Introduktion til laboratoriesikkerhed. i et kemisk laboratorium. MCI, Sønderborg Manuela Schiek, August 2009

Transkript

1 Introduktion til laboratoriesikkerhed og god laboratoriepraksis i et kemisk laboratorium MCI, Sønderborg Manuela Schiek, August 2009

2 Hvorfor? Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal de studerende være instrueret, således at de kan udføre eksperimentelt arbejde på en forsvarligogsikker ikk måde. Forudsætning for adgang til laboratorieøvelseskurser. Du må kun udføre de forsøg, der er givet tilladelsetilaf dine lærere. Du må ikke arbejde uden opsyn.

3 Har jeg et ansvar? Ja! Du skal passe på dig selv og dine medstudenter, medvirke til at holde laboratoriet i en god tilstand og passe på miljøet. Et laboratorium er ikke nogen legeplads.

4 Adfærdsregler. Kemikalier. Farligt affald. Sikkerhedsudstyr / ulykker. Litteratur: Møller / Ottosen, Laboratoriersikkerhed, Erhversskolernes Forlag

5 Adfærdsregler.

6 Oplys py om du har en sygdom, der kan påvirke din færden i laboratoriet. du er gravid eller ammer arbejdsforholdene skal være sådan at du kan arbejde uden særlig risiko. Du må ikke arbejde i laboratoriet når du er påvirket af alkohol narkotika tilsvarende lægemidler Der anbefales at tegne din egen ulykkesforsikring.

7 Vær forberedt og planlæg dit arbejde. læs / brug: øvelsesvejledninger fareetiketter leverandørbrugsanvisninger arbejdspladsbrugsanvisninger kemikaliedatabase informer dig om sikkerhedsudstyr/ indretninger adfærdsregler d affaldshåndtering beredskabsplaner osv.

8 Hensigtsmæssigt påklædning: Langt hår bør bindes op. Lange bukser og fast fodtøj; ingen flagrende ærmer eller jakker. Tøj lavet af syntetisk materiale kan give anledning til gnistdannelse. Syntetisk materiale smelter ind i huden ved brand. Når du har en kittel på skal den være tillukket Når du forlader Når du har en kittel på, skal den være tillukket. Når du forlader laboratoriet, må du ikke har kitlen på.

9 Brug beskyttelsebriller. Du skal have dine beskyttelsebriller på, så længe du er i laboratoriet, fordi du kan aldrig vide hvad den, der står over for / ved siden af dig laver! Det gælder især, når du vasker op. Brug ansigtsskærm ved eksplosionsfare.

10 Brug beskyttelsebriller. Har du almindelige briller på til hverdag, kan du i reglen nøjes med dem. Men for din egen sikkerheds skyld anbefales at du har beskyttelsebriller over på dine almindelige briller der findes passende modeller.

11 Jakker og tasker skal væk fra din arbejdsplads og allerhelst l ikke være i lb laboratoriet. it Medbring øvelsesvejledninger og notesblok, ikke en bærbare. b Du må ikke løbe eller gøre pludselige bevægelser.

12 Du må ikke ryge, drikke eller spise i laboratoriet. Flasker med drikkevarer, madpakker og slik bliver i din taske.

13 Flasker til drikkevarer, kaffekopper kffk osv. må aldrig bruges til kemikalier / opløsningsmidler. Glasudstyr må aldrig bruges til drikkevarer eller mad. Forvekslingsfare! Du må aldrig smag på kemikalier eller sæt næsen direkte til kemikalier.

14 Mundpipettering er aldrig tilladt. Anvend en sugebold eller gummihat.

15 Hæld om, men aldrig hæld tilbage. Pipetter aldrig med flergangs pipetter fra original beholder. Tør dråber af, der løber ned ad flasken, og optør spild med det samme. Spatler må ikke opbevares i beholder. Gør vægten og bordet rent med det samme.

16 Syre i vand det går an. Koncentrerede syrer skal altid fortyndes ved at hælde syren ned i vandet, aldrig omvendt. Vandet, der rammer syren, kan koge så voldsomt, at syren sprøjter ud af beholderen.

17 Mærkning* Alt det, som du arbejder med, skal være mærket med hvad det er hvem det tilhører Opstillinger skal også være forsynet med datum og formål. * Klassificering og mærkning af kemiske stoffer behandles senere.

18 Brug punktudsugning eller stinkskab ved arbejde med: flygtige g væsker toksiske stoffer irriterende stoffer ætsende stoffer Hold stinkskabets frontrude så langt nede som muligt og hold den lukket, når du ikke bruger stinkskabet. AK øvelser forgår normalt ikke i stinkskabet brug punktudsugning ved borde!

19 Glasudstyr skal klvære uden skår, revner eller stjerner. Varm aldrig på en lukket opstilling. Undgå ujævn opvarmning stødkogning. Hold ikke med hænderne på en opstilling til opvarmning. Hold åbningen væk fra dig og dine medstudenter. Åben ild dvs. gasbrænder må ikke bruges samtidig med brandfarlige væsker.

20 Hold orden og ryd op efter dig. Eksempel: Stinkskabsbrand i Odense, Juni 2006, ved nedbrydning af calciumhydrid efter korrekt opskrift.

21 Et stinkskab er en arbejdsplads, ikke en opbevaringsplads hold orden! Hvis din arbejdsplads ser sådan ud, når du arbejder med brandfarlige stoffer, kommer du galt af sted.

22 Brug handsker med omtænke. Handsker giver tit en falsk tryghed forkert brug af handsker er farlig! Pas på hvad du rører med handsker! Handskefri hånd til apparatbetjening! Skift forurenet handsker med det samme!

23 Er der kun risiko for spild, kan man i de fleste tilfælde ld undlade d handsker og blot vaske hænder ved spild. Vælg korrekt handskemateriale og pas på gennembrudstid. Vask hænder inden du forlader laboratoriet og brug evt. håndcreme. K t t l t h ld i d Koncentreret salpetersyre hældes ind i en latex handske.

24 Kemikalier.

25 Klassificering og mærkning af kemiske stoffer. REACH: Registration, Evaluation, ation Authorisation andrestriction ofchemicals Kemikalielovgivning 1.juni2007 GHS: Globally Harmonized System of Classification and Labeling of Chemicals indført fra FN CLaP: Classification, Labeling and Packaging EU version af GHS 20.januar 2009 frist til henholdsvis 1.dec.2010 (nymærkning) og 1.dec.2012 (ommærkning)

26 Klassificering og mærkning af kemiske stoffer. Faresymboler / Farepiktogrammer. R og S sætninger / H og P sætninger. Leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade, MSDS). Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Kemikaliedatabase (fx. KIROS, GESTIS, SikkerKemi).

27 De gamle faresymboler. Meget giftig Tx Giftig T Miljøfarlig N Brandnærende O Yderst brandfarlig Fx Brandfarlig F Eksplosiv E Sundhedsskadelig Xn Lokalirriterende Xi Ætsende C

28 De gamle R og S sætninger. Risikosætninger (68 forskellige ) Sikkerhedssætninger (54 forskellige) samt en række kombinationer i af disse sætninger. Risikosætningerne uddyber faresymbolets budskab og tilføjer flere informationer. Sikkerhedssætninger oplyse forsigtighedsregler med hensyn til g py g g g y farlige stoffer.

29 Degamle fareetiketter. Stoffets eller produktets handelsnavn eller betegnelse Navn(e) på farlige indholdsstoffer Producentens eller importørens navn, firmaadresse og telefonnummer (skal være en EU adresse) Farebetegnelser og faresymboler R sætninger S sætninger Produktregistreringsnummer (PR nr.) eller CAS nr.

30 Leverandørbrugsanvisning = Sikkerhedsdatablade. MSDS = Material Safety Data Sheet. 1. Identifikation af stoffet/materialet og fremstiller, leverandør eller importør. 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, 3. Fareidentifikation. 4. Førstehjælpsforanstaltninger. 5. Brandbekæmpelse. 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld. 7. Håndtering og opbevaring. 8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler. 9. Fysisk kemiske egenskaber. 10. Stabilitet og reaktivitet. 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber). 12. Miljøoplysninger. 13. Bortskaffelse,. 14. Transportoplysninger. 15. Oplysninger om regulering. 16. Andre oplysninger.

31 Eksempel: Natriumhydroxid (NaOH) C (ætsende) R: 35 S: (1/2), 26, 37/39, 45 R35 Alvorlig ætsningsfare. (S1 Opbevares under lås.)* (S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)* S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og briller/ ansigtsskærm under arbejdet. S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. *Kan udelades, hvis stoffet sælges til ikke private formål.

32 Eksempel: Tetrachlomethan (CCl 4 ) T (giftig), N (miljøfarlig) R: 23/24/25, 40, 48/23, 52/53, 59 S: 23, 36/37, 45, 59, 61 R35 Alvorlig ætsningsfare. R40 Mulighed for kræftfremkaldendeeffekt. R48/23 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding. R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. R59 Farlig for ozonlaget. (S1 Opbevares under lås. S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)* S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. S 36/37 Brug særligt arbejdstøj bjd jog egnede beskyttelseshandsker. k S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. S59 Indhent oplysninger py om genvinding/genanvendelse g/g hos fabrikanten/leverandøren. S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/sikkerhedsdatablad. *Kan udelades, hvis stoffet sælges til industrielle formål.

33 KMR stoffer /CMR stoffer. Carcinogenic Mutagen Reprotoxic Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer. tilstrækkelig dokumentation: C : R45 Kan fremkalde kræft. R49 Kan fremkalde kræft ved indånding. M : R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader. R : R60 Kan skade forplantningsevnen. R61 Kan skade barnet under graviditeten. anledning til betænkelighed: C : R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt. M : R68 Mulighed for varig skade på helbred. R : R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen. R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.

34 Substitution: Der må ikke anvendes farlige stoffer, hvis de kan erstattes med mindre farlige stoffer. Eksempler: Benzen kan ofte erstattes med methylbenzen. Tetrachlormethan kan erstattes med feks petroleumsether Tetrachlormethan kan erstattes med f.eks. petroleumsether eller dichlormethan.

35 De nye farepiktogrammer. Sundhed: akut giftig kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionsskadelig Fysisk kemisk: k i k ætsende hud/øjne sundhedsskadelig lokalirriterende hudsensibiliserende eksplosiv yderst brandfarlig meget brandfarlig brandfarlig brandnærende Miljø: trykbeholder med gas ætsende metal giftig for vandorganismer

36 Ny mærkning. Signalord: Fare (Danger) eller Advarsel (Warning). H og P sætninger. H = Hazardous statement (Faresætning). Alle relevante skal med. H200 Fysisk kemiske k i k farer H300 Sundhedsfarer H400 Miljøfarer P = Precutionary statement (Sikkerhedssætning). Højst 6. P Generelle fx opbevaring P Sikkerhed P Sikkerhed/respons P Opbevaring P Bortskaffelse

37 Opbevaring af kemikalier. (Brandfarlige) kemikalier opbevares i et (brandisoleret og) gennemventileret skab. Dørene skal være lukket. Giftige stoffer opbevares altid under lås Giftskab. Brandfarlige og brandnærende stoffer må ikke opbevares tilsammen. Køleskabe skal være eksplosionsbeskyttet.

38 Farligt affald.

39 Hvad er farligt affald? Farligt affald har typisk en eller flere af egenskaberne: Brandfarligt Sundhedsskadeligt Miljøfarligt Giftigt Ætsende Eksempler på farligt affald kan være: Spildolie Syrer og baser Opløsningsmidler Maling, lak og limrester Spraydåser og trykflasker k Batterier Kanyler og skalpeller I Danmark er alle virksomheder, der har affald med disse egenskaber, underlagt reglerne i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om affald" nr af 13. december 2006.

40 Kommune Kemis Affaldsguide: Sorteringsvejledning Flydende affald opsamles Flydende affald opsamles i plastdunke, mærkes tydeligt og sendes til Kommune Kemi.

41 Flydende kemikalie affald. Organisk Affald: Opløsningsmidler, organiske stoffer. Plastdunk mærket med organisk affald. Stoffer må ikke være aktive eller eksplosive. Kan indeholde vand. Uorganisk Affald: Uorganiske Syrer plastdunk mærket med uorganisk affald, surt Uorganiske Baser plastdunk mærket med uorganisk affald, basisk Uorganisk affald må ikke indeholde opløsningsmidler eller organiske stoffer eksplosionsfare.

42 Fast affald. Kemikalier: Opløses i vand eller passende opløsningsmidler og hældes ned i passende dunk. Engangspipetter: Afdampes og anbringes i glas affald eller skraldespand (plast pipetter). Kanyler: Anbringes i gule kanylebokse. Revnet glas: Rengøres så vidt muligt og anbringes i glas affald. Tømme emballager: Skylles og/eller afdampes i stinkskab og anbringes bagefter i skraldespand eller glasaffald affald. Emballager derindeholder giftige stoffer samles separat.

43 Kviksølv spild. Tx (meget giftig) N (miljøfarlig) Samle spild op med fx skovl og papir og anbring i særskilt emballage. Brug en særskilt pipette til små kugler. Vær opmærksom på at kikøl kviksølv kugler nemt dl deles i mindre kugler som fordeler sig overalt. Lad kviksølv reager fx med zink dannelse af amalgam. Spørg din lærer for hjælp.

44 Affaldssortering Kanyleboks Affaldsdunke: Organisk Affald Uorganisk Affald (surt) Uorganisk ikaffald (basisk) Flasker afdampes i stinkskabet. OBS! Kviksølv samles separat ligesom batterier.

45 Sikkerhedsudstyr. Ulykker.

46 Øjenskylleflaske / Øjenbruser Nødbruser Førstehjælpskasse Slukningssand Brandtæppe Kulsyreslukker Brandalarmering Evakueringsplan Flugtveje

47 Førstehjælpsudstyr Nødbruser Håndvask Øjenskylleflaske Førstehjælpskasse Øjenbruser Telefon

48 Kemikalieudslip uden personskade. Stands ulykken. Opsamle spild. Spørg din lærer, læs sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Hyppigste skader er snitsår, lette forbrændinger og lette ætsninger.

49 Kemikalieuheld med personskade. Hud d/ Øjne: Skyl med vand, brug øjenskylleflaske, k øjenbruser, vandhane, nødbruser. Fjern kontaktlinser (må ikke genanvendes). Tag forurenet tøj af. Brug vand og sæbe ved opløsningsmidler. Søg læge /skadestue i tilfælde af sår, vabler, vedvarende hudirritation, ved hudgennemtrængelige stoffer (latenstid) eller ved påvirkning af større arealer. Søg altid øjenlæge ved øjenætsninger. Oplys om stoffer. Ætsninger /påvirkninger af giftige stoffer (fx flussyre) alarmer

50 Kemikalieuheld med personskade. Indånding: Frisk luft. Søg læge / skadestue latenstid. Besvimelse: alarmer

51 Kemikalieuheld med personskade. Indtagelse: Skyl munden med vand. I dtfl det fleste tilfælde: ld ld lad være med at fremkalde opkastning. Giv eventuel et glas vand. Ring til Giftlinjen: (døgnet rundt). Alarmer Opkastning af kemikalierefter efter indtagelse: ætsende stoffer: ætsning af spiserøret opløsningsmidler: idl aspirationspneumoni ( benzinpneumoni ) = akut livsfare giftige stoffer (dog ikke ætsende eller flygtige): giftige stoffer (dog ikke ætsende eller flygtige): opkastning anbefales

52 Snitsår. Fjern glasskår, skyl med vand ved kontamination med kemikalier. Der findes en pincet og plaster i førstehjælpskasse. I tilfælde af stærke blødninger tryk rene papirklude på såret og søg lægen /skadestue. Ved alvorlige blødninger alarmer Brug rene, nye handsker, når du hjælper andre (smittefare).

53 Forbrændinger. Skyl med masser af vand for at nedkøle dtf det forbrændte sted, td brug vandhane eller eventuel nødbruser. Fjern eventuel tøj men aldrig fastbrændt tøj. Forbrændinger i ansigt, skridt eller større end en håndflade kræver lægebehandling. Alarmer i tilfælde ld af alvorlige li forbrændinger.

54 Laboratoriebrande Brande i faste, glødedannende stoffer, fx træ, tekstiler. Slukkes med vand, brandtæppe, kulsyreslukker.* Brande i væsker eller smeltende stoffer, fx benzin, plast. Slukkes med sand, brandtæppe (eller låg ), kulsyreslukker.* Brande i gasser. Sluk for gassen (brug nødstop), kulsyreslukker.* Brande i metaller. Slukkes med sand, brandtæppe (eller låg ); aldrig vand eller kulsyre.* Brande i fedter (i køkkenet). Slukkes med brandtæppe (eller låg ), sand, begrænset kulsyre.* Brande i elektriske lktik installationer. ti Sluk for strømmen. Pas på med vand. Slukkes med kulsyreslukker.* * Anbefalinger med hensyn til, hvad vi har til rådighed!

55 Brandforebyggelse og passiv brandbekæmpelse. Laboratorieindretning: branddøre, ventilation, brandisolerende skabe, brandsikre borde osv. Undgå brug af åben ild (gasbrænder) og gnistdannende elektriske apparatersammenmed brandfarlige stoffer. Arbejde med små mængder og hold orden kun det nødvendigste skal være på arbejdspladsen. Sæt brandfarlige stoffer på plads i ventileret skab med det samme. Paspåinkompatiblestofferogværklaroverhvordanstoffer reagerer med hinanden.

56 Personbrande: Slukkes med brandtæppe og vand. Alarmer Pulverslukker bruges ikke, fordi pulveret ødelægger måleudstyr og computer. Pas på med kulsyreslukker: Kulsyren står under stort tryk man kan nemt blæse brændende ting væk og fordele branden eller får flammerne på sig selv. Kulsyren kommer ud med 78 C, derfor skal man ikke bruge kulsyre til personbrande kulsyren kan give forfrysninger. I lukkede rum er der fare for kvælning.

57 I tilfælde af alvorlige brande red dig selv og dine medstudenter og søg nærmeste udgang (evakueringsplan) brug ikke elevator alarmer (brug intern alarmering) Røgdetektorer alarmerer brandvæsen, giver intern alarmering og starter sprinklere.

58 Brandbekæmpelse Intern Alarmering Brandslange Flugtvej

59

60 Brande i væsker lad være med vand: chemie

61 Brande i væsker lad være med vand men dog ikke altid? Sprinklereffekt.

62 Brande i væsker lad være med vand altid i tilfælde af fedt: Fedteksplosion.

63 Brande i væsker og fedt brug et låg eller brandtæppe: Pas på backdraft.

64 Brande i metaller lad altid være med vand og kulsyreildslukker: Brug sand eller eventuel et låg eller brandtæppe.

65 Lithium: Ekskurs: Alkalimetaller og vand. Natrium: v=oxhw7ttxiam v=uqdwbknpivk Kalium: Rubidium + Cæsium: t / t h? t / t h? v=ofg4yr7lqzw v=sndijknrxfu

66 Var det nu det hele med sikkerhed og god laboratoriepraksis? Slet ikke! Bortset fra kemikalier er der masser af andre risici det kommer an på laboratoriet. højspænding ioniserende i stråling tåli laser Usikker? Så spørg! biologisk risiko

67 Knowledge to go: Kemi er kun farligt i hænderne på ignoranter. Vær forberedt og reflekter din adfærd.