Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig

Transkript

1 Sundere rengøringsjob Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Velkomst... 4 Oplæring, instruktion og uddannelse... 6 Rengøringsmetoder Rengøringsprodukter Arbejdspladsbrugsanvisninger Styr på arbejdsmiljøet Alenearbejde og natarbejde Læs mere Adresser Side / 02

3 Forord Dette inspirationshæfte har til formål at give viden og inspiration til styrkelse at et godt og sundt arbejdsmiljø på rengøringsarbejdspladser. Hæftet er særligt tilegnet arbejdsgivere og ledere, som har et særligt ansvar for at mindske nedslidningen og fastholde arbejdsglæden blandt medarbejderne. Hæftet kan også anvendes af sikkerhedsorganisationen. Der er meget af vinde ved at sætte fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø: Mindre sygefravær Færre arbejdsskader og ulykker Medarbejdere, der trives og er glade Bedre fastholdelse af medarbejdere og kunder! Positivt omdømme og flere kontrakter Grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Ved at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, er du som leder med til at mindske risikoen for fysisk nedslidning, ulykker og psykiske belastninger. Du sikrer en god kvalitet i rengøringsarbejdet og styrker fastholdelsen af de dygtige medarbejdere forhold, der bidrager til god økonomi for din arbejdsplads. Arbejdspladsvurderingen (APV en) er det samlende og systematiserende element i hele arbejdsmiljøindsatsen og medvirker til at sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes. Godt arbejdsmiljø betaler sig både på kort og på lang sigt! Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har for branchens parter udarbejdet dette inspirationshæfte, som giver indblik i nogle af de forhold, der er vigtige i relation til at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø. En stor tak til de arbejdspladser, der har bidraget i tilblivelsen af dette hæfte. God læselyst! Side / 03

4 Velkomst Velkomst ta godt imod Vejen til sunde og glade medarbejdere starter allerede, når du om leder byder nye medarbejder velkommen. Når nye medarbejdere starter, er det derfor en god idé at introducere til kolleger og også gerne brugerne. En god start på et nyt arbejde betyder, at: medarbejderen føler sig velkommen medarbejderen føler tillid og tør stille spørgsmål, der afklarer eventuelle usikkerheder medarbejderen bliver fra starten en del af kollegernes fællesskab og arbejdspladskultur. Velkomst for hoved og hjerte Velkommen! Afsæt den fornødne tid til, at nye medarbejdere får hilst ordentligt på kollegerne. Vise nye medarbejdere jeres fælles faciliteter som f.eks. frokoststuen, garderobe, og personalerummet. Fortæl om jeres personaleforhold /politikker og arbejdsmiljø, herunder arbejdspladsvurderingen og handlingsplanen. Med en introduktion til arbejdspladsen får medarbejderen et indtryk af, hvad det er for et sted, hvilke holdninger og omgangstone der er, og hvordan man finder rundt på arbejdspladsen Introduktion til brugerne. Det er en fordel at introducere nye medarbejdere til brugerne. Det medvirker til, at den nye medarbejder oplever at få en tryg start. Præsenter samtidig arbejdsplaner for, hvor arbejdet udføres - f.eks. hvilke områder, der skal gøres rent, og hvornår - f.eks. hvor hyppigt arbejdet skal udføres Et sprog alle forstår: Uden de fornødne danskkundskaber er der risiko for, at medarbejderen føler sig alene og uden for fællesskabet. Medarbejdere, der har svært ved at læse og forstå dansk, kræver derfor din opmærksomhed. Her er det en god idé at overveje, om du som leder kan give jeres medarbejdere en tryg start ved at lave en liste over de mest stillede spørgsmål, oversat til relevante sprog. Brug f.eks det udarbejdet værktøj til instruktion og oplæring fra BAR service Ren besked. Spørgsmål til Lederen Hvordan byder jeg nye medarbejdere velkommen til arbejdspladsen, deres nye kolleger og brugerne? Hvordan tager vi på arbejdspladsen godt imod en ny medarbejder, der har svært ved at forstå dansk? Afsætter vi den fornødne tid til, at nye medarbejdere får de praktiske oplysninger om arbejdsmiljø, fælles faciliteter og rutiner som f.eks. pauser?? Vidste du, at en god omgangstone bidrager positivt til trivsel på arbejdspladsen? Derfor er det en god idé, at I sammen på arbejdspladsen tager en snak om, hvad I opfatter som en god og anerkendende omgangstone. På den måde kan I sammen sætte retningslinjerne for god trivsel og stemning på arbejdspladsen. Nye skal føle sig velkomne Når nye rengøringsmedarbejdere starter, lægger arbejdsleder Teddy Andersen stor vægt på at introducere dem ordentligt til både kollegerne, arbejdspladsen og brugerne. Når Teddy introducerer nye medarbejdere, handler det om alt fra at informere om transportmuligheder mellem arbejdet og den nærmeste station til at byde de nye medarbejdere velkommen ved at lade dem hilse på de kolleger i den fælles pause. Introduktion til brugerne Størstedelen af rengøringsarbejdet er synlig rengøring, og derfor understreger Teddy, at det er vigtigt at opretholde et godt forhold til brugerne og udvise gensidig respekt over for hinanden. Side / 04

5 Vi lægger stor vægt på at introducere nye medarbejdere, fordi det er så vigtigt, at de føler sig velkomne, når de starter. Det sker også ved at vi viser, at vi er stolte af vores arbejdsplads Alle får, når de starter at vide, at der ikke er nogen forskel på medarbejderne. Om man har været her i 10 år eller i to dage, så er man i samme båd. Vi er kolleger og tager godt imod hinanden Teddy viser en medarbejder arbejdsplanerne, der hænger på vognene. Både rengøringsmedabejdere og brugerne skal hver især have ro til at udføre deres arbejde. Vi introducerer derfor afdelingerne og nye medarbejdere for hinanden. Derudover er det op til medarbejderne at styre og afveje, hvor meget kontakt de ønsker med brugerne Side / 05

6 Oplæring, instruktion og uddannelse Oplæring og instruktion Enhver god oplæring og instruktion starter med APV. Det er i APV erm det fremgår, hvor noget er farligt eller bare uhensigtsmæssigt, og hvordan disse risici kan undgås. Arbejdsmiljøet skal sættes på dagsordenen under oplæring og instruktion i nyt arbejde for at sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Du skal som arbejdsgiveren/lederen sørge for, at hver enkelt medarbejder får tilstrækkelig oplæring og instruktion i arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som loven foreskriver. Oplæring og instruktion skal ske i arbejdstiden og være tilpasset arbejdets karakter og den enkelte medarbejders forudsætninger. Sæt fokus på arbejdsmiljøet i oplæring og instruktion af medarbejdere fordi: kendskab til regler og procedurer er en forudsætning for at kunne udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt viden om sammenhængen mellem metoder og rengøringsprodukter medvirker til, at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt og forebygger evt. skader nye medarbejdere, der indføres grundigt i arbejdet, integreres ofte hurtigere i arbejdsgruppen og bliver gode rollemodeller og så er det sund fornuft! Planlæg og følg op! Planer og procedurer: Planlæg Du kan sikre, at nye medarbejdere får en grundig oplæring ved at udarbejde og følge faste retningslinjer for modtagelse af nye medarbejdere. Det er en god idé at udarbejde et skema eller en tjekliste, der krydses af i takt med, at medarbejderen når igennem de forskellige instruktioner. Oplæring og instruktion omfatter bl.a. gennemgang af sikkerhedsforskrifter og anvendte metoder, ligesom der bør instrueres i arbejdsplaner over kommende arbejdsområde Hvordan gør vi her? Du skal som leder sikre dig, at medarbejderne har forstået, hvordan arbejdet skal udføres. Instruer derfor nyansatte i jeres valgte metoder og ergonomiske principper, f.eks., hvordan mopperne anvendes ergonomisk korrekt, så kroppen skånes mod fysisk overbelastning. Oplæring i at betjene maskinerne er nødvendigt for, at medarbejderen føler sig tryg og kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du skal give medarbejderen kendskab til hvilke rengøringsprodukter, der skal anvendes hvornår, doseringsforhold og hvilke værnemidler der skal anvendes i forbindelse med produkterne. Du skal desuden sørge for, at medarbejderne oplæres og instrueres i brugen af personlige værnemidler. Vær særlig opmærksom på anvendelse af handsker og forebyggelse af håndeksem. Sørg for at informere om arbejdspladsbrugsanvisninger, hvad de skal bruges til, hvor de findes og hvad de indeholder oplysninger om. Sidemandsoplæring: Det er en god idé at lade en erfaren medarbejder gå sammen med den nye medarbejder i den første periode af ansættelsen. På den måde sørger I sammen for, at nye medarbejdere bliver introduceret til de anvendte metoder, arbejdspladsen og får et indtryk af, hvordan en typisk arbejdsdag forløber. Arbejdsmiljøregler: Alle skal vide, hvem der er sikkerhedsrepræsentant og daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Det er vigtigt, at du sørger for, at medarbejderne forstår arbejdsmiljøreglerne, så de kan anvende de nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger i arbejdet. Gennemgå jeres APV og handlingsplan med de nye medarbejdere Løbende kontrol: Du skal som ledelsen føre løbende kontrol med overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. Sikkerhedsorganisationen/sikkerhedsrepræsentanten skal rådgive om, hvorledes instruktion og oplæring bedst muligt sikrer et godt arbejdsmiljø Tid: Sæt tid af til oplæringen - det betaler sig. Følg eksempelvis den nye medarbejder tæt i de første 3-5 dage Følg op: I forlængelse af en oplæringsperiode er det meget vigtigt som ledelse at føre løbende tilsyn med, om den ansatte udfører arbejdet ergonomisk korrekt. Det vil ofte være nødvendigt at gentage nogle instruktioner. Uddannelse Gennem uddannelse kan du som leder få mere viden om arbejdsmiljø. Der findes en række uddannelsesmuligheder, som kan giver konkrete værktøjer til at skabe sunde rengøringsjobs f.eks. AMU- kurser, serviceassistentuddannelsen og mentoruddannelsen. AMU Hvilke kurser? Der findes flere forskellige typer AMUkurser indenfor rengøringsområdet. De mest almindelige kurser kan handle om bl.a. ergonomi, rengøringsledelse og rengøringshygiejne, hvor deltagerne får viden om, hvordan Side / 06

7 man gør hygiejnisk rent, så smittefare undgås. Ligeledes udbydes kurser i rengøringsmidler, og her får deltagerne kendskab til de forskellige rengøringsmidler samt viden om f.eks. dosering, så de kan vælge midler, der passer til opgaven Dine medarbejdere kan også komme på kursus i sikkerhed og arbejdsmiljø. Her kan de få kendskab til og lære at søge viden om sikkerhed og arbejdsmiljøarbejde i forbindelse med forskellige typer rengøringsopgaver. Der tilbydes også AMU-kurser, som henvender sig mere direkte til medarbejdere, der f.eks. gør rent på hospitaler. Branchens parter anbefaler, at du og dine medarbejdere deltager i eksterne (AMU) kurser og bliver klogere på bl.a. arbejdsmiljø og ledelse. Der er en mindre brugerbetaling, men det er muligt at søge tilskud (til tab af arbejdsindtægt). Læs mere om dine muligheder for at søge tilskud på Du kan også kontakte dit fagforbund for råd og vejledning om uddannelse. Serviceassistentuddannelsen Hvad kan serviceassistenten? Med en uddannelse som serviceassistent kan I sigte mod at skabe bredere jobs til medarbejderne, som styrker arbejdsmiljøet. Den uddannede serviceassistent skal selvstændigt kunne planlægge, tilrettelægge og udføre varierede servicefunktioner såsom rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, tilberedning og anretning af mad, betjenings- og forflytningsopgaver samt sikkerheds- og kontrolopgaver, som tilgodeser miljøog ressourcehensyn samt almindelige behov for sundhed, trivsel og sikkerhed i private og offentlige virksomheder og institutioner og i private hjem. Uddannelsen tager to år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Har du mere end to års tilskrevet erfaring, kan du søge merit og tage uddannelsen på ét år. Medarbejderen bliver oplært i alsidige opgaver og funktioner på arbejdspladsen, hvor de faglige færdigheder bliver prøvet af og brugt. Du kan søge mere viden om Side / 07

8 serviceassistentuddannelsen, og hvem der udbyder den på Serviceerhvervenes uddannelsessekretariats hjemmeside Mentorkursus understøtter et godt arbejdsmiljø Hvad er en mentor? En mentor fungerer som bindeled mellem en ny medarbejder og arbejdspladsen, og en mentor forpligter sig til at yde en særlig indsats for, at en ny kollega kommer til at trives på arbejdspladsen både fagligt og socialt. Medarbejdere som deltager i et mentorkursus får konkrete værktøjer til god oplæring, der kan tilpasses den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Med en mentorordning kan I dels gøre en aktiv indsats for at give nye medarbejdere de bedste forudsætninger i arbejdet, og dels kan de positive effekter af en grundig oplæring have en afsmittende effekt på evnen til fastholdelse af medarbejdere. Der findes en række forskellige udbydere af mentorkurser for kortuddannede bl.a. AMU-skolerne og Teknologisk Institut. Spørgsmål til lederen Hvordan er vores plan for instruktion og oplæring af medarbejdere? Hvordan følger jeg op på, om arbejdet udføres ergonomisk korrekt? Hvordan oplærer jeg nye medarbejdere i væsentlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold? Hvordan sikrer jeg, at vores medarbejdere forstår og efterlever instruktionerne? Jeg går med medarbejderne, til jeg er sikker på, at de har lært det, de har brug for. - Masood Butt, arbejdsleder for ISS rengøring, Københavns Hovedbanegård? Vidste du, at der skal ske instruktion ved: Ansættelse Forflyttelse Ændring af arbejdsopgaver Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr Indførelse af ny teknologi Skift til andre rengøringsmidler Brug af ansatte fra en fremmed virksomhed. Oplæringsskema Masood Butt, der er arbejdsleder på Københavns Hovedbanegård, lægger stor vægt på, at medarbejderne får den oplæring, de har brug for. Han fortæller, at nye medarbejdere primært sidemandsoplæres, og til oplæring bruger de et oplæringsskema, der er med til at sikre, at nye medarbejdere får den nødvendige viden, når de starter. Skemaet indeholder de 15 vigtigste punkter, som bl.a. omfatter kendskab til alarmer, sikkerhed og ergonomi. Mentorordning På Klostermarksskolen i Roskilde gør de meget ud af skabe en god og tryg introduktion og oplæring af nye rengøringsmedarbejdere. Her har man uddannet tre mentorer, der tager imod de nye kolleger og står for både den rengøringsfaglige og den sociale introduktion på arbejdspladsen. Mentorerne er uddannet serviceassistenter og har derudover gennemført et mentorkursus ved AOF. Det har klædt mentorerne godt på til at skabe gode rammer for oplæringen, som i høj grad fokuserer på at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Mentorordningen findes mange steder under Rådhusservice, som rengøring i kommunen hører inde under. På Klostermarksskolen følger mentoren den nye medarbejder de første 2-5 dage og gennemfører alle opgaver sammen med den nye kollega og sikrer derved, at redskaber og produkter benyttes korrekt. Hos os har vi kun ren rå rengøring - Det er hårdt for særligt arme og skuldre. Hvis man skal holde til det igennem et langt arbejdsliv, kræver det et stort fokus på at udføre opgaverne ergonomisk korrekt. Vores mentorer er med til at sikre, at nye medarbejdere udfører opgaverne ergonomisk korrekt, men vi er alle sammen opmærksomme på dette og hjælper hinanden med at passe på vores kroppe. Fællestillidsmand Anne Pedersen Side / 08

9 Side / 09

10 Rengøringsmetoder Rengøringsmetoder, der betaler sig Det er vigtigt at overveje, hvilke rengøringsmetoder I anvender på arbejdspladsen. Vælg en metode der er tilpasset vedligeholdelsesstandarden, arbejdets karakter og de enkelte medarbejdere. Metoder og redskaber spiller en afgørende rolle for medarbejdernes arbejdsmiljø, ligesom variation i arbejdet er med til at begrænse belastende arbejdsstillinger og nedslidning. Når I vælger metoder, er det naturligt, at I overvejer arbejdsmiljømæssige fordele og eventuelle ulemper ved de forskellige metoder. Brug arbejdspladsvurderingen som grundlag for hvilke områder i rengøringsarbejdet, der skal udvikles. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i disse overvejelser, så den kan rådgive om, hvordan arbejdsmiljøet kan højnes og kontrollere, at medarbejderne får den nødvendige instruktion og oplæring i metoder, redskaber og tekniske hjælpemidler. Det betaler sig at få styr på metoderne, fordi: I forebygger nedslidning ved at vælge sunde og hensigtsmæssige metoder I forebygger langtidssygefravær, der er dyrt i både tid, penge og menneskelige omkostninger det er sund fornuft. Metoder - det er jeres valg Vælg metoder: Anvend lette rengøringsvogne, der er vedligeholdte og lette at manøvrere. Brug en sund arbejdsteknik med vægtoverføring ved f.eks. træk og skub af vogne og arbejdsredskaber holdes ryggen ret, og kropsvægten kan bruges til at skubbe med. Benyt i videst muligt omfang fiberklude, kopmetoden eller fugtige/våde moppegarn. Dermed undgår I løft af tunge spande med vand og opvridning af klude/mopper, og at hænder kommer for meget i kontakt med vand. Vær opmærksomme på, at metoden skal tilpasses vedligeholdelsesstandarden Vælg redskaber: Håndholdte gulvmaskiner skal være udformet, så de er lette at bevæge, køre med og påfylde. Vælg redskaber, der er fleksible og kan indstilles efter typen af arbejdsopgaver. Det er nemlig vigtigt for arbejdsmiljøet, at redskaberne kan tilpasses brugerens fysik, så de mindsker løft, træk og skub mest muligt. Du har som leder ansvar for og skal sammen med sikkerhedsorganisation kontrollere, at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler er indrettet og anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Brugsanvisninger: Nye maskiner skal leveres med en dansk brugsanvisning, der indeholder en fuldstændig beskrivelse af, hvordan maskinen skal bruges på en sikker og forsvarlig måde og hvilke risici, der foreligger ved maskinen. Sørg for, at alle kan forstå, hvordan maskinerne skal bruges, også dem der ikke taler dansk Værnemidler: Du skal sørge for, at alle medarbejdere oplæres i og anvender relevante værnemidler. Medarbejderne bør f.eks. anvende handsker ved risiko for hudkontakt med vand og rengøringsprodukter samt sanitetsrengøring, eller åndedrætsværn ved brug af produkter på sprayflaske Tænk rutinerne igennem: Spørg medarbejderne, hvordan de oplever dagligdagen med de redskaber, der er til rådighed, og vær lydhør over for medarbejdernes behov. Samtidig bør du forholde dig kritisk til eventuelle hjemmestrikkede metoder for at sikre medarbejderne et sundt arbejdsmiljø. Benyt ergonomisk korrekte redskaber og hjælpemidler, hvor det er muligt. Gøres der rent på store arealer, kan det f.eks. være en fordel at anvende tekniske hjælpemidler Arbejdstempo: Et højt arbejdstempo kan påvirke medarbejdernes arbejdsmiljø, og derfor bør I sammen overveje, om tempoet passer til arbejdets karakter og størrelse for at afklare og tilpasse de daglige arbejdsrutiner til medarbejderne Krav til indretning: Pladsforholdene har indflydelse på medarbejdernes arbejdsvilkår og fysiske rammer for udførelse af arbejdet. Sørg derfor for at lave klare aftaler med kunde og bruger om, hvordan lokalerne indrettes og efterlades til rengøring. Men husk nu, udgangspunktet er APV en og handlingsplanen. Spørgsmål til lederen Hvordan instruerer du medarbejderne i sunde metoder og teknikker? Hvor ofte drøftes rengøringsmetoder i sikkerhedsorganisationen? Har medarbejderne været på kursus i ergonomi, metoder og rengøringsmidler? Er rengøringsvognene og andre hjælpemidler ergonomisk korrekt udformede og indstillede til den enkelte bruger? Side / 10

11 Bliver rengøringsvognene og maskiner efterset og vedligeholdt? Kan medarbejderne nå arbejdsopgaverne, eller kan det være nødvendigt at se på organiseringen af arbejdet?? Vidste du, at Arbejdstilsynet har en online tjekliste, Check på rengøringsvogne- og maskiner, der kan hjælpe dig med at få styr på rengøringsvogne og maskiner? Her kan du hente gode råd og information om regler og krav til en målrettet indsats for arbejdsmiljøet i jeres virksomhed. Adressen er (Klik på menuen information øverst på siden. Vælg herefter menuen andre informationsmaterialer efterfulgt af klik på Rengøringsindsats 1998 ). Maskinerne skal være lette at håndtere, så de belaster medarbejderne mindst muligt fysisk. - Teddy Andersen, arbejdsleder for rengøringen på Teknologisk Institut? Vidste du, at arbejdsmiljøproblemer, som giver anledning til muksel- og skeletbesvær, skal identificeres og kortlægges samt medtages i jeres APV. Fleksible og automatiserede maskiner Til rengøringen på Teknologisk Institut har man valgt at benytte automatiserede maskiner med gående fører til en del af områderne. Det betyder, at medarbejderne ikke skal bruge kræfter på at skubbe eller trække maskinerne hen over gulvet, når de f.eks. vasker det, fortæller Teddy Andersen, der er arbejdsleder På alle maskiner kan kørehåndtag eller styr justeres, så det passer til den enkelte medarbejder, og til maskinen hører både en brugsanvisning samt illustration af de korrekte arbejdsstillinger til maskinen. I betjeningspanelet er der indbygget trykknapper til igangsætning og maskinens øvrige funktioner. Her kan modstanden også reguleres. For at højne sikkerheden hænger ledningen på en krog, som sidder på maskinen. Herfra kan længden på ledningen justeres efter behov Side / 11

12 Lette rengøringsvogne og farvekoder 4 Rengøringsvognene er konstrueret lette i vægten, og håndtagene til at styre vognen med er lange, så medarbejderne alt efter deres højde kan vælge at placere hænderne i den rigtige vinkel ud fra kroppen, når de kører med vognen. Rengøringsvenlige arbejdspladser 5 På Teknologisk Institut arbejder rengøringspersonalet efter princippet Cleaning Excellence. Det betyder bl.a., at klude og spande er mærket med bestemte farver til bestemte opgaver. På den måde forebygges fejl, og sikkerheden er større for både medarbejdere og brugere. Billedet illustrerer farverne på spand og klud. 7 Mikrofibermetoden 6 For at undgå vådt arbejde anvendes mikrofiberklude til inventarrengøring på Teknologisk Institut. Kludene vaskes hver dag og opbevares, så de er fugtige til brug. Medarbejderne benytter 16-siders metoden. Kludene kogevaskes og centrifugeres ved ca. 600 omdrejning/ min. Herefter lægges de fugtige klude i en plastpose eller spand med låg. Herfra anvendes de direkte, idet de foldes en gang på den ene led og to gange på den anden. Herved fremkommer 16 sider af kluden. Når de 16 sider er brugt, lægges kluden til vask. I rengøringen på Københavns Hovedbanegård har man en god dialog med brugerne. Det har resulteret i, at der lægges vægt på gode ergonomiske arbejdsstillinger til alle, og hæve-sænkebordet kommer ikke kun brugeren af bordet til gode, men også rengøringsmedarbejderne, der lettere kan komme til at gøre rent under bordene uden fysisk belastende vrid. Hertil hjælper også moppen med teleskopskaft, så længden på skaftet kan indstilles korrekt afhængig af medarbejderens højde og opgavens karakter. Varierede arbejdsmetoder Hos Integreret Miljøservice har direktør Henrik Thomsen Side / 12

13 valgt at målrette sin ledelse mod arbejdsmiljøet. Arbejdsopgaverne består primært af rengøring i private hjem. Oftest kan det ikke lade sig gøre at medbringe traditionelle rengøringsvogne og maskiner i hjemmene. Ved nogle af opgaverne gælder der arbejdsbetingelser, som kræver særlige metoder, og arbejdsopgaver kan ofte være fysisk belastende. Ved hårdt fysisk arbejde har medarbejderne frihed til på området at variere arbejdsmetoderne. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice Ved f.eks. nedvaskning af vægge med en moppe kan man vælge at gøre det i kortere tid og så lave noget andet. Det kan lade sig gøre, fordi medarbejderne går to og to sammen. Det gør de bl.a. for at sikre, at medarbejderne kan variere deres arbejdsmetoder og ikke lider fysisk overbelastning. Der er flere fordele ved at gå to og to, fordi man kan aflaste hinanden, og så er der det sociale aspekt som en sidegevinst. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice Alternative og effektive redskaber Hos Integreret Miljøservice benytter de forskellige redskaber såsom sækkevogne med glideskinner og forlængere til de tunge byrder samt sneskovle til opsamling af affald. Disse redskaber understøtter sunde arbejdsstillinger, fordi medarbejderne ikke skal bukke sig. Det skal både være praktisk, men også brugervenligt. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice Side / 13

14 Rengøringsprodukter Skånsomme produkter for medarbejder og miljø Rengøringsprodukter indeholder forskellige stoffer, der kan påvirke medarbejdernes helbred. Du bør derfor tilstræbe miljømærkede produkter uden parfume og tilsætningsstoffer, så både medarbejder og miljø skånes mest muligt. Brug Arbejdspladsvurderingen til at kortlægge og vurdere, om I bruger de mest skånsomme produkter for medarbejderne. Alle medarbejder skal have adgang til at bruge personlige værnemidler, hvis det er nødvendigt for at undgå gener og arbejdsskader. Også her er APV en det afgørende redskab til at finde ud af, hvilke værnemidler I skal bruge til opgaverne. Det er tid til at kigge jeres produkter og procedurer efter i sømmene, hvis: Én eller flere af dine medarbejdere oplever hudgener (eksempelvis eksem eller allergiske reaktioner) I ikke anvender miljømærkede produkter uden parfume og tilsætningsstoffer Medarbejderne ikke bruger egnede personlige værnemidler som f.eks. handsker, øjenbeskyttelse eller åndedrætsværn i det omfang det er nødvendigt Hvis sikkerhedsorganisationen eller enkelte medarbejdere peger på mulige problemer. Få styr på kemien! Midler med omtanke: Brug så vidt muligt miljømærkede produkter uden parfume og tilsætningsstoffer. Undgå faremærkede produkter, og produkter, der indeholder organiske opløsningsmidler som glycoler, alkoholer mv. medmindre meget skrappe rengøringsmidler er nødvendige. Sikkerhedsgruppen skal være med til at vurdere sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bl.a. om stoffer og materialer benyttes sikkerhedsmæssigt forsvarligt Få midler der rækker: Brug så få produkter som muligt, da det bidrager til sikkerheden på arbejdspladsen. Kortlæg jeres rengøringsprodukter for at finde ud af, hvilke produkter der er nødvendige, og om nogle er overflødige. Ofte er det nok at anvende universalrengøring, en kalkfjerner og evt. opvaskemiddel Dosering: Overhold det fastlagte doseringsforhold for, at midlet virker hensigtsmæssigt. Doseringen er altid anført på etiketten og i brugsanvisningen. Automatisk dosering er en god hjælp brug målebægre, pumpesystemer mv. Beskyt luftvejene undgå så vidt muligt at bruge midler, der sprayes eller forstøves. Indholdet kan udsende luftbårne partikler som f.eks. aerosoler, der udgør en mulig sundhedsfare ved indånding Indkøb: Det er en god idé at forholde sig kritisk til nyudviklede produkter. Det kan du f.eks. gøre ved at søge viden om deres indhold, før de hentes hjem. Ledelsen og Sikkerhedsgruppen skal være med til at planlægge forhold, der har betydning for arbejdsmiljøet. Ved indkøb af nye produkter, er det derfor en god hjælp at inddrage gruppen. Desuden kan det anbefales at lave indkøbsaftaler med leverandører. På den måde ved du, at det er de samme produkter, der anvendes hver gang. Spørgsmål til lederen Har du overblik over de rengøringsprodukter, der bruges på arbejdspladsen? Bruger I rengøringsprodukter, der er uden parfume og tilsætningsstoffer? Har du sikret, at der sker en korrekt dosering af rengøringsmidlerne? Har medarbejderne kendskab til de konkrete doseringer og ved, hvorfor dette er vigtigt? Er der faste procedurer for indkøb af de rengøringsprodukter, der bruges på arbejdspladsen?? Vidste du, at rengøringsmidlets ph-værdi fortæller noget om rengøringsmidlets egenskaber i brugssituationen? Rengøringsmidler opdeles i basiske, sure og neutrale midler, Tilstræb at bruge rengøringsmidler med en neutral ph-værdi. Hudens ph-værdi er ca. 5, og jo mere midlets phværdi afviger fra hudens, jo større er risikoen for hudgener og allergiske reaktioner. Medarbejderne skal kende produkterne For Henrik Thomsen fra Integreret Miljøservice er det vigtigt, at medarbejderne kender produkternes reaktionsevne for at skabe den største sikkerhed og effektivitet på arbejdspladsen. Side / 14

15 Jeg lægger vægt på, at medarbejderne ved, hvilke doseringsforhold, der skal anvendes, og hvor produkterne ligger på PHskalaen. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice På de faste personalemøder har Integreret Miljøservice løbende dialog om de anvendte produkter og drøfter eventuelle opdateringer i listen af produkter. Gennemsigtbarhed og enkelthed Teddy Andersen, arbejdsleder for rengøringen på Teknologisk Institut, fortæller, at de i hans rengøringsenhed kun anvender allergivenlige Svanemærkede produkter uden parfume. De anvender samtidig så få midler som muligt for at øge sikkerheden. Vi tilstræber gennemsigtbarhed og enkelthed. - Teddy Andersen, arbejdsleder for rengøringen på Teknologisk Institut Vi vælger produkterne ud fra sikkerhed, miljø og allergivenlighed. - Teddy Andersen, arbejdsleder for rengøringen på Teknologisk Institut Side / 15

16 Arbejdspladsbrugsanvisninger Arbejdspladsbrugsanvisninger hvordan gør du? Du har som arbejdsgiver ansvar for at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning over faremærkede produkter. Brugsanvisningen skal være udarbejdet i samarbejde med sikkerhedsorganisationen eller direkte med de ansatte, hvis der ikke er oprettet sikkerhedsorganisation. Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) skal oplyse om netop de forebyggende foranstaltninger ved brug af farlige stoffer og materialer, som er relevante på din arbejdsplads. F.eks. hvordan man undgår at blive udsat eller påvirket, hvis man arbejder med farlige produkter. Den bør derfor indeholde oplysning om personlige værnemidler, forholdsregler og hvad man gør, hvis der sker et uheld. Ved indkøb af farlige produkter er leverandøren ligeledes forpligtet til at levere en leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad). APB en bør henvise til denne. Når du har udarbejdet og opdateret APB en: skal alle medarbejdere have tilstrækkelig instruktion heri kan medarbejderne opnå det fornødne kendskab til lokale informationer om stoffer og materialer, der bidrager til sikkerheden på arbejdspladsen skal APB en placeres et sted, hvor medarbejderne har let adgang til den. APB en er jeres ABC Leverandørbrugsanvisningen og lokale forhold: APB en kan udarbejdes på flere måder. Det anbefales, at den består af leverandørbrugsanvisningen og et tillæg, der beskriver arbejdspladsens specifikke oplysninger om lokale forebyggende foranstaltninger. De lovpligtige krav til indholdet af et tillæg tæller bl.a. oplysning om hvilke værnemidler, der skal bruges i den aktuelle arbejdssituation, oplysning om opbevaring, anvendelse og anvendelsesbegrænsning, samt oplysning om førstehjælpsudstyr, og hvor brandslukningsmateriel findes Vejled medarbejderne: Medarbejderne skal sættes grundigt ind i APB en, vide hvor den står, og hvordan de finder de nødvendige oplysninger ved tilfælde af uheld. Det anbefales at slå alle APB er op på ét sted eller samle dem i én mappe, som alle medarbejdere let kan komme til. Der kan evt. også hænges en kopi op, der hvor produktet anvendes, og det er en god idé at drøfte dem løbende på personalemøder APB som alle forstår: For medarbejdere, der har svært ved at forstå og læse dansk, kan det være nødvendigt at udarbejde en brugsanvisning på andre relevante sprog Opdatering: APB en skal løbende ajourføres med ændringer i leverandørens brugsanvisninger samt med ændringer i anvendelsesområde. Spørgsmål til lederen Hvordan håndterer vi produkterne på vores arbejdsplads? Præcis hvilke værnemidler anvender vi, og hvor findes de? Hvor opbevarer vi førstehjælpsudstyr som øjenskyllevæske og brandslukningsmateriel? Hvor opbevares produkterne?? Vidste du, at arbejdsgivere skal indhente sikkerhedsdatablade fra leverandører og sikre, at alle medarbejdere har adgang til både arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade over faremærkede stoffer og materialer. Du kan finde en oversigt over de stoffer og materialer, der skal have en leverandørbrugsanvisning samt udarbejdes APB for, i bl.a. Arbejdsmiljøhåndbogen for Renhold og Service. Find den på Tillægsskema til APB kan findes på Arbejdstilsynet hjemmeside Side / 16

17 Sådan kan et tillægsskema kan se ud? Udfyldt skema kan sammen med leverandørbrugsanvisningen for stoffet eller materialet udgøre arbejdspladsbrugsanvisningen efter arbejdsmiljølovens regler. Identifikation af stoffet/materialet Handelsnavn samt interne navne til brug i virksomheden Anvendelsesområde på virksomheden Afdeling Eventuelle anvendelsesbegrænsninger, regulering m.m. på virksomheden Anvendelsesbegrænsninger - må ikke bruges af - må ikke bruges til Uddannelseskrav Eventuelle kræftrisikable stoffer Forholdsregler ved brug på virksomheden Arbejdsstedets indretning, herunder eventuelle ventilationskrav Eventuelt ryge- og spiseforbud Personlige værnemidler - åndedrætsværn friskluft - filtrerende, filtertype - handsker/type/udskiftes når - briller/ansigtsskærm - andet, evt. forklæde, overtræksdragt, beskyttelsesdragt - værnemidler opbevares og kan rekvireres hos Førstehjælp Førstehjælpsudstyret opbevares Evt. telefonnummer Brandbekæmpelse Slukningsmidler/opbevaring/brug af værnemidler Forholdsregler ved uheld og spild Opsamlingsmateriale/afleveringssted/brug af værnemidler Evt. telefonnummer Bortskaffelse Oplysninger om, hvor affald skal afleveres Evt. særlig beholders placering Transportoplysninger Nødvendige foranstaltninger ved intern transport m.v. Tillægsskema erstatter Udfærdiget af Dato Underskrift Side / 17

18 APB en er et redskab Hos Integreret Miljøservice lægger direktør Henrik Thomsen stor vægt på, at medarbejderne kender og kan søge viden i APB en om produkterne og deres anvendelse - f.eks. hvilken type handsker, der skal bruges til det pågældende produkt: For hvert produkt ligger en beskrivelse af det og et datablad fra leverandøren af produktet. Til personalemøder drøfter vi eventuelle opdateringer på produkter, og i ABP angives der til særlige produkter lokale forhold, det vil sige nødvendige værnemidler og angivelse af, hvilken type handsker der skal anvendes; f.eks. om det er orange eller sorte handsker. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice Side / 18

19 Styr på arbejdsmiljøet Organiser sikkerhedsarbejdet Rengøringsarbejdet skal tilrettelægges, så det er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I virksomheder med mindre end 10 ansatte skal du som arbejdsgiver sørge for at etablere et samarbejde om sikkerhed og sundhed mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og øvrige ansatte på arbejdspladsen. Ifølge loven skal virksomheder med 10 ansatte eller derover oprette en sikkerhedsgruppe. Ved 20 ansatte eller derover skal der nedsættes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget skal bestå af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og en formand, som er arbejdsgiver eller ansvarlig repræsentant. Som arbejdsgiver har du pligt til at etablere, udvikle og vedligeholde et samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det kræver en systematisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, og første skridt er valg af sikkerhedsrepræsentant. Arbejdsmiljøarbejdet organiseres i sikkerhedsgruppen eller -udvalget og arbejdspladsvurderingen er en central del af denne indsats. Der er mange fordele ved at få styr på arbejdsmiljøarbejdet: Sikkerhedsorganisationen/gruppen kan hjælpe med at planlægge og gennemføre arbejdsmiljøtiltag og APV En engageret sikkerhedsrepræsentant er en god medspiller i arbejdsmiljøarbejdet En aktiv indsats i arbejdsmiljøarbejdet mindsker sygefraværet og øger sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Det er en god måde at få de ansatte til at deltage aktivt i forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer. Kom godt i gang! Opret en sikkerhedsgruppe: Sikkerhedsgruppen er kontaktled til medarbejderne og skal bestå af arbejdslederen og en sikkerhedsrepræsentant. Disse skal gennemgå en arbejdsmiljøuddannelse og indgå i arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsorganisationen skal være synlig for medarbejderne, og de faglige organisationer kan bidrage med hjælp med både råd og vejledning. Vælg en sikkerhedsrepræsentant: Medarbejderne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant. Motivér medarbejderne til at gå ind i sikkerhedsarbejdet ved f.eks. at tale sammen om, hvad det betyder for jeres sundhed og sikkerhed, at I gør en aktiv indsats for arbejdsmiljøet. Samtidig er det en god idé at gøre medarbejderne opmærksom på, at man som sikkerhedsrepræsentant får den nødvendige tid til at varetage sikkerhedsopgaver inden for den normale arbejdstid, sådan som loven kræver det Arbejdspladsvurdering: Brug APV en til at få styr på arbejdsmiljøet. Som arbejdsgiver har du et ansvar for, at der udarbejdes en APV, og at sikkerhedsgruppen, sikkerhedsudvalget eller medarbejdere inddrages i dette arbejde. APV en er et godt styringsredskab i arbejdsmiljøindsatsen. Med APV en kortlægger I arbejdsmiljøforholdende og tager stilling til, hvordan eventuelle arbejdsmiljøudfordringer kan løses og forebygges. For at medarbejderne kan engagere sig og opleve arbejdet med APV som meningsfuldt, er det en god idé at opstille fælles mål og forventninger til, hvad I gerne vil have ud af arbejdet med APV. Systematik er nødvendig: APV en giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet. Sikkerhedsgruppen skal være med til at tilrettelægge arbejdsmiljøarbejdet og f.eks. deltage i overvejelser om arbejdsgange- og metoder, anskaffelse af tekniske hjælpemidler og ved indkøb og brug af rengøringsprodukter. Det anbefales her, at f.eks. metoder og produkter afstemmes, så der er overensstemmelse mellem dem. Samtidig er det en god idé at etablere en fast procedure for anmeldelse, håndtering og arkivering af ulykker eller skader for at forebygge, at det sker igen. Spørgsmål til ledelsen Har vi en velfungerende sikkerhedsorganisation? Drøfter vi ulykker og nærvedhændelser på personalemøder/sikkerhedsorganisationen? Er APV tilgængelig og kendt af alle medarbejdere? Følger vi systematisk op på APV en?? Vidste du, at arbejdsgivere snarest og inden for ni dage efter første fraværsdag skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet. Du kan anmelde skaden elektronisk eller på en blanket, der kan bestilles hos Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen. Det er en god idé, at arkivere skadesanmeldelser og udfyldte værktøjer til ulykker. Side / 19

20 ? Vidste du, at du har pligt til at udarbejde en APV, hvis du har ansatte og at denne ifølge loven skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, ligesom APV en skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for alle ansatte. Der skal udarbejdes en ny APV senest hvert 3 år. Vælg de rette værnemidler og redskaber Integreret Miljøservice er en mindre rengøringsvirksomhed, som udfører en stor del af deres rengøringsopgaver i private hjem. For en del af opgaverne gælder det særlige, at rengøringsområderne er i hjem, hvor der er dårlige hygiejniske forhold. Derfor retter direktør Henrik Thomsen stor opmærksomhed på sikkerhedsforholdene, når medarbejderne udfører de daglige arbejdsopgaver. Opgaverne kræver ofte særlige rengøringsprodukter, og det stiller krav til værnemidlerne - f.eks. kræves der ekstra lange handsker, hvis der i forbindelse med rengøring af en ovn eller køleskab findes gamle madrester. Det er meget vigtigt for mig som leder, at medarbejderne bruger de rigtige handsker på de rigtige tidspunkter. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice For at sikre ordentlige arbejdsforhold til medarbejderne besøger Henrik altid selv locationen først og udfylder et skema, der afdækker forholdene. Skemaet gennemgår han med medarbejderne, så de sammen kan udvælge de rigtige rengøringsprodukter og værnemidler - f.eks. mod tilfælde af fluer eller lugtgener. Henrik påpeger, at det er vigtigt for både medarbejderne og brugernes sikkerhed, at redskaberne er vedligeholdte og rene, så holder de længere, og samtidig har det betydning for effektiviteten. Vi har en kasse med grej og værnemidler, og den tjekkes af alle ca. en gang om måneden, ligesom vi har gennemgang af stiger, støvsugere og andre redskaber for bl.a. at sikre, at redskaberne er i orden. - Henrik Thomsen, direktør, Integreret Miljøservice Side / 20

21 Førstehjælpskassen I den mindre rengøringsvirksomhed Integreret Miljøservice medbringer medarbejderne en førstehjælpskasse på alle opgaver. I den findes de nødvendigste hjælpemidler, f.eks. øjenskyld, der kan tages i brug ved en ulykke. Aftalen er, at medarbejderne altid kan ringe til Henrik Thomsen, der er direktør i virksomheden, hvis der opstår problemer. Kan han ikke træffes, sørger han altid for at oplyse om, hvilken kollega der så kan kontaktes. I tilfælde af ulykker eller tæt på hændelser, dokumenteres de altid. Medarbejderen udfylder et skema, som efterfølgende bruges i behandlingen af forløbet, fortæller Henrik Thomsen, direktør i Integreret Miljøservice. Find fem farlige Henrik Thomsen, direktør i Integreret Miljøservice, sørger altid for, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger bliver sat på dagsordenen på de faste personalemøder. Det er vigtigt for Henrik at skabe dialog om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, fordi han mener, at det har en forebyggende virkning at tale om erfaringer og eventuelle hændelser. Hvis der opstår en ulykke, hvor en medarbejder stikker sig på f.eks. en nål, så drøfter de proceduren for clearing af locationen for at forebygge, at det sker igen. Oftest har der dog ikke været nogen ulykker, og så opstiller Henrik i stedet nogle scenarier; find fem farlige, som de kan diskutere ud fra. Koordinatorer styrker sikkerhedsarbejdet Tre sikkerhedsrepræsentanter varetager en del af sikkerhedsarbejdet på rengøringsområdet i Roskilde Kommune. En af nøgleopgaverne er, i samarbejde med tillidsrepræsentanten, at gennemføre Arbejdspladsvurderinger (APV er) på samtlige enheder og at assistere i løsningen af de problemer, som APV en måtte vise. Derudover er sikkerhedsrepræsentanterne tilgængelige per telefon, hvis der opstår problemer, eller der skal anmeldes en arbejdsulykke. For at sikre et arbejdsmiljøfokus ude på den enkelte enhed er der de fleste steder ansat en koordinator, som blandt andet skal have fokus på sikkerhed og sundhed. Koordinatorerne er de fleste steder uddannet serviceassistent og har dermed en grundlæggende viden om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hver anden måned mødes koordinatorerne fra de fleste enheder og drøfter temaer som bl.a. nedslidning og sygefravær. Side / 21

22 Alenearbejde og natarbejde Alenearbejde og natarbejde i trygge rammer Når man arbejder alene, betyder det, at man i bogstavelig forstand er alene på vagten og måske den eneste i bygningen. Det kan være, at dine medarbejder udfører en arbejdsopgave alene og isoleret f.eks. om natten og derfor sjældent har kontakt til ens kolleger. Hvis dine medarbejdere oplever det som en belastning at have alene- og natarbejde, kan det have både psykiske og helbredsmæssige konsekvenser. Du kan f.eks. forebygge dette ved at give medarbejderne mulighed for at arbejde to og to sammen. Er alene- eller natarbejde alligevel et vilkår på jeres arbejdsplads, er det vigtigt, at du som arbejdsgiver er med til at skabe trygge rammer om alene- og natarbejdet. Med simple redskaber kan du gøre en forskel ved at: Instruere medarbejderne i, hvordan de skal håndtere utrygge eller farlige arbejdssituationer, så de ved, hvem der kan kontaktes og spørges til råds. Husk, at medarbejderen skal have mulighed for at komme i kontakt med andre via telefon Give medarbejderne mulighed for samvær og kontakt med kolleger samt inddrage sikkerhedsgruppen. Denne skal kunne komme i jævnlig kontakt med medarbejdere, der arbejder alene eller isoleret Afholde jævnlige personalemøder, hvor der er mulighed for at drøfte erfaringer og informere om diverse tiltag i virksomheden. Hvad kan du gøre? Arbejdsorganisering - planlæg sammen: Læg vagtplanen i samråd med medarbejderne nat- og alenearbejdet organiseres ud fra medarbejdernes behov og ønsker for at skabe tryghed omkring arbejdet. I kan her drøfte, om arbejdet kan udføres i dagtimerne. På den måde bliver arbejdet synligt for brugerne, og medarbejderne får i højere grad mulighed for daglig kontakt med andre kolleger. I kan også drøfte mulighederne for at arbejde to og to sammen. Jobrotation kan også virke aflastende, hvis alenearbejde ikke kan undgås Sikkerhed og sundhed: Det er centralt for medarbejdernes trivsel. Inddrag sikkerhedsorganisationen (SiO) i forbindelse de sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår for alenearbejde. SiO skal registrere arbejdsmiljøproblemer og kan rådgive om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål. Det gælder bl.a. principper for forebyggelse af sygefravær Vigtige telefonnumre: Det er en god idé at lave et telefonkort en lille oversigt med nyttige telefonnumre, som medarbejderen altid bærer på sig. Kortet bør bl.a. indeholde døgnbemandede telefonkontakter. Alle medarbejdere skal have adgang til en telefon Socialt samvær: Information og samvær med kolleger og ledelse - f.eks. løbende medarbejdersamtaler og personalemøder, hvor arbejdet kan drøftes i fællesskab Klare aftaler: Sørg altid for at have klare aftaler om f.eks. belysning om natten, oplyste og ryddede adgangsveje eller klargøring af lokaler til rengøring på de arbejdspladser, hvor rengøringen foregår Retningslinjer: Det giver tryghed for dine ansatte at have synlige retningslinjer for, hvad man skal foretage sig, hvis der opstår truende situationer introduktion og kendskab til alarmsystemer, nødudgange, adgang til telefon mv. Spørgsmål til ledelsen/lederen Hvornår har du sidst diskuteret nat- og alenearbejdets særlige vilkår? Hvordan er kommunikationen mellem dag-, aften- og nattevagterne hos jer? Har du nogensinde sat spørgsmål ved organisering af vagterne? Har vi på arbejdspladsen retningslinjer/politik for forebyggelse af vold og overfald? Hvordan instruerer du medarbejderne om risici ved jobbet? Hvordan sikrer du opbakning fra andre faggrupper til rengøringsmedarbejdere, der har alenearbejde?? Vidste du, at medarbejdere ifølge loven skal tilbydes gratis helbredskontrol ved forventninger om natarbejde og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år? Desuden skal natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem. Side / 22

23 Der er et godt sammenhold blandt alle medarbejdergrupper på hele Københavns Hovedbanegård. Man ved, at der altid er nogen, der kan komme en til hjælp. - Masood Butt, arbejdsleder for ISS rengøring, Københavns Hovedbanegård Vi har et godt sammenhold på tværs af faggrupper, og det giver en tryghed. Uanset hvornår og hvor på banegården man færdes, er der altid nogle kolleger i nærheden. - René, rengøringsmedarbejder, ISS rengøring, Københavns Hovedbanegård Her hjælper vi hinanden René arbejder for ISS rengøring på Københavns Hovedbanegård. I arbejdet på banegården omgiver han sig hver dag med mange forskellige mennesker, og en morgen, da han er ved at gøre rent i et område omkring perronerne, ser han en person, der står og urinerer på en trappe. Da han venligt henvender sig for at oplyse personen, at det ikke er tilladt, bliver personen vred og søger straks en konflikt. To togførere ser på afstand optrinnet og kommer med det samme René til undsætning. Dette er et eksempel på nogle af de udfordringer, rengøringsmedarbejderne på Københavns Hovedbanegård møder i hverdagen, og samtidig afspejler den også det gode sammenhold, som René oplever på tværs af medarbejdergrupperne på Københavns Hovedbanegård. Et sammenhold, der gør, at medarbejderne generelt føler sig trygge på arbejdspladsen, og det viser sig i de enkeltstående tilfælde af konfrontationer, som kun tæller to i løbet af det sidste halvandet år. Side / 23

24 Telefonkortet Alle rengøringsmedarbejderne fra ISS på Købehavns Hovedbanegård bærer et gult telefonkort og en mobiltelefon. Det bidrager til sikkerhed og tryghed, når medarbejderne arbejder alene eller om natten. På telefonkortet står de vigtigste telefonnumre, der døgnet rundt er bemandede og kan kontaktes, hvis der opstår en ubehagelig eller truende situation. Det er med til at skabe tryghed og sikkerhed i arbejdet, når man går alene eller om natten. - Masood Butt, arbejdsleder for ISS rengøring, Københavns Hovedbanegård Medarbejderne for ISS rengøring på Købehavns Hovedbanegård har på mange måder en anderledes arbejdsplads. Den store mangfoldighed af mennesker, som færdes på banegården betyder, at det i nogle situationer eller områder kan føles utrygt for medarbejderne at færdes alene, når de gør rent om natten eller i de tidlige morgentimer. Derfor er det vigtigt for Masood Butt, arbejdsleder for ISS på hovedbanegården, at medarbejderne føler sig trykke og samtidig ved, hvem de kan få fat i, hvis de oplever utryghed. Så ringer Masood Butt gerne videre til de rette personer. Min telefon er altid åben, og medarbejderne ved, at de altid kan ringe til mig, hvis der er noget, og så ringer jeg også gerne videre til de rette personer, som kan komme medarbejderne til hjælp, hvis der er behov for det. - Masood Butt, arbejdsleder for ISS rengøring, Københavns Hovedbanegård Side / 24

25 Side / 25