V E J L EDNING VEDR. 25 M

Transkript

1 V E J L EDNING VEDR. 25 M B E SKYTTELSESZONE. H Ø R INGSSVAR KL takker for det fremsendte udkast. I det følgende gøres rede for KL s bemærkninger til udkastet til vejledning vedr. 25 m beskyttelseszoner, herunder generelle bemærkninger samt specifikke bemærkninger til vejledningens enkelte afsnit. Generelt er det en fin og kortfattet vejledning som kommer omkring de emner, kommunerne har været usikre på. Der tages generelt forbehold for den meget korte høringsfrist. Generelle bemærkninger Det forekommer uhensigtsmæssigt, at det kun er den grundejer, der ejer arealet, som boringen står på, der skal have erstatning. Andre grundejere kan udmærket have væsentlige dele af sikringszonen inde på deres grund, men de får ikke erstatning. Desværre betyder prisloftet, at større vandværker formentlig ikke af egen drift kan udbetale erstatning efter eget skøn og vilje. Den 14. december 2011 Jnr K04 Sagsid Ref CAC [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Der står, at 25 m zonerne for nærværende ikke er omfattet af krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvilke restriktioner er der så, hvis landmanden overskrider 25 m zonerne eller zonen ikke etableres? Kommunerne kommer sandsynligvis oftere på besøg ved vandværkerne end Naturerhvervsstyrelsen. Der savnes nogle retningslinier for, hvad kommunerne bør gøre, hvis de konstaterer, at der dyrkes inden for 25 meters beskyttelseszonen. Se endvidere supplerende spørgsmål i "afsnit 2.5" under detaljerede bemærkninger. Endvidere er det fortsat uafklaret, hvem der har

2 opgaven med at orientere den enkelte lodsejer om, at der gælder en 25 m zone på ejendommen. I vejledningen nævnes det, at det er tilladt at anvende pesticider på privat grund selvom denne ligger indenfor 25 m beskyttelseszonen. I indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse som kommunerne udarbejder efter 13 eller 13a i vandforsyningsloven, opfordrer flere kommuner vandværkerne til at iværksætte kampagner rettet mod "borgere" og virksomheder, om at undgå brugen af pesticider, da disse udgør den største risiko for forurening i det boringsnære område i den bymæssige bebyggelse. Samtidig kan kommunerne i en indsatsplan pålægge private grundejere at begrænse anvendelsen af pesticider, jf. 26a i miljøbeskyttelsesloven. Det er derfor beklageligt/og modstridende, at der i Miljøstyrelsens vejledning lægges op til at det er tilladt at anvende pesticider på privat grund. Som begrundelse er anført, at de privates forbrug af sprøjtemidler udgør kun ca. 2% af det samlede salg, og at ikke alle plantebeskyttelsesmidler er godkendt til privat anvendelse. Ikke desto mindre er vores viden om grundvandstruslen fra privates anvendelse af pesticider ikke dokumenteret tilstrækkeligt til, at der kan drages konklusioner om den reelle risiko for grundvandet. Naturstyrelsen vil lave et kort, hvor man kan søge på matr. nr. og få at vide, om der ligger en boring på ens ejendom. Kortet bør også vise, om der gælder en 25 m zone på ejendommen. Situationen er ofte, at arealet med boringen ejes af vandværket som godt ved, at de har en boring, hvorimod 25 m zonen rækker ind på naboejendommen, som ikke vil være synlig med denne løsning (3.4). Detaljerede bemærkninger Afsnit 2.2. Teksten "Inden for et BNBO område må der ikke gødes eller bruges gifte eller bekæmpelsesmidler." Bør ændres til "Inden for et BNBO kan der, efter en konkret vurdering af risikoen for forurening af den pågældende boring, meddeles forbud mod gødskning eller brug af gifte og bekæmpelsesmidler." Afsnit 2.3. Det er vel ikke kun ved sløjfninger, at beskyttelsen ophører for en boring. Vil det samme ikke gælde, hvis boringen overgår fra at være produktionsboring til pejleboring eller anden form for monitering? Bestemmelsen 21b 2

3 gælder kun for "vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg." Afsnit 2.5. Når kommunerne fører tilsyn med vandforsyningsboringer og 10 meter zonen knyttet hertil, kan de blive opmærksomme på forhold i 25 meter zonen. I den nye vejledning fra Naturstyrelsen om kommunernes tekniske tilsyn (bkg. nr 9430) indeholder tilsynsskemaerne endda et felt, hvor det kan afkrydses, om dyrkningsforbuddet overholdes i 25 meter zonen. Skal/kan kommunerne forholde sig til ulovlige forhold i 25 meter zonen og hvordan skal det ske? Hvordan indberettes dette til tilsynsmyndigheden? Skal/kan hhv. vandværker og/eller kommuner, der i realiteten oftest vil opdage eventuelle overtrædelser af forbuddene foretage anmeldelse til NaturErhvervsstyrelsen? Skal/kan vandværker og/eller kommuner indgive politianmeldelse uden forudgående indberetning til NaturErhvervsstyrelsen? Overholdelsen af dyrknings-, gødsknings- og pesticidforbuddet ikke p.t. er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, men overtrædelse kan medføre bødestraf jf. Miljøbeskytttelseslovens 110. Afsnit 3. For at tydeliggøre de forskellige situationer kan der laves et par simple skitser, der viser helt præcist, hvilke lodsejere der bliver berørt. Det er et af de emner, som er blevet diskuteret mest omkring den nye bestemmelse. Vejledningen beskriver, at det kun er den grundejer, på hvis matrikel boringen er placeret, der er omfattet af retten til godtgørelse. Det er vanskeligt at se, at dette er i overensstemmelse med lovteksten, idet hovedreglen i MBL 64c, stk. 1 lyder: Almene vandforsyningsanlæg udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. per vandindvindingsanlæg til den grundejer, som omfattes af 21 b. Da forbuddet i 21b gælder, uanset om boringen ligger på egen grund eller nabogrunden, er man vel omfattet af 21b, hvis dele af ens matrikel ligger inden for 25 meter zonen, uanset på hvis jord selve boringen ligger? Da det ikke er kommunerne, der er myndighed på området, berører spørgsmålet i princippet ikke kommunerne, men opmærksomheden henledes på, at godtgørelsesmodellen, som den der beskrevet i vejledningen, betyder, at mange lodsejere vil være omfattet af forbuddet uden at kunne få godtgørelse. 3

4 Dette skyldes, at mange boringer af praktiske grunde er placeret i hjørnet af en mark, hvorfor beskyttelseszonen kan berøre 2, 3, eller flere matrikler, og at det ikke nødvendigvis er den matrikel, hvorpå boringen ligger, der rammes hårdest /har det største areal omfattet af forbuddet. For en del boringers vedkommende vil der, med den nuværende formulering i vejledningen slet ikke skulle udbetales godtgørelse, idet det ikke er usædvanligt at vandværket har opkøbt 10-meterzonen og derfor ejer matriklen med boringen. De berørte lodsejere får ikke erstatning, selvom deres arealer er væsentligt større end vandværkets. Afsnit 3.2. Berettigede modtagere af godtgørelsen."som udgangspunkt tilkommer godtgørelsen grundejeren, dvs. den grundejer, der fysisk har en eller flere boringer beliggende på sin matrikel, og som er berettiget til at modtage godtgørelse for hver enkelt boring, der er omfattet af 21 b." Et relevant scenarie er en vandværksboring, som ligger på vandværkets egen grund, og hvor 25m-zonen berører dyrket jord på anden persons matrikel. Vejledning giver ikke svar på spørgsmålet om erstatning til naboen (landmanden) og svaret er formentlig, at så skal der ikke betales erstatning, men det virker ikke rimeligt! Det fremgår af vejledningen, at der ikke skal udbetales erstatning, hvis lodsejer allerede har modtaget en godtgørelse eller erstatning i forbindelse med en frivillig aftale med vandforsyningen. Det bør ligeledes fremgå, at der ikke skal udbetales erstatning, hvis lodsejer har modtaget godtgørelse eller erstatning i forbindelse med et pålæg efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. (3.2.2) Afsnit 3.4. "Den enkelte grundejer skal i forbindelse med ansøgningen om godtgørelse underskrive en tro-og-love erklæring om, at vedkommende ikke allerede har modtaget en sådan godtgørelse i forbindelse med en frivillig aftale, jf. afsnit 3.4." Der står intet sted beskrevet, at tro-og-love erklæringen skal andre steder hen end til vandværket. Dvs. grundejer skal til vandværket erklære, at man ikke i forvejen får lignende godtgørelse fra selv samme vandværk? Ansøgning og formalia. "Naturstyrelsen vil udarbejde et kort, hvor det er muligt at søge på matrikel nr. og dermed få viden om, hvorvidt der ligger en boring, som er omfattet af 21 b på matriklen, samt hvilken vandforsyning 4

5 boringen hører til." - Dette virker temmelig overflødigt. Godtgørelsen er kun til grundejere, som dyrker den pågældende jord, hvor boringerne ligger. Derfor virker det mærkeligt, hvis en grundejer har brug for, at undersøge, om der ligger en vandværksboring på den jord, han dyrker - det ved han sandsynligvis godt, da der i forvejen må være en aftale om boringen mellem grundejer og vandværk. Oplysningerne kan i øvrigt findes i forvejen i GEUS' Jupiter-database, hvor man, via et interaktivt kort, kan søge på adresse og få vist vandværksboringer, matrikler samt tilhørende vandværker. "På Naturstyrelses hjemmeside, vil der endvidere blive lagt et ansøgningsskema, som en grundejer skal anvende ved ansøgning om godtgørelse, jf. 64 c. Skemaet skal sendes til det pågældende vandforsyningsselskab." Ovenstående er allerede nævnt i afsnittet og kan udelades. Medmindre der i stedet for "ansøgningsskema" skulle stå "tro-og-love erklæring". "Godtgørelsesordningen er en statsstøtteordning, hvilket medfører, at der udover selve ansøgningen om godtgørelsen også skal fremsendes en tro-oglove erklæring." - Hvad skal vandværket gøre med tro-og-love erklæringen? Beholde den og hvor længe? Kontrollere at oplysningerne er korrekte? Sende den videre til staten? Kan der bruges et par linier på at beskrive, hvorfor det er en statsstøtteordning? Vandværkerne finansierer hele ordningen, så reelt set er der ingen statsstøtte forbundet hermed. Der er vel en teknisk forklaring som kort kan beskrives. 5