Nye krav til den kollektive vejledning
|
|
- Simon Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen
2 Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover være den eneste vejledningsform for op til 80% af alle elever. Samtidig stilles der krav om at eleverne skal udfordres på deres valg og at samarbejdet mellem UU vejledere og lærerne øges. Dette kræver ændringer i forståelsen af begrebet kollektiv vejledning, og nytænkning i forhold til vejledningsformens indhold og mål. Det giver også anledning til overvejelser over sammenhængen mellem faget Job og Uddannelse og den kollektive vejledning. I forlængelse af aftalen mellem 7 af folketingets partier om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgår der ændringer i den vejledningsindsats som UU centrene foretager såvel i forhold til elever i grundskolen som for unge uden ungdomsuddannelse. Målgruppen, som fremover skal tilbydes en særlig vejlednings- og skolemæssig indsats, vurderes at omfatte 20 % af eleverne pr. årgang. Målgruppen findes automatisk og er baseret på karakterniveauet givet ved den første karaktergivning i 8. klasse. Disse elever vil fremover være UU centrenes hovedmålgruppe for så vidt angår en særlig vejledningsindsats - herunder individuel vejledning. For alle elever i folkeskolen øges fokus på Uddannelse og Job, som er den nye betegnelse for Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering UEA. Formålet skærpes, der udarbejdes nye fælles mål, undervisningen skal udfordre eleverne på deres valg af uddannelse og sidst men ikke mindst Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med UU. Der ud over skal Uddannelse og Job planlægges, så der opnås et bedre samspil med den kollektive vejledning, som er den valgte vejledningsform for de elever, der ved den automatiske parathedsvurdering er vurderet foreløbigt uddannelsesparate. Der er i aftalen også stillet krav om øget brug af gruppevejledning for de ikke uddannelsesparate elever. Der er således blevet et stærkere fokus på de sociale læringsprocesser i vejledningssammenhænge. Der hersker nogen usikkerhed om, hvordan man kan forstå den kollektive vejledning, og hvordan denne adskiller sig eller er i overensstemmelse med vejledningsformer som gruppevejledningen og vejledning i fællesskaber. Slår man op i leksikon på ug.dk defineres gruppevejledning som uddannelses- og erhvervsvejledning af en mindre gruppe, typisk 4-8 personer ad gangen og kollektiv vejledning som vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som gives til en større gruppe på samme tid. Der er altså i de to definitioner ingen umiddelbar forskel på målet for vejledningen. Kun størrelsen på gruppen er til forskel. I praksis hersker der en forståelse af, at der i kollektiv vejledning primært er tale om orientering og rådgivning, mens vejledning, som giver anledning til refleksion hos den enkelte elev er organiseret som enten individuel vejledning eller gruppevejledning. Med reformen udfordres denne forståelse, da den kollektive vejledning bliver eneste vejledningsform for de fleste elever. Det bliver således ekstra vigtigt, at denne vejledningsform i endnu højere grad end det har været tilfældet indtil nu er med til at kvalificere eleverne til at kunne foretage valg af ungdomsuddannelse samt gennemføre en sådan. side 2
3 Viden om læring og læringsprocesser kan hjælpe os på vej til en ny forståelse. Ifølge Illeris (2007) er der to meget grundlæggende processer, som begge skal være aktive, for at vi lærer noget, en samspilsproces og en tilegnelsesproces. Al læring har således både en individuel og en social side. De to processer er indlejret i samfundet da al læring er indlejret i en social og samfundsmæssig sammenhæng, der giver impulser til og sætter rammer for, hvad der kan læres og hvordan. Hvis vi ser på den aktuelle samfundsmæssige situation, som vejledningen er indlejret i, er der fokus på at få en bedre og mere ligelig fordeling af elever på henholdsvis STX og erhvervsuddannelser. Man ønsker altså at gøre op med den noget automatiserede valgproces, som mange unge foretager, det er for mange blevet en selvfølgelighed, at man skal på gymnasiet. Dette har ført til, at der er fokus på at udfordre de unge på deres valg. Valgene skal foregå på et kvalificeret og reflekteret grundlag. Dette får betydning for hvordan man skal tilrettelægge sin undervisning og vejledning. Den individuelle tilegnelsesproces består af to elementer: indhold og drivkraft. Indhold refererer til det der skal læres, viden, mening, holdninger. Drivkraften er den psykiske energi og består af motivation, følelser og vilje. Samspil er samspillet med de sociale omgivelser og består af handling, kommunikation og samarbejde. Når man tilrettelægger processer med det mål, at nogen skal lære noget, er man altså nødt til ikke kun at have fokus på det faglige indhold, men også vurdere, hvordan dette kan være meningsfuldt og motiverende for den lærende, samt indtænke det sociale aspekt. Skal man arbejde med udfordrende læreprocesser, skal man med de gamle Piagetske betegnelser bevæge sig væk fra de assimilative læreprocesser der er karakteriserede ved at man indoptager noget i en allerede eksisterende struktur, man får ny viden, men derudover forandres der ikke noget, til akkomodative processer, hvor man som den lærende omstrukturerer sin forståelse og handlepotentiale i overensstemmelse med den nye påvirkning. De unge skal forholde sig, forstyrres i deres forståelser, og se andre vinkler på deres muligheder. I lyset af dette er kollektiv vejledning med fokus på formidling fx af mulige ungdomsuddannelsers form og indhold ikke tilstrækkeligt. Man skal i stedet tilrettelægge processer, hvor de unge bliver udfordret på deres forforståelse og får reflekteret over mulige valg. Opgaver der opfylder disse krav kunne eksempelvis være Bede de unge tegne den karrierevej de opfatter som den mest oplagte for dem. Hvilken ungdomsuddannelse vil de tage, hvad vil de så gøre, hvilken uddannelse vil de søge ind på osv. Dernæst skal de lave mindst to alternative veje til at komme til samme mål. De skal skrive fordele og ulemper op ved alle tre modeller. Man kan så i smågrupper fremlægge sine overvejelser og få respons på disse. De unge kan få til opgave at interviewe personer, der har gået alternative uddannelses veje for at nå deres mål, eller finde unge på ungdomsuddannelser, der har valgt anderledes, end det måske oplaget valg. Man kan stille disse personer spørgsmål som, hvordan fandt du på, at gå denne vej? Hvad har det givet dig at tage denne vej? Interviewene kan fremlægges for hele klassen, eller der kan udformes skriftlige beretninger, som kan samles og arbejdes videre med. side 3
4 Lad eleverne arbejde med caseopgaver, hvor man beskriver en fiktiv elev, dennes kompetencer og drømme. Lad elever i gruppe tilrettelægge en eller flere karriereveje for eleven, og lad dem fremlægge og argumentere for disse overfor hinanden. Man kan også stille forskellige krav til grupperne, én skal indtænke erhvervsuddannelser, én skal indtænke sabatår osv. Besøg på ungdomsuddannelserne i 8. klasse, som nu bliver obligatorisk, skal både forberedes og efterbehandles. Man kan inden besøgene arbejde med at tydeliggøre elevernes forforståelse. Hvad mener de om den uddannelse de skal ud at besøge? Hvilke forestillinger har de om den? Hvem er det, der går der? Hvad kan den bruges til osv. De kan så få til opgave at undersøge nogle af de ting, de forestiller sig mere grundigt, når de er på besøg. Efterfølgende bearbejdes deres oplevelse, holdt forforståelsen stik? Var der noget, der overraskede? Hvad kunne tale for, at denne ungdomsuddannelse kunne være noget for mig? Efter end besøg kan de forskellige ungdomsuddannelser sammenlignes og fordele ved de forskellige uddannelser trækkes frem. Man kan evt. i små grupper fremlægge en salgstale for en ungdomsuddannelse. Hvad ville de fremhæve for at få unge til at tage denne uddannelse? Dette kan skrive op, så man til sidst har en samlet oversigt over fordele ved de forskellige uddannelser, den enkelte elev kan så reflektere over eget valg. Hvilke fordele er vigtigst for mig? Læring og identitetsudvikling I Illeris læringsforståelse ses identitetsudvikling som den individuelle, specifikke essens af den samlede læring. Der er således en tæt forbindelse mellem identitetsudvikling og læring, og identitetsudvikling er også betinget af både samspils og tilegnelsesprocesser. Valg af ungdomsuddannelse, og senere af erhvervsuddannelse, har en stor sammenhæng til vores identitetsforståelse. Kravene til identitetsdannelse er steget eksplosivt de senere år, hvor man som ung er blevet kulturelt frisat De givne normer og værdier er under opløsning. Vi skaber os selv, og vores forståelse af os selv i sammenhæng med det vi laver. Illeris påpeger, at fra klassetrin er læring stærk farvet af og kan kun forstås i lyset af identitetsdannelsen. Dette kan give motivationsmæssige problemer, samtidig er identitetsdannelsen både en forudsætning for og en del af erhvervsvalget. Der er et paradoks i dette. De unge er frisatte, kan vælge og vrage, og alligevel vælger de alle det samme. CEFU, center for ungdomsforskning Ålborg universitet har i en rapport, Når det er svært at være ung undersøgt hvad der ligger bag unges trivsel og mistrivsel. I undersøgelsen har der været fokus på de unge, der mistrives. Når vi spørger dem, hvad der aktuelt er den største udfordring for dem, svarer de typisk, at de har svært ved at overskue alle de valg, de skal træffe for at kunne skabe sig selv og deres liv. Især uddannelsesvalget opleves som et enormt pres for de unge. Man kan med udgangspunkt i dette se de mange ens valg som en måde at overkomme usikkerhed på. Det giver tryghed at gøre som de andre, og ikke skulle foretage usikre valg. Dette taler for, at man skal arbejde med tydeliggørelse og afmystificering af uddannelsesveje, der ikke er de mest almindelige, ligesom de unge skal hjælpes til at kunne foretage valg, og se sig selv i alternative uddannelser. I arbejdet med faget Uddannelse og job, og i vejledningen, både den kollektive der er for alle og vejledningen for de ikke uddannelsesparate, er det altså vigtigt, at man indtænker identitetsudvikling i arbejdet. Hvem er jeg, og hvilket liv vil jeg gerne leve? Filosofiske side 4
5 vejledningsmetoder vil her være gode at anvende, når man ønsker at iværksætte refleksive processer. Uddannelsesparathed Også i forbindelse med uddannelsesparathed, det at være i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, er der mere end de faglige kompetencer på spil. Uddannelsesparathed skal stadigvæk vurderes på de tre ben, det faglige, det personlige og det sociale. Der er dog med indførelse af karakterer som kriterie for den foreløbige vurdering i 8.kl. en fare for, at dette overskygger vurderingerne af det personlige og det sociale. Samtidig ligger der en fare i, at man ikke får iværksat processer efter den foreløbige vurdering er foretaget i 8.kl. der gør, at eleverne løbende udvikler på deres uddannelsesparathed. Uddannelsesparat er ikke noget man er, men noget man bliver i samspil med andre! Det kræver derfor bevidsthed om hvad der har betydning, og løbende opfølgning og evaluering. Dette er også en opgave der både skal løses i faget Uddannelse og job og i den kollektive vejledning. I Dialogredskabet ( ) har vi med støtte fra Region Syd, udviklet et gratis redskab der kan anvendes til dette arbejde. Der ligger i redskabet en række ideer til måder at arbejde refleksivt med forståelsen af hvilke kompetencer, der har betydning for, at man bliver uddannelsesparat, samt mulighed for on line at foretage selvvurderinger af egen uddannelsesparathed. Illeris påpeger det sociale elements betydning for læring. Specielt i ungdomsperioden er sociale faktorer vigtige. Man spejler sig i andre, og identiteten opbygges via de spejlinger der foretages i andre. Dette er indtænkt i redskabet, da man via dialogkortene kan arbejde i par eller grupper, og man kan endvidere blive spejlet af andre i vurderingen af ens uddannelsesparathed, da andre også kan vurdere én. Ideen i redskabet er, at man via dialog med andre udvikler bevidsthed om egne kompetencer i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse, og på baggrund af dette opstiller mål for videre udvikling. Dette kan bl.a. ske i en tilhørende app uddannelsesparathed, der kan hentes gratis i App store og Google play. Arbejdet kan gennemføres som kollektiv vejledning på hold eller i klasser, ligesom det kan suppleres med gruppe- og individuel vejledning for de ikke uddannelsesparate. Der er udviklet en vejledning til brug i arbejdet med redskabet, der er tilgængeligt på adressen. Samarbejde Undervisningen i faget Uddannelse og Job og vejledningen, både den kollektive og den mere individuelle, skal både give tryghed i forhold til valg af uddannelse og udfordre automatisering af disse valg. Dette kræver viden om mulige uddannelser, en viden som mange lærere ikke har, men som UU vejlederen kan bringe på banen. Samtidig skal den enkelte elev forstyrres i sin lærings- og udviklingsproces, hvilket kræver kendskab til den enkelte elev og dennes ressourcer og potentialer, en viden lærerne har, men som UU vejlederen kun har i ringe omfang. Det giver derfor god mening, at man samarbejder om at udvikle tilpas forstyrrende læreprocesser, der kan nå alle elever, og dermed leve op til den nye aftales intention, og flytte forståelsen af kollektiv vejledning fra en formidlingsorienteret aktivitet hen imod en mere udviklingsorienteret vejledningsforståelse, der opbygger valg- og handlekompetence. side 5
6 Dialogredskabet kan hentes gratis her: Ønskes mere information? Kontakt: Marianne Tolstrup Tlf: [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] Asylgade Odense C Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk [Dobbeltklik > vælg UCL-logo]
Kollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereKommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:
Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereFavntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt
Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereUnges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereLovudkast om opfølgning på aftalen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Lovudkast om opfølgning på aftalen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Steffen Jensen Vejledningskontoret 3392 5135 sj@uvm.dk Side 1 Forslagets opbygning Ændringer i selve lovteksterne ( er) Almindelige
Læs mereVejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og
Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereUU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereStudievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14
Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen
Læs mereKarrierelæringsmodellen
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereMinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.
MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereEvaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Læs mereDE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Artikel Pædagogisk innovation Løkke Engraf & Kristine Lodberg Madsen Aalborg Universitet 1. Juni 2011 DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EN ARTIKEL UDARBEJDET AF LØKKE ENGRAF & KRISTINE LODBERG
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereFREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereVejledning som kollektivt arrangement
Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereUnge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereOrientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse
Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende
Læs mere10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereInput til ønsket drøftelse i beskæftigelsesudvalget Næstved
Input til ønsket drøftelse i beskæftigelsesudvalget Næstved Vejledning i grundskolen Alle elev UU lovgivningsmæssigt forpligtet til kollektiv vejledning til alle elev i grundskolen Denne vejledning har
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mere12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund
12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereUddannelse og job - obligatorisk emne
Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.
LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereKarriere-kompasset og den underliggende teori
Karriere-kompasset og den underliggende teori Karrierevalgs-kompetencer indgår i en række forskningsundersøgelser (Arthur, Inkson, & Pringle, 1999; Ball, 1997; Defillippi & Arthur, 1994; Eby, Butts, og
Læs mereProjektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mereIndustrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10
Læs mere