Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Transkript

1 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1

2 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner Baggrund, metode Deltagelse Trivsel Selvvurderet helbred Morgenmad Motion Rygning Vandpibe og hash Alkohol Overvægt Referencer Bilag: Sammenligning af skoler

3 Resultater: 96 % af eleverne synes, de har det godt for tiden 92 % trives godt i skolen 80 % vurderer deres helbred som godt Pigerne har generelt flere symptomer end drengene det gælder hovedpine, mavesmerter, rygsmerter og humørsvingninger 61 % spiser morgenmad hver dag 13 % spiser aldrig morgenmad 68 % af eleverne motionerer mindst 2 gange om ugen - 56 % af pigerne og 81 % af drengene 62 % af elever med ikke-vestlig oprindelse og 72 % af elever med vestlig oprindelse motionerer mere end 2 gange om ugen 7 % er dagligrygere 91 % har aldrig røget eller er holdt op. 88 % af tosprogede, ikke-vestlige elever har aldrig været fulde. For elever af vestlig oprindelse gælder det for 28 % 19 % af eleverne er moderat overvægtige, 7 % er svært overvægtige 76 % af de vestlige elever er normalvægtige, 69 % af de ikke-vestlige elever er normalvægtige Konklusioner: På mange områder går det bedre med sundheden blandt de unge. Langt de fleste unge trives både i skolen og hjemme og synes selv, de har et godt helbred. Der er færre, der ryger, særligt andelen af lejlighedsrygere er faldet. Lidt færre har prøvet at ryge hash. Andelen af unge, der aldrig har været fulde eller har været fulde en gang er uændret, men færre unge har været fulde mere end 5 gange. Alkoholforbruget blandt årige i Ishøj er meget lavere end i andre kommuner i Region Hovedstaden. Andelen af overvægtige viser en stagnerende tendens. Det er et stort problem at så mange unge ikke spiser morgenmad. Sidste års rapport viste at de, der spiste morgenmad dagligt, dyrkede mere motion, var mindre overvægtige, røg mindre og sjældnere havde prøvet at ryge hash. Andelen af unge der ikke spiser morgenmad hver dag har vist en let stigende tendens. Det er også et problem at mange unge bevæger sig for lidt, meget mindre end sundhedsstyrelsens anbefalinger. Andelen, der bevæger sig 1 gang om ugen eller mindre, er uændret. Der er en lidt større hyppighed af overvægt og manglende motion blandt de unge af ikkevestlig oprindelse, men de trives lige så godt som de eleverne af vestlig oprindelse og de drikker mindre alkohol. 3

4 Baggrund Sundhedsprofilen er lavet på basis af de udskolingsundersøgelser/samtaler, som er foretaget af børne-ungelægen i skoleåret Det er nu femte gang, der udarbejdes en sundhedsprofil for udskolingsårgangen. Alle elever i 9. klasse tilbydes en udskolingsundersøgelse, hvor der både tales om helbred, trivsel, livsstil og fremtid. I forbindelse hermed udfylder eleverne et spørgeskema, og det er det, der ligger til grund for denne profil. Langt de fleste elever tager imod tilbuddet, hvilket giver en meget høj svarprocent og som sikrer, at profilen bliver repræsentativ for årgangen. Data er sendt ind til udarbejdelse af en fælleskommunal sundhedsprofil (1), hvor 9 kommuner deltager, heraf de 7 i Region Hovedstaden, hvilket giver mulighed for at sammenligne resultaterne fra Ishøj med den fælles rapport. Ligeledes findes data også på skoleniveau, så der også er mulighed for at se de lokale forskelle inden for kommunen. Sundhedsprofilen giver mulighed for at følge sundhedstilstanden over tid samtidig med at særlige problemstillinger kan monitoreres. For eksempel har sundhedsstyrelsen ønsket at tilføje spørgsmål vedrørende brug af vandpibe, og kræftens Bekæmpelse har tidligere ønsket monitorering af unges brug af solarium. Metode og materiale I forbindelse med udskolingsundersøgelsen besvarer eleverne et spørgeskema. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-aged Children) (2) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag) (3). Skoleåret var det første år, hvor det var muligt at lade eleverne udfylde spørgeskemaet elektronisk via hjemmesiden Hidtil havde det været papirudgaver af spørgeskemaet, der var anvendt og som så senere blev tastet ind. Programmet havde dog nogle tekniske startvanskeligheder, hvilket betyder at besvarelserne fra en klasse på Strandgårdskolen ikke er blevet gemt. Der har ikke siden været nogen problemer af lignende art, og det er tidsbesparende, og betyder også, at resultaterne hurtigere er tilgængelige. Besvarelserne er anonyme, så snart de ryger ind i databasen, men i forbindelse med udfyldelsen af skemaet bruges det som udgangspunkt for den personlige samtale mellem eleven og børne-ungelægen. (Spørgeskemaet sidder som bilag bagest i rapporten). Eleverne svarer på om der tales andet sprog i hjemmet end dansk. Dette er lagt til grund for den opdeling, der er lavet med elever af henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund. De ikke vestlige sprog er hovedsageligt urdu, punjabi, tyrkisk, kurdisk og arabisk. 4

5 Deltagelse Profilen omhandler besvarelser fra 191 elever. Der var 227 elever i årgangen Som nævnt er besvarelser fra en klasse på Strandgårdskolen forsvundet. Når den fratrækkes har der været 213 mulige besvarelser, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 90. Deltagende skoler Antal skemaer Antal elever i 9 klasse Ishøj skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ådalens Privatskole Deltager - % 84% Der er 98 drenge og 93 piger med i undersøgelsen. Der er 109 elever, som udelukkende taler dansk i hjemmet, 82 elever taler et ikke-vestligt sprog i hjemmet. Trivsel En meget vigtig parameter for såvel indlæring som udvikling er de unges trivsel om de trives i skolen, derhjemme og med sig selv. Undersøgelser har vist en tydelig sammenhæng mellem trivsel i skolen og risikoadfærd i forhold til kriminalitet og brug af rus- og nydelsesmidler. Nedenstående diagrammer viser, at langt de fleste elever i 9. klasse synes de har det godt, og hovedparten trives også i skolen. 6 4 Hvordan har du det for tiden Meget glad Godt nok Ikke særlig glad Slet ikke glad Figur 1 De unges trivsel generelt 5

6 Der er dog 8 %, der ikke trives i skolen, og som det er vigtigt at sætte særligt fokus på. Den manglende trivsel kan skyldes problemer i hjemmet eller i kammeratskabskredsen, mange er kommet ind i en uheldig rytme med at sove for sent og for lidt, uhensigtsmæssige spisevaner og har heraf følgende symptomer som træthed, koncentrationsbesvær, en følelse af stress og manglende overskuelighed i tilværelsen. Med en del af disse unge bliver der lavet aftaler om ændringer og en opfølgende samtale, ofte pr. telefon. Drejer det sig om mere alvorlige problemer af social karakter, tristhed, mistanke om begyndende spisevægring eller andet, bliver der lavet en personlig opfølgende samtale, evt. med inddragelse af forældrene. En sådan ekstra indsats er lavet for 15 af de 191elever, som sundhedsprofilen omhandler. Hvad synes du om at gå i skole 6 4 Vældig godt Godt Nogen lunde Ikke særlig godt Slet ikke godt Figur 2 De unges trivsel i skolen Helbred Nogle elever er i tvivl om, hvad helbred betyder, og det er en af fordelene ved at skemaet udfyldes i forbindelse med en samtale med den unge, at usikkerheder og misforståelser kan afklares. Kun 3 % svarer at de har et dårligt eller meget dårligt helbred, 16 % svarer at deres helbred er nogenlunde. Hvordan synes du selv dit helbred er 6 4 Virkelig godt Godt Nogen lunde Dårligt Meget dårligt Figur 3 De unges vurdering af helbred 6

7 Aksetitel På trods af at kun få synes de har et dårligt helbred, er der hvert år en stor del af eleverne, der har mange symptomer, men disse relateres ikke så meget til helbred og sygdom som til trivsel. Hovedpine, mave- og rygsmerter er for en stor del af pigernes vedkommende relateret til menstruation, men hænger også sammen med førnævnte trivselsproblemer og uregelmæssige vaner. Mange klager over rygsmerter og andre smerter hænger sammen med de unges fysiske aktivitet, dels dem, der ikke bevæger sig ret meget, men også dem, der dyrker sport på højt niveau. Rådgivning i forhold til at undgå overbelastningsskader eller om betydningen af bevægelse som behandling af symptomer fylder således en del i samtalerne Har du de sidste 14 dage haft Drenge Piger Figur 4 De unges selvrapportering af symptomer Morgenmad Eleverne bliver spurgt om, hvor tit de spiser morgenmad på skoledage. Det gør 61 % af eleverne. Det er 8 procentpoint færre end i I den fælleskommunale rapport spiser 75 % morgenmad hver dag. Fællesrapporten har vist, at der er tydelig sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og selvvurderet helbred, sådan at der er langt flere af de unge, der dagligt spiser morgenmad, som synes de har et godt eller virkelig godt helbred. Desuden er der en sammenhæng mellem uregelmæssige morgenmadsvaner og overvægt. Det bør overvejes om man på forældremøder i udskolingen kan tage generelle retningslinjer for unges sundhedsadfærd op (altså ikke kun rygning og alkohol), sådan at forældrene bliver fastholdt i deres ansvar med hensyn til de unges spisevaner og sengetider Morgenmad på skoledage Figur 5. De unges morgenmadsvaner 7

8 Motion Motion i fritiden Piger Drenge Figur 6. De unges motionsvaner fordelt på køn De unge bliver spurgt hvor tit de motionerer sådan at de bliver forpustede. 68 % motionerer 2 gange om ugen eller mere, heraf bevæger 25 % sig dagligt eller næsten dagligt. 32 % bevæger sig sjældnere end 2 gange ugentligt. I den fælleskommunale rapport er der 74 %, der bevæger sig 2 gange om ugen eller mere. Drengene bevæger sig mere end pigerne. Hvor 10 % af pigerne bevæger sig sjældnere end 1 gang om måneden, gælder det 2 % af drengene Motion og etnicitet Ikke-vestlig Vestlig Figur 7. De unges motionsvaner fordelt på etnicitet Blandt de unge med vestlig baggrund er der 12 procentpoint flere, der motionerer dagligt sammenlignet med dem med en ikke-vestlig baggrund. I den store midtergruppe, der motionerer 2-4 gange ugentligt, er der næsten ingen forskel på de to grupper. Der er en større andel af de ikke-vestlige unge, der motionerer 1 gang om ugen eller sjældnere sammenlignet med de vestlige unge. 8

9 Rygning De unge bliver spurgt om de har prøvet at ryge. De der svarer ja får nogle yderligere spørgsmål, som omhandler deres nuværende rygevaner. Svarene er vist i diagrammet nedenfor. Ryger du stadig Har aldrig røget Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst 1 gang ugl Ja, < 1 gang ugl Drenge Piger Figur 8. De unges rygevaner fordelt på køn Mere end halvdelen af eleverne har aldrig røget, 52 % af pigerne og 72 % af drengene. 10 % af pigerne ryger dagligt, 4 % af drengene. Samlet er det 7 %. Procentdelen af dagligrygere har været næsten konstant de sidste 5 år, men er faldet fra 8 % til 7 %. Andelen af festrygere, det vil sige de unge, der ryger en gang om ugen eller sjældnere, er faldet støt over årene fra 9,5 % til 2 %. Der kan ikke gives nogen helt sikker årsag, men samtalerne med de unge tyder på, at mange af dem er blevet mere bevidste om de skadelige virkninger og risikoen for at ende som fast ryger, selv om de kun ryger lejlighedsvist. Nedenfor ses udviklingen fra 2007/2008 til 2011/2012. Grunden til at skoleåret 2010/2011 ikke er med i diagrammet er, at spørgsmålene det år var blevet ændret, sådan at de ikke var direkte sammenlignelige med de tidligere år. Det blev ført næsten tilbage til de oprindelige spørgsmål i skoleåret 2011/2012, kun med den ændring, at tidligere omfattede gruppen aldrig både dem, der aldrig havde røget og dem, der havde prøvet det en gang. Nu figurerer de, der har prøvet at ryge en gang under er holdt op, så denne gruppe er steget markant sammenlignet med de tidligere år Ryger du 2007/ / / /2012 Figur 9. De unges rygevaner fra

10 Adskillige undersøgelser har vist at forældrenes rygevaner har stor betydning for om de unge begynder at ryge. Ved indskolingsundersøgelsen i 2007/2008 blev forældrenes rygevaner undersøgt. 47 % af børnene boede i et hjem, hvor mindst en af forældrene røg. Det stemmer overens med denne undersøgelse, hvor 43 % svarer, at mindst en af deres forældre ryger. Det er positivt, at på trods af det store antal unge, der bor med en eller to forældre, som ryger, så er den samlede andel af unge i 9. klasse, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, faldet siden 2007/2008. I fællesrapporten er der 8 %, der ryger dagligt og 9 %, der er lejlighedsrygere. 6 4 Bor med ryger Ingen Mor Far Figur 10. Forældrenes rygevaner Vandpibe Knap halvdelen af eleverne har prøvet at ryge vandpibe. De fleste har prøvet det en eller få gange. Det svarer til resultaterne i fællesrapporten. Har du prøvet at ryge vandpibe 6 4 Ja Nej Figur 11. Hyppigheden ag vandpiberygning hos de unge Hash 93 % af de unge har aldrig prøvet at ryge hash, og de fleste, som har prøvet, har gjort det en eller ganske få gange. En procent svarer, at de ryger dagligt (det drejer sig om 2 elever). Hos disse elever er der som regel også andre problemer, som for eksempel skolefravær, og der bliver taget hånd om problematikken, ofte som et samarbejde mellem skolen, forældrene og familiecenteret. En procent ryger mindst en gang om måneden, det vil sige, at der samlet set 10

11 er 2 %, der ryger hash mindst en gang om måneden. I den fælleskommunale rapport gælder det for 2,6 %, mens 12 % har prøvet at ryge hash Har du prøvet at ryge hash Nej Ryger dagligt Mindst en gang om måneden Højst 5 gange i alt Figur 12. Hyppigheden af hashrygning blandt unge i 9. kl. En enkelt gang Alkohol Der er en meget markant forskel på alkoholvaner blandt unge i 9. klasse med hhv. vestlig og ikke-vestlig baggrund. 88 % af de unge med ikke-vestlig baggrund har aldrig været fulde, og ingen har været det mere end 1 gang. 28 % af de vestlige unge har aldrig prøvet at være fulde og 15 % kun 1 gang. 19 % af de vestlige unge har været fulde mere end 10 gange Nej Prøvet at være fuld En gang 2-4 gange 5-10 gange >10 gange Ikke vestlig Vestlig Samlet Figur 13. Alkoholvaner hos unge i 9. kl. med vestlig og ikke vestlig baggrund Det er på grund af religiøse og kulturelle forhold forventet at de unge med ikke-vestlig baggrund drikker mindre alkohol end de vestlige unge. Det er derfor interessant at undersøge, om det er disse forhold, der trækker gennemsnittet ned og bevirker, at den samlede gruppe af udskolingselever i Ishøj drikker mindre end tilsvarende grupper af unge i andre kommuner. Nedenfor er de vestlige unge i Ishøj sammenlignet med de danske unge i Fællesrapporten. Det viser, at også når de vestlige elever sammenlignes med de danske elever i den fælleskommunale rapport er alkoholforbruget i Ishøj lavere end i flere andre kommuner i region Hovedstaden. (Da tallene i Ishøj er små sammenlignet med den fælleskommunale rapport giver det ikke mening at opdele den vestlige gruppe i danske og vestlige. Det gør sammenligningen en lille smule upræcis). Dog er tendensen tydelig, især i gruppen af unge der har drukket alkohol mere end 10 gange. 11

12 4 3 1 Nej Prøvet at være fuld En gang >10 gange gange gange Vestlig, Ishøj Dansk, fælleskommunal Figur 14. Sammenligning af alkoholvaner i Ishøj og andre kommuner Overvægt De højde- og vægtmålinger, der foretages ved udskolingsundersøgelsen omregnes til BMIværdier og herudfra beregnes hyppigheden af overvægt. Definitionen af overvægt retter sig efter de internationale værdier(4), der kan adskille sig en smule fra de danske definitioner af overvægt. Det er gjort for at kunne sammenligne med de tidligere års beregninger af overvægt og for at kunne sammenligne med den fælleskommunale rapport. Kategorien overvægt refererer til moderat overvægt svarende til et voksent BMI på 25kg/m2. Kategorien svær overvægt svarer til et voksent BMI på 30kg/m2. Der er i alt 26 % overvægtige, heraf er 19 % moderat overvægtige og 7 % svært overvægtige. Der er flere svært overvægtige piger end drenge. I den fælleskommunale er der 18 % af eleverne overvægtige (moderat og svær overvægt samlet). BMI Normal vægt Overvægt Svær overvægt Samlet Drenge Piger Figur 15. Overvægt hos udskolingselever Sammenlignet med de andre kommuner i fællesrapporten ligger Ishøjs udskolingselever højere, men der er sket en stagnation af overvægten, som gennem en årrække var støt stigende (se næste side). I den fælleskommunale sundhedsprofil årgang (5) fandt man en tydelig socialgradient m.h.t. overvægt, og specielt en større andel af svært overvægtige i den laveste socialgruppe, sådan at forholdet mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1 var 5:1. De overvægtige unge tilbydes i forbindelse med udskolingssamtalen at deltage i kommunens tilbud for overvægtige FitTeen - med træning i Ishøj Fitness- og Motionscenter og samtaler med den unge og dennes forældre. 12

13 BMI gennem 5 år Normal Overvægtig Svært overvægtig Figur 16. Udviklingen i BMI i udskolingen gennem 5 år Der er forskel på hyppigheden af overvægt hos de vestlige og de ikke-vestlige unge, hvilket ses nedenfor. 31 % af de ikke-vestlige unge er overvægtige, hvilket gælder 24 % af de vestlige unge. Tilbage i 2004 var forskellen meget stor (hhv. 12 % og 27 % var overvægtige), mens der i sundhedsprofilen fra kun var 2 % mere overvægt blandt de ikke-vestlige udskolingselever. I fællesrapporten er der 26 % af eleverne med ikke-vestlig baggrund, der er overvægtige og 17 % af de etnisk danske Overvægt BMI og etnicitet Normal vægt Vestlig Ikke-vestlig Figur 17. Overvægt blandt vestlige og ikke-vestlige elever Referencer: 1. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret Tine Keiser-Nielsen, Eva Bøcher Herner, Jo Coolidge, 2. Skolebørnsundersøgelsen 2006 og 2010, HBSC. Mette Rasmussen, Pernille Due. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. Kbh Unges livsstil og dagligdag MULD rapport nr. 7. SST Body mass index cut offs to define thinness in children and adolescents: international survey BMJ 2007; 335:194. Tim J Cole, Katherine M Flegal et al. 5. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret Tine Keiser-Nielsen, Annette Storr-Paulsen, 13

14 Sammenligning af skoler med hensyn til skoletrivsel, morgenmad, motion, og rygning Hvad synes du om at gå i skole Ikke særlig godt Godt, nogen lunde Morgenmad på skoledage Dagligt 3-4 dage 0-2 dage Motion i fritiden mindst 2 x ugl <2xugl Har du prøvet at ryge Nej 14