CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
|
|
|
- Lilian Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for studerende optaget fra og med 2012 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Kandidater i miljøteknologi uddannes til at varetage funktioner på grundlag af videnskabelige og teknologiske modeller under hensyntagen til samfundets og erhvervslivets forhold. De skal kunne varetage forsknings-, udviklings-, rådgivnings-, projekterings- og formidlingsmæssige opgaver i privat og offentlig regi. Blandt typiske arbejdsområder kan nævnes: Arbejde med miljøforhold i forbindelse med jord, vand, luft, støj og affald i offentlige og private virksomheder inden for forskning, udvikling, projektledelse, rådgivning, tilsyn og administration. Integration af miljøhensyn i udvikling og optimering af tekniske systemer, produkter og processer med fokus på både industri, landbrug og samfundsmæssig infrastruktur. Dimensionering og projektering inden for afløb, renseanlæg, jord- og grundvandsforurening, vandforsyning, affaldshåndtering, vandløb og naturgenopretning. De kan specialisere sig indenfor nogle af universitetets kernekompetencer f.eks. Systemanalyse og udvikling af miljøeffektiv teknologi Biosystemer og industrielle produkter og systemer Spildevand og spildevandsslam Jord- og grundvandsrensning Affaldshåndtering Miljøledelse og kommunikation Modellering af vand- og stoftransport i økosystemer Naturgenopretning og sørestaurering 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Fastsættelse af uddannelsens kompetencemål tager udgangspunkt i love og bekendtgørelser på området. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktioner, som de nyuddannede ingeniører forventes at skulle bestride og i de krav om personlig og faglig udvikling, der ligger i forlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-miljøingeniørspecifikke kompetencekrav til de nyuddannede ingeniører, som beskrevet i den generelle del af studieordningen. Særligt for civilingeniører i miljøteknologi gælder, at de skal: kunne indgå i virksomhedens miljøarbejde med specialist viden til brug for virksomhedens udvikling af miljøeffektive produkter og processer kunne indgå i den offentlige forvaltnings regi i tilsyn og regulering af miljøforhold kunne dimensionere, projektere og rådgive på et videnskabeligt grundlag indenfor afløb, jord, vand og affald kunne analysere/vurdere miljørelaterede problemstillinger under anvendelse af forskningsbaserede metoder og teknikker og herunder mestre de væsentlige arketyper af disciplinerne: systembeskrivelse/kortlægning, analyse/vurdering, prioritering, syntese, kommunikation og ledelse hvad angår miljømæssige forhold. have viden på niveau med højeste internationale forskning inden for et eller flere fagområder af uddannelsens fagsøjler kunne forstå og reflektere over fagsøjlernes viden på et videnskabeligt grundlag kunne identificere videnskabelige problemstillinger indenfor fagområder i uddannelsens fagsøjler Ovenstående slutkompetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI og desuden på et fagligt fundament af kompetencer inden for en række tekniske, naturvidenskabelige og samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3
4 3 Uddannelsens fagsøjler Uddannelsens fagsøjler består af en konstituerende del og en profilerende del: Konstituerende del Modellering Stoffers miljøeffekter Ledelse og udvikling Dataanalyse og statistik Den profilerende del for Akvatisk Miljø Miljøbedømmelse Modeller for vandmiljø Den profilerende del for miljøeffektiv teknologi : Systemanalyse Affald og affaldssystemer 4
5 4 Uddannelsens fagprofiler: Uddannelsen har 2 fagprofiler: Akvatisk miljø Miljøeffektiv teknologi Akvatisk miljø Temaer 4. semester Specialesemester 3. semester Specialeforberedende fag 2. semester Modellering 1. semester Fra miljøforståelse til handling Miljøeffektiv teknologi Temaer 4. semester Specialesemester 3. semester Specialeforberedende fag 2. semester Modellering og management 1. semester Fra miljøforståelse til handling 5
6 5 Uddannelsens struktur og moduler (profilopdelt) Fagprofil: Akvatisk miljø Semester 4. semester 3. semester 2. semester 1. semester PDCDFE Product and Supply Chain Design for Environment BB822 Matematisk miljømodellering 1 BB817 Planning and evaluation of biological experiments XCM- VIM Methods in Science BB827 Matematisk miljømodellering2 (projekt) BB820 Risikovurdering af miljøfremmende stoffer Moduler XCM-S30 / XCM-S40 Speciale Valgfag Valgfag Valgfag/Speciale* Valgfag/Speciale* BB825 Miljøkvalitet og miljøbedømmelse i vand BB826 Geografiske Informationssystemer (GIS) i Miljø- og Naturforvaltning XC-BPM Biological processes and modelling in wastewater treatment XC-NDMS Modeling and Numerical Methods in General and Dynamic Modeling of Sewage Transport Systems X-IWT1 Industrial Water Technology XCM-BEM Business Economics and Management ECTS *Hvis specialet har eksperimental karakter, kan den studerende vælge at bruge de valgfrie 10 ECTS på 3. semester som en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 6
7 Fagprofil: Miljøeffektiv Teknologi Semester 4. semester 3. semester 2. semester 1. semester PDCDFE Product and Supply Chain Design for Environment BB822 Matematisk miljømodellering 1 BB817 Planlægning og fortolkning af biologiske eksperimenter XCM-VIM Methods in Science BB827 Matematisk miljømodellering2 (projekt) BB820 Risikovurdering af miljøfremmede stoffer Moduler XCM-S30 / XCM-S40 Speciale Valgfag Valgfag Valgfag/Speciale* Valgfag/Speciale* XC-WAM Waste Management - from Waste to Resources BB826 Geografiske Informationssystemer (GIS) i Miljø- og Naturforvaltning XC-SYS1 System Analysis/Consequential Life Cycle Assessment X-IWT1 Industrial Water Technology XCM-BEM Business Economics and Management ECTS *Hvis specialet har eksperimental karakter, kan den studerende vælge at bruge de valgfrie 10 ECTS på 3. semester som en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 7
8 6-9 Fagprofil: Akvatisk miljø 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester Akvatisk miljø SEMESTERTEMA Fra miljøforståelse til handling VÆRDIARGUMENTATION En fælles referenceramme for kandidaterne i miljøteknologi er på et videnskabeligt grundlag at analysere og omsætte analyserne til praktisk håndterbare løsninger KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. analysere afløbssystemer for spildevandsflow og vurdere løsningsmodeller for problemstillinger i relation hertil kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder følgende fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: BB817, Planlægning og fortolkning af biologiske eksperimenter (5 ECTS) BB820, Risikovurdering af miljøfremmede stoffer (5 ECTS) BB826, Geografiske Informationssystemer (GIS) i Miljø- og Naturforvaltning (5 ECTS) XCM-BEM Business Economics and Management (5 ECTS) Semesteret indeholder følgende profilkonstituerende, obligatoriske modul: XC-NDMS-U1 Modelling and Numerical Methods in General and Dynamic Modeling of Sew-age Transport Systems (10 ECTS) SAMMENHÆNG Semesterets fælleskonstituerende fag giver tilsammen et grundlæggende arbejdsramme for arbejde med problemstillinger på videnskabelig basis og i praksisrelationer. 8
9 7 Semesterbeskrivelse for 2. Semester Akvatisk miljø SEMESTERTEMA Modellering VÆRDIARGUMENTATION Modeller er et centralt værktøj til analyse af miljømæssige problemstillinger. Derfor indgår mange forskellige former for modeller og modellering som et centralt tema for en civilingeniør i miljøteknologi. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. analysere afløbssystemer for spildevandsflow og vurdere løsningsmodeller for problemstillinger i relation hertil kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder følgende fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: BB822, Mathematisk miljømodellering 1 (5 ECTS) BB827, Mathematisk miljømodellering 2 (5 ECTS) X-IWT1 Industrial Water Technology (10 ECTS) Semesteret indeholder følgende profilkonstituerende, obligatoriske moduler: BB825, Miljøkvalitet og miljøbedømmelse i vand (5 ECTS) XC-BPM Biological processes and modelling in waste water treatment (5 ECTS) SAMMENHÆNG De faglige elementer arbejder alle med modellering med formål at kunne analysere miljømæssige problemstillinger. Tilsammen giver det en helhed således at den studerende kan følge processen fra analyse til løsning. 9
10 8 Semesterbeskrivelse for 3. Semester Akvatisk miljø SEMESTERTEMA Specialeforberedende fag VÆRDIARGUMENTATION Semestret bruges til specialeforberende aktiviteter efter den studerendes eget valg. Samtidig gives der muligheden for at studere faglige specielle temaer af egen interesse. Der er mulighed for at udarbejde et speciale på enten 40 ECTS med start på 3. semester eller på 30 ECTS med start på 4. semester. I førstnævnte situation skal projektet været defineret senest den 1. oktober. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. analysere afløbssystemer for spildevandsflow og vurdere løsningsmodeller for problemstillinger i relation hertil kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: - XCM-VIM Methods in Science (5 ECTS) - PDCDFE Product and Supply Chain Design for Environment (5 ECTS) samt for studerende, der skriver et speciale på 40 ECTS: - XCM-S40 Kandidatspeciale (40 ECTS) Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 10 ECTS for studerende, der skriver et speciale på 40 ECTS, og 20 ECTS for studerende, der skriver et speciale på 30 ECTS, fx: - XC-SYS1 System Analysis (10 ECTS) - KC\KPBW Biowaste Management (5 ECTS) SAMMENHÆNG Den studerende gives mulighed for at sætte sit eget individuelle præg på sin uddannelse. 10
11 9 Semesterbeskrivelse for 4. Semester Akvatisk miljø SEMESTERTEMA Speciale KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. analysere afløbssystemer for spildevandsflow og vurdere løsningsmodeller for problemstillinger i relation hertil kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder det fælleskonstituerende, obligatoriske modul: XCM-S30 Kandidatspeciale (30 ECTS) / XCM-S40 Kandidatspeciale (40 ECTS) 11
12 10-13 Fagprofil: Miljøeffektiv teknologi 10 Semesterbeskrivelse for 1. semester Miljøeffektiv teknologi SEMESTERTEMA Fra miljøforståelse til handling VÆRDIARGUMENTATION En fælles referenceramme for kandidaterne i miljøteknologi er på et videnskabeligt grundlag at analysere og omsætte analyserne til praktisk håndterbare løsninger KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. lave system analyser til grund for udarbejdelse af livscyklusanalyser kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder følgende fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: BB817, Planlægning og fortolkning af biologiske eksperimenter (5 ECTS) BB820, Risikovurdering af miljøfremmede stoffer (5 ECTS) BB826, Geografiske Informationssystemer (GIS) i Miljø- og Naturforvaltning (5 ECTS) XCM-BEM Business Economics and Management (5 ECTS) Semesteret indeholder følgende profilkonstituerende, obligatoriske modul: XC-SYS1 System Analysis/Consequential Life Cycle Assessment (10 ECTS) SAMMENHÆNG Semesterets fælleskonstituerende fag giver tilsammen et grundlæggende arbejdsramme for arbejde med problemstillinger på videnskabelig basis og i praksisrelationer. 12
13 11 Semesterbeskrivelse for 2. Semester Miljøeffektiv teknologi SEMESTERTEMA Modellering og håndtering VÆRDIARGUMENTATION Modeller er et centralt værktøj til analyse af miljømæssige problemstillinger. Derfor indgår mange forskellige former for modeller og modellering som et centralt tema for en civilingeniør i miljøteknologi. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. lave system analyser til grund for udarbejdelse af livscyklusanalyser kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder følgende fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: BB822, Mathematisk miljømodellering 1 (5 ECTS) BB827, Mathematisk miljømodellering 2 (5 ECTS) X-IWT1 Industrial Water Technology (10 ECTS) Semesteret indeholder følgende profilkonstituerende, obligatoriske modul: XC-WAM Waste Management - from Waste to Resources (10 ECTS) SAMMENHÆNG De faglige elementer arbejder alle med modellering med formål at kunne analysere miljømæssige problemstillinger. Tilsammen giver det en helhed således at den studerende kan følge processen fra analyse til løsning. 13
14 12 Semesterbeskrivelse for 3. Semester Miljøeffektiv teknologi SEMESTERTEMA Specialeforberedende fag VÆRDIARGUMENTATION Det sidste semester på studiet skal bruges til at den studerende kan beskæftige sig med specialeforberende aktiviteter efter eget valg, samt muligheden for at studerende faglige specielle temaer af egen interesse. Der er mulighed for at udarbejde et speciale på enten 40 ECTS med start på 3. semester eller på 30 ECTS med start på 4. semester. I førstnævnte situation skal projektet været defineret senest den 1. oktober. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. lave system analyser til grund for udarbejdelse af livscyklusanalyser kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder fælleskonstituerende, obligatoriske moduler: XCM-VIM Methods in Science (5 ECTS) PDCDFE Product and Supply Chain Design for Environment (5 ECTS) samt for studerende, der skriver et speciale på 40 ECTS: XCM-S40 Kandidatspeciale (40 ECTS) Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 20 ECTS for studerende, der skriver et speciale på 40 ECTS, og 10 ECTS for studerende, der skriver et speciale på 30 ECTS, fx: - XC-NDMS Modeling and Numerical Methods in General and Dynamic Modeling of Sewage Transport Systems (10 ECTS) - KC-KPBW Biowaste Management (5 ECTS) SAMMENHÆNG Her har den studerende mulighed for at sætte sit eget individuelle præg på sin uddannelse. 14
15 13 Semesterbeskrivelse for 4. Semester Miljøeffektiv teknologi SEMESTERTEMA Speciale KOMPETENCEMÅL Den studerende kan bearbejde, analysere og fortolke data fra gennemførte eksperimentelle undersøgelser lave risikoanalyse for udvalgte toksiske stoffer og anvende viden om toksikologiske og økotoksikologiske begreber til risikoanalyse. lave system analyser til grund for udarbejdelse af livscyklusanalyser kan beskrive og analysere forandringsprocesser ud fra et økonomisk og planlægningsmæssigt perspektiv bearbejde komplekse miljøproblemstillinger ved hjælp GIS-værktøjer i et større projekt MODULER Semestret indeholder fælleskonstituerende, obligatoriske modul: XCM-S30 Kandidatspeciale (30 ECTS) / XCM-S40 Kandidatspeciale (40 ECTS) 15
16 14 Adgangsgivende uddannelser 1. Retskravsbachelor Bachelorer (BSc) i Miljøteknologi Bachelorer i Miljøteknologi fra det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er umiddelbart optagelsesberettigede. 2. Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet Ingen 3. Andre adgangsgivende uddannelser i øvrigt Bachelorer og diplomingeniører fra andre universiteter Bachelorer og diplomingeniører fra andre danske og udenlandske universiteter eller ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan optages på uddannelsen efter individuel vurdering, såfremt deres faglige forudsætninger svarer til optagelsesberettigede bachelorer eller diplomingeniører uddannet ved det Tekniske Fakultet på Syddanske Universitet. 15 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 16 Ikrafttræden 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og uddannelsesdirektøren på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. oktober Studieordning for optag 2012 er uændret ift. optag 2011 version 1.0 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved for Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 7. marts Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved for Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 25. februar
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Godkendelse af ny uddannelse
Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet [email protected] Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets
Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)
BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding, Odense, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse 1. feb 2015 1 af 9 Dette
BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Aftagerpanelmøde for diplomingeniør- og bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi samt kandidatuddannelsen i kemi
Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Dagsorden 16. januar 2018 Emne Aftagerpanelmøde for diplomingeniør- og bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi samt kandidatuddannelsen i kemi Dato og tidspunkt
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.
BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik
Syddansk [email protected] Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.
Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø
Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2013 (Rev. 2014) Indhold
Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management
Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Bilag til studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.)
Profilbeskrivelse for Global logistik og Supply Chain Management Global Logistics and Supply Chain Management (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
