Morsø Kommune. Energi i balance
|
|
|
- Jeppe Julius Holst
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Morsø Kommune Energi i balance
2 Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs den 151 km lange kystlinie hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet. De fortæller om verden for 60 millioner år siden og om naturens mægtige kræfter, som formede øen til det, vi kender i dag. Limfjorden er altid tæt på, og historisk har vandet været såvel en udfordring som en mulighed for øens befolkning, som i dag tæller knap personer. Vandet giver mange gode muligheder f.eks. når det gælder produktion af friske fødevarer og af ren energi. Landbruget er et af de primære erhverv på øen, og landbruget ser også muligheder i de energi- og klimamæssige udfordringer, alle brancher i dag konfronteres med. Lokale landmænds epokegørende initiativer på dette område vil udgøre væsentlige elementer i planlægningen af Morsø Kommunes energi- og klimapolitik. Morsø Kommune Udgivet af: Morsø Kommune April 2009 Redaktion: Niels Pedersen, Morsø Kommune Helle Thorning Bertelsen, Morsø Kommune Annemarie Østergaard, Morsø Erhvervsråd Kjeld Vang, VANG&CO. Fotos: BB Film Danmark Layout: Anja Korsgaard, Grafikk Tryk: TypoGraphic Trykt på Cyclus Offset, 100% dansk, Svanemærket genbrugspapir.
3 Vindenergi og visioner Mors er allerede langt fremme i udnyttelse af den vedvarende energi. Vindkraften spiller den største rolle for produktionen af vedvarende energi til energiforsyningen. Øen er i dag stort set selvforsynende med el, produceret af de 89 vindmøller på Mors og kraftvarmeværkerne tilsammen. Samlet set producerer vindmøllerne cirka 144 GWh årligt, mens kraftvarmeværker producerer cirka 18 GWh årligt. El-forbruget på Mors ligger samlet set på cirka 168 GWh årligt. Mange husstande i landområderne opvarmes med naturlige, vedvarende brændsler som halm og træ, andre bruger bl.a. raps som energikilde, lige som der findes enkelte biogasanlæg på større landbrug. I løbet af 2009 iværksættes en markant indsats for yderligere at reducere kilder som naturgas og traditionelle, fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen. Det sker ved at udnytte biogas fra et af Danmarks største biogasanlæg i Sindbjerg til fjernvarmeproduktion på Sdr. Herreds Kraftvarmeværk. En samlet energi- og klimaplanlægning i Morsø Kommune skal bl.a. skabe grundlag for, at borgerne på Mors forsynes med billigere og mere miljø- og klimavenlig energi i form af elektricitet og varme. Planes mål er inden for 10 år at reducere CO 2 -udslippet i Morsø Kommune ved at gøre øen 100% selvforsynende med energi til el og varme. aktiv rolle for nedbringelse af CO 2. Ved opstillingen af de planlagte vindmøller vil Mors få et overskud af strøm produceret af vindmøller. Nye energi-initiativer på Mors peger på landbruget som en fremtrædende aktør i fremtidens energiforsyning. Fortsat udbygning af biogasanlægget Morsø Bioenergi i Sindbjerg vil placere landbruget som betydende leverandør af naturlig energi. Potentialet i at udnytte overskudsvarme fra dyreholdet og mulighederne i dyrkning af energiafgrøder til biodiesel eller biomasse på en del af de marginale jorder skal ligeledes undersøges og tænkes ind i fremtidens energiforsyning. Endelig skal Limfjorden ses som et naturligt kraftcenter i planerne for, hvordan energiproduktion og klima skal være i en bedre balance i fremtiden. Mulighederne for at udnytte søsalat og forskellige algetyper som biomasse til biogasproduktion eller anden produktion af energi er teknologisk inden for rækkevidde. Mors har i Limfjorden de naturlige forudsætninger for en kommerciel produktion. Morsø Kommune arbejder med en vindmølleplanlægning for opstilling af store vindmøller i Sindbjerg. Det er målsætningen, at der inden udløbet af 2009 gives mulighed for opstilling af nye vindmøller, hvor et af kriterierne for planlægningen er at skabe mest mulig produktionseffekt. Morsø Kommune ønsker at indgå i ejerkredsen for vindmøllerne og signalerer herved en
4 Landbruget fremtidens energileverandør 70 landmænd på Mors har taget et initiativ, der rummer potentiale til at gøre landbruget til en af fremtidens store leverandører af vedvarende og miljøvenlig energi. Med stiftelsen af selskabet af Morsø Bioenergi har de 70 landmænd taget et afgørende skridt ind i en fremtid, hvor et miljøproblem kan vendes til gavn for såvel øens energiforsyning som fremtidens klima. Selskabet har investeret cirka 70 mio. kr. i landets mest moderne biogasanlæg, beliggende i Sindbjerg midt på Mors. Biogasanlægget skal allerede fra starten håndtere næsten en tredjedel af al gylle på Mors svarende til tons årligt i en løsning, hvor hensyn til klimaet er prioriteret højere end optimeringen af energiproduktionen. Et skoleeksempel på, at energiforsyning og klima kan håndteres i en bæredygtig balance. Produktionen af CO 2 -neutral energi på biogasanlægget sparer således miljøet for et udslip på tons CO 2 årligt. Biogasmodellen på Mors er unik, fordi en væsentlig del af gyllesepareringen finder sted ude hos landmanden. Derved reduceres transporten mellem de 70 deltagende landbrug og biogasanlægget med mere end 60% i forhold til traditionelle løsninger. Biogasanlægget producerer el samt varmt vand til fjernvarmeforsyningen fra Sdr. Herreds Kraftvarmeværk. Den tilbageværende mængde gylle forbedrer landmandens gødningsregnskab. Næringsstofferne i restgyllen er lettere tilgængelig og optages derfor hurtigere i afgrøderne, så risikoen for udvaskning af overskydende næringsstoffer til Limfjorden bliver meget mindre. Sidst men væsentlig for mange borgere på Mors reduceres de kendte lugtgener i forbindelse med udkørsel af gylle på markerne. Morsø Kommune forventer sig meget af en fremtidig udbygning af biogasanlægget, og samtidig vil en række andre kilder til klimavenlig energiforsyning fra landbruget blive indarbejdet i kommunens fremtidige energi- og klimaplaner. Overskudsvarme fra dyreholdet til f.eks. gartneriproduktion, dyrkning af energiafgrøder til biodiesel, produktion af pil på visse marginaljorder og en fortsat udnyttelse af halmfyring og anden biomasse er andre elementer, der på sigt kan udnyttes og dermed gøre landbruget til en betydende leverandør af vedvarende energi til fremtidens energiforsyning.
5 Bio-varme med historie Mors har historien med sig, når det gælder fyring med træ og andre former for fast biobrændsel. Morsø Jernstøberi A/S er med 150 års historie bag sig Danmarks førende producent af brændeovne, som er designet og konstrueret, så de i dag mere end opfylder de krav og grænseværdier, miljømyndighederne opstiller for ovnens effekt og emmission. Alle nye brændeovne fra Morsø er i dag forsynet med det nordiske miljømærke Svanen, og fyring i brændeovn skaber hygge og naturlig varme i mere end danske hjem. Træ er måske lidt overset en CO 2 -neutral varmekilde, idet træet, mens det vokser, optager den samme mængde CO 2, som frigives, når det brændes af i en godkendt brændeovn. Mors er også godt repræsenteret på andre områder inden for den branche, der fremstiller fyringssystemer til biobrændsel. KSM Stoker i Karby har mere end 20 års erfaring i produktion af stokerfyr til f.eks. fyring med flis, træpiller eller andre former for fast brændsel.
6 Overskud med muligheder Flere industrier på Mors har så store mængder overskudsvarme fra produktionen, at det formentlig vil kunne betale sig at udnytte denne varme som energi til andre former for produktion. Også det kommende biogasanlæg vil i sommerhalvåret producere mere energi, end der er behov for til fjernvarmeforsyningen. Endelig producerer landbrugets stalde masser af varme, som i dag blot slippes ud i det fri. Lovgivningen og især den danske afgiftspolitik sætter visse begrænsninger, men i Morsø Kommune er det besluttet at arbejde videre med mulighederne for at udnytte overskudsvarmen på en fornuftig måde. Blandt ideerne er produktion af alger til biomasse eller fiskeopdræt i bassiner. Varme til gartneriproduktion er en anden mulighed. Det skal undersøges grundigt, og Morsø Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge mulighederne. I gruppen sidder repræsentanter for kommunen, erhvervsrådet, relevante virksomheder og landbruget.
7 Limfjorden et naturligt kraftcenter Limfjorden er et naturligt kraftcenter, og også her er der taget initiativer til at undersøge, om fjordens energi kan udvindes til gavn for miljøet og til glæde for bl.a. borgerne i kommunen. De 151 km kyst på Mors består mange steder af lavvandede fjorde og bugte, hvor det er muligt at systematisere dyrkning og høst af søsalat og andre former for tang. Planterne kan enten anvendes som biomasse i det lokale biogasanlæg eller som biobrændsel, f.eks. i kraftvarmeværker. Også dyrkning af alger enten i fjorden eller i bassiner på land hører til blandt de visioner, Morsø Kommune i samarbejde med Dansk Skaldyr Center i Nykøbing ønsker at få undersøgt nærmere. Algerne i fjorden lever bl.a. af de næringsstoffer, der vaskes ud i fjorden fra landbrugsarealer. Limfjordens problemer med periodisk iltsvind vil derfor kunne reduceres, hvis der sammen med store mængder alger til energiproduktion samtidig kunne fjernes udvaskede næringsstoffer fra vandet.
8 Her får du mere at vide: Morsø Kommune Jernbanevej 7 DK-7900 Nykøbing Mors Tlf Morsø Kommune: Klimaløsninger Thy-Mors: ww.klimalosninger.dk Kom selv og se Mors skal opleves. Kom selv og få nærkontakt med et ganske særligt miljø i en unik natur med masser af energi. Kontakt Klimaløsninger Thy-Mors eller Morsø Kommune for nærmere information og aftale om besøg. Vi hjælper gerne med kontakter i forbindelse med rundvisninger, virksomhedsbesøg m.v. Morsø Erhvervsråd: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi: Officiel hjemmeside for FN s klimakonference COP 15: Morsø Turistforening:
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Visionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
mindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
National strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk [email protected] 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk
CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-
Kommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Lagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
FJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Vindmølleplanlægning i Thisted Kommune TEKNISK FORVALTNING PLANAFDELINGEN
Vindmølleplanlægning i Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets vedvarende energipris Den Europæiske Solpris 1982 1984 1991 1992 1997 2001 2005 2007 Nordisk Folkecenter
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd
Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune
SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE
Robust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune
21. maj 2013 Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Energi2020,
Biogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Bæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Klimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Landskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
