Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 46 Adresse: Bøgeparken 1 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 516,83 MWh Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid Hovedbygning: 1 Isolering af varmefordelingsrør 2,61 MWh kr kr. 1,6 år Bygning 2: 9 Isolering af varmefordelingsrør 2,69 MWh kr kr. 1,5 år Bygning 3: 17 Isolering af varmefordelingsrør 2,62 MWh kr kr. 1,5 år Bygning 4: 24 Isolering af varmefordelingsrør 0,65 MWh 300 kr. 500 kr. 1,6 år Bygning 5:

2 SIDE 2 AF 46 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 32 Isolering af varmefordelingsrør 0,66 MWh 300 kr. 500 kr. 1,5 år Bygning 6: 39 Isolering af varmefordelingsrør 0,64 MWh 300 kr. 500 kr. 1,6 år Bygning 7: 46 Isolering af varmefordelingsrør 1,33 MWh 600 kr. 900 kr. 1,5 år Bygning 8: 53 Isolering af varmefordelingsrør 3,28 MWh kr kr. 1,5 år Bygning 9: 60 Isolering af varmefordelingsrør 0,67 MWh 300 kr. 500 kr. 1,5 år Bygning 10: 67 Isolering af varmefordelingsrør 1,33 MWh 600 kr. 900 kr. 1,5 år Bygning 11: 74 Isolering af varmefordelingsrør 3,22 MWh kr kr. 1,6 år Bygning 12: 81 Isolering af varmefordelingsrør 3,32 MWh kr kr. 1,5 år Bygning 13: 88 Isolering af varmefordelingsrør 3,22 MWh kr kr. 1,6 år Bygnign 14:

3 SIDE 3 AF 46 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 95 Isolering af varmefordelingsrør 0,67 MWh 300 kr. 500 kr. 1,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B.

4 SIDE 4 AF 46 Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Hovedbygning: 2 Udskiftning af termoglas til energiglas med varm kant 4,21 MWh 3 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,97 MWh 4 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,49 MWh kr. 900 kr. 300 kr. 5 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 6 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,09 MWh 2,67 MWh 500 kr kr. 7 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,01 MWh 8 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 0,08 MWh 4 kr. 34 kr. Bygning 2: 10 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 0,64 MWh 11 Udskiftning af termoglas 7,09 MWh 12 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 300 kr kr. 25 kr.

5 SIDE 5 AF 46 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 13 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,66 MWh 14 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,97 MWh kr. 500 kr. 15 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 16 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 3,47 MWh 1,48 MWh kr. 700 kr. Bygning 3: 18 Udskiftning af termoglas 7,60 MWh 19 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,06 MWh 20 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,63 MWh 21 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 1,14 MWh kr. 25 kr kr. 500 kr. 22 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 23 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,49 MWh 3,17 MWh 700 kr kr. Bygning 4: 25 Udskiftning af termoglas 3,92 MWh 26 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 0,61 MWh 27 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,92 MWh 28 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,47 MWh kr. 300 kr. 900 kr. 300 kr. 29 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,06 MWh 500 kr.

6 SIDE 6 AF 46 Forslag til forbedringer 30 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til Årlig besparelse i energienheder 2,60 MWh Årlig besparelse i kr.inkl.moms kr. 31 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,01 MWh 4 kr. Bygning 5: 33 Udskiftning af termoglas 5,21 MWh 34 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,15 MWh 35 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,54 MWh kr kr. 300 kr. 36 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 37 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,18 MWh 2,89 MWh 600 kr kr. 38 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,01 MWh 4 kr. Bygning 6: 40 Udskiftning af termoglas 5,19 MWh 41 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,08 MWh 42 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,53 MWh kr. 900 kr. 300 kr. 43 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 44 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,14 MWh 2,81 MWh 500 kr kr. 45 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,01 MWh 4 kr. Bygning 7:

7 SIDE 7 AF 46 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 47 Udskiftning af termoruder 1,49 MWh 48 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 0,51 MWh 49 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,15 MWh 700 kr. 300 kr. 64 kr. 50 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 51 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 0,42 MWh 1,44 MWh 200 kr. 700 kr. 52 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,02 MWh 8 kr. Bygning 8: 54 Udskiftning af tolags termoglas 5,99 MWh 55 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,43 MWh 56 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,07 MWh 57 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,93 MWh kr kr. 30 kr. 500 kr. 58 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 59 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,61 MWh 2,62 MWh 700 kr kr. Bygning 9: 61 Udskiftning af termoglas 4,89 MWh 62 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,02 MWh 63 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,99 MWh kr. 8 kr. 900 kr.

8 SIDE 8 AF 46 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 64 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,82 MWh 400 kr. 65 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 66 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,34 MWh 2,40 MWh 600 kr kr. Bygning 10: 68 Udskiftning af termoruder 1,49 MWh 69 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 0,51 MWh 70 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,15 MWh 700 kr. 300 kr. 64 kr. 71 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 72 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 0,42 MWh 1,44 MWh 200 kr. 700 kr. 73 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,02 MWh 8 kr. Bygning 11: 75 Udskiftning af termoglas 3,89 MWh 76 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,68 MWh 77 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,42 MWh 78 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,05 MWh kr. 800 kr. 200 kr. 21 kr. 79 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 80 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 0,96 MWh 2,03 MWh 500 kr. 900 kr.

9 SIDE 9 AF 46 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Bygning 12: 82 Udskiftning af termoglas 5,77 MWh 83 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,08 MWh 84 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 2,46 MWh 85 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,94 MWh kr. 34 kr kr. 500 kr. 86 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 87 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,63 MWh 2,65 MWh 800 kr kr. Bygning 13: 89 Udskiftning af termoglas 3,89 MWh 90 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,68 MWh 91 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,42 MWh 92 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,05 MWh kr. 800 kr. 200 kr. 21 kr. 93 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 94 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 0,96 MWh 2,03 MWh 500 kr. 900 kr. Bygnign 14: 96 Udskiftning af termoglas 4,89 MWh 97 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,02 MWh kr. 8 kr.

10 SIDE 10 AF 46 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 98 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1,99 MWh 99 Indv. isolering med 125 mm mineraluld 0,82 MWh 900 kr. 400 kr Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 1,34 MWh 600 kr Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til 2,40 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej Odense C Afdeling 0519, Bøgeparken, Otterup. Ejendommen beståe af 14 rækkehuse med i alt 54 Boliger, alle med selvstændig køkken og bad. Energimærkningen er udarbejdet efter retningslinierne i Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 2 samt de udleverede tegninger. Ejendomsmesteren var til stede ved ved besigtigelsen. Bøgeparken nr. 15 og nr. 55 blev besigtiget. Nr. 15 var ledig og under istandsættelse på besigtigelsestidspunktet. Efter aftale med Fyns Almennyttige Boligselskab blev der ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Det beregnede korrigerede forbrug er på 527,41 MWh, dette ligger ca. 2% over det oplyste graddøgnskorrigerede forbrug på 516,83 MWh. Forskellen kan dels skyldes et andet forbrugsmønster end forudsat i standardforbruget i boliger og dels tab fra ledninger i jord. Det gennemsnitlige energiforbrug er beregnet til 134,6 kwh/m2, hvilket svarer til energimærke C. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger gennemføres vil energiforbruget falde til 90,1 kwh/m2 og energimærket vil forbedres til B. I hver bolig er der fordelingsmålere for vand og varmeforbrug. El afregnes direkte med forsyningsselskabet. Fjernvarmeforbruget måles, og afregnes, ved måler placeret på hovedforsyningsrøret ind til Bøgeparken.

11 SIDE 11 AF 46 Varmetabet fra ledninger i jord er fordelt ligeligt på hver bolig. I hver bolig er der generelt hvidevarer som blev monteret ved opførelsen. Ved udskiftning bør der anvendes apperater med lavt energiforbrug med mærke A, A+ eller A++. Den udendørs belysning er med standerlamper placeret hovedsageligt omkring P- pladser, hele den installerede el-effekt hertil er medregnet under bygning 1. I alle lamper er der monteret lavenergipærer. De nævnte bygningsnumre refererer til bygningsnumrene i BBR-meddelelsen Der foretages ikke månedlige aflæsninger af forbruget, vand- og elmålere er placeret i hver bolig, men der er fælles måler, som bør aflæses med faste intervaller og forbruget kontrolleres, så utilsigtet overforbrug kan beggrænses hurtigst muligt. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Hovedbygning: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 3: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 2: Forslag 13: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.

12 SIDE 12 AF 46 Bygningsdele Bygning 3: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 20: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 4: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 27: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 5: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 34: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 6: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 41: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.

13 SIDE 13 AF 46 Bygningsdele Bygning 7: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 48: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 8: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 55: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 9: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 63: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 10: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 69: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.

14 SIDE 14 AF 46 Bygningsdele Bygning 11: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 76: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 12: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 84: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 13: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 90: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygnign 14: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 98: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen.

15 SIDE 15 AF 46 Bygningsdele Ydervægge Hovedbygning: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer i facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 4: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 5 og 6: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 2: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Lette facader mellem vinduer m. v. er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 14: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi.

16 SIDE 16 AF 46 Bygningsdele Forslag 15 og 16: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 3: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Lette facader mellem vinduer m. v. er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 21: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 22 og 23: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 4: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer i facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv.

17 SIDE 17 AF 46 Bygningsdele Forslag 28: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 29 og 30: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 5: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 35: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 36 og 37: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 6:

18 SIDE 18 AF 46 Bygningsdele Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 42: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 43 og 44: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 7: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 49: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 50 og 51: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

19 SIDE 19 AF 46 Bygningsdele Bygning 8: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 57: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 58 og 59: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 9: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 64: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi.

20 SIDE 20 AF 46 Bygningsdele Forslag 65 og 66: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 10: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 70: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 71 og 72: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 11: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv.

21 SIDE 21 AF 46 Bygningsdele Forslag 77: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 79 og 80: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 12: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 85: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 86 og 87: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygning 13:

22 SIDE 22 AF 46 Bygningsdele Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 91: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 93 og 94: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Bygnign 14: Limtræsrem i facade er udført i 115 x 333 mm limtræsdrager der er isoleret indv. med 30 mm mineraluld. Blændpartier mellem vinduer og let facade er vandfast krydsfiner udvendig, 100 mm mineraluld og spånplade indv. Forslag 99: Vinduesbåndene foreslås isoleret indvendig med 125 mm mineraluld med lavest mulig lambda værdi. Forslag 100 og 101: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

23 SIDE 23 AF 46 Bygningsdele Vinduer, døre og ovenlys Hovedbygning: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 2: Tolags termoglas udskiftes til energiglas med varm kant Forslag 8: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 2: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 10: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 11: Udskiftning af tolags termoglas til energiglas med varm kant Bygning 3:

24 SIDE 24 AF 46 Bygningsdele Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 18: Udskiftning af tolags termoglas til energirude med varm kant Bygning 4: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 25: Udskiftning af tolags termoglas til energiglas med varm kant Forslag 26: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 5: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude.

25 SIDE 25 AF 46 Bygningsdele Forslag 33: Udskiftning af tolags termoglas til energiglas med varm kant Bygning 6: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 40: Udskiftning af tolags termoglas til energiglas med varm kant Bygning 7: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 47: Udskiftning af tolags termoruder med energiglas med varm kant Bygning 8: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 54: Udskiftning af tolags termorude til energiglas med varm kant Bygning 9: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 61: Udskiftning af toglas termoglas med energiglas med varm kant

26 SIDE 26 AF 46 Bygningsdele Bygning 10: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 68: Udskiftning af tolags termorude med energiglas emd varm kant Bygning 11: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 75: Udskiftning af tolags termoglas med energiglas med varm kant Bygning 12: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 82: Udskiftning af tolags termoglas med energiglas med varm kant Bygning 13: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 89: Udskiftning af tolags termoglas med energiglas med varm kant Bygnign 14: Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 96: Udskiftning af tolags termoglas med energiglas med varm kant Gulve og terrændæk Hovedbygning:

27 SIDE 27 AF 46 Bygningsdele Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 2: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 3: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 4: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 5: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 6: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 7:

28 SIDE 28 AF 46 Bygningsdele Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 8: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 9: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 10: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 11: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 12: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygning 13:

29 SIDE 29 AF 46 Bygningsdele Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Bygnign 14: Terrændæk er udført med 75 mm mineraluld under strøgulve og 150 mm Leca under 100 mm betonlag. Fundamentsisolering er udført med 1 skifte Lecablok. Under betonlag er fundamentet isoleret med en 50 mm Rockwool pladebatts. Ventilation Ventilation Hovedbygning: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 2: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 3: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 4: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 5: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer.

30 SIDE 30 AF 46 Ventilation Bygning 6: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 7: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 8: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 9: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 10: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 11: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 12: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygning 13:

31 SIDE 31 AF 46 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Bygnign 14: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forsynet med friskluftsventiler ved vinduer. Varme Varmeanlæg Hovedbygning: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 2: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 3: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 4: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 5: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 6:

32 SIDE 32 AF 46 Varme Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 7: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 8: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 9: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 10: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 11: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 12: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet. Bygning 13: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er stikledning ind i hvert enkelt hus, men ikke direkte afregning til forsyningsselskabet.