Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Transkript

1 Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi (inden for det ingeniørvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.polyt. i fødevareteknologi Engelsk: Master of Science in Engineering (Food Technology) Adgangskrav til cand.polyt. i fødevareteknologi (inden for det ingeniørvidenskabelige område) Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i: Kemi, bioteknologi, kemi og teknologi eller sundhed og produktion. - Diplomingeniører med følgende retningsbetegnelse: Kemi og Bioteknologi. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi (inden for det teknisk-naturvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.scient.techn. i fødevareteknologi Engelsk: Master of Science and Technology (Food Technology) Adgangskrav til cand.scient.techn. i fødevareteknologi Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i: Biokemi, kemi, bioteknologi eller fødevarevidenskab. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Følgende forhold er fælles for uddannelserne: Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Heltidstakst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ingen maksimumramme for optag på uddannelsen

2 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i fødevareteknologi Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi giver den studerende en generel forståelse af moderne fødevareproduktion samt dybdegående viden om teknologier knyttet til produktion af sikre og ernæringsrigtige fødevarer. Den kvalificerer endvidere den studerende til at analysere, designe og udvikle og kontrollere fødevareproduktionssystemer og fødevareprodukter. Uddannelsen har to fokusområder, et på fødevareproduktion med fokus på produkt- og procesudvikling og et på risikovurdering, fødevaresikkerhed og risikostyring. Den indeholder foruden en række generelle kompetencekurser såsom Good Manufacturing Practice, og Food Safety in Production Chains også teknologiske specialiseringskurser såsom design af fødevarer og bioteknologiske processer, kvalitetskontrol, praktisk ernæring og folkesundhed samt kemisk og mikrobiel fødevaresikkerhed. Uddannelse (ansøgte titel): Cand.polyt. i Fødevareteknologi/cand.scient.techn. i Fødevareteknologi Universitet: Danmarks Tekniske Universitet Sagsbehandling afsluttet: 31. oktober 2007

3 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Alle uddannelsens centrale fagområder er repræsenteret i de 4 involverede institutters forskningsfelter og videnskabelige styrkepositioner. Særligt har Fødevareinstituttet en kraftig profil i relation til fødevaresikkerhed, som er centralt i uddannelsens ene specialiseringsspor. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Der er i ansøgningen sandsynliggjort en efterspørgsel efter universitetsuddannede kandidater indenfor fødevaresektoren jf. Det Nationale Fødevareforums notat af 31. maj 2007 og dermed også efter kandidater i fødevareteknologi. Faglig progression Der er sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens indhold, idet de udbudte fagelementer i særlig grad bygger videre på de studerendes kvalifikationer inden for levnedsmiddel, teknologi, kemi og bioteknologi. Uddannelsens konstruktion omkring de to centrale spor 1) Fødevareproduktion med fokus på produkt- og procesudvikling og 2) Risikovurdering, fødevaresikkerhed og risikostyring, sikrer de færdige dimittender en tydelig faglig profil og særkende. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen Det har haft afgørende betydning for indstillingen, at uddannelsens centrale fagområder er repræsenteret i de fire aktivt involverede institutters forskningsfelter og videnskabelige styrkepositioner. Særligt er Fødevareinstituttet førende position indenfor fødevaresikkerhed udnyttet med uddannelsens ene centrale spor - risikovurdering, fødevaresikkerhed og risikostyring. Det har endvidere været væsentligt, at der i ansøgningen er sandsynliggjort en efterspørgsel efter universitetsuddannede kandidater indenfor fødevaresektoren. En efterspørgsel, som også vurderes at omfatte uddannelsens færdige kandidater i fødevareteknologi. Dermed er det vurderet for sandsynligt at uddannelsen bidrager til at dække et samfundsmæssige behov for universitetsuddannede kandidater inden for fødevaresektoren, hvorfor den anses for værende relevant. De adgangsgivende uddannelser er alle, med udtagelse af fødevarevidenskab fra KU/LIFE, tekniskvidenskabelige bacheloruddannelser med retninger i kemi og teknologi, bioteknologi og sundhed og produktion. Da uddannelsens fagelementer i overvejende grad bygger videre på grundlæggende kvalifikationer inden for levnedsmiddel, teknologi, kemi og bioteknologi, er der en klar sammenhæng mellem afgangskrav og uddannelsens indhold. Endelig har uddannelsens konstruktion omkring de to centrale spor: 1) fødevareproduktion med fokus på produkt- og procesudvikling og 2) risikovurdering, fødevaresikkerhed og risikostyring været vurderet som et centralt element i uddannelsens interne progression, idet den medvirker til en tydeliggørelse af den tilsigtede faglige profil og særkende.

4 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Dansk: Cand.polyt. i Fødevareteknologi Engelsk oversættelse: Master of Science in Engineering in Food Technology Ansøger har søgt om titlen cand.polyt. i Fødevareteknologi eller cand.scient.techn. i Fødevareteknologi. På engelsk henholdsvis Master of Science in Engineering in Food Technology eller Master of Science and Technology in Food Technology Begrundelse for indstillingen: Ifølge bekendtgørelse nr. 338 af 6.maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 20 giver en kandidatuddannelse ret til at anvende cand. efterfulgt af betegnelsen for den enkelte uddannelse som fastsat i kapitel 6. Der er således ikke hjemmel til at give den samme uddannelse to titler. Uddannelsens danske titel med tilhørende oversættelse skal således afgøres ud fra uddannelsens kernefaglighed. En række udsagn i ansøgning peger på at uddannelsen er tænkt som en ingeniørvidenskabelig uddannelse. Således anvendes formuleringer som: uddannelsen i fødevareteknologi er at give den studerende en generel forståelse af moderne fødevareproduktion og dybdegående viden om teknologier knyttet til produktion (Ansøgning s. 3) Uddannelsen følger den generelle studieordning for DTU s kandidatuddannelser jf. bilag 1. Det betyder, at uddannelsen i fødevareteknologi opfylder kandidatuddannelsens to centrale mål at give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. (Ansøgning s. 4) Adgangskravene til uddannelsen er endvidere angivet som bachelorgrad inden for fødevarevidenskab og teknologi, kemi, kemisk ingeniørvidenskab eller bioteknologi (Ansøgning s. 4) De konstituerende fagelementer er placeret så mindst 30 ECTS er teknologiske specialiseringskurser, 30 ECTS er generelle kompetencekurser med hovedvægt på de ingeniørvidenskabelige områder. Dertil vælges valgfrie fagelementer som i princippet kan vælges blandt alle DTU s kurser og derfor antages at være overvejende ingeniørvidenskabelige. Uddannelsens kernefaglighed vurderes på baggrund af ovenstående at være indeholdt i det ingeniørvidenskabelige videnskabsfelt, hvorfor uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 giver ret til titlen cand.polyt. med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering. Det synes endvidere at være praksis i forbindelse med forvaltningen af ovennævnte 62 at titlen også indeholder uddannelsesretningen. Derfor bør uddannelsens titel være cand.polyt. i Fødevareteknologi. På engelsk Master of Science in Engineering in Food Technology.

5 Adgangskrav En relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad inden for fødevarevidenskab og teknologi, kemi, kemisk ingeniørvidenskab eller bioteknologi kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i fødevareteknologi. Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab på Købehavns Universitet eller tilsvarende uddannelser fra andre universiteter samt følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang: Kemi og teknologi. Bioteknologi. Sundhed og produktion. Studerende med anden dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab eller naturvidenskab kan endvidere søge optagelse. Og endelig kan diplomingeniører i kemi og bioteknologi, og som opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne søge optagelse på uddannelsen. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxametertakst 3 Begrundelse: Over halvdelen af uddannelsens fagelementer indeholder praktiske øvelser, som antages at være et udtryk for laboratoriearbejde eller lignende. Heraf er imidlertid kun halvdelen vurderet til at have et grundvidenskabeligt fordybelsesniveau, som kvalificerer til at opnå taxametertakst 3. De øvrige fagelementer kan således maksimalt indplaceres til taxametertakst 2. Derudover indeholder en tredjedel af uddannelsens fagelementer ingen praktiske øvelser. Fordybelsesniveauet på denne tredjedel er karakteriseret ved at de studerende skal opnå kendskab til, viden om og forståelse for. Ovenstående fordeling af uddannelsens fagelementer indikerer at uddannelsen bør indplaceres til taxametertakst 2. Sammenligner man med den generelle indplacering af ingeniøruddannelser samt af levnedsmiddeluddannelsen jf. takstkataloget, bør uddannelsen dog indplaceres til taxametertakst 3. Da der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af uddannelsens fagelementer vurderes uddannelsens indplacering primært at skulle basere sig på sammenligningen med andre tilsvarende uddannelser. Uddannelsen bør derfor indplaceres til taxametertakst 3.

6 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ikke angivet en maksimumsgrænse for optag. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.