Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon

Transkript

1 Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon

2 Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering og klimatilpasningen Frivilligt arbejde fra spareøvelse til identitet og fællesskab Nye roller for borgerne, men også for kommunen og forsyningen Sø i Herlev Regnbede i KK og Brøndby Eksempler på borgerinddragelse i klimatilpasningen Barrierer for borgerinddragelse i klimatilpasningen De reelle De kulturelt betingede Videre med borgerinddragelse i klimatilpasning Opsamling

3 Borgerinddragelse i klimatilpasningen den danske model Vi kan ikke basere vores vandhåndtering på uvidende borgeres indsats Det er en tradition, at det offentlige tager sig af vandet Det er udtryk for en serviceforringelse, hvis borgerne skal gøre noget selv Borgerne vil ikke være med Det er lettere at klare problemerne uden borgerne

4

5

6

7

8 Afkobling af tagvand i Portland

9 Borgerne har allerede et ansvar

10 Stoppede sandfangsbrønde

11 Oversvømmelser fra terræn

12 Opstuvende kloakvand i kælderen

13 Risiko = Sandsynlighed x Konsekvens REDUCERE SANDSYNLIGHED Hæve oversvømmelseskoter Regulere arealanvendelser Udbygge og optimere afløbssystem inkl. LAR Optimere og udnytte terræn og naturlige afløbssystemer REDUCERE KONSEKVENSER Robusthed for oversvømmelse Flytte værdier og ændre arealanvendelse Beredskab Beredskab

14 Beredskab

15 Klimasikring

16 Tilpasning af afløbssystem og terræn samt LAR

17 Hvem har problemet og hvem har løsningerne? Borgere og anlægsejere Forsikringsselskaberne Kommunen Forsyningen Hvem oplever skader ved oversvømmelser? Vandskader Hvem har udgifterne ved oversvømmelser? Selvrisiko Erstatninger Hvem formulerer visioner og krav for fremtiden Høringsberettigede Kvalificere Formulere vision, servicemål og ansvarsfordeling Kvalificere, tage ejerskab, realisere og rådgive Hvem kan reducere konsekvensen og omfanget af skader ved oversvømmelse? Ændret anvendelse Hvem kan reducere sandsynligheden for skader ved oversvømmelsen? Klimasikring af bygninger Beredskab LAR Blå grøn struktur Beredskab Klimatilpasning

18 Hvad gør vi, når vi nu ikke kan komme uden om borgerinddragelse

19 I parcelhusbyen er der ingen vej uden om borgerne Hvad er problemet? Hvem har problemet Hvordan kan det løses? Hvem skal gøre det? Vejvand Tagvand

20

21

22

23

24 Håndtering af tagvand

25

26 Håndtering af tagvand Hvorfor tagvand Økonomi, miljø, plads og kloge, engagerede borgere Fire modeller: Spredehaglsmodellen med og uden information Pisk og gulerod Den forbudte pisk Den forbudte medfinansieringsmodel

27 Vigtige erfaringer fra tagvandsprojekter Borgerne er positive, når de først forstår, hvad det drejer sig om Fokuser indsatsen og bevar initiativet. Det holder ikke at være afhængig af borgerinitiativ Husk, at det er forsyningen, der har et problem Det er svært at få folk til at betale for at løse et problem inde hos naboen Medfinansiering holder ikke (endnu)

28 Borgerinddragelse og frivilligt arbejde fra spareøvelse til identitet og fællesskab Kommunens og forsyningens roller Borgerinddragelse som et mål, der rækker ud over den konkrete opgave Initiativ Kontinuitet Kvalitet Borgernes rolle Ejerskab og identitet Mål og visioner Daglig brug og drift Fællesskaber, der rækker ud over den konkrete driftsopgave

29 Vesterled sø Plejeplan med borgerinddragelse

30 Proces og resultater ved Vesterled Sø Udgangspunkt i utallige klager og en begrænset driftsøkonomi To kommuner og fire borgerforeninger samlet i en søgruppe Viden og metode bringer os fra hverdagens klager til fælles mål Plejeplanen er en procesplan Kommunen sikrer årlige møder og løbende fokus Der opstilles fælles mål og fordeles opgaver

31 Opsamling Borgerne har allerede en rolle i vandhåndteringen Klimatilpasning kan ikke ske uden inddragelse af borgerne Borgerinddragelse er ikke en spareøvelse men et mål i sig selv i fremtidens bæredygtige by Barrieren ligger ikke hos borgerne men hos os, der er bange for dem og ikke ved, hvorfor og hvordan vi skal inddrage dem

32 Videre med borgerinddragelse i klimatilpasningen Tag udgangspunkt i et konkret og afgrænset udviklingsprojekt Skab forankring af projektet helt oppe i det politiske system Sammensæt en tværfaglig gruppe af relevante og engagerede folk Formuler klare mål og lav en plan Husk, at kommunikation også er en faglighed Respekter kun naturlovene

33

34