en bistandsværges beskæftigelse som forsvarsadvokat for den berørte person kan betragtes som en omstændig hed, der generelt kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at va retage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde. 4. LPD har under punkt 4, 5 og 17 rejst nogle spørgsmål om, hvornår en person er anbragt på en psykiatrisk afdeling, institution eller lignende i henhold til en dom. Justitsministeriet har forstået spørgsmålene således, at de vedrører be stemmelsen om udbetaling af supplerende vederlag i bistandsværgebe kendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt., hvoraf fremgår, at der udbetales et vederlag til bistandsværgen (for tiden kr.) for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til en dom. Bestemmelsen i bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt., fik sin nuværende formulering ved en ændring af bistandsværgebekendtgø relsen i 2009, hvorefter det ikke længere er afgørende, hvor den berørte person er anbragt, men alene om den berørte person er anbragt i henhold til en dom. Som det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt., er det en forudsætning for at yde supplerende vederlag, at den dømte er anbragt i henhold til dommen. Det medfører bl.a., at en bistandsværge, der er beskikket for en person, der har en ambulant behandlingsdom med mulighed for tvangsindlæggelse, kun får udbetalt supplerende vederlag, hvis muligheden for tvangsindlæggelse er udnyttet. Der udbetales ikke supplerende vederlag, hvis den dømte er indlagt frivilligt eller ikke er indlagt. Det fremgår af straffelovens 71, stk. 2, at en bistandsværge skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Det fremgår endvidere af bistandsværgebekendtgørelsens 8, stk. 2, at bistandsværgen skal rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, her-under i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller op hævet. Efter de gældende regler har en bistandsværge således flere opgaver, når beskikkelsen vedrører en person, der er anbragt i henhold til en dom, end hvis beskikkelsen sker i forhold til en domfældt person, der ikke er un derlagt sådanne tvangsforanstaltninger, hvilket er baggrunden for, at bi standsværgen er berettiget til et supplerende vederlag, når den dømte er anbragt i henhold til en dom. 5. LPD har under punkt 6 og 18 rejst spørgsmål om omfanget af bi standsværgens forpligtelser i tilfælde, hvor en bistandsværge også skal være patientrådgiver for den berørte person, og i tilfælde, hvor den berør te person surrogatvaretægtsfængsles på grund af et nyt kriminelt forhold. LPD har endvidere under punkt 11 og 12 rejst spørgsmål om bistands værgens opgave med at holde sig underrettet om varigheden af en idømt foranstaltning og nødvendigheden af bistandsværgers deltagelse i rets møder. Som omtalt under pkt. 2 kan der efter straffelovens 71, stk. 1, ske be skikkelse af en bistandsværge, inden der er LPD avisen 11

12 afsagt dom, hvis der kan blive tale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens Efter straffelovens 71, stk. 2, skal der beskikkes en bistandsværge, hvis en person dømmes til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusaf deling, i institution for personer med vidtgående handicap eller i forva ring mv. efter straffelovens 68-70, eller hvis afgørelsen giver mulig hed for en sådan anbringelse. For personer, som er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til straffe retlig afgørelse, finder reglerne om beskikkelse af en patientrådgiver kun anvendelse, hvis den pågældende ikke allerede har fået beskikket en bi standsværge, jf. 2, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 10. december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse. Den samme person vil således ikke på samme tid have beskikket både en patientrådgiver og en bistandsværge. En bistandsværge skal holde sig underrettet om tilstanden hos den per son, beskikkelsen angår, og drage omsorg for, at opholdet og andre for anstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens 71, stk. 2, 2. pkt. Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den per son, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter finde sted efter behov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens 9. En bistandsværge beskikket efter straffelovens 71, stk. 2, pålægges så ledes ikke yderligere opgaver, hvis den berørte person surrogatvaretægts fængsles for et nyt kriminelt forhold, medmindre retten vurderer, at bi standsværgen tillige skal beskikkes inden afsigelse af dom i den nye sag efter straffelovens 71, stk. 1, hvorved der vil ske særskilt vederlæggelse herfor (for tiden kr.) jf. bistandsværgebekendtgørelsens 18, stk. 1. Det er op til den enkelte bistandsværge at vurdere, om det konkret er nødvendigt for varetagelsen af bistandsværgens opgaver at være til stede ved retsmøder. 6. LPD har under punkt 7 ønsket at få oplyst, hvordan det sikres, at poli tiet holder bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmø der m.v. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af 10 i bekendtgø relse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger, at politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af ny bistandsværge. Jeg er ikke bekendt med, at anklagemyndigheden i praksis generelt ikke skulle leve op til reglen i 10. For at sikre at bistandsværger får de oplysninger, som de har krav på i medfør af bekendtgørelsens 10, vil jeg dog på de næste mø der i anklagemyndighedens fagudvalg for Personfarlig Kriminalitet og fagudvalg for Straffeproces, hvor samtlige politikredse og regi onale statsadvokater er repræsenteret, henlede opmærksomheden på pligten til at underrette bistandsværger om retsmøder. Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse. 7. LPD har under punkt 7 og 8 udtrykt ønske om, at politiet forpligtes til at udlevere domme og kendelser vedrørende den berørte person til bi standsværgen, selv om bistandsværgen ikke anmoder herom, og at forsvarsadvokaten forpligtes til at orientere bistandsværgen om sagen, uden bistandsværgen har anmodet herom. Det er ikke i den forbindelse nærme re oplyst, hvad der er baggrunden for ønsket. Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens 10, stk. 2, at udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte efter anmodning herom skal udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvist taler herimod. Indhentede op lysninger om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes personlige forhold og mentale tilstand skal endvidere efter anmodning herom udleveres til bistandsværgen, hvis den sigtede, tiltalte eller dømte meddeler samtykke hertil. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 12, at den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer efter anmodning i fornødent omfang og under hen syn til retsplejelovens bestemmelser og bistandsværgebekendtgørelsens 9, stk. 2, og 10, stk. 2, skal orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter. Bistandsværgens opgave er efter straffelovens 71, stk. 2, at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. En bi standsværge beskikket under retssagen skal endvidere bistå den tiltalte sammen med forsvareren, jf. straffelovens 71, stk. 1. Justitsministeriet finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at bistandsvær gen skal anmode politiet og forsvareren om at modtage konkrete doku menter og oplysninger, således at der alene videregives de oplysninger om den berørte person, der er nødvendige i den konkrete sag, for at bi standsværgen kan varetage sine opgaver efter straffelovens 71, stk. 1 eller LPD avisen

13 8. LPD har under punkt 9 og 13 anført, at den underretning og oplysning af bistandsværgen, der i medfør af bistandsværgebekendtgørelsens 13 og 14 påhviler sygehuse/sygehusafdelinger, institutioner og anstalter mv., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, ofte er mangelfuld. Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Danske Regioner, som har indhentet følgende bemærknin ger fra regionerne: Indledningsvist skal regionerne oplyse, at der her gøres en stor indsats fra regionernes side for at sikre inddragelse og underretning af bistandsværger, men at regionerne også kan bekræfte, at under retningen i nogle tilfælde bliver mangelfuld. Generelt har sygehusene et godt kendskab til reglerne om hvornår bistandsværger til retslige patienter skal underrettes. På de enkelte sygehuse haves endvidere lokalt udarbejdede retningslinjer herom. Hertil skal bemærkes, at Justitsministeriets henvendelse har givet anledning til, at sygehusene generelt set vil stramme reglerne ekstra op vedrørende underretningen af bistandsværger. Opstramningen vil bl.a. finde sted gennem centralt udarbejdede retningslinjer. I henhold til bekendtgørelse om bistandsværger er vedtaget, at et sygehus som modtager en person, der har en bistandsværge beskik ket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder opholdet på sygehuset. Regionerne skal hertil bemærke, at retterne ofte er længe om at til dele patienten en bistandsværge og også længe om at meddele re gionerne om en sådan. Herudover finder regionerne, at de jævnligt slet ikke får information fra retsvæsenet om beskikkelser af bi standsværger. Alt dette finder regionerne kan være medvirkende år sager til, at deres underretning hindres. Regionerne anser derfor samarbejdet med de relevante myndighe der (domstole, politi-og anklagemyndigheden) som yderst vigtigt og relevant, for at regionerne får en reel praktisk mulighed for at kunne foretage underretning af bistandsværger. Justitsministeriet vil på baggrund af udtalelsen fra regionerne invitere de relevante myndigheder og Danske Regioner til et møde med henblik på at drøfte samarbejdet mellem parterne på dette punkt. 9. LPD har under punkt 10 udtrykt ønske om, at det bør være et krav, at nye bistandsværger skal deltage i et grundlæggende kursus for bistands værger. Justitsministeriet administrerer en satspulje vedrørende informations-og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger. Der er på finanslovskonto afsat kr. årligt til denne pulje. Puljens midler, der fordeles efter ansøgning mellem Landsforeningen af Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark og Det Grønlandske Hus, går primært til afholdelse af kurser for bistandsværger og udgivelse af LPD s avis til bistandsværger og patientrådgivere. LPD afholder årligt 2-3 kurser for bistandsværger og patientrådgivere, hvor der typisk deltager omkring 50 personer pr. kursus. Det er frivilligt for både bistandsværger og patientrådgivere, om de ønsker at deltage i kurserne. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at bistandsværger, der ikke har deltaget på LPD s kurser, har haft eller har givet anledning til problemer i praksis, og Justitsministeriet finder i det lys, at det vil være for vidtgå ende at kræve, at alle bistandsværger skal gennemgå et uddannelsesfor løb. 10. LPD har under punkt 14 udtrykt ønske om, at bistandsværgen modta ger underretning fra politiet om den berørte persons adresse. Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens 10, stk. 3, der blev ind sat ved ændringen af bistandsværgebekendtgørelsen i 2009, at politiet samtidig med beskikkelsen skal orientere bistandsværgen om den sigte des, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradresse og sidst kendte opholds sted. Politiet skal herudover på bistandsværgens anmodning orientere bistandsværgen om den sigtedes, tiltaltes eller dømtes folkeregisteradres se og sidst kendte opholdssted. 11. LPD har under punkt 15 udtrykt ønske om at få adgang til politiets fortegnelser over tolke. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af 1, stk. 1, i bekendtgø relse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt, at Rigspolitiet fører en fortegnelse over tolke, der kan anvendes til tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område. Efter bekendtgørelsens 1, stk. 2, stiller Rigspolitiet tolkeoversigten til rådighed for institutionerne inden for Justitsministeriets område. Rigspolitiet kan således ikke efter bekendtgørelsen give bistands værger adgang til tolkeoversigten. Har en bistandsværge i en konkret situation behov for en LPD avisen 13

14 tolk i et sprog, hvor det er vanskeligt at finde tolke, vil den politikreds, som i øvrigt behandler sagen, kunne formidle kontakt mellem den på gældende og en tolk med det ønskede tolkesprog. Drejer det sig om tolkning i en sag, der ikke behandles af en politikreds, kan der ret tes henvendelse til Rigspolitiet, der i givet fald vil kunne formidle kontakten. Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at tolkeoversigten er et regi ster, der indeholder oplysninger om tolkens navn, køn, alder, tolke nummer, adresse, bopælspolitikreds, telefonnummer og e mailadresse, oplysninger om sprog, som den pågældende tolker i, samt oplysning om, hvilken takst den pågældende tolk honoreres efter. Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse. 12. LPD har under punkt 16 udtrykt ønske om en central udbetaling af vederlag til bistandsværger, således udbetalingerne sker på samme måde, uanset hvor i landet bistandsværgerne bor. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger, at det er politikredsene, som udbetaler vederlag. Bekendtgørelsens 18, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd: 18. Vedkommende politikreds udbetaler kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsvær ger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesa gens behandling. Stk. 2. Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbe tales i vederlag til bistandsværgen kr. for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen. Det bemærkes, at Rigspolitiet er rekursmyndighed for afgørelser truffet af politikredsene vedrørende blandt andet honorering af bi standsværger. Rigspolitiet er bekendt med, at der ikke er helt ensartet praksis i po litikredsene for udbetaling af vederlag til bistandsværger. Det gæl der særligt for så vidt angår 3-månedersvederlaget, som skal udbe tales i tilfælde, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende. Rigspolitiet er blandt andet på den baggrund ved at udarbejde en vejledning til politikredsene om honorering af bistandsværger med henblik på at opnå en ensartet praksis i kredsene. Det bemærkes endvidere, at det er Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade udbetalingen af vederlag ske ved Rigspolitiets foranstaltning, idet den øvrige sagsbehandling fo retages af politikredsene. Hertil kommer, at sagerne er tæt knyttet til konkrete straffesager, der behandles i kredsene. Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse. 13. LPD har under punkt 19 anført, at sagsbehandlingstiden i sager om ændring eller ophævelse af idømte foranstaltninger er for lang, idet der ofte går flere måneder mellem bistandsværgens anmodning om prøvelse af en idømt foranstaltning og sagens behandling ved domstolene. Justitsministeriet har til brug for besvarelse af dette spørgsmål indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: Jeg kan i den forbindelse mere generelt oplyse, at anklagemyn digheden af egen drift har pligt til at påse, at idømte foranstaltnin ger om f.eks. anbringelse eller behandling på psykiatrisk afdeling ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens 72, stk. 1. Det er de regionale statsadvokater, som fører kontrol med de idømte foranstaltninger. Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2007 fastsat nær mere retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende psykisk afvigende kriminelle, herunder retningslinjer for statsadvokaternes kontrol med idømte foranstaltninger. Det fremgår heraf bl.a., at statsadvokaterne en gang om året ind henter en erklæring fra de psykiatriske afdelinger mv. om behovet for at opretholde foranstaltningen. Oplysningerne indhentes bl.a. for at sikre, at foranstaltningen bliver ophævet, hvis behand lingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn ikke taler for at opretholde foranstaltningen, eller hvis risikoen for recidiv ikke længere er til stede. Statsadvokaten tager herefter på baggrund af de foreliggende op lysninger stilling til, hvorvidt sagen skal indbringes for retten med påstand om, at foranstaltningen bør opretholdes, forlænges eller ændres. 14 LPD avisen

15 Det bemærkes i den forbindelse, at en begæring om ophævelse eller ændring af en idømt foranstaltning også kan fremsættes af dom fældte selv, bistandsværgen, institutionens ledelse eller Kriminal forsorgen, jf. straffelovens 72, stk. 2. Begæringen skal fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Rigsadvokaten har i den ovennævnte rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens sagsbehand ling, når domfældte eller andre begærer en foranstaltning ophævet eller ændret. Det fremgår heraf, at sager, hvor der rejses spørgsmål om ophævel se eller ændring af en foranstaltning, skal forelægges for statsadvo katen, der herefter indhenter følgende oplysninger, inden sagen fo relægges for retten: 1) En udtalelse fra afdelingen/institutionen om domfældtes be handlingsforløb, herunder en udtalelse om, hvorvidt det kan anbefales, at foranstaltningen ophæves eller eventuelt ændres. 2) En udtalelse fra Kriminalforsorgen i de sager, hvor domfæld te har været undergivet tilsyn af Kriminalforsorgen. 3) En udskrift fra Kriminalregisteret. Statsadvokaten tager herefter eventuelt efter sagens forelæggelse for Retslægerådet stilling til, hvilken påstand anklagemyndighe den skal nedlægge under sagens behandling i retten. Sagen sendes til politidirektøren med anmodning om, at sagen indbringes for ret ten. Som det fremgår af ovenstående, vil der i nogle sager kunne fore komme en vis sagsbehandlingstid i forbindelse med en begæring om ophævelse af en idømt foranstaltning. Det skyldes, at der ofte vil skulle indhentes yderligere oplysninger, herunder lægelige op lysninger om domfældtes tilstand, med henblik på at sikre at både anklagemyndigheden og retten har det fornødne grundlag for at kunne vurdere spørgsmålet om ophævelse eller ændring. Som det fremgår, fører anklagemyndigheden løbende kontrol med idømte foranstaltningsdomme og skal af egen drift indhente årlige udtalelser fra bl.a. de psykiatriske afdelinger om behovet for at op retholde foranstaltningen. Anklagemyndigheden er endvidere op mærksom på, at begæringer fra bistandsværger eller andre om ophævelse eller ændring af en idømt foranstaltning fremmes med den fornødne hurtighed, jf. også straffelovens 72, stk. 2. Som anført ovenfor vil jeg på de næste møder i anklagemyndighedens fagud valg for Personfarlig Kriminalitet og fagudvalg for Straffeproces nævne spørgsmålet om underretning af bistandsværger om retsmø der, og jeg vil i den forbindelse også nævne spørgsmålet om hånd tering af begæringer om ændring eller ophævelse af foranstaltningsdomme. Det tilføjes, at jeg ikke er bekendt med den konkrete sag, som omtales i henvendelsen, men jeg har noteret mig, at politikredsen efter det oplyste har beklaget den lange sagsbehandlingstid. Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse. LPD avisen 15

16 Fagligt talt... LPD til møde med Etisk Råd LPD, v. formand Ole Kølle, er blevet bedt om at deltage i et møde med ETISK RÅD den 19. maj, hvor temaet er: TVANG I PSYKIATRIEN På mødet er tre personer blevet bedt om at komme med ca. 20 min. oplæg, hvorefter der vil blive debat med Rådet et par timer. De tre oplægsholdere er blevet bedt om at sige noget om: Mette Brandt - Chistensen: Om lægeperspektivet Mette ( som vi jo kender fra temadagene ) er blevet bedt om at fortælle Rådet lidt om, hvordan hun som læge ser på brugen af tvang og den måde, hvorpå det foregår. Hun skulle også forholde sig til, om hun synes, at der bruges for megen tvang i psykiatrien og hvad der evt. kunne reducere anvendelsen af tvangsindgreb. Sluttelig lidt om Retslægerådets arbejde og hvad hun ellers synes kunne være relevant for Rådet at høre noget om. Ole Kølle: Patientrådgiverens og bistandsværgens arbejde. Jeg er blevet bedt om at fortælle Rådet om LPD. Hvilke opgaver varetager de to grupper (og hvorfor) og hvilken rolle spiller de to grupper i forhold til patienten, til behandlerne og klagesystemet. Rådet ville gerne høre min opfattelse af, ud fra min erfaring som formand for foreningen, hvilke hensyn og hvis interesser det nuværende psykiatriske sundhedsvæsen varetager. Hvad en acceptabel behandling af patienter med en alvorlig psykisk lidelse ville indebære osv. Også jeg skulle i øvrigt fortælle Rådet, hvad jeg synes, der var relevant for Rådet at høre. Kristine Drisdal Hansen (en af formændene ved patientklagenævnsmøder hos Statsforvaltningen Hovedstaden): Kristine skulle give en kort beskrivelse af det nye klagesystem (hvordan er nævnet sammensat, hvad kan man klage over, hvordan foregår det, hvilke former for klager møder i mest osv?). Kristine skulle også fortælle Rådet om mindste middels princippet og hvordan det anvendes i hverdagen. Hvordan og hvornår nævnet gør sig overvejelser om grænsen mellem tvang og ikke-tvang. Kristine skulle selvfølgelig også fortælle Rådet, hvad hun synes var relevant for Rådet at høre. Det blev en helt utrolig god eftermiddag med mange virkelig kompetente spørgsmål og vi (de tre indledere) kan så håbe på, at Rådet også syntes, at svarene var lige så kompetente. På LPD`s vegne er det da med en vis form for stolthed, at vi har deltaget i dette møde og efterfølgende fået stor erkendelse for det uindlæg, der blev givet (kan læses andet sted i dette nummer). Det er også samtidig et vidnesbyrd om, at LPD`s arbejde tages meget seriøst, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for. Ole Kølle Formand 16 LPD avisen

17 Fagligt talt... Indlæg ved mødet med Etisk Råd den 19. maj Den nuværende psykiatrilov blev vedtaget den 24. maj 1989 med ikrafttrædelse den 1. oktober samme år. Der er i årenes løb sket flere revisioner af loven. Senest den 1. januar Lidt om foreningens arbejde: LPD blev stiftet den 28. september Fra 1990 og til 1995 var det kun for patientrådgivere. Fra 1995, da der kom en ny lov om bistandsværger, kom disse også med i LPD. LPD har siden starten udgivet LPD avisen og meget hurtigt kom den første håndbog for patientrådgivere. Det varede heller ikke længe inden de første kurser kom på banen. Efter ønske fra daværende sundhedsminister Yvonne Herlev Andersen blev kurserne tilrettelagt, så støtte/kontaktpersonerne, der var kommunalt ansatte, kunne komme med på kurserne. Det viste sig hurtigt, at deres opgaver var af en helt anden art end patientrådgivernes og siden har de ikke deltaget i kurserne. (En væsentlig årsag var den, at støttekontaktpersonerne havde en opsøgende opgave og der kunne siges nej til et besøg. Der kan ikke på samme måde siges nej til patientrådgiver eller en bistandsværge ). Det var daværende kontorchef i Sundhedsministeriet Peter Bak Mortensen og undertegnede som formand for LPD, der fik udarbejdet et brugbart koncept til kursusbrug. Kurserne skulle være gratis og være et tilbud til alle patientrådgiverne. Efter 1995 kom også bistandsværgerne også med på kurserne og deres arbejdsområde indarbejdedes på disse. Der er mange lighedspunkter for de to gruppers arbejde og mange er både patientrådgiver og bistandsværge (specielt dem fra listen). Desværre har vi en stor gruppe (ved ikke hvor mange), der er pårørende bistandsværge, som vi ikke har kontakt til. De er meget overladt til sig selv og må ofte selv skaffe sig viden om, hvad det er, de i det hele taget har sagt ja til. LPD vil rigtig gerne have ændret loven, så den, der blev udpeget, var den bedst egnede, og ikke som nu, hvor man i første omgang skal prøve at finde en person inden for familie/pårørende/vennekreds. Dette giver ofte store problemer, idet det kan være svært for en klient at skelne imellem de to roller (både at være mor f. eks. og så samtidig være bistandsværge for den pågældende). Som bistandsværge skal du engang imellem også have myndighedskasketten på. Følelserne kommer ofte her i klemme. LPD har bedt Folketingets Retsudvalg (senest ved vores møde den 20. januar i år) se på denne problematik. LPD kunne ønske sig, at man, for at blive patientrådgiver eller bistandsværge, skulle have gennemgået LPD s grundkursus for områderne inden for et år. PT. mener vores nuværende minister ikke, at dette er nødvendigt. Patientrådgiverens arbejde: Når der ifølge Lov om tvang i Psykiatrien er brug for, at en patientrådgiver bliver beskikket, sørger afdelingen for, at en af de rådgivere, som står på listen, beskikkes. Første besøg skal da finde sted inden for 24 timer og herefter skal der aflægges besøg mindst en gang om ugen. (dette gælder kun for patientrådgivere). LPD ønsker, at der bliver lavet en ordning med faste besøgsintervaller for bistandsværgerne. (der kan gå rigtig lang tid mellem besøg hos en bistandsværgeklient. LPD er vidende om år ). LPD avisen 17

18 Det er vigtigt, at man fra personalet får en kort brie - fing om den person, som man skal besøge. Er der f. eks. sær lige hensyn, som skal tages osv. Det er herefter meget vigtigt, at patienten (så godt, som det nu kan lade sig gøre) bliver forklaret, hvad vores rolle som patientrådgiver er. Vi er patientens ambassadør - sunde fornuft el. hvad vi nu finder på at sige. Vi har TAVSHEDSPLIGT i forhold til alle andre, så ingen får at vide, hvad der snakkes om, med mindre patienten ligefrem beder om dette. Der skal skabes et TILLIDSFORHOLD patient og rådgiver imellem, som er utroligt vigtigt for det kommende arbejde. Vi skal som patientrådgiver (og bistandsværge) sikre os, at LOVGIVNINGEN overholdes. Mindste middels princippet. Vi skal også se efter, om god sygehusstandard er til stede. Dernæst skal vi hjælpe patienten i en hvilken som helst klagesituation og herefter deltage i enten Patientklagenævnsmøder eller måske møder i Retten. (se vedlagte bilag i poserne ). Somme tider må vi på klientens vegne fremføre dennes klage, hvis patienten ønsker dette eller i meget sjældne tilfælde ikke kan klare at være med til mødet. Selv efter udskrivelse skal rådgiveren hjælpe indtil en klage er færdigbehandlet. Patientrådgiveren skal IKKE forholde sig til det rimelige i klagen eller ej, men selvfølgelig overlade dette til de kompetente organer. ( Nogle har svært ved dette ). Vi skal også sikre os et godt forhold til personalet til gavn for patienten, men vi bliver ALDRIG en del af personalegruppen, men forbliver Lægmanden, hvilket er meget vigtigt for at TROVÆRDIGHEDEN i vores arbejde kan bibeholdes. Vi skal også sikre os (så godt som det nu er muligt), at vi fra personalets side får alle de relevante oplysninger i relation til vores patient. At vi får ALLE nødvendige beskeder mv. (udskrivning overflytning tvangsforanstaltning osv.) Dette smutter desværre i alt for mange tilfælde. Det er dog værst for bistandsværgeområdet. Vi skal passe på at finde en balance mellem at skabe et godt tillidsforhold til vores patient og ikke at blive i familie med patienten. (Dette volder også problemer for nogle ). Patientrådgiveren er jo på alle måder PATIENTENS mand/ kvinde og bliver meget ofte bedt om at foretage journalindsigt, idet patienten tit er utilfreds med det, som er skrevet i journalen. Reglerne for journalindsigt er ændret pr. 1. januar, så der nu ikke er mulighed for, at man ikke kan få lov til at se hele journalen, hvor der tidligere var en undtagelsesbestemmelse. Hvor det er muligt, er det også vigtigt, at patientrådgiveren deltager i udslusningsmøderne. Ofte er vi den person, som har det bedste tillidsforhold til patienten og vi kan være med til at skabe så gode udslusningsforhold som muligt. I de snart 22 år, som jeg har været med, er det min klare opfattelse, at der er sket store forbedringer specielt omkring god sygehusstandard. Der er ikke mange flersengsstuer tilbage og der er bygget meget nyt. Desværre er der også nedlagt alt for mange sengepladser, da man indførte distriktpsykiatrien, hvilket i dag betyder, at indlagte, som ikke er færdigbehandlet, bliver lukket ud før tiden, idet en mere syg person har behov for indlæggelse. Denne situation skal vi have rettet op på, så vi undgår den hårde belastning det er at blive lukket ud inden man er færdigbehandlet med stor risiko for at blive indlagt igen på et senere tidspunkt. Desværre er tvangen i psykiatrien ikke formindsket. Antallet af klagesager er i nogle regioner steget og andre faldet lidt. Alt dette kan læses i de nyligt udgivne årsberetninger fra de psykiatriske klagenævn i landets regioner. Det kunne være interessant at se, om der er tidsmæssige forskelle (fordelt på ugens dage) på tvangsindgrebene. Min egen og mange andres statistik sagde de første år, at antallet af specielt fikseringer steg tæt på weekenderne. Det er stadig LPD s opfattelse, at en tilbagetrækningsprocent på hen ved 30 af de indgivne klager er alt for meget. Vi får meget ofte henvendelser gående på, at nu er der igen blevet handlet med de diverse goder (de såkaldte købmandshandler ), hvis en patient f. eks. tog sin medicin frivilligt eller andre ting ville gårdturen blive længere eller antallet af cigaretter, som man fik udleveret blev større osv. Der har tidligere været udgivet et lille hæfte om Den skjulte tvang i psykiatrien. I de første mange år syntes LPD, at det var utroligt svært for patienten og patientrådgiveren at få forståelse for problematikkerne i visse typer sager. Der blev lyttet alt for meget til det skrevne fra overlægen fra visse patientklagenævn. Det var store forskelle rundt om i landet selv om lovgivningen er den samme. Det er blevet meget bedre og her vil jeg specielt pege på Statsforvaltningen Hovedstaden og den rejste diskussion for et par år (som også kan læses i årsberetningen fra 2009) på det årlige møde med patientrådgiverne og bistandsværgerne. Statsforvaltningen, ved kommitteret Henning Lund Sørensen, havde rejst en kritik af overlægernes brug af en masse udtryk, som ikke var begrundet og samme gruppes surhed over, at der skulle laves meget om i den indsendte beskrivelse af patienten. 18 LPD avisen

19 Et par eksempler: Patienten var urolig. Ja, hvordan var patienten urolig? Patienten var udadreagerende. Ja, hvordan var patienten udadreagerende? Osv. Bølgerne gik højt på dette møde, men der blev bestemt flyttet nogle hegnspæle i relation til en mere udførlig beskrivelsen af patienten i givne situationer og ikke bare som tidligere en stor brug af superlativer uden begrundelser. Der er ingen tvivl om, at det fremmer en stor del af ensartethed i patientklagenævnsarbejdet, at man på tværs af regionerne mødes til faglige møder og bl. a. diskuterer ovennævnte problematikker samt mange andre faglige ting. Dette er med til at sikre en vis form for ensartethed i vigtigheden af at sætte patienten i centrum. Det er min oplevelse, der hvor jeg har deltaget i patientklagenævnsmøder ( flere steder i landet), at der lyttes meget til patienterne og der spørges ind til de forskellige problematikker, som patienten fremfører. Jeg oplever dog stadig væsentlige forskelle på arbejdet i patientklagenævnet afhængig af, hvor i landet man befinder sig. Det er vigtigt, at en hvilken helst form for behandling af en psykisk bliver så optimal som muligt. Den acceptable behandling af en alvorlig psykisk syg må på ingen måde være afhængig af økonomi, men udelukkende bygge på fagligheden i den givne situation. På sigt er det den bedste løsning for patienten, hvad der selvfølgelig er vigtigt, men også set i samfundsmæssigt perspektiv. Jeg er overbevidst om, at mange af de psykisk syge indeholder resurser, som med den rette behandling af sygdommen vil kunne gavne patienten selv, men så sande lig også være et stort plus for samfundet, arbejdsmæssigt og menneskeligt. Alle indlæggene kan læses i temanummeret af LPD avisen (nr. 80) og kan ses på vores hjemmeside www. LPD- INFO.dk Det er også LPD s opfattelse, at der blandt befolkningen mangler meget i den generelle opfattelse af mennesker med en psykisk lidelse. Her har vi ALLE en kæmpe opgave. Der eksisterer stadig mange myter på området, selv om det er blevet bedre. Ikke mindst er det vigtigt, at PERSONALERNE rundt om på de psykiatriske afdelinger har en menneskelig og professionel holdning patienterne. Jeg får ofte historier, der grunder i andre holdninger. Jeg er i gang med at tilrettelægge kurser (sammen med firmaet, som var projekttovholder på håndbogen) for personalegrupper rundt om i landet, idet der har været et udbredt ønske fra disse grupper om at få et større indblik/ viden om patientrådgivernes og bistandsværgernes arbejde. Jeg vil afslutte dette indlæg med en kraftig opfordring til Etisk Råd om specielt at påvirke disse holdninger, hvad jeg ikke er tvivl om, at Rådet allerede gør, men virkelig at sætte fokus på problematikken, være med til at sætte dagsordenen i debatten på området og påvirke politikerne så meget som muligt til at træffe gode beslutninger på psykiatriområdet til gavn for ikke mindst patienterne, men så sandelig også for samfundet. Et tema, som jeg kunne ønske at Rådet ville tage op, var gruppen af de forvaringsdømte og den behandling (eller mangel på samme) som samfundet tilbyder disse ca. 40 personer, som har en TIDSUBESTEMT anbringelse. Tak for indbydelsen til at komme med dette indlæg, som jeg har glædet mig meget til. Mvh. Ole Kølle Fmd. LPD Sidste år holdt LPD nogle gode temadage på Christiansborg, hvor temaet var: Holdninger til mennesker, der berøres af en psykisk sygdom eller på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med psykiatrien. Her var der rigtig mange spændende indlæg fra forskellige politikere og Landsformænd fra en del af de kendte foreninger. LPD avisen 19

20 Min mening Debat LPD avisen

21 LPD avisen 21

22 22 LPD avisen

23 Fagligt talt... Dømt til psykiatrisk behandling med tilsyn af kriminalforsorgen. (angiveligt ved udskrivning?) Hvornår har man krav på 3. måneders vederlag som bistandsværge? Skal man have en anbringelsesdom? Dømt til psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling? Anbragt på institution f.eks. af kommunen. Du spørger om man er berettiget til vederlag. Forenkling af vederlagene kun 1 årligt vederlag? Tvangsindlagt iht. dom Ingen patientrådgiver ved indlæggelser. Svar fra kassereren: Kære John Ahlfors. Guldborg, den 23. maj 2011 Du har fremsendt en del spørgsmål vedrørende udbetaling af vederlag til LPD s besvarelse. Jeg skal på foreningens vegne besvare de af dig fremsende 8 spørgsmål, der ses nedenfor 1. Hvornår har man krav på 3. måneders vederlag som bistandsværge? 2. Skal man have en anbringelsesdom? 3. Dømt til psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling? 4. Dømt til psykiatrisk behandling med tilsyn af kriminalforsorgen. (Angiveligt ved udskrivning?) 5. Anbragt på institution f.eks. af kommunen. Du spørger om man er berettiget til vederlag. 6. Tvangsindlagt iht. dom 7. Ingen patientrådgiver ved indlæggelser. 8. Forenkling af vederlagene kun 1 årligt vederlag? Lovgrundlag: Bekendtgørelse for bistandsværger. 18 (nr af 6. november 2008) Ad 1-4 Som udgangspunkt skal man være anbragt/ indlagt i henhold til dommen for at få udbetalt 3. måneders vederlaget. Har den dømte en dom til anbringelse er der næppe nogen tvivl om, at såvel årsvederlaget samt vederlag hver 3 måned skal udbetales, idet den dømte er anbragt mod sin vilje. En dom til behandling, giver som regel mulighed for indlæggelse. Bor den dømte i egen bolig eller i bofællesskab skal der alene udbetales årsvederlaget. Sker der indlæggelse iht. dommen er der ingen tvivl om, at 3 måneder vederlaget skal udbetales (også blot ved tvangsindlæggelse 1 dag). Såfremt politiet ikke vil udbetale herfor, er det en fejl. Personligt ville jeg nok kontakte politikredsen telefonisk eller skriftligt med henvisning til Bekendtgørelsens 18 stk. 2. Vil de fortsat ikke udbetale vil jeg foreslå, at du sender en klage til Rigspolitiet og gerne med kopi til LPD.- Du har en god sag! LPD avisen 23

24 Ad 1-4 Ad 6 Ad 7 Institution eller lignende? Det er et spørgsmål der har været behandlet gentagne gange og oftest skabt tvivl. Udgangspunktet på være, at hvis anbringelsen er sker mod den dømtes vilje og har den dømte ikke mulighed for fri udgange så må det betragtes det som værende anbragt og 3. måneders vederlaget forfalder. Er den dømte visiteret til et bofællesskab med frie forhold og evt. noget ambulant behandling må det være af egen fri vilje og alene årsvederlaget skal udbetales. Er den dømte tvangsindlagt iht. dom. Igen ingen tvivl om, at her forfalder såvel årsvederlag som det kvartårlige vederlag. Ingen patientrådgiver ved indlæggelse. Er det en dømt, der allerede har en bistandsværge, er der ingen krav om patientrådgiver, idet bistandsværgen her skal varetage Ad 8 patientrådgiverens arbejde med evt. klagesager og oplysninger om muligheder herom. Ingen tvivl om at der skal udbetales 3 måneders vederlag. Du stiller forslag om at vederlagene skal forenkles til alene 1 årligt vederlag. Alt kan vel forenkles, men det er så hele afsnittet med vederlag der skal ændres i bekendtgørelsen og det er vist ikke så ligetil. Jeg håber, at nærværende belyser dine spørgsmål tilstrækkeligt. Måtte du have supplerende spørgsmål herefter er du velkommen til at kontakte mig igen. Med venlig hilsen Mogens Michaelsen På vegne af LPD Du skriver: Hej Mogens Mange tusinde tak. Jeg blev da lidt klogere, men syntes fortsat at reglerne burde forenkles, især når man tænker på, at vi bruger mere tid på at finde dem som bor hjemme end dem på institution. Hun har ikke kunne gå frit ud som det passede hende, men har dog haft en del frihed, men kun når det passede personalet. Her forstår jeg ikke helt dit svar, skal politiet betale ved alle tvangsindlæggelser eller hvad? Østjylland mener nej. En betaling for alle, mon ikke det også ville være nemmere for politikredsene, og regnestykket ville nok også blive det samme som nu. Men tak fordi du gav dig tid til at svare Hilsen John Jeg spurgte Jan for noget tid siden inden jeg sendte regning til Østjylland, og han mente at jeg skulle have det høje tillæg for en dame der, der har været på Sikringen, men som nu af kommunen er placeret på et bosted mod sin vilje, men jeg kan forstå på dit svar at det skal jeg ikke. ØV. Samme dame har været tvangsindlagt flere gange på lukket, men Østjylland erkender at det har hun, men at jeg kun skal have vederlag for 1 gang, idet de skriver, at det kun er en gang hun har været indlagt i henhold til dommen. Altså de andre gange hun har været indlagt har så været med anden begrundelse. Det er da noget skidt, idet hun jo ikke får beskikket patientrådgiver, da hun har bistandsværge, men bistandsværgen får ingen penge for at besøge hende??. 1. Vi er enige i, at man ofte bruger mere tid på dem der er i eget hjem end i bofællesskab. Det er politiet der skal oplyse om bopæl. Ofte kan man med fordel kontakte kriminalforsorgen, der ofte er sat på ved udskrivning. 2. LPD har overfor relevante myndigheder ved flere lejligheder påpeget at det ville være rimeligt at få samme vederlag for såvel indlagte som klienter boende i eget hjem eller bofællesskab. Det er nu ikke længere afgørende hvor en klient er anbragt, men alene om den berørte person er anbragt iht. en dom. Justitsministeriet har den opfattelse at vi har flere opgaver når klienten er indlagt, 24 LPD avisen

25 idet de henviser til staffelovens 71 stk 2 - samt bistandsværge bekendtgørelsens 8 stk 2. Det vil blive uhyre vanskeligt at komme igennem med en lovændring vedrørende vederlagene - og de gældende regler er vel sagtens ikke så vanskelige endda. Jeg er af den opfattelse, at du fokusere en del på dommenes indhold indholdet er ligegyldigt i forhold til vederlagene. Koncentrer dig alene om klienten er anbragt i henhold til dom eller ikke. Igen: er klienten anbragt i henhold til dom udløser den kvartårligt vederlag Der skal udbetales vederlag ved alle indlæggelser mod klientens vilje. Er en klient normalt boende i eget hjem og f.eks tvangsindlagt 2 måneder iflg dom - udløser det et 3 måneders vederlag. Bliver klienten genindlagt iht dom f.iks 2 uger efter udskrivningen udløses et nyt 3 måneders vederlag. Med venlig hilsen Mogens Michaelsen På vegne af LPD Østjylland har ret i, at du kun skal have vederlag når klienten er indlagt iht. dom. Frivillig indlæggelse udløser ikke vederlag og kræver heller ikke beskikkelse af en patientrågiver. Til LPD-avisen Retsplejelovens 1014 a. Hvem betaler? Klient eller statskassen? Østre Landsret kan også tage fejl omend kun en skrivefejl Sagens forløb: NN blev i april 2005 dømt til behandling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning,. Påstand om, at foranstaltningen blev ophævet prøves i august Foranstaltningen opretholdes. Statskassen betaler sagens omkostninger. Sagen ankes straks til Østre Landsret. Kæresagen tilbagekaldes i november Som bistandsværge modtager jeg i januar 2011 udskrift af Østre Landsrets retsbog hvorfra ses, at Østre Landsret pålagde kærede at betale salær til advokaten. Jeg fremsendte straks skrivelse til Østre Landsret med henvisning til Retsplejelovens 1014 a 1014 a. I sager om ændring eller ophævelse af foranstaltninger, jf. straffelovens 72, betaler det offentlige udgifterne ved sagens behandling. Februar 2011modtages udskrift fra Østre Landsrets retsbog, hvor Landsretten berigtiger i medfør af retsplejelovens 221, stk. 1, således at betales af kæredes ændres til betales af statskassen Sagen faldt glædeligvis ud til såvel min som min klients tilfredshed. Tilfredsstillende er det også, at Landsretten ikke har begået juridisk fejl, men alene lavet en skrivefejl iflg. nedennævnte Retten kan til enhver tid i embedes medfør eller ifølge begæring berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigelsens form. Med venlig hilsen Mogens LPD avisen 25

26 Er du medlem af LPD? LPD s bestyrelse arbejder hele tiden på, at opnå de bedst mulige betingelser for LPD, herunder at planlægge og udføre temadage og kurser med de bedst mulige kapaciteter og faciliteter. Alt dette er gratis, men det er da ingen hemmelighed, at det koster ca. kr pr. deltager, hvortil kommer, at bestyrelsen har udført ikke så få timers ubetalt arbejde med planlægning, herunder registrering af deltagere, der ikke er medlem af LPD. Et årligt medlemskab koster kun kr Er du ikke medlem endnu er den letteste og billigste måde at indbetale på er ved overførsel via netbank til Reg 0704 kt eller lade ens pengeinstitut klare opgaven. Husk venligst at oplyse dit registreringsnummer der ses øverst på adresselabelens på bagsiden af LPD-avisen. Hvordan bliver jeg medlem af LPD? Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark Send Navn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: Din Til: [email protected] og du vil snarest herefter modtage dit medlemsnummer pr. . Modtager du allerede LPD-avisen, vil dit registreringsnummer fremgå på adresse -labelen, som bedes oplyst ved indbetaling af dit kontingent på kr. 350,00. Kontingentet vil være gældende for indeværende kalenderår. Letteste - og ikke mindst den billigste måde, at indbetale det årlige kontingent på, er at overføre kr. 350,00 fra egen netbank til Spar Lolland: Reg Kt Husk dit registreringsnummer og/eller adresse. Du kan også fremsende dit ønske om indmeldelse til kassereren: Mogens Michaelsen, Guldborgvej 296, 4862 Guldborg 26 LPD avisen

27 LPD avisen 27

28 28 LPD avisen

29 Fagligt talt... Endelig rapport om 71-tilsynets anmeldte besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense den 31. januar Indledning Den 31. januar 2011 aflagde 71-tilsynet et anmeldt besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense. Tilsynet blev vist rundt på afsnit Tilsynet udtaler Tilsynet finder det positivt, dels at afdelingen har eget produktionskøkken, som betyder, at der laves mad, som er beregnet/tilpasset børn og unge, dels at patienterne har medindflydelse på menuen og deltager i madlavningen en gang ugentligt. Tilsynet finder det positivt, at afdelingen registrerer al tvang også selvom der foreligger forældresamtykke. Tilsynet finder det uheldigt, at der i perioder er overbelægning på afdelingen og deraf følgende øget stress-belastning af patienterne. Tilsynet har noteret sig, at det er afdelingens indtryk, at der hyppigere er problemer med at udsluse færdig-behandlede patienter, fordi udskrivningen afventer kommunens 50-undersøgelse og et passende efterbehandlingstilbud, og det kan være svært at få den praktiske udslusning koordineret. Tilsynet har noteret sig, at afdelingen finder, at især den skærmede enhed behøver mere plads, men at afdelingens fysiske forhold løbende bliver tilpasset, indtil afdelingen flytter. 3. Kort om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense modtager børn og unge i alderen 0-17 år. Afdelingen har 8 døgnpladser og 4 dagpladser for unge i alderen år samt et dagafsnit med plads til 6 børn i alderen 6-12 år. Herudover har afdelingen klinik for selvmordstruede børn og unge, center for spiseforstyrrelser samt diverse ambulante teams. Afdelingen har lands-/landsdelsfunktion for komplicerede tilstande indenfor: Spiseforstyrrelser Psykotiske sygdomme Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Neuropsykiatriske lidelser Afdelingen har specialiseret funktion på alle områder undtagen ungdomsretspsykiatri. Afdelingen har tæt samarbejde med Odense Universitetshospital samt Syddansk Universitet. Afdelingen er bygget i 1987 til formålet dvs. børn og ungeafdeling, og for ca. 10 år siden er blevet tilføjet den skærmede enhed. Oprindeligt var målgruppen 0-15 år, som nu er udvidet til 17 år og på sigt bliver udvidet til 19 år. Der henvises ca børn og unge til afdelingen om året, heraf er ca. 100 indlagt. Af de indlagte patienter er ca. 10 af dem udsat for tvang (typisk patienter med psykoser eller spiseforstyrrelser). 4. Tilsynets rundgang på afdelingen Tilsynet blev vist rundt på afsnit 3, som er et åbent afsnit med mulighed for 4 skærmede pladser nederst på gangen. På besøgsdagen var der indlagt 9 døgnpatienter (dvs. 1 overbelægning) heraf var 3 patienter på skærmede LPD avisen 29

30 stuer. Derudover var der 2 dagpatienter. De aktuelle patienters diagnoser var: 3 psykotiske, 4 selvmordstruede, 1 spiseforstyrret og 1 i varetægtssurrogat. De fleste patienter var 17 år og en enkelt 15 år. Hele afdelingen er en 1-plansbygning, hvor der er udsyn til et grønt område. Afdelingen er malet i lyse farver med farvedekorationer på væggene samt farvede døre og vinduer. Afsnittet ligger på en gang, hvor døren normalt er åben. Nederst på gangen kan der etableres en skærmet enhed på 2 + yderligere 2 patientstuerefter behov, hvor vinduerne kan låses. Når det er påkrævet at låse yderdøren til afsnittet på grund af tvangsindlagte patienter, informerer afdelingen samtlige patienter og forældrene om dette. Afsnittet har 6 enestuer (hvoraf 4 kan skærmes) og 3 tosengsstuer, som også dækker dagpatienterne. Ingen af patientstuerne har eget bad og toilet. Enestuerne er 2 om at dele 1 toilet og 1 bad, og tosengsstuerne er 3-4 om at dele 1 toilet og 1 bad. Det ene badeværelse havde et toilet, en håndvask og et brusebad. Det andet badeværelse bestod af 2 separate toiletter, et badekar og 2 brusebade samt vaskemaskine. Badeværelserne fremstod pæne, rene og velholdte. Tilsynet så en enestue i den skærmede enhed, hvor der var standard møblement bestående af 1 seng/sovesofa, 1 skab og 1 bord. Der var både et vindue og en havedør med udsyn til grønt område. Væggene var hvide, og rummet fremstod uden personlige effekter. Tilsynet så endvidere 1 tosengsstue i den åbne ende af afdelingen med samme møblement, men her var også indrettet med personlige ting. På gangen var der ved indgangen opsat en tavle med patienternes navne m.v., og der var et bordfodbold og et klaver. Der var desuden indrettet forskellige siddearealer på gangen (hvor gangen drejede) med borde og stole, hvor der også stod reoler med spil osv. På den øverste del af gangen var der en dagligstue med tv, sofaer, stole og borde. Der var et lille musikrum med adskillige former for trommer, guitarer, herunder el-guitarer, keyboard og computer. Der var desuden et aktivitetsrum indrettet med et stort bord i midten og et mindre bord med 2 symaskiner. Langs væggene var reoler og skabe med diverse materialer, og der var en håndvask. Der var et mindre spillerum med tv og mulighed for at spille computerspil. Der var også en mellemstor gymnastiksal med ribber, bordtennisbord, tove, bolde af forskellige slags, en stor madras samt måtter. Desuden fik vi oplyst, at der tillige er et motionsrum i kælderen, som afsnittet benytter. Endvidere har afsnittet et køkken, som bruges til anretning af maden fra produktionskøkkenet på afdelingen (se nedenfor). Ligeledes var der en spisestue, hvor måltiderne indtages. På afsnittet var der desuden medicinstue og skyllerum, hvor de unge evt. selv kan vaske tøj. Nederst på gangen i den skærmede enhed var der en mindre stue med tv, sofaer og borde, og der var udgang til en mindre, indhegnet gårdhave med 2 bænke sammenhængende med et bord samt basketkurv ogbordtennisbord. Afsnittet fremstod generelt lyst, venligt og rent. Uden for afsnittet var der en legeplads med klatrestativ, gyngestativ, fodboldmål og basketkurv. Personalet fremhævede, at der lægges vægt på gode omgivelser, og derfor gøres der en stor indsats for atvedligeholde afdelingen. Aktiviteter På afdelingen er der en skole, som børnene på afsnittet går på. Typisk er der undervisning hver dag ca. 2-3 timer enten som eneundervisning eller på små hold. Derudover er der muligheder for kreative aktiviteter så som drama og musik. Desuden har afsnittet stor fokus på motion og har bl.a. deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen om fysisk aktivitet for patienter i psykiatrien. Maden Afdelingen har eget produktionskøkken, hvor maden tilberedes kun til børne- og ungeafdelingen. Der er fokus på økologisk mad. Børnene kan komme med ønsker til menuen, og 1 gang ugentlig er de selv med til at lave mad, hvilket foregår i det mindre køkken på afsnittet. Personale Normering: lægefagligt personale 3 Plejepersonale i dagvagt 7-9, sygeplejersker 20 aftenvagt min. 4 og øvrigt plejepersonale 14 pædagoger nattevagt min. 4. Derudover er der ansat 1 psykolog, 1 socialrådgiver, ½ fysioterapeut samt køkken- og rengøringspersonale. Tvangsforanstaltninger Det blev oplyst, at afdelingen altid bruger psykiatrilovens bestemmelser ved tvang dvs. al tvang registreres også selvom der foreligger forældresamtykke. Man bruger derfor heller ikke såkaldt pædagogisk fastholdelse. Der holdes altid eftersamtaler med patienten, som også får en patientrådgiver og bliver oplyst omklagemuligheder. Ved indlæggelsen udleveres i velkomstpakken rutinemæssigt Indenrigs- og Sundhedsministeriets folder, Tvang i psykiatrien. Afdelingens brug af tvang ligger på niveau med landsgennemsnittet. Af de udleverede tal fremgår, at der i 2009 var 30 LPD avisen

31 247 tvangsepisoder, som var fordelt på 10 patienter, heraf langt overvejende på 2 patienter (233episoder). De primære tvangsforanstaltninger var anvendelse af bælte og remme. I 2010 var der kun 44 tvangsepisoder fordelt på 12 personer, heraf 14 episoder på 1 patient. De primære tvangsforanstaltninger var bælte og fastholdelse. Det blev oplyst, at den yngste patient, som der var anvendt tvang overfor, var 13 år. Afdelingen har været med i gennembrudsprojektet i sin tid, hvilket havde en positiv effekt på tvangsepisoderne, men vurderer nu, at niveauet for tvangsforanstaltninger primært afhænger af, hvilken typer patienter som er indlagt. Afdelingen har fokus på, hvad der kan gøres, før tvang bliver nødvendigt og arbejder bl.a. med at bruge ef-tersamtalerne til at tage ved lære af, hvad den unge selv siger om episoden, for at bruge det fremadrettet. Mobiltelefon og internet Mobiltelefoner er tilladt, dog ikke til brug på fællesarealerne. Normalt afleveres telefonerne om natten. Computer med internetadgang er tilladt på den åbne del af afsnittet. På den skærmede del er det kun tilgængeligt under opsyn af voksne. Misbrugspatienter Personalet oplyste, at de ikke aktuelt har patienter med misbrug på afsnittet. Øvrige emner, som blev drøftet med ledelsen Henvisning/diagnoser Personalet oplyste, at de fandt alle henvisninger til afdelingen relevante, og følte dermed ikke, at PPR misbrugte muligheden for at henvise. Afdelingen har et godt samarbejde med kommunerne og indlægger ofte kortvarigt for at skabe ro på situationen. Opfattelsen er, at det er en fælles opgave for det psykiatriske system og kommunen at tage hånd om de unge med psykiatriske problemstillinger. Klinikken for selvmordstruede giver et godt grundlag for at skabe den rigtige behandlingskæde. Afdelingen har sundhedsaftaler med 10 kommuner. Vedr. selvmordsforebyggelse har afdelingen en særlig model/organisering, som man fået satspuljemidler til at udbrede modellen til hele regionen. Der har været et stort engagement i de fynske kommuner med fokus på, at det er en fælles opgave, hvor det er vigtigt med den rigtige hjælp. Selvfølgelig forekommer der faglig uenighed mellem afdelingen og kommunen, men det er et fåtal af sager. Afdelingen oplever, at der er mere og mere akut psykiatri med især selvmordstruede og psykotiske patienter. Personalet fandt, at antallet af spiseforstyrrede var nogenlunde konstant og med ca. 10 % drenge. Til gengæld oplevede de, at patienterne på afdelingen kommer tidligere i forløbet og også er yngre end hidtil. Forså vidt angår de selvmords mordstruede er antallet også konstantnt og højt antalsmæssigt. LPD avisen 31

32 Pårørende Afdelingen lægger stor vægt på at opfordre familien til god kontakt med barnet, men det er svært, når familien også har andre problemer. Desuden anser man familien som vigtig at tænke med i behandlingen, også for at ruste forældrene til at få barnet hjem. Forældrene har desuden mulighed for at deltage i en frivillig forældregruppe. Forældrene kan almindeligvis ikke overnatte på afsnittet, men de kan benytte Odense Universitetshospitalspatienthotel, hvor afdelingen kan booke værelser. Det beror udover det rent praktiske - også på en fagligbeslutning om, at det ikke er hensigtsmæssigt på grund af hensynet til de øvrige patienter. Der er besøgstid på hverdage kl (undtagen onsdag) samt kl I weekender er der besøg efter aftale. Ventetider Den generelle ventetid er omkring 20 uger, den er dog væsentlig kortere, hvis det vedrører psykoser, spiseforstyrrelser og børn under 4 år, som har højeste prioritet. Overbelægning Det blev oplyst, at afdelingen ofte har overbelægning, hvilket kan medføre overflytning til andre børnepsykiatriske afdelinger i regionen. F.eks. har afdelingen p.t. en patient indlagt i Kolding. De fysiske rammer Personalet udtrykte ønske om mere plads på afsnittet, især den skærmede enhed trænger til mere plads. Projekter Ledelsen fortalte, at man kører et projekt i 2011 vedr. selvmordstruede børn og unge med en særlig screeningsmodel efter newzealandsk forbillede. Projektet omfatter dels anvendelse af en særlig spørgemodel delset forskningsprojekt om beskyttelsesfaktorer i forhold til at forhindre selvmord. Konsulentbistand Afdelingen kører et projekt med Odense Kommune, hvor afdelingen yder konsulentbistand til kommunaleinstitutioner for anbragte børn og unge og plejefamilier i kommunen. Målet er at undgå genindlæggelser oger tænkt som en faglig sparring for personalet primært. Projektet skal evalueres til efteråret, men erfaringerne indtil videre er, at der ikke trækkes særligt meget påden konsulentbistand, som afdelingen stiller til rådighed. 5. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odenses opfølgende svar: Efter tilsynsbesøget har 71-tilsynet udarbejdet en faktuel rapport og stillet en række opfølgende spørgsmål til regionen/afdelingen om en række problemstillinger, som tilsynet har ønsket yderligere belyst. Svarene fremgår af det følgende. Tvangsforanstaltninger Oversigten over tvangsanvendelse, som blev udleveret under besøget vedlægges, se bilag 1. Fra såvel 2009 og 2010 ses, at de anvendte tvangsforanstaltninger er anvendt på ganske få personer. Der er ikke foretaget nærmere undersøgelse, men det er afdelingens indtryk, at der ikke er øget anvendelse af tvang i weekender og helligdage, snarere skønnes der at være færre episoder, da der ofte er mere roligt i afsnittet og færre patienter. Afdelingens procedurer for opfølgning sker i henhold til psykiatriloven. Patienterne får patientrådgiver, personlige breve vedr. anvendte tvangsforanstaltning med henvisning til lovgrundlaget og samtidig en forklaring på, hvorledes situationen er opstået og et formuleret ønske om samarbejde med patienten fremover. I eftersamtalen er der fokus på, hvorledes tvang kan forebygges. Medicin Det er afdelingens kliniske skøn, at andelen af indlagte patienter, som modtager medicinsk behandling, er svagt stigende. Der er for størstepartens vedkommende tale om antipsykotisk og antidepressiv medicin. I de seneste 5 år har der udelukkende været anvendt, hvad der må klassificeres som nyere medicin i afsnittet, såvel inden for antipsykotisk som antidepressiv medicin. Afdelingen har således ingen erfaring med at udskifte ældre medicin med nyere. Alle antipsykotika har velkendte bivirkninger i forhold til vægt og herunder udvikling af metabolisk syndrom. På den baggrund får alle patienter i antipsykotisk behandling målt højde og vægt og der foreligger vejledning for handleplaner i forhold til dette (rådgivning om kost og motion). Kost De indlagte patienter vælger i samarbejde med personalet hver onsdag en menu til madlavningsdagen. Den generelle menu kan drøftes på de daglige patientmøder, se bilag 2. Økonomi På spørgsmål fra tilsynet oplyste afdelingen, at psykiatrisk center ikke er omfattet af de kommende besparelser på Odense Universitetshospital (OUH), da afdelingen organisatorisk ikke er en del af OUH, men derimoder en del af psykiatrisygehuset i Psykiatrien i Region Syddanmark. 32 LPD avisen

33 Belægning Aktiviteten i afsnit 3 har været som følger: År Antal indlagte Akut % Sengedage Gns. Liggetid Belægnings % ,4 82, ,7 77, ,3 88,2 Afsnittet har 8 pladser, hvilket betyder, at 1 plads tæller 12,5 %. Samtidig er der en relativ høj akutprocent. Samlet betyder det, at der er store variationer i antallet af indlagte og dermed perioder med overbelægning. Som hovedregel er der maksimalt 2 overbelægninger og som hovedregel kun i kortere perioder. Patienterne oplever i perioder med overbelægning et øget stress på grund af de begrænsede fysiske rammer. Færdigbehandlede patienter På daværende tidspunkt havde afdelingen kun én færdigbehandlet patient, og der var tale om en patient, som var varetægtsfængslet i surrogat. Det er afdelingens indtryk, at problemstillingen forekommer hyppigere, oftest fordi udskrivningen afventer kommunens 50 undersøgelse og et passende efterbehandlingstilbud. Når der evt. er iværksat en socialforanstaltning, kan det være svært at få den praktiske udslusning koordineret, således at den unges indlæggelse ikke forlænges uhensigtsmæssigt. Gennemsnitlig indlæggelsestid Se skema ovenfor vedr. belægning. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 30 dage. Det dækker over en stor andel af korterevarende indlæggelser (op til 14 dage) og nogle få, meget langvarige forløb af 3-6 måneders varighed undertiden længere. Ventetid Der er ingen særlig ventetid. Langt de fleste patienter indlægges akut. I perioder med høj belægning kan ikke akutte patienter vente op til 4 uger på indlæggelse. Aktivitetsplan Der vedlægges ugeplan fra afsnittet, se bilag 3.Der er desuden ugentlig psykoedukation, hvor behandlere og afsnits personale underviser i gruppe bl.a. medinddragelse af øvelser og filmmateriale. Der kan desuden planlægges individuelle aktiviteter i form af motion, hobbyaktivitet, ture ud af huset og lignende. Dobbeltdiagnose patienter Der er af og til unge, som har et misbrug. Udvalgte personalemedlemmer i afsnittet har gennemført uddannelse i forhold til misbrugsbehandling med særligt fokus på akut abstinensbehandling, psykoedukation og motivation for videre misbrugsbehandling. Patienter der efter indlæggelse har brug for ambulant psykiatriske tilbud tilbydes dette og i nogle tilfælde kombineret med et tilbud ved Rusmiddel Center Fyn, efter samarbejdsaftale mellem institutionerne. Rygepolitik De unge må, med forældrenes tilladelse, ryge umiddelbart uden for afsnittet og i skærmgården, men det er ikke tilladt at ryge inde i afsnittet. Rygning skal foregå således, at det ikke er til gene for ikke-rygerne. Patienter af anden etnisk oprindelse Den eneste episode, som har været oplevet som problematisk igennem de sidste 3 år, var under indlæggelse af 11-årig pige af anden etnisk herkomst end dansk. Familien ville ikke have, der var mandligt personaletilstede, hvilket betød, at man måtte medindlægge moderen for at kunne få forældrenes accept til en frivillig indlæggelse. Afdelingen har normalt ikke pårørende medindlagt i afsnittet. Afsnittets drift er i øvrigt tilrettelagt således, at det er muligt at imødekomme særlige behov i forhold til kost, tro m.v. Personalerekruttering Afdelingen har ikke rekrutteringsproblemer. Efteruddannelse Der er ikke planlagt nogen efteruddannelse særligt i forhold til de årige. Projekt om selvmordstruede børn/unge Der henvises til vedlagte bilag 4 af 31. marts 2011 Beskrivelse af Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børne- og unge Forskningsprojekter Der er ingen igangværende forskningsprojekter med afprøvning af medicin. Frihedsberøvede patienter kan som hovedregel ikke indgå i forskningsprojekter. Byggeplaner Under hensyn til såvel regionens psykiatriplan som speciale plan lægningen vil afdelingens fysiske forhold og kapacitet blive tilpasset løbende frem til, at afdelingen flyttes i forbindelse med, at Nyt OUH kan tages i brug. LPD avisen 33

34 Bilag 1 34 LPD avisen

35 Bilag 1 LPD avisen 35

36 Bilag 2 Bilag 3 36 LPD avisen

37 Bilag 4 g Område: Afdeling: Journal nr.: Dato: Udarbejdet af: Telefon: Børne- og ungdomspsykiatri Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense universitetsfunktion 09/ marts 2011 Kim Juul Larsen / Niels Aagaard [email protected] Beskrivelse af Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børne- og unge Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for børne- og unge i Psykiatrien i Region Syddanmark skal gennem en projektperiode fra 2010 til 2014 opbygges med tilskud fra SATS-pulje til styrket indsats overfor selvmordstruede. Det skal ske i tæt samarbejde med Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse for voksne. Kompetencecenteret for selvmordsforebyggelse for børne- og unge er organiseret under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense universitetsfunktion, men målgruppen er hele Region Syddanmark. Der er til Kompetencecenteret knyttet en klinisk funktion for børn og unge, hvor målgruppen er optageområdet for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion. Kompetencecenteret har en koordinerende funktion, der skal sikre let tilgængelighed og sammenhæng i behandlingsforløbet samt samarbejdet med primærsektor. For at opnå ensartede tilbud for selvmordstruede børn og unge i Region Syddanmark etablerer Kompetencecenteret samarbejde med alle regionens børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger med henblik på vidensdeling og bistand til udvikling og gennemførelse af organisation, rutiner og undervisning. Kompetencecenteret koordinerer initiativer, og medvirker til ansøgning af midler til udvikling og forskning. Den kliniske funktion indeholder følgende: opfølgning, undersøgelse og behandling af børn og unge indlagt på somatiske afdelinger efter selvmordsforsøg, indstilling fra den børne- og ungdomspsykiatriske vagt, visitationer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion samt henvisninger fra de kommuner, der på abonnementsbasis kan henvise direkte. Derudover varetages vedligeholdelse og udbygning af behandlingskæden/fynsmodellen og hjemmesiden: Henvisning fra praktiserende læge Den praktiserende læge kan henvise til klinikken via den centrale visitation på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense. Når en praktiserende læge henviser et barn eller en ung til psykiatrien på baggrund af selvmordsadfærd, vil henvisningen blive vurderet i lighed med andre henvisninger og visiteret til det relevante team under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion. Afhængig af beskrivelsen af barnet/den unge og problemstillingen kan den videre udredning og behandling foregå på klinikken. Opfølgning efter selvmordsforsøg - OpS Når et barn eller en ung indlægges på somatisk afdeling i forbindelse med et selvmordsforsøg, foretager Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense altid tilsyn af barnet/den unge. Ved LPD avisen 37

38 Bilag 4 tilsynet bliver det undersøgt, om barnet/ den unge har behov for specialiseret psykiatrisk behandling i hospitalsregi og evt. skal indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk sengeafdeling. Såfremt dette ikke er tilfældet, tilbydes barnet/den unge/ familien et opfølgningsforløb ved Klinik for selvmordstruede børn og unge. Opfølgningsforløbet foregår i samarbejde med barnet/den unges hjemkommune. I opfølgningen og behandlingen lægges der stor vægt på at etablere et sammenhængende tværfagligt og tværsektorielt tilbud. Samarbejdet er organiseret i en såkaldt behandlingskæde Fynsmodellen. Vægtningen mellem de forskellige former for hjælp aftales i en individuelt tilrettelagt behandlingsplan. Behandling til særligt komplicerede, gentagne suicidale og selvskadende unge Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er en behandlingsform som er særligt udviklet til personer med problemer, der relaterer til en intens emotionalitet, som ofte er kendetegnende for personer med alvorlig og gentagen selvskadende adfærd. DAT er i udgangspunkt udviklet til voksne af Dr. Lineham og senere tilpasset til unge af Dr. Alec Miller og Dr. Jill Rathus. Kompetencecenterets børne- og ungeafdeling har igennem de sidste 4 år arbejdet med at praktisere og tilpasse metoden til unge og til danske forhold. Der er god evidens for behandlingsmetodens resultater i forhold til at nedbringe selvskadende adfærd og gode resultater med bedring i patientens evne til at samarbejde omkring deres behandlingsplan. Abonnementspakken De kommuner, der har valgt at tegne abonnement på ydelser direkte fra Klinikken har, udover ovenstående samarbejde, mulighed for at henvise børn og unge direkte til Klinikken, hvis barnet/den unge udviser selvmordsadfærd - også uden forudgående selvmordsforsøg. Barnet/den unge har endvidere mulighed for et lidt længere samtaleforløb, idet der ud over de indledende fem samtaler med udredende og psykoterapeutisk indhold tilbydes yderligere op til fem psykoterapeutiske samtaler. Med abonnementspakken får kommunerne således mulighed for at henvise direkte til Kompetencecenteret og mulighed for at lade Kompetencecenterets børne- og ungeafdeling varetage en større del af opfølgningen i forhold til barnet/ den unge. Ud over ovenstående tilbydes kommunerne: Eftersyn af fungerende samarbejde to gange årligt med alle kommunernes Selvfo-teams Årlig konference for alle deltagere i Behandlingskæden Opdatering/opkvalificering af alle kommunernes Selvfo-teams Vedligehold/opdatering af hjemmesiden: Hurtig vejledning og konsultation ved henvendelse fra borgere og sagsbehandlere Fremtid: Projekt CASA forsknings- og udviklingsprojekt Titel: Telemedicinsk og forskningsbaseret selvmordsforebyggelsesprogram for børn og unge. Med udgangspunkt i den etablerede behandlingskæde samt med brug af telemedicin arbejdes der på at udvikle et struktureret selvmordsforebyggelsesprogram til børn og unge. Projektet tager udgangspunkt i erfaringer fra New Zealand, og der er i den forbindelse indledt samarbejde med Socialministeriet på New Zealand, som står for udviklingen af forebyggelsesprogrammet på New Zealand. Programmet fungerer på den måde, at man laver en aftale med den sociale primærsektor (børne- og familieafdelinger) om, at socialrådgiveren som en del af deres sociale undersøgelser screener for 38 LPD avisen

39 Bilag 4 misbrug, tegn på psykopatologi og selvmordsrisiko. Screeningen indtastes i en database, og når der opnås et bestemt risikoniveau går der automatisk en "alert" til et ekspertteam, som vurderer risikoniveau, og rådgiver socialrådgiver i videre opfølgning vedr. risikovurdering, sagsstyring og behandlingsplan. Ved behov for videre psykiatrisk vurdering og behandling er der sikret mulighed for hurtig og enkel henvisning. Samarbejdet med The Ministry of Social Development danner basis for, at søge eksterne midler til implementering af et lignende forebyggelsesprogram tilpasset danske forhold. Fremskudt identifikation (screening) ej traditionel henvisning En hurtigt og simpelt henvisningssystem Direkte henvisning til klinikken / helpdesk for støtte til socialrådgiver/andre Støtte til socialrådgiver/andre til gennemførsel af risikovurdering og udvikling at handleplan og håndtering af risiko Bestemmelse af risikoniveau (Høj, moderat, lav) og graden af behov for psykiatrisk udredning og/eller followup i forhold til den unge. LPD avisen 39

40 avisen Returneres ved varig adresseændring B LPD Mogens Michaelsen, Guldborgvej 296, 4862 Guldborg avisen Indbetalinger af pengegaver, bidrag fra offentlige instanser og firmaer samt den årlige kontingent på kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank: SPAR LOLLAND Regnr.: 0704 Kontonummer: LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark VI TRYKKER LPD-AVISEN, MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... Annoncer Aviser Blanketter Brochurer Brevpapir Bøger Etiketter Fagblade Fakturaer Farveprint Farvekopi Firmapapirer Foldere Foreningsblade Formularer Følgeskrivelser Grafisk identitet Grafisk design Kalendere Kataloger Konvolutter Kreativ grafisk formgivning Kuverter Labels Magasiner Plakater Postkort Produktbrochurer Profilbrochurer Reklametryksager Stempler Tidsskrifter Visitkort...m.m....ring til os på tlf Isager Bogtryk Møllergade Svendborg tlf fax LPD avisen