Udfordringer for sundhedsarbejdet

Transkript

1 Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes med regionens. Sundhedsprofilen kan vise på hvilke områder der kan gøres en indsats og for at se udviklingen i sundhedstilstanden, når undersøgelsen gennemføres igen i I de kommende afsnit beskrives tendenser og forhold omkring KRAMM faktorerne, for både Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune. Endvidere henvises til den fulde Sundhedsprofil for Region Syddanmark 1 Udfordringer for sundhedsarbejdet Inden gennemgangen af KRAMM faktorerne, ridses det op hvilke udfordringer sundhedsprofilen også tegner et billede af. Der er tale om områder som dækker alle KRAMM faktorerne og som har betydning for arbejdet med indsatserne der skal forbedre befolkningens sundhedstilstand. Social ulighed i sundhed Det ses af sundhedsprofilen, at der er en social ulighed i sundhed. Dette viser sig i forhold til uddannelsesniveau, civilstatus samt beskæftigelsesgrad. I forhold til uddannelsesniveau gælder det at sundheden stiger proportionelt med uddannelseslængden, f.eks. er længere uddannelse associeret med sundere kostvaner. Et område hvor der dog er en afvigelse fra dette, er i forhold til alkoholindtagelse, her er der flere højtuddannede i den ældre befolkningsgruppe som overstiger Sundhedsstyrelsen anbefalinger, end blandt de lavere uddannede. I forhold til civilstatus kan det for visse faktorer have betydning om man er enlig eller gift/samlevende, hvor enlige oftere har dårligere vilkår end gift/samlevende. F.eks. i forhold til mental sundhed, ses det at enlige har dårligere mental sundhed end personer der er gift eller samlevende. I forhold til beskæftigelsesgrad, ses den dårligste sundhedsprofil blandt arbejdsløse og førtidspensionister og den bedste hos dem i beskæftigelse. F.eks. ses den højeste forekomst af daglige rygere/storrygere blandt førtidspensionister, mens den laveste forekomst ses blandt personer i beskæftigelse. Der er således en generel social ulighed i sundhed i forhold til KRAMM. Udgangspunkterne for de indsatser der vælges indenfor KRAMM er, at de er med til at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i kommunen. Selvvurderet helbred En indikator for befolkningens sundhed er selvvurderet helbred som er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug, samt dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. I alt 83,4 % af borgerne i Region Syddanmark vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Andelen er større blandt mænd (85,7 %) end blandt kvinder (81,1 %). Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder. Således falder andelen med godt selvvurderet helbred generelt med stigende alder. Generelt er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og 1 Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010.

2 andelen der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Forskellen ses især mellem dem uden erhvervsuddannelse, hvor andelen er 67,8 % og dem med en uddannelse, hvor andelene varierer mellem 83,0 % og 87,4 %. I gruppen af beskæftigede ses den højeste forekomst af borgere der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt (91,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 70,1 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 42,8 %. Forekomsten af borgere, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt samboende (85,8 %) end blandt enlige (77,6 %).. Langvarig sygdom Det estimeres at borger i kommunen har et dårligt fysisk helbred, og at borgere har et dårligt mentalt helbred. For fysisk helbred placerer kommunen sig blandt de kommuner der har lavest andel i regionen og for mentalt helbred blandt dem der har den højeste andel i regionen. Det estimeres at borgere i kommunen har en eller flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Overordnet stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. De langvarige sygdomme fordeler sig i nedenstående grupper Slidgigt 22,5 % ~9.400 borgere, andel stiger kraftigt med alder Forhøjet blodtryk 19,7 % ~8.200 borgere, markant højere andel blandt f.p. Allergi 18,1 % ~7.500 borgere, flest blandt højt uddannede Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15,7 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Migræne eller hyppig hovedpine 15,4 % ~6.400 borgere, hver 10. mand og hver 5. kvinde Forbigående psykisk lidelse 12,1 % ~ borgere, højest blandt arbejdsløse og f.p. Astma 8,2 % ~ borgere Diabetes 6,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Leddegigt 6,1 % ~ borgere, markant højest blandt f.p. og a.l. Vedvarende psykisk sygdom 4,7 % ~ borgere ca. hver 3. f.p. og hver 10. a.l. Kronisk lungesygdom 4,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Knogleskørhed 2,9 % ~ borgere, højest hos kvinder Sort: kommunen ligger i den regionale midtergruppe. Rød: kommunen ligger i højt i den regionale gruppe. Grøn: kommunen ligger i den lavt i den regionale gruppe Forandringsparathed Det er estimeret, at omkring af kommunens voksne borgere har en ringe tiltro til, at deres egen indsats har betydning for, at de bevarer et godt helbred, svarende til 9,6 %. Det er en høj andel set i forhold til regionen som helhed. I alt 7,3 % af borgerne i Region Syddanmark tror, at egen

3 indsats for at bevare eller forbedre deres helbred har nogen eller ingen betydning. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet. Andelen er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (16,6 %) og mindst blandt borgere med en mellemlang (3,8 %) eller lang videregående uddannelse (3,9 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er andelen 7,1 %. Forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, er højest blandt førtidspensionister (15,0 %) og lavest blandt beskæftigede (4,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 11,4 %. KRAMM Kost I sundhedsprofilundersøgelsen er folk spurgt til deres kostvaner, hvad de spiser og hvor tit de spiser det. Svarene er samlet i tre kategorier. Sundt kostmønster, Middelsundt kostmønster og Usundt kostmønster. På figur XX ses kostscoren for borgere i Region Syddanmark sammenholdt med deres egne selvvurderede kostvaner i forhold til den beregnede kostscore. Udover kostscoren er det værd at bemærke at 14,3 % af borgerne med et usundt kostmønster mener, at de spiser sundt eller meget sundt, endvidere at helt op mod 70 % mener at spise nogenlunde sundt. At kun 15,6 % af de borgere, der har et usundt kostmønster på baggrund af kostscoren, selv angiver at have usunde eller meget usunde kostvaner er en indikator på at personer med usunde kostvaner har en urealistisk vurdering af deres egne kostvaner og i det ligger der et behov for at borgerne bliver i stand til at vurdere deres kostvaner, for at kunne ændre dem hvis de er usunde. Figur XX: Borgernes kostscore samt deres egne selvvurderede kostvaner i forhold til den beregnede kostscore. Procent. Usundt kostmønster (Kostscore) Middelsundt kostmønster(kostscore) Sundt kostmønster (Kostscore) Andel borgere 14,5 64,1 21,4 Meget sunde eller 14,3 40,1 68,5 sunde (Selvvurderet) Nogenlunde 70,1 56,8 31,1 sunde(selvvurderet) Usunde eller meget 15,6 3,1 0,4 usunde(selvvurderet) I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Andelen af borgere med usundt kostmønster er større blandt mænd (19,9 %) end blandt kvinder (9,2 %). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der har et usundt kostmønster, hvor højtuddannede har en bedre kostscore end de lavt uddannede. Endvidere er usunde kostmønstre også mere udbredt blandt arbejdsløse og førtidspensionister end blandt beskæftigede. I Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres det at borgere har et usundt kostmønster. Blandt de borgere i Region Syddanmark, der har et usundt kostmønster, vil mere end halvdelen gerne spise mere sundt. Andelen blandt kvinder (63,4 %) er markant større end blandt mænd (47,2 %).

4 Blandt eleverne i kommunens folkeskoler, friskoler og på kommunens opholdssteder er i alt 636 elever blevet spurgt ind til deres kostvaner i løbet af en skoleuge. 81 % svarede at de dagligt fik morgenmad, og 80 % at de dagligt fik frokost. Omkring 12 % oplyser at de får morgenmad 1-2 dage om ugen eller sjældnere og 16 % at de får frokost 1-2 dage eller sjældnere. Andelen af elever på opholdssteder der får morgenmad dagligt er lavere end på kommunens skoler (78 % / 82 %), mens andelen af elever på opholdssteder der får frokost dagligt er højere (85 % / 79 %). Overvægt og undervægt Der er i undersøgelsen spurgt til folks vægt og højde, hvorefter deres BMI (Body Mass Index) er udregnet. WHO s definition af vægtgrupper er brugt til at inddele folk i følgende grupper. Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem fedme BMI<18,5 18,5 BMI<25,0 25,0 BMI<30,0 30,0 BMI<35,0 35,0 BMI<40,0 BMI 40 De grupper der er relevante at nævne i den sammenhæng er de undervægtige og de med et BMI på 30 eller over. Det gælder for en lille andel af borgerne (2,4 %) at de er undervægtige. Endvidere er der næsten en tre gange så stor andel blandt kvinder (3,4 %) som blandt mænd (1,4 %), der er undervægtige. Aldersmæssig gælder det for såvel mænd som for kvinder, at det specielt er blandt de årige, at der ses en stor andel undervægtige, samt for kvinder på 75 år eller derover. I Faaborg-Midtfyn Kommune er 2,6 % undervægtige, svarende til borgere. I alt 14,4 % af borgerne i Region Syddanmark er svært overvægtige (BMI 30). Forekomsten af svær overvægt er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Blandt både mænd og kvinder ses den højeste forekomst i aldersgruppen år. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, hvor flere personer med ingen eller lav uddannelse er svært overvægtige end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Endvidere forekommer svær overvægt oftere blandt førtidspensionister og arbejdsløse end blandt beskæftigede. Der ses endvidere 15,4 % af borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres at være svært overvægtige, svarende til borgere. Godt halvdelen af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. I alle aldersgrupper er andelen af dem der ønsker at tabe sig større blandt kvinder end blandt mænd. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, der gerne vil tabe sig, hvor der er flere højt uddannede der ønsker at tabe sig i forhold til dem med ingen eller korte uddannelser.. I forhold til metoden til at tabe sig, ønsker de sig tilbud om gratis motion, gratis kostvejledning og slankekursus. Det er værd at bemærke at mere end hver fjerde ønsker at gøre det sammen med andre der også gerne vil ændre deres vægt. Der ses en større andel blandt svært overvægtige mænd (10,7 %) end blandt svært overvægtige kvinder (5,7 %), der ikke ønsker hjælp til at ændre deres vægt. Dette viser altså, at der er en udfordring i forhold til at få flere mænd til at ville tabe sig, samt at en af metoderne til at motivere

5 til deltagelse kunne være det sociale element i at gøre det sammen med andre, der har det samme ønske. Blandt eleverne på 9. klassetrin er 72 % undervægtige eller normalvægtige, 13 % er overvægtige og 15 % er svært overvægtige Rygning Andelen af dagligrygere i kommunen er opgjort til 23,6 % svarende til borgere af disse er storrygere (ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Det placerer kommunen i den gruppe der har flest dagligrygere i regionen. I alle aldersgrupper er der en større andel af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel af dagligrygere ses i aldersgruppen år. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der ryger dagligt / er storrygere. Således er der flere daglige rygere eller storrygere blandt personer med ingen eller lav uddannelse end blandt personer med en høj uddannelse. Den højeste forekomst af borgere, der ryger dagligt / er storrygere, ses blandt førtidspensionister (44,8 % / 31,1 %) og den laveste ses blandt beskæftigede (20,9 % / 11,6 %). Mange rygere vil gerne holde op med at ryge og halvdelen af disse vil gerne have hjælp til et rygestop. Af figur XX fremgår det hvilken form for hjælp der ønskes. Blandt elevernes i kommunens 9. klasser angiver næsten hver femte elev at være daglig ryger, mens 63 % angiver aldrig at have røget. 10 % angiver at de er holdt op med at ryge. De unges rygedebut ligger for langt størstedelen i alderen år. Der ses en forskel i forhold til rygning mellem folkeskole eleverne og eleverne på opholdsstederne. Elever på opholdssteder starter tidligere, med 25 % der starter mellem 5 og 10 år, hvor 12 % af folkeskole eleverne starter når de er mellem 7 og 11 år. 60 % af 9. klasserne bor i hjem hvor der aldrig er blevet røget eller hvor de der røg er holdt op. Igen ses en forskel, idet 35 % af eleverne i kommunens folkeskoler mod 75% af eleverne på kommunens opholdssteder bor i hjem hvor der bliver røget. Der ligger således en

6 udfordring i at forhindre samt udskyde de unges rygedebut, samt få de der allerede ryger til at holde op, både unge og voksne. Alkohol Sundhedsstyrelsen inddeler deres anbefalinger for grænser for indtag af alkohol i lavrisiko og højrisiko. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på over14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. I alle aldersgrupper overskrider en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder højrisikogrænsen. Det er især blandt de årige og årige mænd samt de årige kvinder der overskrider højrisikogrænsen. I de yngste aldersgrupper er andelen størst blandt borgere uden en erhvervsuddannelse. I de ældste aldersgrupper ses den største andel blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Forekomsten af borgere, der overskrider højrisikogrænsen, er klart højere blandt arbejdsløse (12,6 %) og førtidspensionister (10,0 %) end blandt beskæftigede (6,2 %) 26,5 % af de borgere i regionen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Nedenstående figur viser hvilke former for hjælp der ønskes. Det er markant at knap 75 % ikke ønsker hjælp. Der er af borgerne i kommunen der overskrider lavrisikogrænsen, og omkring estimeres jævnligt at drikke mere end fem genstande, som er det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler at indtage ved samme lejlighed. For den sidste gruppe er det især de unge der tegner forbruget. Af de årige mænd i regionen drikker over 60 % mere end fem genstande ved samme lejlighed og for kvinderne i samme aldersgruppe er det knap 50 %. I undersøgelsen stilles der seks spørgsmål der tilsammen kan tegne et billede af om personen viser tegn på alkoholafhængighed. 15,6 % svarende til borgere i kommunen viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en relativ høj andel når man ser på regionen som helhed. Ved udskolingssamtalen er 9. klasses eleverne blevet spurgt om de nogensinde har været fulde og hvis de har, hvor ofte de så er det. I alt 16 % af de adspurgte har ikke været fulde og 6 % har været

7 fulde én gang. 35 % opgiver at de har været fulde mindst én gang hver måned og 7 % at de er fulde hver uge. Der ligger således en udfordring i at få de unge til at drikke færre genstande ved samme lejlighed samt rykke deres debutalder for alkoholindtagelse. Motion Fysisk aktivitet måles i denne sundhedsprofil ved hjælp af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden. Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædiktivt for mortalitet. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en større andel af mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel kvinder end mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, er den totalt set ens for mænd og kvinder, men der er aldersmæssige forskelle, hvor den ældste aldersgruppe er overrepræsenteret. I forhold til at blive mere aktive, angiver omkring hver fjerde, at det der vil få dem til at være mere aktive enten kunne være gratis motion eller at gøre det sammen med andre der også gerne vil være mere fysisk aktive. Over 30 % af de adspurgte angiver, at de ikke ønsker hjælp til at blive mere fysisk aktive. I Faaborg-Midtfyn Kommune er andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter 17,7 % svarende til borgere. Det er en høj andel, sammenlignet med regionen som helhed. Knap 60 % af borgerne i kommunen med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Det er en lav andel, sammenlignet med regionen som helhed. Det betyder at kommunen har forholdsvis mange der er fysisk inaktive i deres fritid og en forholdsvis lavere andel af disse har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Således stiger forekomsten fra 13,6 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse til 29,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Eleverne på 9. klassetrin blev i skolesundhedsundersøgelsen spurgt hvor ofte de dyrkede motion der gjorde dem forpustede eller svedige. 7 % svarede aldrig og 6 % svarede at de en gang om måneden fik pulsen op. 29 % af de unge dyrkede dagligt eller næsten dagligt motion der fik pulsen i vejret og 44 % var i gang 2-4 gange om ugen. Det betyder at i alt 73 % af de unge lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og samlet 27 % af de unge dyrker mindre motion end anbefalet. Der ligger derfor en opgave i forhold til at få flere inaktive til at blive fysisk aktive. Mental sundhed Det estimeres at borgere i kommunen har et mentalt dårligt helbred, vurderet ud fra en række spørgsmål i undersøgelsen. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette gælder i alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen år. Forekomsten af dårligt mentalt helbred er højest blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Forekomst af dårligt mentalt helbred er høj blandt førtidspensionister (28,7 %) og arbejdsløse (24,3 %), mens den er lav blandt beskæftigede (7,2 %). Blandt enlige (16,3 %) er andelen, der har dårligt mentalt helbred, dobbelt så stor som blandt samboende (8,4 %). Estimeret føler borgere i kommunen sig ofte eller meget ofte, nervøse eller stressede. Andelen er større blandt kvinder (15 %) end blandt mænd (10 %). Den højeste forekomst af

8 borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, ses blandt borgere uden erhvervsuddannelse (18 %). Den laveste forekomst ses blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse (9 %), mens forekomsten er 11 % blandt dem med en kort uddannelse og 13 % blandt dem med en lang videregående uddannelse. Ligeledes ses den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, blandt førtidspensionister (31 %) og arbejdsløse (26 %), mens forekomsten kun er 10,0 % blandt beskæftigede. Blandt enlige er der en højere forekomst af borgere (16 %), der ofte føler sig nervøse eller stresset, sammenlignet med samboende (11 %) Sundhed og Handicap