Udskolingsprofil 9. årgang

Transkript

1 Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret og Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

2 Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema, som også benyttes i 9. årgang i andre kommuner. Der var i skoleåret indskrevet 653 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse deltog 94% i udskolingsundersøgelsen og 86% har besvarede spørgeskemaet (På grund af lockout på skoleområdet var svarprocenten det skoleår lidt lavere end den plejer) Der var i skoleåret indskrevet 615 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse besvarede 96% spørgeskemaet. 3 useriøse besvarelser er udgået af undersøgelsen. På baggrund af det anonyme spørgeskema udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14 og resultaterne for den enkelte skole behandles dermed anonymt i rapporten. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgange er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette indsatsen mod de eventuelle problemer som sundhedsprofilen viser og for at evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der omhandler relevante sundhedsfaglige temaer og som indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne leverer evidensbaseret viden samt faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner og giver anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i forebyggelsespakkerne. 2

3 Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. 45% har haft hovedpine, hver anden har haft søvnproblemer og 4 af 10 har været generet af nervøsitet og uro inden for de sidste to uger 3 af 4 får morgenmad på alle skoledage, men hver 3. pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever der spiser morgenmad dagligt trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 8% har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 32% dyrker motion dagligt og 4% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige Andelen af 9. klasseelever, der aldrig har været fulde er steget og andelen af 9. klasseelever, der er fulde hver uge, er faldet gennem de sidste fem skoleår. Alkoholforbruget er markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for de 6 sammenligningskommuner I skoleåret er 2% af eleverne i 9. klasse dagligrygere Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash er faldet fra 24% i skoleåret 2009 til 14% i 2013 Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak er faldende, men alkoholforbruget er større og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. 3

4 Trivsel og helbred og motion. Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. I skoleåret svarer 96%, at de er tilfredse med deres liv, 95% svarer, at de er glade for sig selv og 97% har gode forventninger til fremtiden. 67% synes godt eller meget godt om at gå i skole. 5% synes ikke særligt godt eller slet ikke om at gå i skole. 76% vurderer deres eget helbred som godt eller meget godt, men 45% har haft hovedpine inden for de sidste to uger, 38% ryggener og 49% søvnproblemer og 38% har været generet af nervøsitet og uro. Eleverne sover i gennemsnit 7,8 timer på et hverdagsdøgn. 28% har taget medicin mod hovedpine inden for de sidste to uger. Det er især pigerne, som bruger medicin mod hovedpine. Således svarer 40% af pigerne og 18% af drengene, at de har taget hovedpinepiller inden for de sidste 14 dage. 9 elever har taget medicin mod nervøsitet og uro og 12 elever har taget medicin mod søvnbesvær inden for de sidste to uger. 8% svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel er faldet fra 12% i Motion I skoleåret dyrkede 28% af eleverne motion dagligt, mens 5% sjældent eller aldrig dyrekede motion, så de blev forpustede eller svedige. I skoleåret svarer 32% at de får motion dagligt og 4% får sjældent eller aldrig motion. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 4

5 Procent Måltider 67% af pigerne og 77% af drengene få morgenmad på alle skoledage. 9% af pigerne og 7% af drengene får aldrig morgenmad på skoledage. 4 elever, alle piger, spiser aldrig morgenmad og sjældent frokost på skoledage. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2010, spiser 20 % af 15-årige kun morgenmad 2 eller færre gange på en skoleuge (4). Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og trivsel, selvvurderet helbred og symptomer. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage vurderer deres helbred dårligere og trives dårligere end de elever, der får morgenmad hver dag. Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage 5

6 Procent Rygning Fra skoleåret sås en stigning i andelen af dagligrygere og festrygere blandt 9 årgang i Rudersdal Kommune, så der i skoleåret var 9% dagligrygere og 21% festrygere. Siden da er andelen af dagligrygere og festrygere mere end halveret, så der i skoleåret var 2% dagligrygere og 10% festrygere svarende til 10 dagligrygere og 55 festrygere. Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 8 skoler er der ingen dagligrygere og 8 af de 10 dagligrygere er samlet på to skoler. På en skole er hver tredje elev festryger. Rygerne bliver spurgt om de ønsker rygestop: Af de 65 elever, der ryger, ønsker 27% rygestop, 48% overvejer rygestop og 25% ønsker ikke at stoppe med at ryge. Det er især dagligrygerne der er motiverede for rygestop og festrygerne, der ikke ønsker at stoppe med at ryge. Rygning 9. årgang Rudersdal Udvikling Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i Blandt andet er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 6

7 Alkohol. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 9. årgang Rudersdal % 2% 21% 34% Har aldrig været fuld Mindre end 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange 34% Siden 2009 er der sket et betydeligt fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en betydelig stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Alkoholforbruget i 9. årgang i Rudersdal Kommune var i skoleårene nogenlunde stabilt og markant højere end forbruget i 9. årgang i de øvrige kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I skoleåret er alkoholforbruget stadig markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end den samlede profil for 9. klasseeleverne i de kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. 7

8 Procent Har du prøvet at være fuld? Udvikling 2009 til årgang Rudersdal Kommune Aldrig fuld Fuld hver uge Hvor fik du din alkohol fra, sidst du drak alkohol? 9. årgang Rudersdal % 0% 4% Købte i supermarked eller kiosk 16% 44% Fik den til fest Fik den af forældre Fik den af venner 16% Fik den af søskende Købte på værtshus 18% Andet 8

9 Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. De fleste elever i 9. klasse er ikk fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra sidst de drak alkohol. Knap halvdelen af eleverne oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker, 16% fik alkohol af forældre, mens ingen oplyser, at de har købt alkohol på værtshus. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 9

10 Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? Følgende svarmuligheder gives: Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet 1 gang Forbruget har ligget stabilt de sidste 4 skoleår. I skoleåret har 569 elever besvaret spørgsmålet. 489 har aldrig røget hash. 80 elever har prøvet hash, heraf har 43 prøvet en enkelt gang og 28 har prøvet højst 5 gange Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Rudersdal. Udvikling Prøvet hash 10

11 Procent Hasherfaringer i forhold til rygemønster 9. årgang Rudersdal Har prøvet hash 70 Har aldrig røget Har røget, men er holdt op Ryger til fester Ryger dagligt Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal.. Kun 1% af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 70% af dagligrygerne har prøvet hash. Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen år, og hovedparten af dem der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash, så ledes, at der er en større andel der ryger hash, blandt de, der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Der er stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov 11

12 Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. På baggrund af elevernes besvarelse af spørgeskemaerne udarbejdes hvert år en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale rapport for skoleåret er ikke udkommet endnu. I skoleåret har følgende 6 kommuner været med i undersøgelsen: Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal. Der var indskrevet i alt 2785 elever i 9. klasse i de 6 kommuner. 87% besvarede spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for de 6 kommuner sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. Forbruget af alkohol og tobak er faldet både i Rudersdal og i det samlede resultat for de 6 kommuner. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9 klasseeleverne fortsat større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig har været fulde og flere der er fulde hver uge. Der er 16% rygere i Rudersdal mod 13% i de 6 kommuner. Der er flere, der har prøvet at ryge hash blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for sammenligningskommunerne årgang Rudersdal Kommune sammenlignet med 6 kommuner Har aldrig Fuld hver Har aldrig været fuld måned røget Ryger dagligt Festryger Har prøvet hash Rudersdal 6 kommuner 12

13 Sundheds- og forebyggelsespolitik i Rudersdal I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12% til højst 7% I skoleåret er det 8% af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion falder fra 7% til højst 4% Dette mål er nået i skoleåret hvor 4% af eleverne svarer, at de aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever som ryger i 9. årgang falder fra 22% til højst 15% Dette mål er nået i skoleåret , hvor 12% af eleverne svarer, at de ryger. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde reduceres fra 85% i 2010 til højst 75% i Dette mål er opnået i skoleåret , hvor 73% af de unge havde prøvet at være fulde. I skoleåret er andelen, der har prøvet at være fulde faldet til 66% De elever, der har prøvet at være fulde, var i gennemsnit 14 år første gang de var fulde. 71 elever svarede, at de var fulde første gang, da de var 13 år eller derunder. Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash falder fra 14% i skoleåret til højst 8% I skoleåret var det fortsat 14% af de unge i 9. årgang, der havde prøvet at ryge hash. Opgørelser over over- og undervægt er ikke med i denne sundhedsprofil. Derfor er indsatsområde kost ikke omtalt her, da succeskriteriet er færre overvægtige skolebørn. 13

14 14

15 Baggrundsmateriale Sundhedsprofil for 9. årgang Rudersdal kommune og Skolebørnsundersøglsen 2010 Fælleskommunal Udskolingsprofil , , og Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 2012 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 2012 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2012 og

16 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt Resultaterne angivet i procent 16

17 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt besvarelser Resultaterne angivet i procent 17

18 RUDERSDAL KOMMUNE Børneområdet Sundhedstjenesten Stationsvej Birkerød Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen