Statistik på ajourføring for september - oktober 2012

Transkript

1 Statistik på ajourføring for september - oktober 2012 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår i samarbejdet omkring Danmarks Miljøportal. Statistikken indeholder ikke tal på aktiviteten i forhold til anvendelse af systemerne men fremviser alene aktiviteten af redigeringer i den pågældende tidsperiode. Der foretages dermed ikke nogen vurdering af, hvorvidt aktiviteten er tilstrækkelig i forhold til at ajourføre data. Det er en vurdering, der alene ligger hos de dataansvarlige myndigheder jf. dataansvarsaftalens bilag, der findes på eller på miljøportalens nye hjemmeside: Statistikken skal derfor betragtes som orientering til samarbejdets myndigheder med henblik på at skabe overblik og synlighed i forhold til aktivitet. Det skal bemærkes, at statistikken er begrænset af de enkelte systemers muligheder for statistikudtræk. Det betyder, at de enkelte statistikker er forskellige. INDHOLD

2 Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er en database med et bredt udvalg af miljødata, som vises på et kort. Kortet ligger offentligt tilgængeligt via og på kort.arealinfo.dk. Der findes både data inden for naturbeskyttelse, fredning, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. Nyt Danmarks Arealinformation vil blive lanceret ultimo Statistikken for ajourføring på Arealinformation er behæftet med en mindre usikkerhed, som følge af konstaterede fejl i statistikmodulet. Det drejer sig om antallet af offline- og onlineredigeringer, som ikke stemmer overens med den totale sum af redigeringer. Vurderingen er, at der umiddelbart er flere redigeringer end statistikken kan fremvise. På trods af denne usikkerhed er statistikken alligevel gennemført, da den kan præsentere et vejledende billede af ajourføringen. I forbindelse med lanceringen af en ny version af Arealinformation vil fejlen blive elimineret. Status på myndigheder Fordeling af kommuner i årets første 10 måneder, hvor der er redigeret på Arealinformation. Antallet af kommuner, der har redigeret, er en smule lavere end samme periode sidste år. Figur 1. Faktiske tal: Forhold mellem kommuner i 2012, der henholdsvis har redigeret og ikke har redigeret data på Arealinformation. Forhold mellem kommuner, der har redigeret og ikke redigeret i JanuarFebruarMarts April Maj Juni Juli aug sep okt Har redigeret Har ikke redigeret Fordeling over kommuner, der har redigeret ift. ikke redigeret i % 86% Ikke redigeret Redigeret 2

3 Status på redigering 85 af 98 kommuner (86 %) har i 2012 foretaget redigeringer i Arealinformation. DKJord kom i produktion i 2011, hvorfor regionerne også fremgår af statistikken. Figur 2. Overblik over hvilke myndigheder der har redigeret i Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Albertslund 1 1 Allerød Assens Billund Brøndby 1 Brønderslev Dragør 1 Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Fredensborg Fredericia Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn 1 1 Greve 1 Gribskov 1 1 Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted 1 1 Helsingør Herlev 1 1 Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro 1 1 Horsens Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj 1 1 Jammerbugt Kalundborg 1 Kerteminde 1 Kolding København Køge 1 1 Langeland Lejre 1 Lemvig Lolland 1 1 Lyngby-Tårbæk 1 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Læsø 1 Mariagerfjord Middelfart Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred 1 Randers Rebild Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde 1 1 Rudersdal 1 Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Sorø Staten Stevns Struer 1 Svendborg Syddjurs 1 Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen 1 1 Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus Antal kommuner:

4 Status på temaer Figur 3. Antal redigeringer (Ny, rettet, slettet) fordelt på temaer på Danmarks Arealinformation for januar til oktober Temaerne markeret med grøn, er kommunale temaer. Temaer markeret med hvid er statslige temaer. Temaer markeret med lysegrøn er regionale temaer. Jan Feb Mar Apr bes_ naturtyper bes_ vandloeb bes_sten_ jorddiger Kirkebygge linjer omr_klassi ficering Skovbygge linjer soe_bes_ linjer aa_bes_ linjer fredede_ omr fredede_ omr_forslag nitratf_ind_ omr_ senest Drikkevands_inter_ senest SFL_omr Ny Rettet Slettet Ny Rettet Slettet Ny Rettet Slettet Ny Rettet Slettet Ny Maj Rettet Slettet Ny Jun Rettet Slettet Ny Jul Rettet Slettet Ny Aug Rettet Slettet Ny Sep Rettet Slettet Ny Okt Rettet Slettet Objekter i alt ef_fugle_ bes_omr ef_habitat_ omr indsats_ nitrat dkjord_ lokaliseret dkjord_ nuancering dkjord_ projektfaser dkjord_uek dkjord_ufk dkjord_v1 dkjord_v2 raastofomr Side 4

5 Overfladevand Overfladevandsområdet omfatter data fra ferske og marine miljøer samt data om renseanlæg, regnbetingede udledninger og dambrug. Statistik på hav, sø og vandløb Figur 4. Status for ajourføring af overfladevandsdata indsamlet Figuren viser antallet af prøver/tilsyn indtastet indenfor de enkelte fagområder samt ændringer foretaget i september og oktober Grøn markering viser, at der er indtastet data for det pågældende fagområde (tallet viser antallet af prøver). Rød markering viser manglende data fra den lokale Naturstyrelsesenhed, hvilket kan skyldes tidspunkt på året i forhold til indsamling og oparbejdning af den respektive datatype, eller at den pågældende opgave ikke er aktuel for den respektive lokale Naturstyrelsesenhed. Der er i de to aktuelle måneder indlagt data fra tilsyn eller prøver. Status for 2012-data er umiddelbart som forventet, idet der er foretaget løbende opdatering af fysisk kemiske data for henholdsvis hav, sø og vandløb. Ajourføringen vurderes overordnet at være i overensstemmelse med frister angivet i dataansvarsaftalen. Side 5

6 Figur 5. Status for ajourføring af overfladevandsdata indsamlet Figuren viser antallet af prøver/tilsyn indtastet inden for de enkelte fagområder samt ændringer foretaget i september og oktober Grøn markering viser, at der er indtastet data for det pågældende fagområde (tallet viser antallet af prøver). Rød markering viser manglende data fra den lokale Naturstyrelsesenhed, hvilket kan skyldes tidspunkt på året i forhold til indsamling og oparbejdning af den respektive datatype, eller at den pågældende opgave ikke er aktuel for den respektive lokale Naturstyrelsesenhed. Der er på to områder, marin zooplankton og fysisk indeks i vandløb foretaget lidt større dataajourføring end forventet. Der er ikke foretaget umiddelbart synlige dataajourføringer af ældre data (før 2011). Ændringer vil i givet fald være på et detaljeringsniveau, der ikke vil kunne identificeres i dokumentets nuværende statistikoversigter. Side 6

7 Statistik på vandløbs faunaprøver (WinBio). Naturstyrelsens syv lokale enheder står for hovedparten af data i overfladevandssystemerne. Men over halvdelen af landets kommuner er aktive dataleverandører i forbindelse med indsamling af vandløbsdata. Figuren viser hvilke kommuner, der står som ejer af prøver i WinBio med data til beregning af DVFI faunaindeks. Flere kommuner har også indsamlet data vedr. fysisk indeks og fisk i vandløb. Figur 6. Kommunernes andel af faunaprøver i perioden Stationsejer Kommunernes andel af prøver NST Aalborg 31 % (- 1) NST Vestjylland 54 % NST Århus 34 % NST Ribe 48 % (- 1) NST Odense 1 % (- 1) NST Storstrøm 23 % (+ 1) NST Roskilde 33 % (- 2) Totalt 37 % (- 1) Der er i perioden tilføjet 586 tilsyn med vandløbsfaunadata fra 2011 og Der er ikke kommet yderligere kommuner på listen over kommuner med tilsyn på vandløb. Side 7

8 Statistik på punktkilder Figur 7. Placeringen af regnbetingede udledninger, markeret med røde prikker, er baseret på data i systemet WinRis. I forbindelse med udviklingen af den ny punktkildedatabase (PULS), så er WinRis det første system, der er udfaset (juli 2012). Der er i den forbindelse etableret et tema på Danmarks Arealinformation, der viser regnbetingede udledningspunkter. Som det fremgår af kortet, så er der fortsat områder i landet, hvor der ikke findes anlægsoplysninger i systemet. Inden PULS gik i produktion er der forlods udsendt en mail til kommunerne med orientering omkring data med manglende eller fejlbehæftede koordinatoplysninger i systemer, så disse har haft mulighed for at foretage de fornødne rettelser inden datamigrationen til PULS afsluttes. Data med fejlbehæftede eller manglende koordinater er ikke blevet overført til den nye punktkildedatabase (PULS). Udledninger fra renseanlæg Status 2012 Der er i de forløbne to måneder indlagt data fra 2768 tilsyn, der næsten alle er fra % af kommunerne har nu lagt data ind for Årsagen til manglende data fra enkelte kommuner kan meget vel skyldes, at disse registreres under et andet kommunenavn, da fagsystemet (WinSpv) fortsat anvender de gamle kommunenumre. Det er besluttet, at der ikke ændres til nye kommunenumre i det gamle fagsystem, men at den ændring foretages i forbindelse med datamigration til den nye punktkildedatabase PULS. WinSpv forventes udfaset i marts Side 8

9 Grundvand Statistikken på Grundvandsområdet omfatter data om boringer og vandindvindingsanlæg, hvortil der er knyttet både administrative og geografiske oplysninger. Offentligheden har adgang til data om grundvand via Arealinformation og jupiter databasen på GEUS hjemmeside. På hjemmesiden er det muligt at søge efter boringer og vandindvindingsanlæg. Myndigheder og analyselaboratorier har adgang til at opdatere data i den fællesoffentlige del af Jupiter databasen. Status på anlægsoplysninger Figur 8. Antal opdateringer af stamoplysninger for vandindvindingsanlæg, der udføres i kommunerne. Antal opdateringer af anlægsoplysninger pr måned Opdateringer apr-11 mar-11 feb-11 jan-11 dec-10 nov-10 okt-10 sep-10 aug-10 jul-10 jun-10 maj-10 apr-10 mar-10 feb-10 jan-10 okt-12 sep-12 aug-12 jul-12 jun-12 maj-12 apr-12 mar-12 feb-12 jan-12 dec-11 nov-11 okt-11 sep-11 aug-11 jul-11 jun-11 maj-11 Måned Opdateringer på vandindvindingsanlæg for de to foregående år ligger på lidt over 5000 redigeringer pr. år med et maksimum for redigeringer i de første måneder af året, hvilket falder sammen med indberetningsfristen for drikkevandsafgiften, den 15. januar. I 2012 har der været et maksimum i opdateringer af vandindvindingsanlæggene i marts måned. Mønsteret er stort se som de to foregående år. Ud fra antal opdateringer kan det ikke ses, at der er sket en ændring i opkrævning af grundvandsafgiften pr. 1. januar 2012, i 2012 ses et makismum i antallet af redigeringer i marts måned, som afspejler den årlige indberetningsfrist for vandforsynignsanlæg og tilladelser den 15. februar. Opkrævningen af drikkevandsafgiften er ændret fra at være baseret på oplysninger om vandforsyningernes indvindingstilladelser i Jupiter til at være et drikkevandsbidrag, der indgår i vandafgiften. Drikkevandsafgiften opkræves fremover af SKAT på samme måde som den eksisterende vandafgift. Side 9

10 Status på kommuners analyseresultater Figur 9. Antal kommuner der har taget og godkendt prøver for hhv. boringsanalyser og drikkevandsanalyser i Jupiter. Antal kommuner der har opdateret analyser i Jupiter Boringsprøver Drikkevandsprøver Antal kommuner jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 Figuren viser antallet af kommuner, der indlægger drikkevandsprøver og boringsprøver på månedsbasis. Alle landets kommuner lægger løbende analysedata i Jupiter og indberetningerne ligger på et stabilt højt niveau. For drikkevandsprøverne ses kun en lille månedsvariation på årsbasis. Boringsprøver har større årsvariation, med minimum i februar og juli måneder. Det lavere antal analyser i de seneste måneder af 2012 afspejler en forsinkelse på omkring fire måneder fra prøvetagning til analyserne er lagt ind og godkendt i Jupiter. Side 10

11 Figur 10.a Antal drikkevandsprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøveudtagning til prøven indlæses i Jupiter af laboratorierne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 10.b Antal drikkevandprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøverne indlæses i Jupiter af laboratorierne og godkendes af kommunerne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter Drikkevandsprøver fra almene vandsforsyninganlæg. (prøve dato - indlæst dato) Drikkevandsprøver fra almene vandsforsyninganlæg. (indlæst dato-godkendt dato) Antal prøver Antal prøver Antal måneder Antal måneder Der er over de sidste fire år sket et markant fald i behandlingstiden fra prøveudtagning til indlæsning i Jupiter, specielt fra 2009 til Før 2010 blev der indlæst lidt over 6000 prøver inden for den første måned, hvilket svarer ca. 1/3 af det samlede antal prøver, der indlæses i Jupiter pr. år. For 2011 og 2012 er billedet vendt, så at der nu bliver indlæst flere prøver inden for den første måned efter prøvetagning og færre inden for anden måned efter prøvetagning. Behandlingstiden fra indlæsning til godkendelse sker overvejende inden for den første måned fra indlæsning er foretaget. Dette mønster er det samme for de sidste tre år. Der er blot sket en stigning af indlæsninger fra 2009 til og med For 2012 tegner det samme billede sig som for Side 11

12 Status på Naturstyrelsens grundvands- og landovervågning Fremover vil der i statistikken blive medtaget grundvandsprøver, der indgår i Naturstyrelsens grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) og landovervågningsprogram (LOOP). Figur 11.a Antal grundvandsprøver for grundvandsovervågningsprogrammet, der er lagt ind i Jupiter fra 2008 til Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 11.b Figuren viser antal grundvandsprøver for landovervågningen, der er langt ind i Jupiter fra 2008 til Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter Grundvandsovervågning Landovervågningsprogrammet Antal prøver Antal prøver NST Roskilde NST Storstrøm NST Odense NST Ribe NST Århus NST Vestjylland NST Aalborg 0 NST Storstrøm NST Odense NST Ribe NSTAarhus NST Aalborg Antallet at prøver for hhv. GRUMO og LOOP fra årene 2008 til 2012 anses for at være variationer i analyseprogrammet for grundvandsovervågningen og anses for at være komplette. I de første måneder af 2012 er der lagt en del prøver og antallet af prøver for 2011 vurderes nu til at være opdaterede, da indberetningsfristen for overvågningsprogrammerne var 1. april Der er i efteråret 2012 ved at komme data ind for overvågningsprogrammet for Side 12

13 Status på registreringer af naturtyper og arter pr. kommune Filtre: Periode : Marts December 2012 Antal kommuner opgjort efter antal registreringer i Danmarks Miljøportal. Rapporten er baseret på antallet af indtastede 3- besigtigelser i Naturdatabasen af landets kommuner efter 1. juni Tallene er baseret på summen af basisregistreringer foretaget af landets kommuner i perioden marts 2009 til december Grøn markering viser antal kommuner, som har foretaget over 50 registreringer. Gul markering viser antal kommuner, som har registreringer. Rød markering viser antal kommuner, som har 1-10 registreringer. Grå markering viser antal kommuner, som har 0 registreringer.

14 Antallet af 3-registreringer pr. 1.oktober 2012 Periode: Juni 2008 til oktober 2012

15 Antal 3-registreringer i Naturdatabasen pr. december 2012 Filtre: Periode : Juni 2008 til December 2012

16 Antal registreringer i Naturdata Filtre: Periode : Maj December 2012 Antal registreringer (DEVANO, NOVANA og 3) Rapporten er baseret på antallet af DEVANO, NOVANA- og 3 -registreringer foretaget i Naturdatabasen af Naturstyrelsen (Før 1/ Miljøcentrene).