Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Transkript

1 Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen

2 Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion: Susanne Nour Magnusson (ansv) Projektet består af følgende elementer: Rapport som opsamler projektets og undersøgelsens resultater. Rapporten er baseret på interviews med vejledere og unge fra udvalgte UU-centre. Animationsfilm til brug i vejledningen, som kan ses på Mere information om projektet og aktiviteterne kan findes på Layout: Hedda Bank Tryk: Handy-Print 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på UU-centre skal tænke ligestilling ind i vejledning UU-centre har sammen med kommunerne pligt til at arbejde med ligestilling og kønsmainstreaming. Denne forpligtelse følger af Ligestillingslovens 4: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Forpligtelsen betyder, at UU-centrene skal synliggøre ligestillingsmæssige udfordringer i relation til uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder kende relevant kønsopdelt data og anden viden. Det er en forudsætning for, at UU i sine aktiviteter og tilbud kan undgå diskrimination, og helt generelt være bevidst om de kønsspecifikke konsekvenser. 3

3 Interviewer: Men når du så lægger erhvervsuddannelserne på bordet, vægter du så også lige så meget at fortælle en dreng om SOSU eller...? Vejleder: Nej, der bliver jeg nødt til lige at være helt ærlig. Nej. Det kan jeg da godt lige høre mig selv sige, hvis jeg sidder med en pige: Nå, men dér har du alle byggefagene, er der nogle der nej? Godt. Så går jeg over til de der sociale og pædagogiske uddannelser. 4 5

4 der sidder en lille fin pige, med lange røde negle, så tror Hvis jeg, at jeg har lidt svært ved at præsentere kønsutraditionelle valg. Men hvis der sidder en pige, som er en rigtig drengepige, så tror jeg måske, så ville jeg mere tro, at det kunne være noget for hende. Institut for Menneskerettigheder har gennemført kvalitative interviews med 27 UU-vejledere fra udvalgte UU-centre i Danmark. Interviewene viser blandt andet: At vejlederne ikke mener, at køn spiller en rolle i vejledningen Undersøgelsen viser, at vejlederne ikke agerer særligt kønsbevidste i deres vejledningspraksis og de ser ikke, at køn spiller en vigtig rolle i deres vejledning. Vejlederne fortæller, at de vejleder ens uanset den unges køn. Samtidig giver de alle udtryk for, hvilke fag, som kan betegnes henholdsvis pige - og drengefag, og de kommer med en række udsagn, der peger på, at køn i visse vejledningssituationer får betydning for, hvordan de vejleder. At vejlederne lader sig påvirke af de unges fysiske fremtræden i vejledningen Det viser sig, at vejledningspraksissen kan være påvirket af vejledernes egne forestillinger om, hvordan fysisk fremtræden har særlig betydning for den unges forudsætning for at klare sig i et fag som det underrepræsenterede køn. Eksempelvis nævner flere, at de højst sandsynligt ikke vil foreslå et kønsutraditionelt valg til en lille fin pige med lange røde negle. At kønnet spiller en rolle i vejledningen, når den unge vil et kønsutraditionelt valg Undersøgelsen viser, at det ofte er i vejledningen af de unge, der ønsker at foretage et kønsutraditionelt valg, at køn kommer til at spille en rolle. Her kommer kønnet ind og forstyrrer og udfordrer vejledernes billede af køn og uddannelse. I sådanne 6 7

5 situationer sker det, at vejlederne fremhæver forhold ved faget, som de forestiller sig, at de unge vil finde mindre attraktive. Ubevidst advarer vejlederne mod de forhold, de unge kan møde som et underrepræsenteret køn. At vejlederne oplever, at deres muligheder for indflydelse på de kønsopdelte uddannelsesmønstre er begrænset af kravet om differentieret vejledning I interviewene kom det ofte frem, at vejlederne oplever, at den store gruppe af unge, som modtager standardvejledningen er de mest kønstraditionelle i deres uddannelsesvalg. De mener ikke, at de nuværende rammer (den differentierede vejledning, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv) giver dem mulighed for at øve indflydelse på de unges overvejelser om uddannelsesvalg, og på sigt bryde med de kønsopdelte uddannelsesmønstre. At størstedelen ikke ved hvad ligestillingsforpligtelsen betyder i forhold til deres arbejde I undersøgelsen kom det frem, at ingen af vejlederne kender til, hvad ligestillingsforpligtelsen indebærer for dem i deres vejledningspraksis. Mange vejledere opfatter en ligestillingsmålsætning som noget, der er fremmed for deres opgaver. Derudover udtrykker flere, at fokus på ligestillingsforpligtelsen kan forstyrre udførelsen af deres kerneopgaver, og de efterlyser en klar prioritering og redskaber til at håndtere forpligtelsen. 8 9

6 sidder der en skrøbelig pige, eller en lille tynd skrøbelig Men dreng, så er det første, jeg siger ikke: Du skulle være murer. Film om køn og uddannelsesvalg I forbindelse med projektet er der produceret en kort animations film RYST POSEN på 1 minut. Formålet med filmen er at få de unge til at reflektere over deres egne forestillinger om køn og uddannelsesvalg. Lærere kan bruge filmen i forbindelse med aktiviteter relateret til Uddannelses,- Erhvervs,- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Filmen kan være afsæt for en snak om det kønsopdelte arbejdsmarked, årsager til valg af uddannelse, ligestilling, køn og ligeværd. UU-vejledere kan bruge filmen i den kollektive vejledning eller til forældremøder til at sætte fokus på kønsopdelingen indenfor de forskelige uddannelser og diskussion af baggrunden for opdelingen. De unge kan via en øvelse tænke over kønnets betydning i forbindelse med uddannelsesvalg. Øvelsen går ud på, at spørge de unge, hvad de drømmer om at blive samt hvorfor. Efterfølgende stilles samme spørgsmål, men her skal de unge svare ud fra en forestilling om at være det modsatte køn. Filmen vil blandt andet kunne findes på projekter/uu 10 11

7 ANBEFALINGER Synligør unge, der har foretaget kønsutraditionelle uddannelsesvalg Instituttet anbefaler, at UU-centrene gør brug af unge, der har foretaget kønsutraditionelle valg som en ressource i vejledningsarbejdet. Den samlede rapport indeholder en række anbefalinger, som henvender sig til tre modtagergrupper: UU- institutionerne, kommunerne og relevante ministerier. ANBEFALINGER TIL UU INSTITUTIONERNE Kende og bruge ligestillingsforpligtelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at UU-ledelsen tager initiativer til at styrke sin egen og vejledernes kendskab til ligestillingsforpligtelsen og skabe muligheder for at efterleve denne. Vejledning der bidrager til lige muligheder uanset køn i valg af uddannelse Instituttet anbefaler, at UU sikrer, at vejledningen ikke er begrænset af kønsstereotype forestillinger om uddannelse og arbejde. Aktiv brug af statistik Instituttet anbefaler, at UU anvender kønsopdelte data, blandt andet for at få indsigt i kønsfordelingen på de forskellige uddannelser, i UUs brugergruppe og i, hvorvidt UU-vejledningen henvender sig lige godt til kønnene. Differentieret vejledning Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at UU-centrene beslutter, hvordan de sikrer et kønsperspektiv i den differentierede vejledning. ANBEFALINGER TIL kommunerne Styrke kendskab til og prioritere at ligestillingsforpligtelsen opfyldes Instituttet anbefaler, at kommunerne gennem konkrete mål sikrer, at UU-centrenes ledelse og medarbejdere kender til ligestillingsforpligtelsen

8 ANBEFALINGER TIL ministerierne Tydeliggørelse af ligestillingsforpligtelsen inden for UUs område Instituttet anbefaler, at Undervisningsministeriet gennem overordnede mål gør det tydeligt for alle relevante myndighedsled, hvad ligestillingsforpligtelsen indebærer og hvordan den skal gennemføres i relation til UUs vejledningsaktiviteter. Fokus på køn i Uddannelses,- erhvervs,- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) Instituttet anbefaler Undervisningsministeriet, at kønsperspektivet i UEA-undervisningen bliver styrket både i indskoling, mellemtrin og udskoling. Køn ind i diplomuddannelsen for uddannelses-, erhvervs,- og karrierevejledning Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser inkluderer teoretisk og praktisk undervisning i kønsbevidst vejledning i curriculum for diplomuddannelsen for uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning. Anbefalingerne kan læses i fuld længde i rapporten: Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen på

9 Denne publikation sammenfatter kort hovedresultaterne samt anbefalinger fra projektet Vejledere viser vejen kønsmainstreaming af uddannelses- og erhvervsvejledningen. Projektet er udført af Institut for Menneskerettigheder i 2013 med økonomisk støtte fra Ministeriet for Ligestilling og Kirkes Pulje til fremme af ligestilling. Projektet fokuserer på, hvordan UU-vejledningen kan være med til at sikre lige muligheder uanset køn i forhold til uddannelse. Formålet med projektet er: at undersøge hvilken rolle køn spiller i UU-vejledningen at skabe professionel opmærksomhed på kønsnormer og kønsstereotyper i UU-vejledningen at skabe øget bevidsthed omkring emnet i UU-regi at sætte fokus på den ligestillingsforpligtelse, som offentlige myndigheder er underlagt jf. Ligestillingsloven.