Regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder

Transkript

1 Regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder Udarbejdet I forbindelse med HD Regnskab, 8. semester Vejleder: Niels Stensgaard Christensen

2 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY... 3 INDLEDNING... 5 TANKEN BAG AFHANDLINGEN... 5 PROBLEMFORMULERING... 7 PROBLEMAFGRÆNSNING... 9 METODE... 9 Struktur... 9 Valg af litteratur Teoretisk grundlag Analysen TEORETISK GRUNDLAG BEGREBSRAMMEN IAS 38 IMMATERIELLE AKTIVER Definitioner Indregning Separat erhvervede aktiver Internt oparbejde aktiver Resultatførelse af omkostninger Måling Kostpris Omvurderet værdi Afskrivninger Oplysninger ANDRE STANDARDER IAS 36 Nedskrivning af anlægsaktiver IAS 1 Præsentation af regnskabet IFRS 5 Aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter OPSUMMERING BEGREBSAFKLARING I PRAKSIS ER EN FODBOLDSPILLER ET IMMATERIELT AKTIV? HVILKE TYPER AKTIVER HVILKEN FORM FOR MARKED Side 1 af 64

3 PRÆSENTATION AF VALGTE FODBOLDKLUBBER BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S Brud på princip om Going Concern FCM HOLDING A/S DANSKE KLUBBERS PRAKSIS MED BEHANDLING AF IMMATERIELLE AKTIVER KLUBBERNES ANVENDTE REGNSKABSPRAKSIS PÅ KONTRAKTRETTIGHEDER Brøndby FCM ØVRIGE OPLYSNINGER VEDR. KONTRAKTRETTIGHEDER Brøndby FCM SAMMENFATNING LEVER PRAKSIS OP TIL STANDARDERNE FAIR PRÆSENTATION Going Concern PRÆSENTATION AF KONTRAKTRETTIGHEDER I TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN PRÆSENTATION AF KONTRAKTRETTIGHEDER I BALANCEN Kortfristet eller langfristet Værdierne i balancen Brøndby FCM Værdien af de regnskabsmæssige værdier Værdier, som ikke kan indregnes i balancen SAMMENFATNING KONKLUSION ANVENDTE KILDER PRIMÆRE KILDER Standarder Årsrapporter Fodboldregler Artikler o.l SEKUNDÆRE KILDER Side 2 af 64

4 Executive summary In the developed countries these days we are more and more focused on knowledge as way to find more growth. Together with that change in the focus on where we can experience growth, we see more and more issues in the financial statements concerning intangible assets. For the football clubs the intangible assets become also more and more important because values of players are growing fast these years. The purpose of this assignment is to test the thesis that Danish football clubs don t give their investors sufficient information about their treatment of contractual rights in their financial statements. The method to test this thesis is first to describe and extract the relevant regulations from the Standards purposed by IASB and approves by EU and then analyze it against the practical treatment in the financial statements from the football clubs. The assignment is a pure theoretical analysis between the standards from IASB and the financial statements from the football clubs. Only for perspective some literature from newspapers will be included in the analysis. During the walkthrough of the rules it is clarified that the important principle to follow when issuing financial statements is that the information given are both relevant and faithfully at the same time. The standards themselves gives some conditions that the companies need to follow. The main standard for intangible assets is IAS 38 but also IAS 36 about impairments of assets and IAS 1 about presentation of financial statements are important. Before analyzing the reader is presented for some very special conditions which applies to football clubs. These conditions are that a football player fits in to two different types of intangible assets, which is acquired externally or internally generated. Then there is some arguments that the market for football players cannot be recognized as an active market in the way that IASB defines it. Side 3 af 64

5 The challenge is that the football players have so unique skills that we can never compare two trades of two football players. Therefore the football clubs will never be able to measure a fair value for their players only by looking at other trades with similar players. In the analysis the reader is being presented for how the football clubs actually treat the contractual right accounting wise in both the statement of comprehensive income, the statement of the financial position and finally other information gives besides the financial statements. There is a challenge in measuring a faithful value of the contractual rights in the statement of the financial position because the standard requires that the football clubs measure the contractual right at their cost price less accumulated amortizations and impairments. A real life example is used to show why this value is either relevant or faithful for the user. There is also a challenge that both the clubs heavily uses their own talents on the field and they are not allowed to recognize their contractual right because those players are internally generated. In the end the conclusion is that the information given is neither relevant nor faithful. The clubs must take the most the responsibility for this. It is admitted that the standards could be precise asking for information given on element that are not showed in the financial statements. But on the other side the standards don t prevent the clubs from giving these information as long as the information given is relevant and faithful. Side 4 af 64

6 Indledning Tanken bag afhandlingen Som følge af, at vi som samfund bevæger os mere og mere mod en vidensbaseret økonomi, så kommer der også regnskabsmæssigt mere fokus på den post, der omhandler immaterielle aktiver. Traditionelt et svært område at behandle med mange specielle, og på hver deres måde unikke aktiver, som ikke så nemt lader sig indfange af generelle standarder. Der er nok ingen tvivl om, at fokus også fremadrettet vil ligge på de immaterielle aktiver. Både virksomheder, investorer og andre regnskabsbrugere, har en stor interesse i, at dette område afdækkes og præciseres yderligere. Virksomhederne vil selvfølgelig på deres side gerne lægge pres på for at nogle klare og måske mere lempelige regler for aktivering, frem for omkostningsføring. Regnskabsbrugerne vil på deres side, forfølge en interesse i, at virksomhedernes balancer ikke pustes kunstigt op af nogle lidt for positive værdiansættelser af deres immaterielle aktiver. En branche, hvor de immaterielle aktiver er i høj fokus, er inden for professionel sport i almindelighed, og måske fodbolden i særdeleshed, fordi værdierne her antager trecifrede millionbeløb, hvilket ingen andre europæiske sportsgrene kommer i nærheden. Fodboldklubbernes problemstilling er grundlæggende, at sporten lige nu befinder sig i en spiral, hvor de rigeste klubber køber dyrere og dyrere spiller, og er med til at presse priserne op, hele vejen ned gennem markedet. Det er altså blevet dyrt at følge med, men omvendt kan klubberne ikke bare læne sig tilbage og håbe på bedre tider. De er nødt til at være konkurrencedygtige, og for at være konkurrencedygtigt, skal der også sælges og købes spillere til truppen, så man opnår størst mulig effekt med hensyn til både sponsorer, tilskuere, tv og ikke mindst muligheden for at spille med om titlerne. Side 5 af 64

7 Da de færreste klubber ligger ind med kontanter til spillerkøb, så foregår det ofte via kapitaltilførsler fra ejerne, hvilket for danske forholds vedkommende, mest af alt vil sige en aktieemission rettet mod eksisterende og nye investorer. Det er også her de immaterielle aktiver spiller ind. Brøndby har allerede to gange i 2013 hentet kapital i en aktieemission, hvilket har været en nødvendighed for at klare driften. Men når der skal tilføres kapital udefra, så er det også vigtigt for både investorer og klubber, at regnskaberne viser klubbens aktuelle finansielle formåen og stilling, så præcist som muligt. Klubberne har naturligvis en interesse i at kunne aktivere i balancen frem for at omkostningsføre, mens investorerne dybest set gerne vil træffe deres økonomiske beslutning ud fra et så oplyst og retvisende grundlag, som muligt. I den sammenhæng udgør spillertruppen en væsentlig del af en fodboldklubs virke. Der er både omkostninger til vedligehold af denne spillertrup i form af daglige aktiviteter. Men spillertruppen er samtidig også klubbens aktiv, som skal generere indtægter fra tilskuere, sponsorer, tv, salg af merchandise osv. For investorerne er det centrale spørgsmål selvfølgelig, hvad klubbens spillere reelt er værd. Det er ikke uvæsentligt om truppe består af spillere, som kan sælges dyrt til udlandet, eller om truppen består af spillere, hvis kontrakter udløber inden for 12 måneder, hvilket gør dem næsten umulige at tjene penge på. De fleste af klubberne skal i dag leve op til standarderne fra IFRS, og det er ikke helt uden udfordringer, da standarderne ikke specifikt tager hensyn til en spillertrup, som et særlige aktiv. Det er på baggrund af disse udfordringer mellem klubbernes ønsker om aktivering, standardernes krav til aktivering og investorernes ønsker om en pålidelig information, at jeg ønsker at skrive min afhandling. God læselyst! Side 6 af 64

8 Problemformulering Substansen for denne afhandling er den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder. Det jeg grundlæggende ønsker at undersøge er, om danske fodboldklubbers regnskabsmæssig behandling af kontraktrettigheder ud fra de internationale regnskabsstandarder, giver investor et relevant og troværdigt billede af klubbernes økonomiske situation eller om der kan være behov for ændringer på området. For at komme til bunds i denne problemformulering, vil analysen tage udgangspunkt i nedenstående tese: Danske fodboldklubber giver ikke i tilstrækkelig grad investorerne et oplyst grundlag om deres behandling af kontraktrettigheder til at investorerne kan træffe økonomiske beslutninger. For at besvare denne tese, vil jeg tage udgangspunkt i følgende delspørgsmål: Hvilke regler gælder for behandling af kontraktrettigheder i de internationale regnskabsstandarder fra IASB? o En gennemgang af de mest relevante regler fra de givne standarder vedr. behandlingen af immaterielle aktiver. Hvilke særlige forhold gælder for branchen fodboldklubber? o Herunder, hvilken form for aktiv en fodboldspiller er, og om der er særlige forhold i markedet for handel med fodboldspillere, som man som investor skal være opmærksom på. Hvordan behandler klubberne deres kontraktrettigheder regnskabsmæssigt? Side 7 af 64 o Lige som ved punkt 1, så skal de relevante forhold omkring kontraktrettigheder uddrages fra klubbernes årsrapporter.

9 Harmonerer klubbernes regnskabsmæssige behandling med standarderne? o En analyse af, hvordan klubbernes behandling harmonere med kravene i standarderne. Giver den regnskabsmæssige behandling investor en relevant og troværdig præsentation af klubbernes kontraktrettigheder? o En analyse af om investoren får de oplysninger, som der med rette kan forventes, før der skal træffes en økonomisk beslutning. Og i afkræftende fald, om det er standarderne eller klubberne, som ikke opfylder deres del. Hvordan er praksis omkring den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder i de fodboldklubber? Hvilke rammer har klubberne for at behandle deres kontraktrettigheder i forhold til standarder, begrebsramme, de tilhørende fortolkningsbidrag, samt særlige danske regler? Lever årsrapporterne fra klubberne op til standarderne ud fra en minimumsbetragtning eller forsøger man så vidt muligt at udnytte hele sin ramme for at tilgodese investors behov for information? Er der særlige forhold omkring sportsudøvere, som reglerne omkring kontraktrettigheder ikke tager højde for? Kan klubberne imødekomme investors behov, uden at komme i konflikt med gældende regler på området? Side 8 af 64

10 Problemafgrænsning Som investor vil der selvfølgelig være mange ting, som kan være relevant at undersøge nærmere, inden der investeres i en virksomhed. For denne afhandlings vedkommende, vil det afgrænses til at omhandle fodboldklubbers regnskabsmæssige behandling af deres kontraktrettigheder. Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i en analyse af, hvordan klubberne indregner, måler, afskriver og oplyser om deres kontraktrettigheder sammenholdt med de regler, som IASB har stillet op for behandlingen af immaterielle aktiver. Opgaven vil også afgrænses til at omhandle to danske børsnoterede klubber, hvilket primært sker ud fra et hensyn til kildekritikken. Det kunne være interessant at analysere nogen af de helt store europæiske klubber, men det kan samtidig være overordentlig svært af finde tilpas neutralt kildemateriale, da medier f.eks. ofte har et tilhørsforhold til en klub i lande som Spanien og Italien. Afhandlingen vil ikke omfatte interview med fagpersoner eller artikler eller andet litteratur. Det er en afhandling, som har til formål at svare på om klubberne overholder reglerne, og om reglerne giver investor tilstrækkelig med information til at kunne vurdere klubbernes økonomiske formåen inden for området kontraktrettigheder. Metode Struktur Afhandlingens struktur vil være baseret på ovenstående problemformulering, hvor delspørgsmålene skal lede afhandlingen hen imod en besvarelse af selve problemformuleringen. Afhandlingen vil ligge inden for rammen af en teoretisk analyse, hvor først teorien i de relevante standarder gennemgås, for derefter at blive holdt op imod, hvordan de udvalgte virksomheder anvender standarderne i praksis. Denne fremgangsmåde med først at beskrive teorien, for derefter at analysere den anvendte teori i praksis, er valgt Side 9 af 64

11 ud fra et hensyn om struktur og en rød tråd. Udfordringen er, at der ved gennemgangen af teorien bygges for meget på, som ikke er relevant for analysen. Specielt inden for feltet immaterielle aktiver, beskæftiger standarderne sig med mange forskellige typer af aktiver, og deraf også flere specialregler, som kun er relevante for det specielle type af aktiv. 1 For at imødegå dette, vil opgaven blive indledt med en begrebsafklaring, så vi får defineret, hvad en fodboldspiller reelt er for et aktiv, og hvilke mekanismer, som gælder for deres kontrakter, og det marked hvor fodboldspillere handles. Derved kan den teoretiske gennemgang målrettes de relevante regler i standarden, hvilket giver afhandlingen et langt bedre fokus, og sikrer, at der ikke bruges unødvendig plads på en teoretisk gennemgang af irrelevante regler. Afhandlingens struktur kan illustreres vha. nedenstående figur: Valg af litteratur Alt anvendt litteratur vil blive oplistet i litteraturliste til sidst. Bruges der figurer eller tekst direkte fra andre kilder, så henvises der via fodnoter direkte i teksten. Ellers kan de metodemæssige overvejelser omkring valg af litteratur deles op i to dele, som følger strukturen omkring afhandlingen jf. ovenstående. Teoretisk grundlag Den helt centrale standard i forbindelse med behandlingen af immaterielle aktiver, er IAS 38, som vil blive gennemgået detaljeret i nærværende afsnit, dog jf. afgrænsning i afsnittet ovenfor. Derudover falder interessen på IAS 36, som indeholder regler for den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, samt IAS 1, der handler om krav 1 Et eksempel er f.eks. immaterielle aktiver erhvervet gennem offentlige tilskud Side 10 af 64

12 til præsentation og oplysning. Begge standarder rummer flere forskellige regnskabselementer, og standarderne vil derfor ikke blive gennemgået detaljeret i dette afsnit, men de relevante afsnit vil blive fremhævet som værende en del af standarden. Skulle der i analysen dukke spørgsmål om vedr. nogle af de punkter, som behandles i IAS 1 eller IAS 36, så vil reglerne blive gennemgået, som en del af analysen. Derudover vil de relevante afsnit af Begrebsrammen fra IFRS også blive gennemgået. Den er ikke godkendt af EU, og skal som sådan ikke betragtes, som et juridisk gyldigt dokument. Men Begrebsrammen indeholder definitioner på de forskellige elementer i regnskabet, og lige som IASB selv læner sig op af begrebsrammen, når de udarbejder nye standarder, så fungerer den også som værktøj for alm. regnskabsbrugere, når de skal læse og forstå standarderne. Til sidst vil IFRS 5, som omhandler regler vedr. aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter. Standarden kan have relevans i forhold til fodboldklubberne, som tjener en stor del penge på salg af spillere. Derfor vil standarden kort blive gennemgået. Bliver det relevant undervejs i analysen, så vil reglerne blive taget under mere grundig behandling. Analysen I analysen vil der blive taget udgangspunkt i to årsrapporter fra to forskellige danske fodboldklubber. Fodboldklubberne er valgt, fordi de påkalder sig den største økonomiske interesse blandt danske sportsklubber. Flere danske fodboldklubber er indlemmet i koncerner eller ejet af holdingselskaber. Der vil så vidt muligt kun blive kigget på den del af forretningen, som vedrører fodbold, da det er den regnskabsmæssige behandling af spillerrettigheder, som er emnet for opgaven. Der vil blive suppleret med bl.a. domme fra danske domstole, hvor særligt FCM og FCN har påkaldt sig interesse idet de har været involveret i sager omkring oplysninger givet om kontraktrettigheder, og værdiansættelse af spillertruppen Endelig vil der blive anvendt sekundær litteratur, som baggrundsviden, hvilket kan være materiale fra revisionsfirmaer, materiale fra Deloittes hjemmeside IAS+. Side 11 af 64

13 Teoretisk grundlag Begrebsrammen Begrebsrammen er ikke godkendt af EU, og derfor ikke noget juridisk gyldigt dokument, lige som en standarderne er det i almindelighed. Begrebsrammen er dog som det fremgår af navnet en ramme for det arbejde, som IASB laver med deres standarder. De anfører selv i formålet stk. a, at Begrebsrammen er et papir, som assisterer IASB, når de udarbejder nye standarder, eller opdaterer eksisterende. Det fremgår også af formålsbeskrivelsen, at ingen standard kan overtrumfes af Begrebsrammen. I tilfælde af en konflikt, vil standarden altid være det gældende dokument. Begrebsrammen er under udarbejdelse. Den forrige begrebsramme, var fra 1989, så IASB har fundet det passende at gå i gang med en opdatering. Den nye begrebsramme er således inddelt i flere afsnit, mens det sidste afsnit indeholder alt fra den gamle begrebsramme, som ikke er opdateret endnu. IASB skriver selv i introduktionen, at deres fokus ligger på, at udarbejde standarder, som kan være med til at give brugbar i informationer til de brugere, som træffer økonomiske beslutninger. Det centrale er altså brugere, som træffer økonomiske beslutninger, hvilket dybest set er investorer, og at de får en brugbar information. I Begrebsrammens kapitel 1 har IASB fokus på nærmere at få defineret, hvem brugerne af et regnskab er, og hvad brugbar information egentlig betyder. Grundlæggende er budskabet her, at brugerne både skal bruge information om virksomhedens økonomisk stilling i form af balancen, samt de økonomiske påvirkninger, som virksomheden har været udsat gennem året, hvilket er totalindkomstopgørelsen. Begrebsrammens OB17 er f.eks. inde på, hvorfor periodisering giver en mere brugbar information end et regnskab, hvor alt indregnes på betalingstidspunktet. Side 12 af 64

14 I Begrebsrammens kapitel 3 kommer fokus på de kvalitative egenskaber, som et regnskab skal have for at være brugbar information. I Begrebsrammens QC5 udpeges relevans og pålidelighed, som de to helt grundlæggende egenskaber, hvilket IASB uddyber i de følgende stykker, hvor relevante informationer bl.a. handler om, at informationen skal gøre en forskel for brugeren, når han træffer økonomiske beslutninger (QC6). Relevant information skal også kunne bruges til enten at fortælle brugeren noget om virksomhedens fremtidige økonomiske formåen, eller bidrager til at be- eller afkræfte tidligere fremsatte påstande om virksomhedens fremtidige økonomiske formåen (QC7-QC10). Endelig skal informationerne givet i årsrapporten være væsentlige for brugeren, givet den kontekst, som den rapporterende virksomhed befinder sig i. Pålidelighed i sit ideal handler om, at al information givet i årsrapporten er komplet, neutralt og fejlfrit (QC12), samt at den givne information er givet på baggrund af sit økonomiske indhold, frem for det juridiske (QC16). IASB anerkender, at det ikke er muligt at opnå idealiet, men det er hvad de ønsker, man bør stræbe efter, hver gang de udarbejder en årsrapport. IASB slutter af med at præcisere, at enhver information bør være både relevant og pålidelig. Brugerne kan ikke bruge pålidelig information om irrelevante forhold eller upålidelig information om relevante forhold til noget. Det er både og (QC 17). Dernæst følger en gennemgang af begreber, som virksomhederne skal tage i brug ved udarbejdelse af årsrapporten for at leve op til kravet om relevans og pålidelighed. Der gælder, at informationerne skal være udarbejdet, så de er sammenlignelige (QC20- QC25), verificerbare (QC28-QC28), tidsmæssig neutrale (QC29) og forståelige (QC30- QC32). Til sidst følger kapitel 4, som er resterne af den gamle begrebsramme, der endnu ikke er opdateret, men blot flyttet over i den nye begrebsramme. Det er også her vi finder definitionerne, som IASB lægger til grund for deres arbejde med f.eks. aktiver, og det følger af Begrebsrammen 4.4, pkt. a, at et aktiv er defineret som en ressource Side 13 af 64

15 kontrolleret af virksomheden, som et resultat af tidligere begivenheder, hvor der forventes at tilflyde selskabet fremtidige økonomiske fordele. Det fremgår efterfølgende i 4.6, at virksomhedens fokus skal lægges på aktivets underliggende substans og den økonomiske realitet, frem for den juridiske form. Fremtidige økonomiske fordele betyder ifølge 4.8, at aktivet enten direkte eller indirekte kan bidrage til virksomhedens fremtidige pengestrømme. Kontrol skal heller ikke forstås rent juridisk, for ifølge 4.12, så kan en virksomhed godt have et aktiv, selv om det ikke ejer aktivet. Det afgørende er, hvor vidt virksomheden har de økonomiske fordele, og har kontrol over disse, frem for det rent juridiske ejerskab. For at kunne indregne et aktiv i balancen, skal det være sandsynligt, at der vil være fremtidige økonomiske fordele forbundet med aktivet, samt at dets kostpris eller værdi kan måles pålideligt jf Afholdte udgifter kan ikke aktiveres i balancen, hvis det er overvejende usandsynligt, at udgiften vil medføre økonomiske fordele udover nuværende den igangværende regnskabsperiode jf IAS 38 Immaterielle aktiver Standarden er godkendt af EU og ligger i sin seneste udgave fra 24. marts Den indeholder 133 afsnit og er som stort set alle standarder bygget op med et formål (Objective), en afgrænsning (Scope) og definitioner. Allerede i formålet afgrænses standarden, idet der anføres, at den udelukkende gælder for immaterielle aktiver, som ikke er behandlet i en anden standard. Der er altså tale om en standard, som samler op på alle de immaterielle aktiver, der ikke er behandlet på anden vis i andre standarder. Et eksempel på dette er rent finansielle aktiver, som i stedet behandles i IAS 32. Det følger også af den negative afgrænsning, hvor der listes undtagelser op i forhold til, hvad IAS 38 ikke omfatter. Her nævnes i stk. a, at immaterielle aktiver behandlet i en anden standard er undtaget fra IAS 38. Derudover undtages i IAS38.2 og IAS 38.3 en Side 14 af 64

16 lang række typer af aktiver, som er behandlet andetsteds. Der nævnes bl.a. leasingrettigheder (IAS 17), finansielle aktiver (IAS 32), goodwill (IFRS 3), udvinding af råstoffer (IFRS 6), aktiver vedr. skat (IAS 12), kontraktrettigheder vedr. forsikring (IFRS 4) osv. Eneste af disse undtagelser, som kan påfalde sig interesse for denne afhandlings emne, er IFRS 5, som omhandler immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på videresalg. Reglerne fra IFRS 5 vil kort blive gennemgået nedenfor, og ellers draget ind i analysen, hvis det viser sig relevant under behandlingen af regnskaberne. Af fremstillingen i afgrænsningen sammenholdt med formålet i IAS 38.1, så kan det udledes, at såfremt et immaterielt aktiv lever op til definitionerne og ikke er behandlet i anden standard, så skal reglerne fra IAS 38 benyttes. Definitioner Det følger af definitionerne i IAS 38.8, at et immaterielt aktiv skal leve op til den generelle aktivdefinition om; - at være under kontrol af virksomheden - at være et resultat af en tidligere begivenhed - at der forventes fremtidige økonomiske fordele ved brug af aktivet IAS specificerer kontrol, som værende, når virksomheden har kontrol over de fremtidige økonomiske fordele, som følger af brugen af aktivet. Det væsentlige er altså ikke den juridiske kontrol over aktivet, men derimod de økonomiske fordele, som følger med ved brugen af aktivet. En virksomhed kan altså godt have et aktiv, som det ikke nødvendigvis har den juridiske kontrol, men hvor de økonomiske fordele må siges at knytte sig til virksomheden i en sådan grad, at andre ikke kan overtage de økonomiske fordele. Standarden nævner selv kundeloyalitetsprogrammer, som et eksempel herpå. Det følger også af definitionerne, at et immaterielt aktiv skal være identificerbart, ikke finansielt og uden fysisk substans. Side 15 af 64

17 Det følger af IAS 38.12, at aktivet anses som identificerbart, når det enten kan udskilles fra virksomheden eller er opstået som følge af en kontraktlig eller juridisk rettighed. Indregning Betingelsen for at indregne et immaterielt aktiv i balancen er, at det udover at leve op til definitionerne på et aktiv jf. IAS kan sandsynliggøres, at der vil tilfalde selskabet fremtidige økonomiske fordele ved brugen af aktivet, at disse kan henføres til aktivet samt, at kostprisen på aktivet kan opgøres pålideligt jf. IAS Det følger af IAS 38.24, at aktivet altid skal indregnes første gang til kostprisen. Herefter deler standarden immaterielle aktiver op i følgende typer af aktiver; - Aktiver erhvervet seperat - Aktiver anskaffet i en sammenslutning af virksomheder - Aktiver erhvervet ved bytte - Aktiver erhverver ved offentlige tilskud - Internt oparbejdet goodwill - Internt oparbejdede aktiver Det er kun aktiver erhvervet separat samt evt. reglerne for internt oparbejdede aktiver, som finder relevans for denne afhandling. Det kan selvfølgelig forekomme, at to klubber f.eks. bytter spillere. I så tilfælde vil reglerne blive gennemgået i forbindelse med analysen af klubbernes regnskaber. Separat erhvervede aktiver Det fremgår af IAS 38.25, at indregningskriteriet vedr. sandsynliggørelse af fremtidige økonomiske fordele altid er opfyldt, når et aktiv er erhvervet separat. Derudover følger det af IAS 38.27, at separat erhvervede aktiver skal indregnes til kostprisen, som er lig med købsprisen inkl. Afgifter og ikke refunderbare skatter. Derudover kan tillægges evt. direkte henførbare omkostninger, som bruges til at gøre aktivet klar til forventet brug. Side 16 af 64

18 Internt oparbejde aktiver Udfordringen for virksomhederne med internt oparbejdede aktiver er ifølge IAS at det kan være svært at dokumentere, at der overhovedet er tale om et aktiv, som genererer fremtidige økonomiske fordele. Derudover kan det blive problematisk at skulle opgøre en pålidelig kostpris. Problemet ligger her i udskillelsen af aktivet. For hvornår kan virksomheden identificere, at den har at gøre med et immaterielt aktiv frem for alm. daglig forretning. Og når virksomheden ikke kan separere aktivet fra den daglige forretning, så kan omkostningerne til aktivet, heller ikke opgøres pålideligt. IAS forsøger derfor at definere, hvornår en virksomhed kan indregne et internt oparbejdet immaterielt aktiv, ved at klassificere perioden med oparbejdningen i henholdsvis en forskningsfase og en udviklingsfase, hvor det kun er omkostninger vedr. udviklingsfasen, som kan indregnes i aktivets kostpris. Det anføres i standarden, at begreberne forskning og udvikling skal forstås bredt. Det fremgår også af IAS og IAS 38.54, at såfremt en virksomhed ikke kan skelne mellem omkostninger vedr. forskning og udvikling, så skal omkostningerne henføres til forskning, og altså omkostningsføres, når de indtræder. Af IAS defineres forskningsfasen, som værende den periode, hvor virksomheden ikke kan dokumentere, at der eksisterer et immaterielt aktiv, som vil generere fremtidige økonomiske fordele. Det kan altså udledes, at indtil virksomheden kan separere aktivet fra andre aktiviteter, og dokumentere de fremtidige økonomiske fordele, så vil alle omkostninger vedr. aktivet, skulle indregnes i resultatopgørelse, som en udgift. Det behøver altså ikke nødvendigvis have noget med forskning at gøre. Virksomheden kan godt have fat i, hvad den forventer vil være et aktiv, og udvikle på dette, men uden adgang til at aktivere omkostningerne i balancen, fordi virksomheden enten ikke kan redegøre for aktivets forventede fremtidige økonomiske fordele, eller fordi aktivet ikke kan separeres fra den daglige drift. Først på det tidspunkt, hvor virksomheden kan Side 17 af 64

19 godtgøre de fremtidige økonomiske fordele, og separere aktivet, kan udviklingsfasen siges at begynde. Har virksomheden opfyldt ovenstående kriterier, så er yderligere kriterier, som skal opfyldes før, at omkostningerne kan aktiveres. Det følger af IAS 38.57, at virksomheden skal dokumentere sig i stand til følgende; - muligheden for teknisk færdiggørelse af aktivet - intention om at færdiggøre aktivet - evnen til at sælge eller bruge aktivet - hvordan aktivet vil frembringe fremtidige økonomiske fordele - besiddelsen af tekniske, finansielle o.l. ressourcer til at færdiggøre aktivet - evnen til pålideligt at opgøre de henførte omkostninger til aktivets udviklingsfase. Det følger altså af ovenstående, at der er strenge krav vedr. aktivering af internt oparbejdede immaterielle aktiver, og det vil kræve en del forberedende arbejde fra virksomheden at skulle dokumentere alt ovenstående for at kunne indregne et internt oparbejdet immaterielt aktiv. Resultatførelse af omkostninger IAS definerer meget klart, at alle omkostninger vedr. immaterielle enheder skal omkostningsføres, med mindre de lever op til kravene gengivet ovenfor. Det følger af IAS 38.71, at en omkostning, som én gang er resultatført, ikke senere kan aktiveres, som en del af et immaterielt aktiv. Måling Af IAS fremgår det, at en virksomhed, som har indregnet et immaterielt aktiv, efterfølgende skal måle aktivet ved hjælp af en af følgende to beregninger; - kostpris - omvurderet værdi Side 18 af 64

20 Det følger også, at hvis virksomheden vælger modellen med omvurderet værdi, så skal alle aktiver af samme type måles efter samme metode, såfremt der eksisterer et aktivt marked for disse. Kostpris Det følger af IAS 38.74, at virksomheden her måler aktivets værdi til dets kostpris fratrukket akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger. Omvurderet værdi IAS foreskriver, at virksomhederne skal måle aktivet til fair value på dagen for omvurderingen. Akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger skal fratrækkes værdien. Der er lavet en hel standard om, hvad IFRS mener med Fair Value 2, men grundlæggende handler det om, at aktivet skal måles til dagsværdi i forhold til, hvad det kan afsættes på, på et aktivt marked. Specielt anmærkningen om et aktivt marked er afgørende i forhold til behandlingen af immaterielle aktiver, da et aktivt marked sjældent eksisterer for en stor gruppe af immaterielle aktiver. Standarden lister i IAS en række immaterielle aktiver op, som der pr. definition ikke eksisterer et aktivt marked for, og der pointeres også, at udfordringen ved de immaterielle aktiver, er de unikke egenskaber, som kendetegner en lang række af immaterielle aktiver. Så hvis et aktiv er unikt i sine egenskaber, formodes der ikke at eksistere et aktivt marked, og så skal aktivet måles til kostpris. Afskrivninger Virksomhederne skal jf. IAS definere om deres immaterielle aktiver har en bestemmelig eller ubestemmelig levetid. 2 IFRS 13 Side 19 af 64

21 Bestemmelsen af levetiden er afgørende for afskrivningsmønstret af aktivet, idet immaterielle aktiver med en bestemmelig levetid skal afskrives jf. IAS 38.89, mens immaterielle aktiver med en ubestemmelig levetid ikke skal afskrives, men i stedet testes for nedskrivning jf. IAS Hvis aktivet vurderes til at have en bestemmelig levetid, så skal levetiden opgøres i tid eller produktionsenheder (eller tilsvarende enheder) jf. IAS Levetiden skal herefter bruges til at sætte en systematisk afskrivning op jf. IAS Afskrivningsmetoden kan være en lineær afskrivning, men kan også hvis det giver et mere pålideligt billede være en mere ujævn afskrivning bedømt på, hvordan de økonomiske fordele ved brugen af aktivet indtræffer. Omkring levetiden følger det ydermere af IAS 38.94, at levetiden ved kontraktlige rettigheder, ikke kan overstige kontraktens længde. Levetiden kan godt være kortere, hvis virksomheden skønner kun at gøre brug af aktivet i kortere tid end kontrakten løber, men altså aldrig længere. Hvis kontrakten kan fornys uden større omkostninger for virksomheden, så kan virksomheden indregne perioden for fornyelsen i kontraktens længde, hvis virksomheden kan sandsynliggøre, at den vil benytte sig af muligheden for at forny kontrakten. Generelt forudsættes det, at scrapværdien af et immaterielt aktiv sættes til 0, med mindre virksomheden kan godtgøre, at en tredjepart har forpligtet sig til at købe aktivet, eller de kan godtgøre, at der findes et aktivt marked for aktivet, og at scrapværdien kan referere til dette marked jf. IAS Betingelsen af et aktivt marked indeholder de samme udfordringer, som nævnt i afsnittet om måling til omvurderet værdi. Metoden til afskrivning samt længden af levetiden skal vurderes ved udløbet af hvert regnskabsår, hvilket følger af IAS Har grundlaget for metoden eller længden af levetiden ændret sig siden sidste vurdering, så skal aktivets restværdi afskrives efter den nye vurdering. Side 20 af 64

22 Afhændes aktivet, eller tages det bare ud af brug, så skal restværdien føres i resultatopgørelsen jf. IAS Evt. gevinster må ikke opgøres som omsætning. Oplysninger IAS handler om, hvilke oplysninger, som virksomheden skal give i forbindelse med sin behandling af immaterielle aktiver. Det skal bl.a. oplyses; - om levetiden er bestemmelig eller ubestemmelig - hvilken metode for afskrivning, som er benyttet - en primo- og ultimoværdi samt årets samlede afskrivninger og nedskrivninger - evt. værdier, som er indregnet i eller tilbageført fra totalindkomstopgørelsen - en afstemning af primo- og ultimoværdier - oplysning om, hvordan aktiverne er erhvervet - oplysning om evt. ændringer i afskrivningslængde eller metode Endelig har IFRS en opfordring i IAS om, at virksomhederne oplyser om immaterielle aktiver, som er i brug, men er fuldt afskrevet. Opfordringen gælder også immaterielle aktiver, som er kontrolleret af virksomheden, men ikke aktiveret som følge af manglende opfyldning af kriterierne for indregning. Det skal igen understreges, at IAS ikke er et krav, men udelukkende en opfordring. Man kan spørge sig selv, om ikke det ligger i tråd med Begrebsrammens QC5 om, at formålet med at lave regnskabet er, at give brugeren en relevant og pålidelig information. Det ligger i hvert fald i forlængelse af Begrebsrammens OB2, om at give regnskabsbrugerne en brugbar information, at virksomhederne oplyser om besiddelse af immaterielle aktiver, som de af den ene eller anden grund ikke kan indregne. Andre standarder IAS 36 Nedskrivning af anlægsaktiver Formålet med denne standard er ifølge IAS 36.1 at sikre, at en virksomheds aktiver ikke måles til højere værdier end deres reelle genindvindingsværdi. Standarden afgrænses negativt i IAS 36.2, hvor der står, at den gælder alle aktiver, og Side 21 af 64

23 så med en liste, der undtager en række specifikke aktiver. Da immaterielle aktiver ikke er listet over undtagelser, så vil standarden altså gælde immaterielle aktiver. Det følger af AS 36.8, at et aktiv skal nedskrives, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger, hvad der vurderes at være aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er i IAS den højeste værdi af enten salgspris minus salgsomkostninger på et aktivt marked, eller aktivets kapitalværdi. Virksomheden skal senest ved regnskabsårets udløb overveje, om der er indikation på, at aktivet skal testes for nedskrivning jf. IAS Ved disse overvejelser, skal virksomheden som minimum bringe nogle interne og eksterne indikationer i spil. Disse indikationer er listet i IAS Listen er jf. IAS ikke udtømmende. Såfremt der er indikationer, som peger i retning af, at aktivet bør nedskrives, så skal virksomheden teste for nedskrivning ved at estimere dels salgsværdi minus salgsomkostninger og aktivets kapitalværdi. Er begge disse værdier lavere end den regnskabsmæssige værdi, så skal aktivet nedskrives til den estimere genindvindingsværdi jf. IAS Standarden foreskriver også i IAS 36.17, at hvis der er indikationer på et behov for nedskrivning, så skal virksomheden genovervejer afskrivningsmetoden eller scrapværdien for aktivet, og evt. justere dette i overensstemmelse med den standard, som aktivet behandles i. Normalt vil genindvindingsværdien skulle beregnes i forhold til det enkelt aktiv, men hvis aktivet ingen selvstændige pengestrømme frembringer og aktivets regnskabsmæssige værdi ikke kan estimeres til at være tæt på aktivets salgsværdi minus salgsomkostninger, så skal aktivet testes sammen med mindst mulige gruppe af aktivet, som frembringer selvstændige pengestrømme jf. IAS og IAS Fordelingen af en afskrivning på en pengestrømsfrembringende enhed skal ske forholdsmæssigt ud fra aktivernes genindvindingsværdier. Hvis disse ikke kan beregnes, så skal de fordeles arbitrært jf. IAS Side 22 af 64

24 Metoderne til beregning af aktivets genindvindingsværdi er nærmere defineret i IAS til IAS En evt. nedskrivning skal indregnes i totalindkomstopgørelsen med mindre den vedr. et aktiv målt til omvurderet værdi. I så fald skal den indregnes i henhold til den pågældende standard jf. IAS IAS 1 Præsentation af regnskabet Det følger af IAS 1.9, at formålet med at udarbejde en årsrapport er, at give regnskabsbrugerne en struktureret præsentation af virksomhedens finansielle stilling (balancen), finansielle performance (totalindkomstopgørelsen) og cash flow. Det følger ligeledes, at formålet ligeledes er, at give regnskabsbrugerne et indblik i ledelsens forvaltningen af virksomhedens ressourcer, hvilket inkluderer virksomhedens aktiver. Ledelsesberetningen, som vi kender den fra den danske Årsregnskabslov, er ikke en obligatorisk del af IASB s krav til årsrapporten, men det fremgår af IAS 1.13, at IASB er bevidst om, at mange virksomheder benytter sig af denne mulighed forbedre at kunne forklare forhold, som af den ene eller anden grund, ikke kan være en del af virksomhedens balance, totalindkomstopgørelse eller cash flow. Som IAS 1.13 er skrevet, så er det altså ikke et krav til virksomhederne, at de udarbejder en ledelsesberetning, men at IAS finder at ledelsesberetningen kan være god at inkludere i årsrapporten. Om informationerne i ledelsesberetningen på den baggrund kan erstatte oplysninger, som IASB kræver angivet i noterne, formoder Jan Fedders og Henrik Steffensen, at det godt kan lade sig gøre, hvis oplysningerne gives på samme præmisser, som i noterne. 3 Af IAS 1.15 fremgår, at årsrapporten skal give et troværdigt billede af effekterne i de økonomiske transaktioner, som virksomheden har foretaget. Der henvises desuden til, 3 Fedders & Steffensen, side 237 Side 23 af 64

25 at definitioner og indregningskriterier for aktiver, skal anvendes i overensstemmelse med Begrebsrammen udarbejdet af IASB. Det følger efterfølgende af IAS 1.16, at hvis en virksomhed oplyser, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med IFRS, så skal hele regnskabet leve op til dette. Anvendelsen af standarderne bliver altså til en alt eller intet situation for virksomheden. Ad IAS 1.19 fremgår det, at virksomhederne i sjældne tilfælde kan fravige anvendelse af standarder, hvis anvendelsen giver et forvrænget billede af regnskabet. Der lægges tryk på, at tilfældene skal være sjældne. Derudover følger det af IAS 1.25, at regnskabet skal aflægges ud fra en Going Concern betragtning, IAS 1.27 kræver periodisering, IAS 1.29 kræver væsentlighed og IAS 1.32, at aktiver og forpligtelser ikke må præsenteres modregnet. Immaterielle aktiver skal præsenteres særskilt i balance, hvilket følger af IAS Inden for gruppen immaterielle aktiver, bør hver klasse af aktiver specificeres baseret på deres værdi, natur eller funktion, hvilket følger af IAS Immaterielle aktiver skal desuden adskilles i præsentationen, så det klar fremgår, hvilke aktiver, der forventes realiseret inden for de næste 12 måneder, og hvilke der ikke gør. Et evt. gevinst eller tab vedr. aktiver, skal inkluderes i totalindkomstopgørelsen, men posterne må ikke præsenteres, som ekstraordinære. IFRS 5 Aktiver bestemt for salg eller ophørte aktiviteter Standarden afgrænses rimelig bredt, hvilket gør, at den omfatter de fleste former for aktiver med nogle enkelte undtagelser, som er listet op i standardens afgrænsning jf. IFRS 5.5. Men standarden omfatter også immaterielle aktiver, hvis de lever op til kriterierne for klassifikation jf. nedenfor. IFRS beskæftiger sig med måling af aktiver, som er klassificeret for salg, samt præsentation af ophørte aktiviteter jf. IFRS 5.1. Side 24 af 64

26 At et aktiv er klassificeret for salg kræver, at den regnskabsmæssige værdi primært vil blive realiseret gennem et salg, frem for gennem fortsat brug af aktivet jf. IFRS 5.6. IASB stiller i IFRS 5.7 som kriterie for denne klassifikation, at der foreligger en høj sandsynlighed for et salg. En høj sandsynlighed er ifølge IFRS 5.8 et tilfælde, hvis der foreligger en salgsplan for aktivet, der er gjort en aktiv indsats for at finde en køber, aktivet er sat til salg til markedspris, og salget forventes gennemført inden for 12 måneder. Såfremt et aktiv klassificeres ud fra IFRS 5.15, så skal aktivet måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller salgsprisen fratrukket salgsomkostninger. En evt. gevinst eller tab vedr. IFRS 5.15, skal indregnes i totalindkomstopgørelsen ud fra reglerne i enten IAS 36 jf. IFRS 5.19, 5.20 og Der må ikke afskrives på aktiver klassificeret for salg jf. IFRS Opsummering Som det fremgår af ovenstående, så er det centrale i forbindelse med behandlingen af immaterielle aktiver, at finde i Begrebsrammen og IAS 38 Begrebsrammen er ikke juridisk gyldig, men stiller alligevel nogle rammer op, som man som regnskabsbruger bør kunne forvente af en årsrapport udarbejdet efter IFRS. Disse rammer er først og fremmest de bestanddele, som en årsrapport indeholder, hvilket er totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter, som bl.a. specificerer tallene fra de tre første opgørelser, samt redegør for anvendt regnskabspraksis. Dernæst at informationerne givet i årsrapporten er relevante og pålidelige. Der stiles nogle yderligere kriterier til grund for, hvornår en information kan anses for at være relevant og pålidelig. Der gælder, at virksomheden ved udarbejdelse af årsrapport bør tilstræbe at enhver given information er komplet, neutral og fejlfri. Vi kan også som regnskabsbrugere forvente, at informationerne bør være sammenlignelige, verificerbare, tidsmæssigt neutrale og forståelige. Side 25 af 64

27 Endelig indeholder Begrebsrammen også definitioner, som skal opfyldes ved genkendelse og indregning af aktiver i balancen. Det centrale er, at virksomheden har kontrol over fremtidige økonomiske fordele, som tilføres virksomheden som følge af brugen af aktivet. Dernæst skal aktivet kunne forbindes med de fremtidige økonomiske fordele, lige som en kostpris skal kunne måles pålideligt. Det følger også af Begrebsrammen, at virksomhederne skal skele til aktivets substans frem for det formelle juridiske indhold. Den centrale standard er IAS 38, som handler om den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver generelt. Den omfatter altså alle immaterielle aktiver, som ikke er behandlet særskilt i andre standarder, hvilket også kan være standardens svaghed, at den skal omfatte så mange forskellige typer af immaterielle aktiver. IAS 38 kommer herefter med definitioner, som er i overensstemmelse med, hvad vi også har fra Begrebsrammen. Derudover adskilles immaterielle aktiver fra andre aktiver ved at være uden fysisk substans, identificerbart og ikke finansielt. Betingelser for indregning er også, som angivet i Begrebsrammen, at aktivet kan sættes i forbindelse med fremtidige økonomiske fordele, og at kostprisen kan måles pålideligt. For indregningskriterier og efterfølgende måling gælder der, at IAS anerkender forskellige typer af aktiver, som kræver en forskellig behandling vedr. måling. For denne afhandling fokuseres der kun på immaterielle aktiver, som enten er erhvervet separat eller internt oparbejdet. Her er det et særkende, at man accepterer, at separat erhvervede aktiver altid opfylder kravet om fremtidige økonomiske fordele, og derfor skal indregnes til kostpris. For internt oparbejdede aktiver, vil det sjældent være muligt at indregne overhovedet, fordi det for de fleste aktivers vedkommende vil falde på kravet om sandsynliggørelse af fremtidige økonomiske fordele, mens det også vil være vanskeligt at opgøre en pålidelig kostpris. Side 26 af 64

28 Skulle det lykkedes, så stiller IAS strenge krav til, hvilke omkostninger, som må medtages i kostprisen, og virksomheden skal bl.a. dokumentere, at omkostningen vedr. udviklingen af selve aktivet. Efter indregning skal immaterielle aktiver måles til enten kostpris eller omvurderet værdi fratrukket akkumulerede afskrivninger og evt. nedskrivninger. For at afskrive et immaterielt aktiv, så skal aktivet have en bestemmelig levetid, og afskrivningen skal foretages systematisk over aktivets levetid. Ved salg eller ophør af brug af aktivet, skal aktivet fjernes fra balancen og en evt. restværdi resultatføres. Opnår virksomheden en gevinst ved afhændelse af aktivet, må denne ikke klassificeres som omsætning. IASB har ikke noget reelt svar på, hvad virksomheden gør med aktiver, som ikke kan aktiveres. IASB har stillet som opfordring, at virksomheden oplyser om evt. ikke aktiverede aktiver, men det er ikke et krav. Udover Begrebsrammen og IAS 38, som de centrale, så er også IAS 36 om nedskrivning af aktiver behandlet. Ligeledes er IAS 1 om præsentation af oplysninger, samt IFRS 5 om aktiver bestemt for salg behandlet overfladisk. Fokus vil ligge på om den regnskabsmæssige behandling lever op til, hvad man kan forvente ud fra Begrebsrammen og IAS 38. Side 27 af 64

29 Begrebsafklaring i praksis Der gælder visse særlige forhold for forståelsen af fodboldspillere, som regnskabsobjekter. Heriblandt nogle helt særlige regler for, hvordan klubberne indgår kontrakter med spillerne, hvordan spillerne handles, og i det hele taget de mekanismer, som gælder på markedet for fodboldspillere. For at kunne forstå sammenhængen mellem teorien fra IASB og regnskaberne i fodboldklubberne, er det nødvendigt at få klarhed over, hvordan disse mekanismer fungerer i praksis. Er en fodboldspiller et immaterielt aktiv? Når en fodboldklub køber en fodboldspiller, så indgås der en kontrakt mellem klub og spiller. Det gør klubben med en forventning om, at spilleren stiller med nogle ydelser både på og uden for banen, som gør klubben konkurrencedygtig, og i sidste ende er med til at generere fremtidige økonomiske fordele til klubben i form af indtægter fra TV, præmier, sponsorer og tilskuere. Det er kontrakten, som sikrer, at klubben kan råde over disse økonomiske fordele uden, at tredjepart får mulighed for at gøre indhug i disse. En fodboldspiller i sig selv er selvfølgelig et aktiv med en fysisk substans. Aktivet bliver defineret som værende immaterielt, fordi den grundlæggende substand i aktivet, er spillerens sportslige og menneskelige egenskaber. klubben køber jo ikke bare et hvilket som helst menneske. Den køber spilleren, fordi han, med sine egenskaber på fodboldbanen, forventes at kunne bidrage positivt til holdets præstationer, og dermed forbedre de sportslige resultater. Endelig køber klubben også nogle menneskelige egenskaber i forventning om at styrke deres brand med denne spiller, og samtidig bruge spillerens menneskelige evner ved sponsorarrangementer. Derfor kan en fodboldspiller klassificeres, som et immaterielt aktiv. Side 28 af 64

30 Hvilke typer aktiver En fodboldtrup består normalvis af følgende typer af spillere; - Købt af andre klubber o Spillere købt af andre klubber, vil normalt være erhvervet på en måde, som kan defineres, som en transaktion mellem to uafhængige parter, hvilket gør aktivet til eksternt erhvervet. - Egen avl o Spillere, som har været i klubben siden barn eller ungdomsårene 4, og altså har indgået deres første kontrakt med den pågældende klub. - Lejede spillere o Spillere, som klubberne i første omgang ikke vil købe / har råd til at købe, men som kan udfylde en kortvarig mangel på holdet. Ofte følger der en købsoption med disse lejeaftaler, men spilleren er ejet af en anden klub, og klubben, der lejer spilleren, har ingen beføjelser i forhold til at afhænde spilleren til tredjepart, hvilket også fremgår af FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players, artikel 10, stk. 3. Derfor kan klubben ikke siges at have kontrol over den pågældende spiller (før den gør sin købsoption gældende), lige som den ikke kan råde de fremtidige økonomiske fordele ved et salg, hvilket betyder, at spilleren ikke kan defineres som et aktiv. - Ejet af tredjemand o Et relativt nyt fænomen, hvor en investor eller gruppe af investorer går sammen om at købe nogle spillere til klubben mod til gengæld at få salgssummen senere. Klubbens ejer altså ikke spilleren, men det følger, af FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players, artikel 18bis, 4 Normen i Danmark er, at mindre klubber indgår et talentsamarbejde med en større klub, hvilket betyder, at de bedste spillere fra omegnsklubberne sendes til træning i den større klub, som så kan skrive kontrakt med vedkommende, når reglerne tillader dette. Side 29 af 64

31 stk. 1, at en tredjepart ikke må have indflydelse på en spillers forhold vedr. hans arbejde i klubben, ellers hans mulige alg til en anden klub. Hvilken form for marked Et begreb, som IASB er omhyggelige med i deres standarder, er begrebet dagsværdi hvorfor der også netop er udsendt en ny standard 5, som definerer IASB forstår ved dagsværdi, og hvordan virksomhederne bør måle dagsværdi. Grundtanken i den nye standard er, at vi skal så tæt på den reelle dagsværdi som overhovedet muligt, og idealet for IASB er, at aktiver måles til en værdi, som er identisk med den værdi et aktiv vil have i en transaktion mellem to uafhængige parter på et aktivt marked. På markedet for fodboldspillere gælder der andre mekanismer, for selv om der handles spillere for milliarder klubberne i mellem, så gælder der nogle helt særlige regler, som gør, at markedet ikke kan betegnes som værende frit, og derved bliver prissætningen uhyre vanskelig i en tænkt situation. De mekanismer, som gælder for handel af spillere mellem fodboldklubber, er nedskrevet af det internationale fodboldforbund FIFA i deres Regulations on the Status and Transfer of Players. Her følger det af artikel 11, at klubberne ikke må benytte uregistrerede spillere i officielle kampe. Markedet begrænses altså af FIFA til kun at omhandle registrerede spillere, hvilket i praksis vil sige, at spilleren skal være tilknyttet en klub godkendt af det nationale fodboldforbund. Dernæst følger det, af artikel 13, at en kontrakt mellem klub og spiller kun kan ophæves ved gensidig aftale udover ved kontraktudløb. Der gælder visse 5 Den nye standard er IFRS 13, som træder i kraft fra og med regnskabsåret 2013, og altså ikke er gældende på nuværende tidspunkt. Ved gennemlæsning af standarden får man dog et godt indtryk af, hvor IASB vil dirigere virksomhederne hen med begrebet fair value. Side 30 af 64

32 særundtagelser for denne regel, som ikke er relevante at redegøre for i denne sammenhæng. Artikel 18, stk. 2 handler om, at en kontrakt altid som minimum skal gælde for resten af en sæson, mens den aldrig kan løbe i mere end fem år for spillere over 18 år, og tre år for spillere under 18 år. Dernæst i artikel 18, stk. 3, hvor der står, at en klub, som ønsker at købe en spiller, ikke må kontakte spilleren, før den har skrevet og orienteret klubben, som ejer spilleren. En spiller må desuden kun snakke kontrakt med en ny klub i de sidste seks måneder af hans nuværende kontrakt. FIFAs regler er entydigt med til at begrænse og indskrænke, hvad man normalt forstår ved et frit marked. Læg dertil, at substansen i de kontrakter, som der handles med, er mennesker med forskellige menneskelige og sportslige egenskaber. Det vil alt andet lige have den konsekvens, at det ene aktiv, ikke umiddelbart bare kan sammenlignes med andre aktiver tilgængelig på markedet. Side 31 af 64

33 Præsentation af valgte fodboldklubber I det følgende vil begge klubber kort blive præsenteret med hensyn til væsentlige kendetegn og koncernforhold, som det, som investor, kan være relevant at være vidende om ved behandlingen af regnskabselementerne i de to klubber. Kilderne til afsnittet vil i hovedreglen være de to klubbers seneste årsrapporter, som angivet i listen over anvendte kilder. Brøndbyernes IF Fodbold A/S I det følgende benævnt Brøndby. Brøndby er et aktieselskab, hvis primære aktivitet er fodbolden. Det følger af specifikation af omsætningen i regnskabsberetningen på side 16, at omsætningen primært stammer fra sponsorer, entre-og TV-indtægter samt bespisning ved arrangementer på Brøndby Stadion, hvilket udgør næsten 80 % af omsætningen. Det oplyses derudover, at der kommer indtægter fra udlejning af erhvervsejendomme. Af note 17 kan det ses, at Brøndby ejer to datterselskaber i form af Armadeus speciallægecenter og Brøndby Food & Mind. Men den altoverskyggende aktivitet er altså fodbolden. Der findes to aktieklasser. En A-klasse af unoterede aktier, som tilhører klubbens amatørafdeling. A-aktierne har en lille værdi af dem samlede aktiekapital, men en forholdsvis høj stemmeandel på virksomhedens generalforsamling. Det ses af aktionærinformation i årsrapportens ledelsesberetning, at A-aktierne udgør 5,3 % af aktiekapitalen, men har til gengæld 32,4 % af stemmeandelene ved generalforsamlingen. Det følger også af ledelsesberetningen, at det er en klub med en del vanskelige år bag sig. Dels starter man hele ledelsesberetningen med at sige undskyld til aktionærer, fans og andre. Dels fremgår det er hoved- og nøgletalsoversigten på side 6 i årsrapporten, at man har været igennem en halvering af omsætningen siden 2009, der har været tre år i træk med underskud og endelig at man i 2012 har foretaget nogle meget store afog nedskrivninger, hvilket også vidner om en virksomhed i krise. Side 32 af 64

34 Brud på princip om Going Concern At virksomheden er i krise afspejles også af note 2, side 43, hvor der stilles spørgsmålstegn ved om grundlaget for Going Concern er til stede. Der opstilles en række kriterier, som skal opfyldes, for at de kan svare deres forpligtelser. Heriblandt en kapitaltilførsel på minimum 50 mio. kr. En sådan oplysning er selvfølgelig et kraftigt advarselssignal fra klubben til investorerne om, at en betalingsstandsning kan være på vej. Problemet for klubben er, at de med dette signal er med til at skræmme de samme investorer væk, som skal være med til at redde klubben fra denne betalingsstandsning. Men, at der skal oplyses om dette forhold efter reglerne i IAS 1.25, kan der ikke være tvivl om, hvor der står, at regnskabet skal aflægges ud fra en going concern betragtning, og at virksomheden skal oplyse om usikkerheder ved dette princip. Som investor skal man blot være opmærksom på det forhold, at i tilfælde af en betalingsstandsning, så vil alle indgåede kontraktrettigheder blive annullerede, 6 hvilket medfører en nedskrivning af samtlige kontraktrettigheder til 0. Derudover tilføjer oplysningen kun generel værdi for investor, mens den specifikt for immaterielle aktiver, ikke bibringer noget nyt. FCM Holding A/S I det følgende benævnt FCM. FCM Holding A/S er et aktieselskab, som driver de to 100 % ejede dattervirksomheder FC Midtjylland A/S og FCM Håndbold A/S, hvor FC Midtjylland A/S er fodboldforretningen, mens FCM Håndbold A/S er håndboldforretningen. Derudover driver fodboldklubben også et akademi i Ikast, hvor de udvikler talenter til A-truppen i Danmark. Endelig har fodboldklubben et 100 % eje datterselskab i Ghana, som ikke har 6 Kilde: Tipsbladet. (2013). BIF-spillere kan skifte frit ved konkurs Side 33 af 64

35 været underlagt revision, og der er ej heller nogen oplysninger om, hvordan den virksomhed indgår i fodboldklubben. Selskabet har én aktieklasse med ligelig fordelt stemme-og aktionærrettigheder. Det fremgår af aktionærinformation på side 20 i Ledelsesberetningen, at selskabet er båret af én storaktionær, som er et udenlandsk selskab registreret i Singapore. Lige som Brøndby opnås der tvivl om, hvor vidt going concern er opfyldt eller ej, da selskabets fortsatte drift forudsætter en gennemførelse af en kapitalplan, som forudsætter generalforsamlingens godkendelse. Og for FCM gælder det samme som i Brøndby, at de har en række svære år bag sig. I det respektive regnskabsår, har FCM tabt over halvdelen af sin egenkapital, hvilket også forklarer, hvorfor en ny kapitalplan er afgørende for selskabets fremtidige drift, og dermed princippet om going concern. Der gælder her det samme for FCM, som for Brøndby, at ved en evt. betalingsstandsning vil kontraktrettighederne blive ugyldige, hvorefter værdien selvsagt falder til 0 kr. Side 34 af 64

36 Danske klubbers praksis med behandling af immaterielle aktiver I det følgende vil kilderne primært være de to fodboldklubbers årsrapporter fra Der vil blive henvist til enten Ledelsesberetningen (ikke reguleret af IFRS) eller Årsregnskabet (reguleret af IFRS) samt sidetal eller nummer på note. Bruges der andre kilder, så henvises der direkte til disse i teksten. Klubbernes anvendte regnskabspraksis på kontraktrettigheder Brøndby Brøndby oplyser i deres anvendt regnskabspraksis (note 1), at årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Det medfører, at man behandler immaterielle aktiver i årsrapporten ud fra et kostprincip. Ved langfristede aktiver og aktiver bestemt for salg anvendes dog genindvindingsværdien. Kontraktrettighedernes behandles i en særskilt post i resultatopgørelsen, som benævnes transferaktiviteter. Herunder anføres det, at posten dækker over koncernens andel af solgte kontraktrettigheder og performancebetalinger. Der fratrækkes evt. kompensationer, som skal gå til den solgte spillers tidligere klubber jf. beskrivelsen i Øvrige forhold i Ledelsesberetningen på side 27. At Brøndby vælger at skrive koncernens andele er ikke helt skudt ved siden af. Det fremgår ikke af årsrapporten nogen steder, men er siden kommet frem, at Brøndbys angriber Simon Makienok er købt via et såkaldt playersponsorat, hvor en investor har været inde og betalte noget eller det hele af transfersummen mod til gengæld at få andre modydelser af Brøndby. Hvordan playersponsoratet er skruet sammen ved vi ikke noget om, men at det har eksisteret, hersker der ikke tvivl om, for det fremgår af Brøndbys egen selskabsmeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af delårsrapport for 3. kvartal Kilde: Brøndbyernes IF Fodbold A/S. (2013). Selskabsmeddelse nr. 50/2013. Side 35 af 64

37 Af transferomkostninger har klubben salgsomkostninger ved generering af transferindtægter, evt. restværdier ved salg af kontraktrettigheder samt nedskrivninger på kontraktrettigheder. Det oplyses også, at afskrivninger vedr. kontraktrettigheder placeres i resultatopgørelsen sammen med transferaktiviteterne. Afskrivninger på kontraktrettigheder følger således ikke de øvrige afskrivninger. Der foretages nedskrivningstest, hvis der foreligger objektiv indikation på værdiforringelse. Nedskrivningerne udgiftsføres sammen med ovenstående transferaktiviteter. I afsnittet om balancen anføres det, at Brøndby igen adskiller kontraktrettigheder fra øvrige immaterielle aktiver. Der måles til kostpris inkl. købsomkostninger, og der fradrages akkumulerede af- og nedskrivninger. Kontraktrettighederne afskrives lineært over kontraktperioden. Forlænges kontrakterne, så afskrives den oprindelige regnskabsmæssige værdi over den oprindelige kontrakts løbetid, mens nye omkostninger vedr. forlængelsen afskrives over den nye kontraktperiode. Til sidst oplyses det, at værdier i balancen under kontraktrettigheder, først afgangsføres ved kontraktudløb eller videresalg. Brøndby oplyser i afsnittet om balancen, at kontraktrettighederne testet for værdiforringelse, når der foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse af den enkelte kontrakt. Det fremgår ikke entydigt af anvendt regnskabspraksis, om Brøndby klassificerer sine kontraktrettigheder, som aktiver bestemt for salg, hvis kontrakterne har et udløb inden for 12 måneder. Men de benævner selv, at posten kun omfatter langfristede aktiver eller afhændelsesgrupper, og da de i resten af anvendt regnskabspraksis bruger benævnelsen kontraktrettigheder om den type aktiver, så må det formodes, at kontraktrettigheder ikke indgår i denne klassifikation. Side 36 af 64

38 FCM Det fremgår af FCMs note 1, om anvendt regnskabspraksis, at de benytter sig kostpriser ved udarbejdelse af årsregnskabet. Koncernregnskabet omfatter alle dattervirksomheder, hvilket som skrevet ovenfor betyder en fodboldklub og en håndboldklub. Da fodboldklubben har vores fokus her, vil FCMs segmentoplysninger være nødvendige at tage i anvendelse ved vurdering af de immaterielle aktiver. Det oplyses videre, at transferindtægter indregnes på samme måde som Brøndbys, hvor der indregnes FCMs andel af solgte transferrettigheder før fradrag af andre klubbers andele og omkostninger. I modsætning til Brøndbys regnskab, fremgår det ingen steder, hvor transferomkostninger indregnes, men det må formodes enten at ske modregnet under transferindtægter. Det kunne også indregnes under posten andre driftsomkostninger, men da denne post ikke indeholder regnskabselementer af primær karakter i forhold hovedforretningen, så virker det usandsynligt, at transferomkostninger skulle gå hertil, da køb og salg og kontraktrettigheder, af virksomheden selv, defineres som en væsentlig forudsætning for driften af virksomheden. Det fremgår heller ikke, hvor afskrivningerne føres, men af resultatopgørelsen kan det ses, at af- og nedskrivninger vedr. kontraktrettigheder føres under transferaktiviteter, mens øvrige af- og nedskrivninger føres særskilt i resultatopgørelsen. I afsnittet om balancen fremgår det, at alle transferrettigheder er med begrænset brugstid og måles til det laveste af kostpris fratrukket akkumulerende af- og nedskrivninger og genindvindingsværdien. Rettighederne afskrives lineært og fuldt ud over hver kontrakts løbetid. Det fremgår ikke, hvordan man behandler en evt. forlængelse af en eksisterende kontrakt. Det fremgår til sidst i anvendt regnskabspraksis, at FCM vurderer deres aktiver årligt for at se, om der skulle være indikationer på værdiforringelse, og deraf behov for en decideret nedskrivningstest. Side 37 af 64

39 En evt. nedskrivning vil blive indregnet i resultatopgørelsen Øvrige oplysninger vedr. kontraktrettigheder Brøndby Brøndby angiver selv flere oplysninger i deres årsrapport omkring kontraktrettighederne. En oversigt over truppen følger af Ledelsesberetningen, side 10, hvor det kan udledes, at A-truppen består af 22 spillere, hvor af 13 kommer fra egen talentafdeling, mens der så må være 9 spillere, som er hentet udefra. Nederst fremgår også en oversigt over, hvilke spillere, som har forladt truppen, og hvilke som er kommet til i årets løb. Oplysningerne her giver os en indikation af, hvordan fordelingen er mellem internt oparbejdede kontraktrettigheder og eksternt erhvervede. Det fremgår ikke systematisk på hvilke vilkår spillerne er hentet og afhændet, men af teksten på siden 9, kan det læses, at to spillere er købt, og én enkelt er hentet frit på markedet. Af afgange fremgår det til gengæld, hvem der er afhændet grundet kontraktudløb, og hvem der er solgt. Men værdierne oplyses ikke. Det fremgår af Ledelsesberetningen side 17, at man har foretaget nedskrivningstest på sine kontraktrettigheder i regnskabsåret, og at denne nedskrivningstest medførte en reel nedskrivning. I note 15 i Årsregnskabet fremgår det af teksten, at der foretages en nedskrivningstest minimum én gang årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelse, og ellers hvis der er indikationer på værdiforringelser. Det fremgår ligeledes, at Brøndby vurderer, at sportslige resultater under forventning har været en indikation på værdiforringelse af kontraktrettighederne, hvorfor der er foretaget nedskrivningstest den 30. september med efterfølgende nedskrivning på knap 7 mio. kr. ud af en regnskabsmæssig værdi ved regnskabsårets begyndelse på 16 mio. kr. Brøndby angiver selv logikken i indikationerne på værdiforringelse idet de skriver, at de sportslige resultater, som lå under forventning, medførte et fald i forventningerne til de fremtidige økonomiske fordele, som er genereret af de sportslige resultater. I Side 38 af 64

40 Ledelsesberetningen side 16 kan det ses, at ca. 75 % af omsætningen genereres ud fra de sportslige aktiviteter. Et interessant punkt omkring nedskrivningstesten er, at samtlige aktiver er testet under ét. Brøndby mener altså ikke, at det er muligt at adskille de fremtidige pengestrømme mellem f.eks. bygninger og kontraktrettigheder. Det fremgår ikke, hvordan man efterfølgende er nået frem til en fordeling af nedskrivningen på henholdsvis kontraktrettigheder, andre rettigheder, bygninger og driftsmidler. FCM FCM har lige som Brøndby flere steder angivet oplysninger om kontraktrettigheder, som har interesse for investorerne. Det der først springer i øjnene er en oplysning på side 7 i Ledelsesberetning, hvor der står, at man havde en indtægt på transferindtægter i nærværende regnskab på 19,6 mio. kr., mens det samtidig oplyses, at der i dette beløb er indeholdt transferindtægter fra et investeringsselskab på 20 mio. kr. Der oplyses ikke andet om dette forhold, men det kan godt tolkes i retning af, at klubben altså har solgt spillere på forhånd til et investeringsselskab. Om klubben så stadig har nogle kontraktrettigheder på disse spillere eller ej, får vi ingen oplysninger om. Om spillerne var indregnet i balancen, som værende eksternt erhvervet aktiver, oplyses helle ikke. Længere nede på side 7 kommer FCM ind på deres princip om værdisætning, hvor de oplyser, at de ikke indregner transferværdier på spillere fra klubbens akademi, mens øvrige spillere måles til kostpris minus akkumulerede afskrivninger. FCM angiver selv, at de mener denne værdisætning er yderst forsigtig, og at markedsværdien af spillertruppen reelt er langt højere. På den måde kan det konkluderes, at FCM anser spillerne fra akademiet for at være internt oparbejdede immaterielle aktiver, og følger reglerne herfor, mens resten af truppen er eksternt erhvervede. Side 39 af 64

41 Der gives generelt ikke mange oplysninger om truppens sammensætning til investorerne, men på side 6 i Ledelsesberetningen står der alligevel, at der for den seneste sæson gjaldt, at 66 % af spilletiden på førsteholdet gik til spillere af egen avl. Vi får også oplyst i note 5, at der er 43 kontraktspillere, hvilket så er inklusiv håndbolden, så det giver ikke noget entydigt billede. FCM oplyser desuden i note 11 om to kontraktspillere, som udgør en væsentlig værdi af de samlede kontraktrettigheder. Vi kan her se, at to spillere tegner sig for henholdsvis 6,5 mio. kr. og knap 4 mio. kr. af den samlede regnskabsmæssige værdi på 12,4 mio. kr. Der oplyses desuden, at akademiet anses for at være et væsentligt aktiv, som der ikke er indregnet værdi på. Sammenfatning Både Brøndby og FCM giver forskellige oplysninger om kontraktrettigheder forskellige steder i deres årsrapporter. Som investor er det altså nødvendigt med en nærlæsning af rapporten for at stykke brikkerne sammen til et samlet billede af klubbernes behandling af kontraktrettigheder. Begge klubber stiller med de obligatoriske oplysninger i anvendt regnskabspraksis, hvor det fremgår, at man følger IFRS, bruger et kostprincip. Begge klubber bruger også et særligt afsnit i resultatopgørelsen til opgørelse af transferaktiviteter, men mens Brøndby inkluderer alt vedr. kontraktrettigheder i denne post, så har FCM skilt deres ud, så af- og nedskrivninger resultatføres sammen med andre af- og nedskrivninger. FCM oplyser ikke, hvor de gør af evt. transferomkostninger, og da posten transferindtægter ikke er specificeret i en note, må investor selv gætte sig til, hvor omkostningerne er ført. Begge klubber oplyser, at deres kontraktrettigheder har en bestemmelig levetid, og afskrive lineært over kontraktperioden. Brøndby har en ekstra oplysning her, som går på, at når en kontrakt forlænges, så afskrives omkostningerne ved forlængelsen over Side 40 af 64

42 den nye løbetid, mens den oprindeligt indregnede værdi afskrives over den oprindeligt fastsatte kontraktperiode. Begge klubber vurderer også årligt, om der er indikation på værdiforringelse af kontraktrettighederne, hvorefter der, ved bekræftende indikation, testes for nedskrivning. Så hvad angår den anvendte regnskabspraksis, giver klubberne et nogenlunde ens billede af, hvordan man behandler sine kontraktrettigheder regnskabsmæssigt. Dog mangler der generelt nogle oplysninger i den anvendte regnskabspraksis i FCM, som bliver givet af Brøndby. Udover den anvendte regnskabspraksis, så benytter begge klubber sig af muligheden for at give yderligere oplysninger i Ledelsesberetningen og noterne. Brøndby har en oversigt over truppen med angivelse af, hvor mange kontraktspillere man selv har udviklet, og hvor mange, som er hentet udefra. Investor kan ikke ud fra oplysningerne konkludere, at alle ni kontraktspillere erhvervet eksternt, også er indregnet med værdier i balancen, da spillerne kan hentes uden transferomkostninger. Men investor kan konkludere, at 13 ud af 22 spillere er internt genererede. For FCM kommer der ingen oplysninger om truppen. Eneste pejlemærke givet i denne henseende er, at der er 43 kontraktspillere, hvor af nogle er håndboldspillere. Der kan heller ikke konkluderes noget ud fra segmentoplysningerne, da disse kun givet et billede af det samlede antal fuldtidsansatte. Hvad der kan konkluderes er, at 2/3 dele af fodboldholdets samlede spilletid gik til spillere udviklet på klubben akademi. Om det billede afspejler langvarige skader hos eksternt erhvervede spillere, oplyses ikke. Brøndby giver til gengæld ingen oplysninger om til hvilke regnskabsmæssige værdier, at spillerne er indregnet. Ej heller nævner de, at deres program for udvikling af egne talenter, skulle udgøre et aktiv som sådan. Det konstateres blot, at det er vigtigt for klubbens økonomi at udvikle egne talenter, som kan bidrage til en konkurrencedygtig A-trup samt evt. kommende transferindtægter. Side 41 af 64

43 FCM gør derimod et større nummer ud af deres egenudvikling. Forskellen mellem de to klubber, skal også findes i, at FCM har oprettet et akademi meden systematisk udvælgelse af tilgange til akademiet, hvorfor de flere gange nævner, at akademiet i sig selv udgør et aktiv for klubben, som dog ikke indregnes. Men de bruger bl.a. akademiet som et af argumenterne for, hvorfor den bogførte regnskabsmæssige værdi er kontraktrettigheder er misvisende. FCM oplyser om værdien af to kontrakter særskilt i deres noteoplysninger. Argumentet herfor er, at de to spilleres værdi udgør en væsentlig del af den samlede regnskabsmæssige værd. Om man som investor derudaf kan udlede, at Brøndby ikke har sådanne væsentlige kontrakter, er nok tvivlsomt. I det hele taget virker FCM langt mere meddelsom end Brøndby, når det kommer til at give yderligere oplysninger om deres kontrakrettigheder. Det meste af informationen fra Brøndby udover anvendt regnskabspraksis handler om nedskrivningen af kontraktrettigheder pr. 30. september 2013, og det virker mest af alt, som om de søger at retfærdiggøre det store underskud i regnskabet, frem for en lyst til oplyse investorerne om reelle forhold. Det oplyses også, at Brøndby anser sine aktiver for at tilhøre samme pengestrømsfrembringende enhed, men man oplyser ikke om, hvordan fordelingen af nedskrivningen mellem kontraktrettigheder og andre aktiver er foregået i praksis, så det skal investor også gætte sig til. FCM har ikke foretaget nedskrivning, da de ikke har fundet indikationer på værdiforringelse. Til gengæld oplyser de klart, at de har forhåndssolgt transferindtægter til et investeringsselskab på 20 mio. kr., hvilket udgør mere end de samlede transferindtægter for klubben i regnskabsåret. Brøndby oplyser ikke om lignende forhold, men det er dog efterfølgende blevet klart, at Brøndby også har videresolgt transferrettigheder til tredjepart. Hvilket rettigheder og værdier der er overført i dette salg oplyses der ikke om. Side 42 af 64

44 Lever praksis op til standarderne I det følgende vil klubbernes praksis blive sammenholdt med standarderne for at få afklaret, om klubberne i det store hele følger standarderne, eller om der her kan være grund til justering. Kapitlet tager udgangspunkt i de fremhævede punkter fra klubbernes praksis ovenfor. Fair præsentation Det kan være svært at vurdere om en virksomhed har givet en fair præsentation, men begge klubber lægger ikke skjul på, at de likviditetsmæssigt står i en vanskelig situation, som primært udfordrer princippet om at skulle aflægge årsrapporten ud fra en forudsætning om going concern, som nævnt nedenfor. Men i det store hele, så lader det ikke til, at klubberne forsøge at skjule oplysningerne om deres situation. IASB forsøger i IAS til IAS at stille nogle krav op til oplysninger, som virksomheden skal give om deres usikkerheder ved estimater.både Brøndby og FCM bruger en stor del af deres Ledelsesberetning samt noterne på at redegøre for vanskelighederne ved at være en virksomhed, som er afhængig af sportslige resultater i en liga, hvor der kun er plads til tre hold i top tre. Brøndby redegør for usikkerhederne i både note 3 og note 15 8, og så henviser de til Ledelsesberetningen for yderligere information om koncernrisici. Det kan diskuteres om, de i Ledelsesberetningen nævnte risici skulle have været en del af noterne, men som nævnt ovenfor, så antages det, at standarden er opfyldt med en henvisning til Ledelsesberetningen, hvis præsentationen i Ledelsesberetningen præsenteres, som havde det været i noterne. FCM henviser ikke fra noterne til Ledelsesberetningen, hvilket skønnes at være en fejl. Hvis investor udelukkende læser noterne, så mangler vedkommende information givet i Ledelsesberetningen, og det er ikke hensigten i forhold til, hvad standarden foreskriver. 8 Sidstnævnte handler primært om svigtende forudsætninger, som har medført en nedskrivning Side 43 af 64

45 Det er værd at bemærk, at Brøndby og FCM har hver deres tilgang til at tackle de regnskabsmæssige usikkerheder. Brøndby lægger meget åbent frem, hvilke betingelser, som skal opfyldes både sportsligt og finansielt for at drive klubben videre, og de baserer også deres budgetter på disse aktiviteter. FCM har til gengæld en anden tilgang, hvor man f.eks. undlader at budgettere med transferindtægter af hensyn til usikkerheden i markedet, samt ifølge egne oplysninger værdisætter deres kontraktrettigheder meget lavt. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om FCMs fremgangsmåde lever op til standarderne. En yderst forsigtig tilgang til f.eks. budgettering med transferindtægter, giver ikke det mest retvisende billede, hvilket utvivlsomt er i strid med Begrebsrammens ønske om neutral information. Going Concern Begge klubber har nogle overvejelser omkring Going Concern princippet, hvor de begge opstiller nogle betingelser, som skal opfyldes, hvis Going Concern skal være opfyldt. IAS 1.25 forudsætter, at ledelsen aktivt tager stilling til betragtningen om Going Concern, og såfremt der er tvivl om forudsætningen, så skal disse usikkerheder synliggøres. Fra Begrebsrammen ved vi ydermere, at den givne information skal være så komplet, neutral og fejlfri som muligt. Begge klubber forekommer at give en neutral og nuanceret præsentation, af hvad der skal opfyldes, hvilket også fint er i overensstemmelsen med Begrebsrammen, som forsøger at fremme et ideal om en komplet, neutral og fejlfri information. Det kan være svært at afgøre om informationen er komplet og fejlfri, da klubberne kan ligge inde med viden, som ikke er delt med offentligheden. Men begge klubber forsøger i hvert fald neutralt, at gengive betingelserne, som skal opfyldes, og begge klubber supplerer også med, at det efter deres vurdering er sandsynligt, at de opstillede betingelser indfries efter planen. Derfor vurderes det, at klubberne i det store hele forsøger at give et så neutralt og komplet billede af situationens alvor, som muligt. Side 44 af 64

46 Præsentation af kontraktrettigheder i totalindkomstopgørelsen Begge klubber har noget overraskende valgt at gøre kontraktrettigheder til en selvstændig regnskabspost i totalindkomstopgørelsen, og ikke som en del af de øvrige regnskabsposter, som vedr. aktiver. IAS foreskriver selv, at et regnskabselement skal specificeres i totalindkomstopgørelsen, hvis det er væsentligt, og i øvrigt adskiller sig af natur fra andre regnskabselementer. At kontraktrettighederne er væsentlige blev det konstateret i Brøndbys regnskab, hvor ca. 75 % af omsætningen kunne relateres til kontraktrettighederne. At de adskiller sig af natur fra andre aktiver, kan der heller ikke være tvivl om. Derfor er det også i overensstemmelse med kravene i IAS, at begge klubber skille kontraktrettigheder ud fra andre aktiver i totalindkomstopgørelsen. Klubberne adskiller sig fra hinanden ved, at Brøndby en samlet sum for transferaktiviteter, mens FCM præsenterer to af- og nedskrivninger særskilt, så der præsenteres én linie med årets aktiviteter, og én linie med årets afskrivninger på transferrettigheder. Brøndby specificerer disse beløb i noterne i stedet. Begge dele kan være lige korrekte. IAS 38 kræver, at der oplyses om et afskrevet beløb, men specificerer ikke, om det skal fremgå direkte af totalindkomstopgørelsen, eller om det er nok at specificere det i noterne. Begge metoder kan derfor bruges. Præsentation af kontraktrettigheder i balancen Begge klubber har i balancen placeret kontraktrettigheder under immaterielle aktiver. Kortfristet eller langfristet Ligeledes er alle kontraktrettigheder placeret som værende langfristede aktiver, hvilket umiddelbart strider mod IAS 1.60 til IAS 1.61, som foreskriver, at aktiver skal præsenteres, som kortfristede for den del af aktivet, som forventes genvundet eller afregnet inden for 12 måneder. Det er tidligere beskrevet, hvordan der gælder lidt specielle kontraktforhold for fodboldspillere, som umiddelbart fra klubbens perspektiv kan opleve en Side 45 af 64

47 værdistigning hen over kontraktperioden, for derefter at opleve, at den falder brat til en værdi på 0 kr. i kontraktens sidste år, som følge af transferreglerne. I sin ekstreme udformning, så kan en klub købe et talent billigt, som slår igennem umiddelbart efter ankomst, hvorefter hans værdi stiger eksplosivt. Hvis talentet herefter ikke vil forlænge sin kontrakt, så vil værdien fra klubbens perspektiv ligne noget lignende i nedenstående figur. Værdi 1 år tilbage af kontrakten ½ år tilbage af kontrakten År Kilde: Egen udformning af tænkt eksempel IAS regulerer også selv dette i IAS 1.66, hvor der står, at virksomhederne kun skal klassificere aktiver, som værende kortfristede, når de forventer at forbruge aktivet i forretningens normal cyklus, forventer af realisere aktivet inden for 12 måneder eller aktivet udelukkende holdes med henblik på salg. Ingen af delene kan siges at være tilfældet med klubbernes kontraktrettigheder. Selvfølgelig råder klubberne over kontraktrettigheder, som har en udløbstid inden for kommende 12 måneder. Men substansen i disse kontrakter er, at de er næsten værdiløse. For som det ses af ovenstående figur, så falder værdien af enhver kontrakt drastisk i kontraktens sidste år. Spilleren kan netop forlade klubben kvit og frit ved kontraktudløb, og med seks måneder tilbage af kontrakten, kan han forhandle frit med Side 46 af 64

48 andre klubber. Det reagerer markedet selvfølgelig på, og den klub, som ejer kontraktrettigheden kan af samme årsag, ikke forvente at få ret meget værdi ud af at realisere kontrakten de sidste 12 måneder. Den værdi, som er tilbage er lig med de forventede pengestrømme, som hele spillertruppen frembringer indtil kontraktudløb. Derfor giver det også mening, at klubberne ikke oplyser evt. værdier er kortfristede kontraktrettigheder, for der er givetvis ingen værdi. Og skulle det lykkedes klubben alligevel at få solgt spilleren med seks måneder tilbage af kontrakten, så var et af kravene i IAS 1.66, at der skal ligge en forventning om salg fra klubbens side, hvilket kan være tvivlsomt, da markedet for fodboldspillere først og fremmest er købers marked, hvor køber definerer sine behov, mens sælger blot kan lade antyde, at man er interesseret i at sælge spilleren. Sælgende klub kan altså ikke have en berettiget forventning om at få et salg i stand, når købende klub ved, at spilleren kommer gratis inden for 12 måneder. Derfor er det mest korrekt set fra en investors synspunkt, når begge klubber klassificerer deres kontraktrettigheder, som værende langfristede aktiver, da værdien ligger i de kontraker, som har en udløbstid på mere end 12 måneder. Klubberne kunne dog med fordel have oplyst regnskabsbrugeren om evt. kontrakter med en kortere løbetid end 12 måneder. Det er ikke et krav i forhold til standarderne, men det ville være en relevant oplysning for investor, om en større andel af klubbens kontrakter udløber inden for kort tid, da det alt andet lige stiller usikkerhed om klubbens fremtidige pengestrømme. Værdierne i balancen Brøndby Brøndby har i deres balance indregnet en regnskabsmæssig værdi på 6,8 mio. kr. på kontraktrettigheder. Værdien specificeres i note 15, hvor vi kan se, at Brøndby i de to seneste år har måttet realisere store udskiftninger i truppen. Man har således gået fra en kostpris på 118 mio. kr. primo 2011 til en kostpris på 37,5 mio. kr. i ultimo Det Side 47 af 64

49 er altså mere end 2/3 af kostprisen, som er forsvundet fra klubben. Der har i samme periode været tilgange for 17 mio. kr. En stor del af de afgangsførte beløb (88 mio.kr. ud af 97,4 mio. kr.), var allerede afskrevet, så det indikerer, at man har haft en del kontraktudløb. Altså en del kontraktrettigheder, som man ikke har formået at forlænge. Dette bekræftes også af oversigten over til- og afgange i truppen på side 10 i Ledelsesberetningen. Om dette var bevidst eller ubevidst oplyser klubben ikke om, selv om det ud fra et investorsynspunkt kunne være relevant at vide, om det klubben, som skiller sig af med spillere, som led i en strategi, eller om det er spillere, som ikke vil forlænge med klubben. Der er milevid forskel på de to scenarier for klubbens fremtidsudsigter, hvis man som investor skal vurdere deres fremtidige økonomiske formåen. Det virker i hvert fald selvmodsigende, når Brøndby samtidig på side 25 i Ledelsesberetningen oplyser, at de løbende sørger for at få genforhandlet kontrakter, så der opstår kontinuitet omkring holdet. Uanset hvad der er årsagen til disse afgange, så ændrer det ikke på, at vi som regnskabsbruger ikke får andre oplysninger om disse store afgange fra klubben. De store afgang afspejler sig selvfølgelig også i den bogførte regnskabsmæssige værdi i balancen, som i årets løb er faldet fra 16,1 mio. kr. til 6,8 mio. kr. Her spiller nedskrivningen fra nedskrivningstesten den 30. september også en stor rolle, da den udgør 6,9 mio. kr. af faldet i den regnskabsmæssige værdi. Brøndby gør også meget ud af i noten at redegøre for denne nedskrivning, som altså bunder i manglende sportslige resultater. Som investor er det egentlig kun fint at få klarhed over, hvilke forhold, som har ført til denne nedskrivning. En nedskrivning er i sig selv altid en væsentlig regnskabsmæssig korrektion, så der kan næsten ikke tilvejebringes for meget information vedr. baggrunden for nedskrivningen. Det lever også op til betingelserne fra IAS 36, hvor der i IAS stilles ret omfattende krav til oplysningspligten vedr. baggrunden for nedskrivningen, Side 48 af 64

50 forudsætninger lagt til grund for nedskrivningen osv. Brøndby lever fint op til disse krav, da de giver en fyldestgørende redegørelse om baggrunden, hvordan nedskrivningen er foretaget (samlet test for alle aktiver under ét), samt de forudsætninger, som bestyrelsen lægger til grund for beregning af genindvindingsværdien. Det fremgår af IAS , stk. b, at en virksomhed skal oplyse om restværdi og restløbetid for aktiver, som udgør en værdi for virksomhedens regnskab. Om Brøndby har spillere med en væsentlig værdi for klubbens transferrettigheder er umiddelbart ikke til at vide, da de ikke oplyser noget. Diskussionen vil her gå på, hvad der er væsentligt, og kravet fra IAS er da også tilpas svagt til egentlig at kunne konkludere om en ikke given oplysning burde have været med. Havde kravet i stedet lydt på, at der skulle falde oplysninger, om alle aktiver, som udgør mere end 10 % af regnskabsmæssige værdi, så havde det ikke været til diskussion. FCM FCM indregner to poster i deres balance, hvor der både opgøres en værdi af transferrettigheder og en værdi af udbytterettigheder. Lige som Brøndby henviser de herefter til note 11, som skal specificere beløbene yderligere. Problemet i denne note er først og fremmest, at der ikke gives ret mange oplysninger. Vi får den oplysning, at den regnskabsmæssige værdi er faldet fra 19,6 mio. kr. i 2012 til 12,4 mio. kr. i Det fremgår også af regnskabet, at der har været en voldsom afgang fra klubben i regnskabsåret, hvor 52 mio. kr. ud af en kostpris på 76 mio. kr. er afgangsført. Af den afgangsførte værdi på 52 mio. kr., var der allerede afskrevet for 49,4 mio. kr., så FCM er her lidt i samme situation, som Brøndby, hvor vi som investor savner nogle oplysninger, som kan fortælle os noget om, hvorfor en så voldsom afgang af kontraktrettigheder, som var næsten fuldt afskrevet er sket i regnskabsåret. Nu står oplysningerne alene, og sammenholdt med et regnskab, som ellers vidner om en klub i økonomiske vanskeligheder, så kan det hurtigt blive vendt til et negativt billede om, at klubben ikke formår at forlænge deres kontrakter. Side 49 af 64

51 Det kan også være en spiller, som er solgt tæt på kontraktudløb, hvilket i så fald ville være et fantastisk resultat jf. hvordan en spillers værdi udvikler sig hen mod slutningen af hans kontraktperiode. Det som højest sandsynligt spiller ind her, er, at vi i Ledelsesberetningen får at vide, at der i regnskabsåret er afstået transferrettigheder på syv kontraktspillere mod at få 20 millioner kr. i kassen. I forhold til, hvor speciel en situation det er, så angives der ikke synderligt mange oplysninger om denne foranstaltning. Det er efterfølgende kommet frem i medierne, at aftalen baseres på, at FCM sælger 75 % af salgsværdien (dog maks. 22 mio. kr.) af syv spillere mod at få tilført 20 mio. kr. 9 Standarderne tager ikke sådan en manøvre med i betragtningen, men her gælder selvfølgelig, at FCM igen skal vurdere, hvem der har kontrollen over aktivets fremtidige økonomiske fordele. FCM oplyser jo selv, at de fremtidige økonomiske fordele indeholder bl.a. muligheden for at få en indtægt ved et evt. salg. Her har de solgt 75 % af den fremtidige økonomiske fordel, alt afhængig af salgspriserne, fra. Men de økonomiske fordele består også af truppens sportslige resultater, og så længe FCM stadig råder over spillernes evner, så har de også kontrollen over de fremtidige økonomiske fordele genereret af disse spillere. Endelig bør det tages med i overvejelsen, hvad der ligger i formuleringen afståelse af transferrettigheder. Umiddelbart indikerer dette, at man har afstået fra muligheden for at træffe beslutning om et evt. salg af disse spillere. Omvendt, hvis man kun har afstået en del af en evt. fremtidig transfersum, hvordan træffes så en beslutning om et evt. salg? Hvis FCM skal forblive tro mod standarderne, så er det springende punkt, om de har kontrol over de fremtidige økonomiske fordele. 9 Kilde: Bold.dk. (2013). FCM sælger transferrettigheder for 20 mio. Side 50 af 64

52 Her spiller fremtidige transferindtægter nok en væsentlig rolle, men grundpillen for klubben må være de kontinuerlige indtægter ved driften, som er entreindtægter, sponsorer og TV-penge. Disse økonomiske fordele skabes af en spillertrup, som vedligeholdes ved til- og afgang af spillere, men med respekt for kontinuiteten. Som investor vil jeg også først og fremmest være interesseret i, at der skabes en kontinuerlig og stabil strøm af indtægter til klubben. Et salg af en transferrettighed er trods alt kun en indtægt, som du kan have én gang. Derudover kan en klub i sig selv ikke leve af at sælge spillere, da det vil gå ud over kontinuiteten i spillertruppen, og dermed en risiko for at skade de sportslige resultater. Begge klubber nævner også, at transferindtægterne også afhænger af det sportslige niveau. Der hviler flere øjne fra potentielle købere på klubber med sportslig succes i toppen af ligaen, end i den modsatte ende af skalaen. Derfor må det væsentlige i de fremtidige økonomiske fordele være de kontinuerlige driftsindtægter. FCM skal derfor gøre op med sig selv, om de har afgivet kontrollen over spillernes præstationer for klubben, så længe de er på kontrakt i klubben. Det oplyser de ikke noget om, men det vil være et tvivlsomt arrangement, hvis klubben videresælger retten til at sætte hold, til tredjemand, så formodningen må være, at klubben stadig har kontrollen over de fremtidige økonomiske fordele. Det betyder også, at kontraktrettighederne skal indregnes, såfremt de opfylder de øvrige kriterier (hvilket i praksis vil sige, at de er eksternt erhvervede). Det fremgår ikke direkte af oplysningerne i FCMs regnskab om afståelsen af de her transferrettigheder, udgør en del af den store afgang fra kostprisen i note 11. Men det fremgår, at de 20 millioner er indregnet i totalindkomstopgørelsen, som en del af årets transferindtægter. Side 51 af 64

53 Derudover er det væsentligt, at betingelsen i afståelsen af transferrettighederne er, at aftageren af transferrettighederne aldrig kan realisere mere end 75 % af salgsprisen og aldrig over 22 mio. kr. Dybest set burde det her nok have været behandlet som et lån mod sikkerhedsstillelse i evt. fremtidige transferrettigheder, frem for en afgangsførelse af aktiverne i regnskabet. At afgangsføre aktiverne er i hvert fald misvisende idet aktiverne stadig bibringer en økonomiske fordel for klubben, og denne økonomiske fordel må antages at være under klubbens kontrol. Udover dette omfattende element af den regnskabsmæssige behandling af afståelse af transferrettighederne, så har FCM også en oplysning i noten, hvor der angives navn, restløbetid og restbeløb på to af spillerne. Som angivet ovenfor, så er dette også i overensstemmelse med IAS , stk. b, men det interessante her er selvfølgelig, hvad der får FCM til at offentliggøre de her oplysninger, når Brøndby ikke gør det. Det er vel ikke fordi det skal diskuteres om disse to spilleres værdi er væsentlig idet de udgør henholdsvis 6,5 mio. kr. og 3,9 mio. kr. ud af en samlet regnskabsmæssig værdi på 12,4 mio. kr. Altså udgør de henholdsvis 52 % og 31 % af den samlede bogførte værdi. Som diskuteret i afsnittet om Brøndbys værdier i balancen, så oplyser de ikke selv om spillernes individuelle regnskabsmæssige værdier. Det gjorde FCM heller ikke før sidste år, for det der er sket, er, at de har fået et påbud fra Erhvervsstyrelsen om at oplyse disse to værdier Kilde: Erhvervsstyrelsen. (2013). Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret 2011/12 for FCM Holding A/S, CVR-nr Side 52 af 64

54 Det er altså ikke sket af fri vilje, at FCM afgiver disse oplysninger, hvilket måske set fra klubbens perspektiv er forståeligt nok. Det udstiller i hvert fald en vis følsomhed i den regnskabsmæssige værdi lige omkring de her to spillere. Lad os antage, at de indstillede karrieren i morgen, så ville 83 % af den regnskabsmæssige værdi forsvinde fra den ene dag til den anden. Med en egenkapital på 17,5 mio. kr., så er det kritisk om noget, at man har to spillere med en bogført værdi på 10,4 mio. kr. Stopper de karrieren, så mister FCM altså ca. 50 % af deres egenkapital. Der er ingen tvivl om, at dette er en væsentlig oplysning for investorerne, at klubbens egenkapital i den grad er bundet op på værdien af to kontrakter. Det kan i den forbindelse undre endnu mere, at Brøndby ikke har lignende oplysninger, men igen, set fra klubbernes perspektiv, så er det en følsom oplysning at lægge frem, og den kan være kritisk i forhold til klubbens forudsætninger for f.eks. at lokke investorer til i en kapitalforhøjelse. Standarden er som sagt ret vag på det her punkt, hvor der blot stilles krav om væsentlighed, før der skal oplyses om disse værdier. Det kunne være mere hensigtsmæssigt med et mere specifikt krav, som f.eks. alle selvstændige aktiver, som udgør mere end 10 % af den virksomhedens egenkapital. Værdien af de regnskabsmæssige værdier Begge klubber indregner som bekendt deres kontraktrettigheder til kostpris fratrukket akkumulerede aktiver. Det er i overensstemmelse med standardens krav, at indregne aktiver på denne måde. Men det giver ikke meget mening for investor med disse værdier. De afspejler en historisk kostpris fratrukket en lineær afskrivning, men de fortæller intet om den reelle værdi, af klubbens kontraktrettigheder. Som investor, der skal træffe beslutning om en at investere i en fodboldklub eller ej, så er det interessant at vide noget om de realiserbare værdier i selskabet. Det er muligt, Side 53 af 64

55 at den bogførte værdi af Brøndbys eksternt erhvervede spillere er 6,8 mio. kr., men hvis ikke værdien afspejler, hvad de kan afhændes for, så kan jeg som investor ikke bruge oplysningen til ret meget. Udfordringen her er selvfølgelig, at værdiansættelsen af en fodboldspillere umiddelbart ikke lader sig gøre uden problemer. Standarden tillader faktisk opskrivning til dagsværdi men ifølge IAS skal denne opskrivning ske med reference til et aktivt marked, og her har vi været inde på tidligere, at et sådant aktivt marked eksisterer ikke for fodboldspillere. Prisen på en fodbolspiller defineres ud fra deres individuelle menneskelige og sportslige egenskaber, samt positionen fra den afgivende og aftagende klub. En spiller kan godt være X kr. værd det ene år, hvor afgivende klub ligger som nr. 1 i sin liga. Hvis klubben derefter dumper ned på sidstepladsen, så bliver spilleren sværere at afsætte, og derfor falder værdien. Derfor giver det ikke mening at tale om et aktivt marked for fodboldspillere. Men mindre end en indregning kunne også gøre det. Hvis vi som investorer kunne få oplysninger om, hvilke spillere, som indgik i indregningen i den regnskabsmæssige værdi, samt evt. seneste indikation på en markedsværdi, hvilket f.eks. kunne være senest afgivne købstilbud. Alternativt kan man også bede en uvildig skønsmand opgøre værdien af spillertruppen. Så er værdiansættelsen i hvert fald neutral, men det vil kræve, at klubberne skal lægge alle oplysninger frem til skønsmanden, og da vi taler om kontraktforhold, så kunne der være en vis modstand mod dette. Et eksempel på, hvor skævt de her regnskabsmæssige værdier egentlig er, kom fra Brøndby i efteråret 2013, hvor de modtog et tilbud på 28,5 millioner fra en klub, som ville købe en af deres spillere Kilde: Tipsbladet. (2013). Avis: Så mange millioner afviste Makienok Side 54 af 64

56 Spilleren valgte at takke nej tak til skiftet, hvilket Brøndby accepterede. Men købstilbuddet på de 28,5 millioner må være en rimelig god værdisætning af spilleren. Alligevel offentliggør Brøndby i deres delårsrapport for 3.kvartal 2013, at den regnskabsmæssige værdi for transferrettigheder er 28 millioner. Altså mindre end det, som der er tilbudt for en enkelt spiller i truppen. Derfor giver de regnskabsmæssige værdier ikke investor et relevant og troværdigt billede af klubbernes transferrettigheder. Værdier, som ikke kan indregnes i balancen Begge klubber har nogle forhold omkring egne talenter, hvilket i regnskabsmæssig terminologi skal opfattes, som internt oparbejdede aktiver. Standarden stiller strenge krav til indregning af internt oparbejde aktiver, hvilket i sig selv giver god mening, da der skal være en vis formodning om, at det man oparbejder internt rent faktisk også kan blive til et aktiv, inden man giver adgang til at aktivere omkostningerne i balancen frem for totalindkomstopgørelsen. For både Brøndby og FCM gælder der, at de har etableret deciderede programmer omkring det her talentudvikling. Brøndby har en fodboldefterskole, som ser ud til at være et lidt mere løst projekt i forhold til træning af talenter. FCM har deres akademi, hvor der derimod ligger en klar plan for indlemmelsen af talenterne, og de angiver også selv, at det har været en succes med efterfølgende mange salg til udenlandske klubber. FCM beklager selv, at de ikke kan indregne værdien af talenterne på akademiet. De har måske en pointe, men hvad er det de vil aktivere? Er det de daglige udgifter til mad, træningstøj osv. Det er alm. driftsomkostninger, og hører til i totalindkomstopgørelsen, og ikke i balancen. Det kan godt være, at spillerne i sig selv lever op til kriterierne om at bidrage med fremtidige økonomiske fordele, men det er ikke en sikkerhed man kan dokumentere. Man kan måske estimere nu, hvor akademiet har eksisteret knap 10 år, at man sælger en vis andel af spilleren, og at en Side 55 af 64

57 så og så stor andel ender med at bidrage på førsteholdet. Men man kan næppe med rimelighed estimere de fremtidige økonomiske pengestrømme genereret af denne gruppe spillere. Kostprisen kunne måske opgøres, da det givetvis ligger inden for en overskuelig regnskabspraksis at allokere omkostningerne ved akademiet videre ud på spillerne. Indregningstidspunktet skulle så være, når spilleren fik sin første seniorkontrakt. Men på dette tidspunkt er omkostningerne allerede afholdt, og da FCM ikke på forhånd kan vide, hvilke spillere, som ender med kontrakt, så er omkostningerne også indregnet i totalindkomstopgørelsen. Derved kan de ikke efterfølgende aktiveres jf. IAS 38.71, så der er ingen værdi, der kan aktiveres. Det er også netop formålet med reglerne omkring internt oparbejde aktiver, at det skal være svært at få adgang til aktivering, for ellers vil vi bare se en masse virksomheder aktivere en masse omkostninger, hvilket giver det modsatte af et troværdigt billede af virksomhedens regnskab. Derudover vil jeg som investor have samme forbehold, som nævnt ovenfor med de allerede bogførte regnskabsmæssige værdier. At FCM får adgang til at aktivere deres talenter, handler dybest set kun om at øge balancesummen, og derved egenkapitalen, samt får fordelt nogle omkostninger kunstigt ud over en årrække. Det er ikke noget, som hjælper investor til en bedre forståelse af regnskabet. Det man kunne gøre var at skærpe kravene omkring oplysninger om internt oparbejde aktiver. FCM gør allerede en del ud af at fortælle, at de har det her akademi, som kaster nogle fremtidige økonomiske fordele af sig. Måske man kunne forestille sig, at der blev opstillet et særskilt regnskab for internt oparbejde aktiver. Som investor ville jeg gerne vide, hvor mange spillere der har været gennem akademiet, omkostningerne til at drive det, statistik på, hvor spillerne er endt, samt evt. transferindtægter for de her akademispillere. Det ville være relevant information til investorerne frem for bare en oplysning om, at man har et akademi, som genererer fremtidige økonomiske fordele. Side 56 af 64

58 Både Brøndby og FCM kunne bruge plads i Ledelsesberetning på at oplyse om disse ting. Det er vel netop formålet med Ledelsesberetningen, at ledelsen kan redegøre for forhold, som de finder væsentligt, men som standarderne ikke kan rumme. Side 57 af 64

59 Sammenfatning Det var formålet med denne afhandling at få afdækket tesen; Danske fodboldklubber giver ikke i tilstrækkelig grad investorerne et oplyst grundlag om deres behandling af kontraktrettigheder til at investorerne kan træffe økonomiske beslutninger. Der skulle ved hjælp af nogle undersøgelsesspørgsmål afdækkes følgende forhold; Hvilke standarder, som regulerede den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder Hvilke regler i de pågældende standarder, som havde relevans for kontraktrettigheder Hvilke særlige forhold hvis nogen som gjorde sig gældende virksomheder under betegnelsen fodboldklubber Hvilken praksis de to udvalgte klubber benytter sig af ved deres regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder Hvordan denne praksis stemmer overens med standarderne Om denne praksis giver investorerne tilstrækkelig med information om fodboldklubbernes regnskabsmæssige behandling af kontrakrettigheder Hvis ikke praksis opfylder investorernes behov for informationer, om det var standard eller praksis, som varen forhindring Afhandling blev indledt med en gennemgang af de relevante regler på området, hvor det står klart, at udfordringen for standarden omhandlende immaterielle aktiver (IAS 38), er, at den skal omfatte mange forskellige typer af aktiver, hvilket gør muligheden for specifikationer vanskelig. Der blev også undersøgt regler vedr. nedskrivning af aktiver (IAS 36), samt reglerne for præsentation af regnskabsoplysninger (IAS 1). Side 58 af 64

60 Endelig blev Begrebsrammen inkluderet, selv om den ikke er et juridisk gyldigt dokument i EU. Begrebsrammen tjener sit formål, som overordnet guide i forhold til, hvor IASB gerne vil have årsrapporterne hen. Fra Begrebsrammen blev det klart, at det overordnede formål med årsrapporten var at give regnskabsbrugerne en relevant og troværdig information. Det overordnede formål har også været brugt som guide i forhold til de situationer, hvor standarden ikke har givet noget entydigt svar på, hvordan klubberne skulle forholde sig til den regnskabsmæssige behandling. Endelig blev også standarden om aktiver bestemt for salg (IFRS 5) gennemgået, men det blev hurtigt klart, at den ikke har relevans i forhold til kontraktrettigheder, og der blev argumentere for hvorfor. Efter gennemgang af de relevante regler blev der argumenteret for, hvorfor en fodboldspiller kan anses som et immaterielt aktiv. Der blev redegjort for, hvilket typer af immaterielle aktiver, som fodboldspillere kan klassificeres efter, og de specielle forhold på markedet for handel med fodboldspillere blev gennemgået, lige som de særlige regler for kontraktskrivning med en fodboldspiller blev ridset op. Dernæst fulgte en analyse af, hvordan fodboldklubberne behandler deres kontraktrettigheder regnskabsmæssigt. Klubbernes selskabsstruktur blev ridset op, hvorefter der blev kigger på den regnskabsmæssige behandling i anvendt regnskabspraksis, samt hvilke øvrige oplysninger om kontraktrettigheder, man som investor kunne finde i klubbernes årsrapporter. I det sidste afsnit blev også Ledelsesberetningen inddraget, selv om den ikke officielt er en del af, hvad IASB kræver af en årsrapport, så indeholder den alligevel en del brugbar information fra klubberne til regnskabsbrugerne. Afhandlingen blev afsluttet med en analyse af klubbernes regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder i henholdsvis totalindkomstopgørelsen, balancen og forhold, som ikke kunne indregnes i balancen. Fokus var her på, om de givne Side 59 af 64

61 informationer var inden for rammerne af standarderne, og om de bragte relevant og troværdig information med sig til regnskabsbrugerne. Side 60 af 64

62 Konklusion Det var formålet med denne afhandling at få belyst om to danske fodboldklubber med deres årsrapporter giver en relevant og troværdig information til regnskabsbrugerne. Det var forfatterens tese, at klubberne ikke i tilstrækkelig grad giver regnskabsbrugeren oplysninger nok til at kunne træffe økonomiske beslutninger. Der er i afhandlingen analyseret på, hvilke oplysninger, som ligger til grund for den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder i henholdsvis totalindkomstopgørelsen, balancen, samt de elementer, som ikke kan anerkendes, som aktiver. Afhandlingen har påvist, at klubberne har en forholdsvis ensartet tilgang til den regnskabsmæssige behandling af kontraktrettigheder, mens der i øvrigt kan være stor forskel på informationsværdien i de to klubbers årsrapporter, når det kommer til informationer udover, hvad der er påkrævet af standarderne. Der er særligt gjort opmærksom på problemstillingen omkring noteoplysninger i forbindelse med opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi i balancen. Begge klubber har meget store afgangsførte værdier uden, at man som investor får mulighed for at undersøge dybere, hvad der ligger bag, andet end, at det selvfølgelig er ophørte kontraktrettigheder. For FCM er det særligt kritisk, da det kan se ud som om, at man har afgangsført for 20 mio. kr. på nogle aktiver, hvor de fremtidige økonomiske fordele stadig er under klubbens kontrol. Ligeledes har analysen stillet spørgsmålstegn ved, om investor overhovedet kan bruge den regnskabsmæssige værdi til noget. Det er påvist, at den regnskabsmæssige værdi ikke giver et troværdigt billede, at markedsværdien på kontraktrettigheder, hvorfor informationen må anses for at være utroværdig. Samtidig kan det konkluderes, at standarden stiller kriterier op for måling af disse kontraktrettigheder til omvurderet værdi, som klubberne ikke kan leve op til. Side 61 af 64

63 Det samme gælder for klubbernes talenter, som for begge klubbers vedkommende udgør størstedelen af trupperne. Standarden har så skrappe krav til indregning af internet oparbejde immaterielle aktiver, at det afskærer klubberne fra enhver mulighed for at aktivere disse. Der hvor klubberne kan handle, er i forhold til de øvrige oplysninger, som gives i f.eks. Ledelsesberetningen. Det var muligt for klubberne at komme med uddybende informationer til regnskabsbrugerne om klubbernes egen vurdering af markedsværdien på både eksternt erhvervede spillere og egne talenter. Som eksempel nævnes en spiller, hvor Brøndby har fået et konkret tilbud på 28,5 millioner kr. for spilleren, hvilket må antages at være en god indikator for en markedsværdi, men hvor hele truppen umiddelbart efter er regnskabsført med en regnskabsmæssig værdi lavere end det modtagne købstilbud på den enkelte spiller. Det kan på baggrund af ovenstående afhandling konkluderes, at de to analyserede klubber, ikke i tilstrækkelig grad giver investor relevante og troværdige informationer. Det kan derimod ikke entydigt konkluderes, at det er klubbernes eget valg. Standarderne kunne godt strammes op på forskellige punkter. Specielt omkring informationskrav, er der holdt igen i standarderne, så det er grundæggende et minimum af information, som klubberne forpligtes til at videregive til investorerne. Men det skal slutteligt også tilføjes, at standarderne ikke forhindrer klubberne i f.eks. at give yderligere oplysninger i Ledelsesberetningen. Side 62 af 64

64 Anvendte kilder Primære kilder Standarder IASB. (2010). The Conceptual Framework for Financial Reporting IASB. (Udgave godkendt af EU 18. februar 2011). IAS 1 Presentation of Financial Statement. IASB. (Udgave godkendt af EU 24. marts 2010). IAS 36 Impairment of Assets IASB. (Udgave godkendt af EU 24. marts 2010). IAS 38 Intangible assets IASB. (Udgave godkendt af EU 21.juni 2012). IFRS 5 Non-Current Assets Held for Sale and Discontinued Operations Alle standarder er hentet på EU Kommisionens hjemmeside, som sidst er tjekket den 25. november Link: Årsrapporter AAB A/S. (2013). Aalborg Boldspilklub A/S: Årsrapport for Brøndby IF. (2013). Årsrapport 2012: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby IF. (2013). Delårsrapport 3. kvartal 2013 for perioden 1. januar september 2013 Fodboldregler Fifa Executive Committee. (2010). Regulations on the Status and Transfers of Players Artikler o.l. Tipsbladet. (2013). BIF-spillere kan skifte frit ved konkurs. Udgivet på internettet på adressen Side 63 af 64

65 Sidst tjekket den 28. november 2013 Brøndbyernes IF Fodbold A/S. (2013). Selskabsmeddelelse nr. 50/2013. Bold.dk. (2013). FCM sælger transferrettigheder for 20 mio. Udgivet på internettet på adressen Sidst tjekket den 28. november 2013 Tipsbladet. (2013). Avis: Så mange millioner afviste Makienok Udgivet på internettet på adressen Sidst tjekket den 28. november 2013 Sekundære kilder Fedders, Jan & Steffensen, Henrik. (2008). Årsrapport efter internationale standarder fra dansk praksis til IFRS (3. udgave). København: Forlaget Thomson A/S Deloitte. (2009). IFRS: Introduktion til de internationale regnskabsstandarder (3. udgave). København: Deloitte Erhvervsstyrelsen. (2013). Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret 2011/12 for FCM Holding A/S, CVR-nr Side 64 af 64