Statistik på ajourføring for 4. kvartal 2011

Transkript

1 Statistik på ajourføring for 4. kvartal 2011 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår i samarbejdet omkring Danmarks Miljøportal. Det skal understreges, at statistikken ikke indeholder tal på aktiviteten i forhold til anvendelse af systemerne men alene fremviser aktiviteten af redigeringer i den pågældende tidsperiode. Der foretages dermed ikke nogen vurdering af, hvorvidt aktiviteten er tilstrækkelig i forhold til at holde data ajour. Det er en vurdering, der alene ligger hos de dataansvarlige myndigheder jf. dataansvarsaftalens bilag, der findes på Statistikken skal derfor betragtes som orientering til samarbejdets myndigheder med henblik på at skabe overblik og synlighed i forhold til aktivitet. Det skal bemærkes, at statistikken er begrænset af de enkelte systemers muligheder for statistikudtræk. Det betyder, at de enkelte statistikker er forskellige. INDHOLD: DANMARKS AREALINFORMATION 2 STATUS PÅ MYNDIGHEDER 2 STATUS PÅ TEMAER 5 OVERFLADEVAND 6 STATISTIK PÅ HAV, SØ OG VANDLØB 6 STATISTIK PÅ PUNKTKILDER 9 GRUNDVAND 10 STATUS PÅ ANLÆGSOPLYSNINGER 10 STATUS PÅ KOMMUNERS ANALYSERESULTATER 11 STATUS PÅ NATURSTYRELSENS GRUNDVANDS- OG LANDOVERVÅGNING 13 NATUR 14 STATUS PÅ REGISTRERINGER AF NATURTYPER OG ARTER PR. KOMMUNE 14

2 Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er en database med et bredt udvalg af miljødata, som vises på et kort. Kortet ligger offentligt tilgængeligt via og på kort.arealinfo.dk. Der findes både data inden for naturbeskyttelse, fredning, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. Nyt Danmarks Arealinformation vil blive lanceret ultimo Det skal bemærkes, at statistikken for ajourføring på Arealinformation er behæftet med en mindre usikkerhed, som følge af konstaterede fejl i statistikmodulet. Det drejer sig om antallet af offline- og onlineredigeringer, som ikke stemmer overens med den totale sum af redigeringer. Vurderingen er, at der umiddelbart er flere redigeringer end statistikken kan fremvise. På trods af denne usikkerhed er statistikken alligevel gennemført, da den kan præsentere et vejledende billede af ajourføringen. I forbindelse med lanceringen af en ny version af Arealinformation vil fejlen blive elimineret. Status på myndigheder Fordeling af kommuner på antal af måneder, hvor der er redigeret på Arealinformation (perioden januar - december 2011). Figur 1. Faktiske tal: Forhold mellem kommuner i 2011, der henholdsvis har redigeret og ikke har redigeret data på Arealinformation. 91 Forhold mellem kommuner, der har redigeret data på DAI og kommuner, der ikke har redigeret i 2011 Fordeling over kommuner der har redigeret ift. ikke redigeret i % Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Har redigeret Har ikke redigeret 90% Har redigeret Har ikke redigeret 2

3 Status på redigering 88 af 98 kommuner (90%) har i 2011 foretaget redigeringer i Arealinformation. DKJord kom i produktion i 2011, hvorfor regionerne også fremgår af statistikken. Det fremgår, at antallet af redigeringer var højest i april og lavest i juni måned. Antallet af redigeringer har ligget nogenlunde stabilt i fjerde kvartal Figur 2 viser en tydelig forskel i omfanget af redigeringer. Således har enkelte kommuner kun redigeret data i en enkelt måned, mens andre kommuner redigerer data på månedlig basis. Alle 88 kommuner har imidlertid foretaget redigeringer i Arealinformation i løbet af Figur 2. Overblik over, hvilke myndigheder der har redigeret i 2011 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Albertslund 1 1 Assens Ballerup Billund Bornholm 1 Brøndby 1 Brønderslev Egedal Esbjerg Fanø 1 1 Favrskov Fredensborg Fredericia Frederiksberg 1 Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Glostrup Greve 1 1 Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning 1 1 Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København 1 Køge Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Langeland Lejre Lemvig 1 1 Lolland Lyngby-Tårbæk 1 1 Læsø Mariagerfjord Middelfart Norddjurs Nordfyn 1 1 Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred 1 Randers Rebild Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre 1 Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø 1 1 Staten Stevns Svendborg Syddjurs 1 1 Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen

4 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg 1 1 Ærø Aabenraa Aalborg Århus

5 Status på temaer Figur 3. Antal redigeringer (Ny, rettet, slettet) fordelt på temaer på Danmarks Arealinformation fra januar til december Temaerne markeret med grøn, er kommunale temaer. Temaer markeret med hvid er statslige temaer. Temaer markeret med lysegrøn er regionale temaer. bes_naturtyper bes_vandloeb bes_sten_ jorddiger kirkebyggelinjer omr_klassificering skovbyggelinjer soe_bes_linjer aa_bes_linjer fredede_omr fredede_omr_ forslag nitratf_indv_omr_ senest drikkevands_inter_ senest SFL_omr ef_fugle_bes_ omr ef_habitat_omr dkjord_lokaliseret dkjord_nuancering dkjord_projektfaser dkjord_uek dkjord_ufk dkjord_v1 dkjord_v2 raastofomr Ny Rettet Januar Slettet Ny Rettet Februar Slettet Ny Rettet Marts Slettet Ny Rettet April Slettet Ny Rettet Maj Slettet Ny Rettet Juni Slettet Ny Rettet Juli Slettet Ny Rettet August Slettet Ny Rettet September Slettet Ny Rettet Oktober Slettet Ny Rettet November Slettet Ny Rettet December Slettet Objekter i alt Side 5

6 Overfladevand Data på området Overfladevand omfatter det ferske og marine miljø samt data om renseanlæg, regnbetingede udledninger og dambrug. Med udgangen af januar 2012 vil udvalgte overfladevandsdata være tilgængelige via et antal temaer på Danmarks Arealinformtion. Det drejer sig om følgende temaer: 1) DVFI Indeks, 2) Stationstema, 3) Fysisk Indeks (WinBio), 4) Biologi og 5) Vandkemi på Arealinformation. Statistik på hav, sø og vandløb Figur 4. Status for ajourføring af overfladevandsdata Figuren viser antallet af prøver indtastet indenfor de enkelte fagområder data (antal prøver) Marin fysisk/kemiske data (profil) Marin fysisk/kemiske data (analyser) Marin bundfauna Marin fytoplankton Marin zooplankton Ålegræs (transekter) Marin bundvegetation (rammer) Miljøfremmede stoffer Søer fysisk/kemiske data Søer bundfauna Søer - fiskdata Søer fytoplankton Søer zooplankton Sø bundvegetation Vandløb fysisk/kemiske data Vandløb fauna Vandløb fysisk indeks NST Aalborg *) 4 *) NST Århus *) 25 *) NST Storstrøm *) 3 21 *) NST Odense *) 3 16 *) NST Ribe *) 5 38 *) NST Vestjylland *) 5 *) NST Roskilde *) 6 49 *) Ændring 4. kvartal *): Ikke aktuel jf. BLST Planlægnings- og Styringsværktøj (PSV 2.0) Vandløb fisk Grøn markering viser, at der er indtastet data for det pågældende fagområde (tallet viser antallet af prøver). Rød markering viser manglende data fra den lokale Naturstyrelsesenhed, hvilket kan skyldes tidspunkt på året i forhold til indsamling og oparbejdning af den respektive datatype, eller at den pågældende opgave ikke er aktuel for den respektive lokale Naturstyrelsesenhed. Der er i løbet af 4. kvartal 2011 indlagt data fra over tilsyn. Status for 2011 data er som forventet. Der er foretaget løbende opdatering af fysisk kemiske data for henholdsvis hav, sø og vandløb, men der er dog også tilføjet en del biologiske data, hvor især marin bundvegetation, marin bundfauna og vandløbsfauna gør sig gældende. Ajourføringen vurderes overordnet at være i overensstemmelse med frister angivet i dataansvarsaftalen. Side 6

7 Figur 5. Status for ajourføring af 2010 overfladevandsdata. Figuren viser antallet af prøver indtastet inden for de enkelte fagområder data (antal prøver) Marin fysisk/kemiske data (profil) Marin fysisk/kemiske data (analyser) Marin bundfauna Marin fytoplankton Marin zooplankton Ålegræs (transekter) Marin bundvegetation (rammer) Miljøfremmede stoffer Søer bundfauna Søer fysisk/kemiske data Søer - fiskdata Søer fytoplankton Søer zooplankton Sø bundvegetation Vandløb fysisk indeks Vandløb fysisk/kemiske data Vandløb fauna NST Aalborg **) 43**) *) 4 *) *) NST Århus *) 6 *) *) NST Storstrøm *) 3 *) *) NST Odense *) *) 3 *) *) NST Ribe *) *) 6 *) *) NST Vestjylland *) *) 9 *) *) NST Roskilde *) Ændring 4. kvartal *): Ikke aktuel jf. BLST Planlægnings- og Styringsværktøj (PSV 2.0) **): Data helt eller delvist placeret under "Limfjordsovervågningen" Grøn markering viser, at der er indtastet data for det pågældende fagområde (tallet viser antallet af prøver). Vandløb fisk Der er foretaget enkelte dataajourføringer af 2010 data i 4. kvartal 2011, hvor især vandløbsfaunaen gør sig gældende. Der kan være tale om kommunale data, der ikke er bundet af samme indberetningsfrist, som tilfældet med data til det nationale overvågningsprogram. Den tilsyneladende negative udvikling for vandløbs-fiskedata skyldes sandsynligvis en fejlagtig overvurdering af datagrundlaget for 3. kvartal Som det blev oplyst i forbindelse med publiceringen af statistikken for 3. kvartal af 2011, så vil tabellerne for ældre data (før 2010) fremover blive udeladt af denne oversigt. Der foretages således ingen eller næppe synlige dataajourføringer af disse ældre data. Ændringer vil i givet fald være på et detaljeringsniveau, der ikke vil kunne identificeres i de nærværende statistikoversigter i dette dokument. Side 7

8 Statistik på vandløbs faunaprøver (WinBio). Naturstyrelsens syv lokale enheder står for hovedparten af data i overfladevandssystemerne. Men også mange kommuner er aktive dataleverandører i forbindelse med indsamling af eksempelvis data til DVFI faunaindeks på vandløb. Figuren viser hvilke kommuner, der står som ejer af sådanne prøver i WinBio. Figur 6. Kommunernes andel af faunaprøver i perioden Stationsejer Kommunernes andel af prøver NST Aalborg 30 % (- 5) NST Vestjylland 58 % (- 3) NST Århus 32 % (- 2) NST Ribe 48 % (- 5) NST Odense 2% NST Storstrøm 26 % NST Roskilde 20 % (+ 2) Total 31 % (- 2) Der er i 4. kvartal 2011 tilføjet 877 tilsyn med vandløbsfaunadata (se tabel med 2011-data), og som det kan udledes af ovenstående tabel, så stammer hovedparten af disse data fra Naturstyrelsen, idet deres andel af prøverne totalt er øget med et par procent. Der er ikke i 4. kvartal kommet nye dataleverende kommuner til listen, der foreløbigt består af 52 kommuner. Side 8

9 Statistik på punktkilder Figur 7. Placeringen af regnbetingede udledninger markeret med røde prikker, er baseret på data i systemet WinRis. Der er ikke i 4. kvartal 2011 registret ajourføringer, der ændrer ved nedenstående kort, men der kan meget vel være foretaget dataopdatering på eksisterende bygværk i fagsystemet. I fagsystemet WinRis findes en del anlægsoplysninger med enten manglende eller fejlbehæftede koordinater, hvilket medfører, at disse anlæg ikke kan vises på kortet. For Tønder, Sønderborg, Haderslev, Varde findes anlægsoplysninger i systemet, men bygværkernes nøjagtige placering kan ikke vises. Derfor er disse kommuner vist med gul markering uden røde prikker. Kommuner uden data er angivet på kortet med gråt. Opdateringsfrekvensen for regnbetingede udledninger er 2-årig, og der vil derfor ofte ikke være ændring fra kvartal til kvartal. I forbindelse med udviklingen af en ny punktkildedatabase (PULS), så vil WinRis være det første system, der udfases. Dette er programsat til ultimo april Udledninger fra renseanlæg Status 2011 Der er i 4. kvartal indlagt data fra 5279 prøver, hvoraf 28 er fra prøver med data fra Med udgangen af 4. kvartal har tilsyneladende 98 % af kommunerne indlagt data om udledninger fra renseanlæg fra Årsagen til manglende data fra enkelte kommuner kan meget vel skyldes, at disse registreres under et andet kommunenavn, da fagsystemet (WinSpv) fortsat anvender de gamle kommunenumre. Det er besluttet, at der ikke ændres til nye kommunenumre i det gamle fagsystem, men at den ændring foretages ifbm. datamigration til den nye punktkildedatabase. WinSpv forventes udfaset i løbet af efteråret Side 9

10 Grundvand Statistikken på Grundvandsområdet omfatter data om boringer og vandindvindingsanlæg, hvortil der er knyttet både administrative og geografiske oplysninger. Offentligheden har adgang til data om grundvand via Arealinformation og jupiter-databasen på GEUS hjemmeside. På hjemmesiden er det muligt at søge efter boringer og vandindvindingsanlæg. Myndigheder og analyselaboratorier har adgang til at opdatere data i den fællesoffentlige del af databasen Jupiter. Status på anlægsoplysninger Figur 8. Antal opdateringer af stamoplysninger for vandindvindingsanlæg, der udføres i kommunerne. Antal opdateringer af anlægsoplysninger pr måned Registrering jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 Måned sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Side 10

11 Dataudtræk på vandindvindingsanlæg for hele 2011 viser en forholdsvis jævn fordeling over hele året, dog med et maksimum for redigeringer i januar, hvilket falder sammen med indberetningsfristen for grundvandsafgiften, den 15. januar. Af figuren fremgår, at der foretages en løbende opdatering af vandindvindingsanlæggene i kommunerne. Status på kommuners analyseresultater Figur 9. Antal kommuner der har taget og godkendt prøver for hhv. boringsanalyser og drikkevandsanalyser i Jupiter. Figuren viser antallet af kommuner, der indlægger drikkevandsprøver og boringsprøver på månedsbasis. Alle landets kommuner lægger løbende analysedata i Jupiter og indberetningerne ligger på et stabilt højt niveau. For drikkevandsprøverne ses kun en lille månedsvariation med et minimum i juli måned på grund af sommerferien. Boringsprøver har større årsvariation med minimum i februar og juli måneder. Side 11

12 Det lavere antal analyser i de seneste måneder af 2011 afspejler en forsinkelse på omkring fire måneder fra prøvetagning til analyserne er lagt ind og godkendt i Jupiter. Figur 10.a Antal drikkevandsprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøveudtagning til prøven indlæses i Jupiter af laboratorierne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 10.b Antal drikkevandprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøverne indlæses i Jupiter af laboratorierne og godkendes af kommunerne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Der er over de sidste fire år sket et markant fald i behandlingstiden fra prøveudtagning til indlæsning i Jupiter, specielt fra 2009 til Før 2010 blev der indlæst lidt over 6000 prøver inden for den første måned, hvilket svarer ca. 1/3 af det samlede antal prøver, der indlæses i Jupiter pr. år. For 2011 er billedet vendt, således at der nu bliver indlæst flere prøver inden for den første måned efter prøvetagning og lidt færre inden for anden måned efter prøvetagning. Behandlingstiden fra indlæsning til godkendelse sker overvejende inden for den første måned fra indlæsning er foretaget. Dette mønster er det samme for de sidste tre år. Der er blot sket en stigning af indlæsninger fra 2008 til og med 2010; for 2011 tegner det samme billede sig som for Side 12

13 Status på Naturstyrelsens grundvands- og landovervågning Fremover vil der i statistikken blive medtaget grundvandsprøver, der indgår i Naturstyrelsens grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) og landovervågningsprogram (LOOP). Figur 11.a Antal grundvandsprøver for grundvandsovervågningsprogrammet, der er lagt ind i Jupiter fra 2007 til Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 11.b Figuren viser antal grundvandsprøver for landovervågningen, der er langt ind i Jupiter fra 2007 til Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. GRUMO Q3 NST Roskilde NST Storstrøm NST Odense NST Ribe NST Århus NST Vestjylland NST Aalborg LOOP Q3 NST Storstrøm NST Odense NST Ribe NST Aarhus NST Aalborg Grøn markering viser, at der er indtastet data fra den lokale Naturstyrelse enhed (tallet viser antal prøver) Rød markering viser manglende data fra den lokale Naturstyrelse enhed, hvilket kan skyldes tidspunkt på året ift. indberetningsdatoen for overvågningsprogrammet Antallet at prøver for hhv. GRUMO og LOOP fra årene 2007 til 2010 anses for at være variationer i analyseprogrammet for grundvandsovervågningen og anses for at være komplette. Efter 4. kvartal i 2011 er der i forhold til 2010, for GRUMO og LOOP, lagt mindre end halvdelen af det forventede for året, hvilket blot afspejler, at prøverne ikke bliver lagt løbende ind gennem året. Det forventes, at de resterende prøver vil blive lagt ind i de første måneder af 2012, da indberetningsdatoen for disse data er senest 1. april. Side 13

14 Natur Den fællesoffentlige naturdatabase, Danmarks Naturdata, samler alle myndigheders naturregistreringer herunder 3-registreringer på specifikke lokaliteter. Det kan f.eks. være floralister, fund af dyr, fugletællinger og overvågning af naturtyper og arter. Der er offentlig adgang til naturdatabasen fra naturdata.miljoeportal.dk og på Arealinformation. Det er kun myndighederne, der har adgang til at redigere i data. Status på registreringer af naturtyper og arter pr. kommune Figur Antal kommuner opgjort efter antal registreringer af 3 Naturdata i Danmarks Miljøportal Figur 12 og 14 er baseret på antallet af indtastede 3-besigtigelser i Naturdatabasen af landets kommuner efter 1. marts Tallene er baseret på summen af basisregistreringer foretaget af landets kommuner fra 1. marts 2009 til og med december Grøn markering viser antal kommuner, som har foretaget over 50 registreringer. Gul markering viser antal kommuner, som har registreringer. Rød markering viser antal kommuner, som har 1-10 registreringer. Grå markering viser antal kommuner, som har 0 registreringer. 0 mar 09 maj 09 jul 09 sep 09 nov 09 jan 10 mar 10 maj 10 jul 10 sep 10 nov 10 jan 11 mar 11 maj 11 jul 11 sep 11 nov 11 jan 12 Som det fremgår af figur 12 har antallet af kommuner, som har foretaget over 50 registreringer i 2011, været støt stigende igennem hele Tilsvarende har antallet af kommuner, med færre eller slet ingen registreringer, været faldende. I fjerde kvartal 2011 er der dog ikke sket nævneværdige udsving. Side 14

15 Figur 13. Antallet af 3-registreringer i 3. kvartal Side 15

16 Figur 14. Antallet af 3-registreringer i 4. kvartal Langt de fleste kommuner har foretaget mere end 50 3-registreringer i Naturdatabasen i 4. kvartal Ved sammenligning med ajourføringsstatistikken for 3. kvartal 2011 kan det konstateres, at Skive Kommune er skiftet fra en rød til en gul farve, hvilket indikerer, at kommunen i 4. kvartal har foretaget mellem registreringer. Sønderborg Kommune er i samme periode skiftet fra en gul til en grøn farve, hvilket indikerer, at kommunen i 4. kvartal har foretaget mere end 50 registreringer. I 4. kvartal 2011 er der foretaget flere 3-registreringer i Naturdatabasen end tilfældet for samme periode i Side 16

17 Figur 14. Antal registreringer i Naturdata (DEVANO og NOVANA) "Miljøcentre i alt" (frem til 31/ ) "Naturstyrelsen" (fra 1/ og frem) Figur 14 er baseret på antallet af DEVANO- og NOVANA-registreringer foretaget i Naturdatabasen af Naturstyrelsen (Før 1/ Miljøcentrene) mar 09 apr 09 maj 09 jun 09 jul 09 aug 09 sep 09 okt 09 nov 09 dec 09 jan 10 feb 10 mar 10 apr 10 maj 10 jun 10 jul 10 aug 10 sep 10 okt 10 nov 10 dec 10 jan 11 feb 11 mar 11 apr 11 maj 11 jun 11 jul 11 aug 11 sep 11 okt 11 nov 11 dec 11 jan 12 Antallet af DEVANO- og NOVANA-registreringer har i årets første otte måneder ligget kontant på cirka stk. I løbet af 4. kvartal 2011 steg antallet til registreringer. Side 17