TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

Transkript

1 TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske natur kort før år 2000? 3. Hvor meget kan en bæver veje? 4. Hvilke dyr er bæveren i familie med? 5. Hvad bruger bæveren sine for-tænder til? 6. Hvad æder bævere? 7. Hvorfor er de store gnavere gode til at klare sig i vand? 8. Hvordan har bæveren indrettet sin hule? 9. Hvorfor jagede man bævere i gamle dage? Ekstra opgave 10. Hvordan bygger bævere en dæmning? Tegn eller skriv.

2 1. Side FACITLISTE BÆVER bævere. 3. Op til 30 kilo. 4. Mus, harer og egern. 5. Den gnaver i træer og planter. Den kan fælde ret store træer. 6. Bark og grene om vinteren. Blomster, blade, græs og planter om sommeren. 7. Ørerne kan lukkes. Næseborene kan lukkes. Mange uldhår med luft imellem varmer og holder vand ude. Bagpoterne har svømmehud mellem tæerne. Den flade hale kan bruges til at styre og svømme. 8. Hulen er bygget af grene. Den ligger ved søens kant. Indgangen er under vandet. Inde i hulen er der tørre rum, hvor bæverne kan sove, være sammen og passe unger. 9. En bæverpels kunne give varme og kødet smagte godt. Bævernes gejl blev brugt til medicin og parfume. 10. Individuelt svar.

3 TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i sø og å 3 Decimal-nummer: 56.1 Indhold LAPPE-DYKKER Navn: Klasse: Dato: 1. Hvor kan du læse om fjer? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan lappe-dykkeren, som mange andre fugle ikke kan? 3. Hvor bygger lappe-dykkeren sin rede? 4. Hvad æder lappe-dykkere? 5. Hvorfor dækkes reden til, når begge de voksne svømmer væk? 6. Hvor længe ruger de voksne fugle? 7. Hvordan ser ungerne ud? 8. Hvorfor pudser lappe-dykkeren sine fjer? 9. Hvad sker der med vingernes fjer hen på sommeren? Ekstra opgave 10. Tegn eller skriv en historie om billedet på side 23.

4 1. Side FACITLISTE LAPPE-DYKKER 2. Dykke helt ned under vand efter mad. 3. Reden bygges inde mellem høje siv. Reden flyder på vandet, men sættes fast til sivene. 4. Fisk, små-dyr og frøer. 5. Så er æggene skjult for krager og andre fjender. 6. Cirka 25 dage. 7. De er dækket af dun. De er stribede. 8. For at holde sig tør og varm. 9. De er slidte og falder af. I 3 uger kan fuglene ikke flyve. 10. Individuelt svar.

5 TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ØRRED Indhold 1. Hvor kan du læse om bedøvede fisk? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange æg kan en hun-ørred have i maven? 3. Hvad æder de små ørreder de første 2 år? 4. Hvad æder de voksne ørreder ude i havet? 5. Nævn 3 slags ørreder: 6. Hvorfor indfanger man ørreder og stryger dem? 7. Hvor store er ørreder, når de udsættes i dam-brug? 8. Hvorfor har man ørreder i dam-brug? 9. Hvad er hav-brug? Ekstra opgave 10. Tegn eller skriv om en fiske-tur, du har været på. Du må gerne digte.

6 1. Side Mere end æg. 3. Først føde fra posen på maven. Derpå smådyr, insekter og små fisk. 4. Rejer, orm og fisk. 5. Sø-ørred, bæk-ørred og hav-ørred. FACITLISTE ØRRED 6. For at få æg og sød, der kan blive til små ørreder. De kan senere sættes ud i søer og åer. 7. Længde: 5 centimeter. Vægt: 5 gram. 8. De små ørreder (regnbue-ørreder) fodres op til salg. 9. I et havbrug holder man regnbue-ørreder. De fodres og bliver meget store, før de sælges. 10. Individuelt svar.

7 TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLOD-KREBS Indhold 1. Hvor kan du læse om en god rustning? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvordan fanger man flod-krebs? 3. Hvorfor er det godt for krebsen, at have en hård skal? 4. Hvad bruges klo-saksene til? 5. Hvad bruges føle-hornene til? 6. Hvor vil krebsen helst være om dagen? 7. Hvad æder flod-krebs? 8. Hvilke fjender har krebsen? 9. Hvor har hunnen sine æg og små unger? Ekstra opgave 10. Tegn eller skriv om en flod-krebs, der skifter skal.

8 1. Side 42. FACITLISTE FLOD-KREBS 2. En ruse sættes ud om natten. I rusen er der fiskestykker. Krebsene kravler ind for at æde, men de kan ikke komme ud igen. De er fanget. 3. Skallen gør det svært for krebsens fjender at komme til at æde den. Skallen er et udvendigt skelet. Musklerne sidder fast i skallens dele. 4. De bruges til forsvar og angreb. De bliver også brugt til at grave huler og gange. 5. Med 4 følehorn kan krebsen både lugte og føle sig frem. 6. I huler gravet ind i søens eller åens kant. Hulerne kan også være mellem sten og rødder på bunden. 7. Fisk, muslinger, larver og insekter. 8. Ål, aborre, hejre og menneske. 9. De 200 æg klæber sig til hunnens hale. Efter tre uger kommer der unger ud af æggene. Ungerne sidder også under halen. 10. Individuelt svar.