Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Transkript

1 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February 2012 Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Studienævn for geovidenskaber og planlægning. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i landskabsforvaltning. På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Management. Indhold Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Uddannelsens formål Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens erhvervssigte Kompetenceprofil for uddannelsen Viden Færdigheder Kompetencer... 3 Kapitel 2. Uddannelsens indhold Indhold... 4 Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse Adgangskrav... 5 Der optages ikke længere studerende på uddannelsen Side 1 af 5

2 Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil 1. 1 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, med udgangspunkt i teoretisk viden om retslige, sociologiske, økologiske og planlægningsmæssige forhold vedrørende landskabet, at kvalificere kandidater til at udarbejde helhedsløsninger for bæredygtig anvendelse af landskabet og dets ressourcer. 1.2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens profil er den offentlige regulering af landskabets aktører (ejere og brugere af landskabet) og deres anvendelse og påvirkning af landskabet i bred forstand, med vægt på både materielle og immaterielle værdier. Faget landskabsforvaltning omfatter studier af 1) landskabet som konkret økologisk fænomen med struktur og funktion, 2) landskabets aktører, deres påvirkning, udnyttelse af og syn på landskabet samt 3) den offentlige regulering (planlægning, lovgivning, støtte- og incitamentsforanstaltninger mv.) og interaktionerne mellem de tre dimensioner. Landskabet som forvaltningsobjekt omfatter fortrinsvis alle arealer uden for byerne, men arealer i byranden og i selve byen kan også omfattes af landskabsforvaltningen. Uddannelsen er kendetegnet ved en tværfaglig tilgang spændende fra naturvidenskab (landskabsøkologi), over samfundsvidenskab (det åbne lands planlægning, jura, sociologi), til elementer af humaniora (natursyn, semiotik og kulturhistorie). I uddannelsens første tre blokke undervises i grundlagsviden. I 4. blok syntetiseres denne viden i Tema i Landskabsforvaltning. I specialet skal man demonstrere færdigheder i selvstændig udførelse af analyser og forslag til løsning af landskabelige og forvaltningsmæssige problemer. 1.3 Uddannelsens erhvervssigte Uddannelsen sigter mod et bredt ansættelsesområde; offentlig landskabsforvaltning i regi af kommuner, regioner og staten, private konsulent-, rådgivnings- og entreprenørvirksomheder, landbrugets og skovbrugets rådgivningstjeneste, forskning og undervisning. 1.4 Kompetenceprofil for uddannelsen I løbet af uddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for landskabsforvaltning. De studerende vil endvidere opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale. Efter endt uddannelse skal den studerende kunne: Viden Demonstrere overblik over menneskers fælles og forskellige holdninger til anvendelsen og forvaltningen af landskabet i forskellige historiske perioder, på baggrund af samspillet mellem de økologiske rammer, samfundsmæssige betingelser, kulturelle normer og individuelle potentialer. Referere til de lovgivningsmæssige rammer inden for hvilke landskabsforvaltningen udfolder sig Side 2 af 5

3 Identificere og reflektere over processer og funktioner af økosystemer, som naturen og mennesker har indflydelse på. Beskrive landskabets fysiske struktur, funktion og forandringer. Demonstrere overblik over de forskellige videnskabelige metoder, der anvendes inden for uddannelsens videnskabelige fagområder. Gøre brug af teorier, principper og videnskabelige resultater til selvstændigt formulerede hypoteser og teorier Færdigheder Identificere og udpege lokaliseringsmuligheder for arealkrævende aktiviteter, beskyttede områder og tekniske anlæg. Formulere mål og retningsgivende principper for beskyttelse og benyttelse af landskabet. Udarbejde forslag løsning af problemer, i landskaber. Forstå og udnytte mulighederne for og begrænsningerne ved samarbejdet mellem private og offentlige landskabsforvaltere Forstå og håndtere problemstillinger vedrørende det åbne land i rette sammenhæng samt udarbejde synteser ved hjælp af flere metoder. Identificere, analysere, vurdere og formidle nuværende og potentielle landskabsværdier. Diskutere menneskelige behov og interesser som udgangspunkt for fysisk planlægning som et redskab til at afveje samfundsmæssige interesser over for individuelle interesser. Forstå og formidle forskellige samfundsgruppers interesser i forhold til anvendelse af landskaber som en ramme for en lang række funktioner. Formidle faglig viden præcist, både mundtligt og skriftligt.vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser Kompetencer Forstå og fremme bæredygtighed; de økologiske og sociale aspekter af relationerne mellem mennesker og natur anvendelse af ressourcer, fremme andre interesser end de produktionsmæssige, skabe balance mellem interesser i forskellige sammenhænge. Analysere og forstå forskellige opfattelser af naturen dens særpræg og anvendelsesmuligheder Arbejde i en problembaseret tværfaglig projektorganisation, da tværfaglighed er en praktisk forudsætning for udarbejdelse af løsninger på områdebaserede problemer Diskutere og vurdere problemstillinger og holdninger i relation til jordbrugssektorens anvendelse af naturressourcer og indvirkningen på miljøet, både ud fra et internationalt og et nationalt perspektiv Side 3 af 5

4 Styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingsscenarier inden for landskabsforvaltningens fagområder Samarbejde, diskutere løsningsmuligheder og opnå konsensus med relevante partnere, Arbejde selvstændigt og målrettet samt vurdere og strukturere egne læringsprocesser Kapitel 2. Uddannelsens indhold Blok 1 Landscape and Restoration Ecology Nature Perception - Theories and Methods År 1 Blok 2 Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making Miljø- og planlovgivning - natur og vand Blok 3 Planlægning i det åbne land Forvaltningsret Blok 4 Tema: Landskabsforvaltning År 2 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Speciale (30 eller 45 point) obligatoriske kurser (kernekursus) og speciale valgfrie kurser 2.1 Indhold Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske: LBIA10209 Landscape and Restoration Ecology 7,5 point LOJF10224 Forvaltningsret 7,5 point LOJF10261 Miljø- og planlovgivning - natur og vand* 7,5 point LNAK10022 Tema: Landskabsforvaltning 15 point LNAK10066 Planlægning i det åbne land 7,5 point LNAK10073 Rural Landscapes: Methods and Approaches in Policy Making 7,5 point LNAK10081 Nature Perception Theories and Methods 7,5 point *) Obligatorisk for de som ikke har haft kurset eller tilsvarende på deres bacheloruddannelse Uddannelsen afsluttes med et speciale til 30 eller 45 point. I specialer på 45 point skal der indgå eksperimentelt arbejde. De obligatoriske kurser (60 point eller 52,5 point + 7,5 point i kernekurser), samt speciale udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (mindst 90 point). Der er ved et speciale på 30 point plads til 30 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter. Ved speciale på Side 4 af 5

5 45 point er der plads til 15 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter. Hvis LOJF10261 Miljø - og planlovgivning - natur og vand eller tilsvarende er bestået på bacheloruddannelsen, og der udarbejdes speciale på 30 point, skal der vælges mindst 7,5 point inden for gruppen af fagkurser: LTEF10152 Geografic Information Systems 7,5 point LOJF10220 EU-ret - miljø, fødevarer og jordbrug 7,5 point LFKK10265 Conflict Management 7,5 point LFKK10273 Advanced Conflict Management 7,5 point LFKK10278 Project Management 7,5 point Fra KU-SCIENCE kan følgende kurser indgå som kernekurser: Biologisk Institut Naturforvaltning 7,5 point Feltkursus i naturforvaltning 7,5 point Danske naturtyper, økologi og karakteristik 7,5 point Natur- og miljøpåvirkninger 7,5 point Institut for Geologi og Geografi Klimaændringer årsager, effekter, begrænsning og tilpasning 7,5 point Landbrugssystemer, ressourceforvaltning og miljø 7,5 point Jordbundsprocesser, landbrug og miljø 7,5 point Landevaluering og naturressourceforvaltning 7,5 point Environmental Impact Assessment (SLUSE) 7,5 point Der kan indgå LFKK10387 Erhvervsprojekt. Kurser taget i udlandet kan meritoverføres og erstatte obligatoriske kurser efter ansøgning. Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse 3.1 Adgangskrav Bacheloruddannelsen i naturressourcer med fagpakkerne naturforvaltning, plantevidenskab, miljøøkonomi og miljøvidenskab og i landskabsarkitektur, geografi, biologi o.lign. giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning. Professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør er desuden adgangsgivende til kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning uden krav om specifikke kurser. Bachelorer, der har gennemført en relevant uddannelse med lignende kompetencer ved et dansk eller internationalt universitet/læreanstalt, kan søge om optagelse. Deres ansøgning til blive behandlet individuelt. Der optages ikke længere studerende på uddannelsen. Side 5 af 5