FRANK EGHOLM. børnenes snittebog. snit i frisk træ

Transkript

1 FRANK EGHOLM børnenes snittebog snit i frisk træ

2 Frank Egholm børnenes snittebog snit i frisk træ Aslak

3 Frank Egholm: Børnenes snittebog snit i frisk træ 2014 by Frank Egholm & Forlaget Aslak Fotos: Per Rasmussen Tegninger: Lillian Egholm ISBN Fotografisk eller anden gengivelse af denne bogs tekst eller illustrationer er ifølge dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra forlaget. Undtaget herfra er korte gengivelser til brug for anmeldelser. Forlaget Aslak Arrebovej Vordingborg tlf.: egholm7@gmail.com Forfatterens udgivelser: Børnenes snittebog snit i frisk træ, udkommet på tysk, Schnitzen mit Kindern kreativ und einfach & finsk, Opetellaan veistämään perinneleluja puukolla Bevægeligt legetøj i træ, udkommet på tysk, Bewegliches Holzspielzeug selbst gemacht Sjove spil i træ, udkommet på tysk, Brettspiele aus Holz selbst gemacht Politikens store drengebog (sammen med Lillian Egholm) Snittede fugle (e-bog) Easy Bird Carving (e-bog)

4 Indhold BØRN SNITTER I TRÆ 9 FLØJTER 36 HVORNÅR KAN BØRN SNITTE? 10 Fløjte 1 *** 36 LEGETØJ 18 Fløjte 2 *** 37 Sværd *(**) sabel * 18 PRAKTISKE TING 38 Ringfanger *(**) 20 Knage ** 38 Heksemølle ** 22 Smøreknive ** 40 Mølle ** 24 Vandrestok ** 41 Stige-til-vejrs propel *** 25 Perler ** 42 Suse eller hvæsegase ** 26 Knapper ** 44 Kolbøttebjørn *** 27 Halssmykke (nøglering) ** 46 FIGURER & DYR 28 Propfigur **(***) 47 Nisse 1 * 28 Snit en kniv **(***) 48 Nisse 2 *** 29 Blomst *** 50 Engle & mennesker ** (***) 30 SPIL 51 Mus * 32 Ringspil ** 51 Bjørn *** 32 Musespil ** 52 Fugl *** 33 Jomfru Maria **** & Josef **** 34 Skak *** 54 FORHANDLERE & LITTERATUR 56 Indhold

5

6 Børn snitter i træ Børn er meget glade for at snitte i træ. Kniven har altid haft en stærk tiltrækningskraft ikke mindst på drenge og arbejdet med træ og kniv styrker i forening forskellige færdigheder hos børnene. Kniven er et meget gammelt og enkelt arbejdsredskab, som har været knyttet til mennesket siden de første primitive knive af flækkede sten blev lavet. Tidligere var det almindeligt, at en voksen mand altid havde en kniv på sig og en dreng fik sin første kniv, når han var omkring 8-10 år gammel. I dag er den mest berømte drengesnitter Emil fra Lønneberg, og selv er jeg far til fem drenge, der alle holder af denne aktivitet, selv om Kaare på to år foreløbig holder mest af at kigge på, når vi andre snitter. At snitte med kniv har mange kvaliteter, det er en enkel mulighed for at forme og skabe, man kan fordybe sig og erhverve færdigheder, og snitning styrker koncentration, koordination og viljestyrke. Min oplevelse af snitning er også, at det er meget samlende for en gruppe, hvor stemningen næsten altid er hyggelig og inspirerende for en god snak. God fornøjelse. Frank Egholm 9

7 Hvornår kan børn snitte? 10 De fleste piger og drenge vil meget gerne snitte i træ. Men hvornår er et barn så stort nok? Det er lidt svært at sige, børn er jo forskellige. Et barn skal dog ikke være ret gammelt for at efterligne én, der snitter, ved at tage en gren i den ene hånd og en anden lille gren i den anden hånd til at»snitte«med. Nogle af mine egne børn begyndte at snitte med kniv, da de var 3 år, og jeg kender flere børnehaver, hvor børnene snitter fra 3-4 års alderen. Børn i 1. og 2. klasse kan snitte fine ting. Jeg har selv gennem flere år haft en fast ugentlig snittetime med 3. og 4. klasse, og de har arbejdet med mange af de ting, der findes i denne bog. I sløjdtimerne kan snitning bl.a. bruges til fordybelse i lidt længere tid eller som en ekstra ting imellem noget andet. Snitning kan også indgå i forbindelse med en emnedag/uge, hvor emnet f.eks. kan være fremstilling af gammeldags legetøj. Snitning kan også bruges som aktivitet på lejrskoler, i børnehaveklasser, i»sfo«skolefritidsordninger, hos spejdere etc. Men snitning kan også være en hyggelig familiesyssel, enten i det nære eller være en aktivitet for børnene ved familiesammenkomster. Jeg har selv brugt snitning ved børnefødselsdage. Snitning som det bruges i denne bog, kræver kun lidt værktøj. Der kan laves mange forskellige ting, hvis man har en kniv og en sav. Det gør

8 det let og også naturligt at snitte udendørs regnvejr kan selvfølgelig kræve et halvtag. På skolen, hvor jeg arbejder, har eleverne været med til at bygge et snittehuggehus, hvor der i kreds kan sidde ca. 22 snitteelever. Det er vigtigt, at den voksne sørger for, at barnet ved hvordan en skarp kniv håndteres, og at sikkerheden og forholdene i det hele taget er i orden, se afsnittene om snittemåder og sikkerhedsregler side 13 og 17. træet De fleste ting i denne bog snittes i friske grene, som almindeligvis er lettere at snitte i end tørre. Tykkelsen er mellem 1 og 4 cm, og der er brugt forskellige træsorter: birk, hassel, kirsebær, poppel, rød el, lind osv., men andre træsorter kan bruges. Knudrede grene, sidegrene og knaster kan være vanskelige at arbejde med, men de kan også give nogle muligheder. Når der skal laves mønstre i bark, skal man helst have en pæn og jævn overflade, og barken skal ikke være for tyk. Er man ikke så heldig at have friskt træmateriale til rådighed, må man lave aftaler med andre, der har det, og være om sig, når der beskæres træer rundt omkring. På genbrugspladser kan der ofte ligge meget godt og friskt haveaffald. For at undgå revnedannelse skal træet ikke tørre for hurtigt, opbevar det udenfor på et køligt sted, også for at hindre at et ufærdigt træemne bliver for hårdt. For at forhindre udtørring kan emnet også kommes i en plasticpose mellem snittestunderne, dog ikke i for lang tid, da det kan mugne. Til emner, der skal arbejdes med over længere tid, kan bruges bløde træsorter som poppel, rød el og lind. Til enkelte ting er brugt tørret lindetræ, som er let at snitte i. 11

9 12 snittekniven En kniv med et kort knivblad, 4-7 cm langt, er at foretrække. Man har ikke brug for et længere blad, og nogle ting kan være vanskelige at lave, hvis bladet er længere. En god ægvinkel er 20-25, se under slibning side 14. Skæftet skal være behageligt og godt at holde om. En form, hvor det er tykkere på midten og tyndere ud mod enderne, passer fint til den lukkede hånd og giver et godt greb. En stor parerstang, som tit findes på»spejderknive«, kan være i vejen, når man skal snitte. En snittekniv kan dog godt have et mindre parerstykke, hvilket især er en fordel til helt små børn. Til de små er det også godt med en kniv uden spids. Spidsen er et faremoment, og børnene skal ikke bruge den, slib evt. knivspidsen stump. Hvis du har en anderledes kniv end det nævnte, skal det dog ikke afholde dig fra at komme i gang med at snitte. Hvis du skal købe snittekniv, er der nævnt nogle forhandlere på side 56. De sælger også knivblade, hvis du selv vil lave en kniv. Det er ikke så svært, se f.eks. den enkle opskrift side 48, og der findes også flere fine knivbøger på markedet, se litteraturlisten side 56. Nedenfor: det er godt at have orden på sine knive - også antallet. Tv. ses forskellige snitteknive både købte og hjemmelavede.

10 snittemåder og teknikker To måder, hvor man snitter væk fra sig selv: 1) Den enkleste måde: grenen holdes med den ene hånd, holdehånden, og kniven snitter længere ude på grenen væk fra én selv. Pas på lårene. En ulempe her er, at kniven bevæger sig ud i luften, efter at den har forladt træet, se de to fotos øverst. 2) Til mere kontrolleret og finere snitning: tommelfingeren på holdehånden bruges til at skubbe og støtte knivbladets ryg, kniven vil så skære snit, mens den skubbes og vrides. Det kan kræve lidt øvelse at lære, og huden på tommelfingeren kan i starten blive lidt rød af det uvante arbejde, se fotoene nederst. Der findes andre snittemåder, se litteraturlisten side 56. Kniven skal være skarp, så den er god at snitte med og kan lave fine snit-overflader. Små snit giver pæne slut-overflader. Rundingerne bliver mere afrundede og er med til at give en fin fornemmelse af formen, mens man snitter. Snittemåde 1 Snittemåde 1 Snittemåde 2

11 Snitteretning ind i træet Ægvinkelmåler 22,5 14 Snittesæde Når der snittes ind i træ, gøres det»ned ad bakke«i forhold til årerne i træet. Pilene på tegningen øverst tv. angiver snitteretningen. Det kan være svært at holde på et lille stykke træ, derfor kan det være en fordel at starte med et større stykke og så save fra til sidst eller hvor det passer i processen. Hvis der ikke er meget træ at holde på, kan det være en hjælp at støtte den modsatte ende af træet til en træstub eller lignende. Man kan også lave et sæde med træstøtte, se tegningen yderst tv. og fotoet nedenunder. slibning af kniven For at kniven skal kunne skære, skal den være skarp, men slibning er ikke let og kræver øvelse. Der kan bruges håndslibesten eller slibemaskine. Slibesten fås i forskellige materialer og finheder. Har en kniv brug for megen slibning, må man starte med en mellemfin eller grov sten og fortsætte med en finere. Ved slibning på håndslibesten bevæges kniven med små cirkelbevægelser over stenen eller knivæggen stryges over stenen. Det er vigtigt, at kniven holdes i en vinkel i forhold til stenen, så ægvinklen bliver 20-25º. Man kan selv lave en vinkelmåler af et stykke pap eller krydsfiner, se tegningen øverst th. Når en kniv er slebet op, vil man til skærpning af kniven f.eks. bruge en hård arkansassten, en fin/ultrafin keramisk sten eller en syntetisk diamantslibesten. Der findes også vådslibemaskiner,

12 hvor en slibesten drejer rundt med vand på. De er effektive at slibe med, og væden gør, at knivbladet ikke bliver varmt (for megen varme vil farve stålet blåt og ødelægge hærdningen). Nogle maskiner har en roterende læderskive til at lave den sidste skærpning på, ellers må der bruges en håndslibesten til sidst. flækning af træ Flækning gøres kontrolleret ved at sætte øksens æg, hvor man vil have flækket træet og derefter slå på bagsiden af øksehovedet med en trækølle eller en fiberhammer. Flæk først træet i halvdele, derefter i kvarter og fortsæt til den ønskede tykkelse er nået. Til en smørekniv skal f.eks. bruges et lille»lagkagestykke«, der også kan flækkes på den anden led, hvis det er for bredt. Ved flækning af mindre grene bruges en kniv i stedet for øksen, og man kan bruge en anden gren til at slå på bagsiden af knivbladet med, se fototet i midten th. slibning af træ Overfladen kan snittes fint eller slibes med sandpapir i forskellige finheder, når træet er tørt. Start med det grove sandpapir (lave kornnumre, ) og fortsæt med finere og finere (højere kornnumre). Når det slebne træ bliver fugtigt, vil det blive ru, fordi træfibrene rejser sig. Det kan forhindres ved at behandle træet nogle gange, ved at hælde vand over, lade det tørre og slibe igen med finere og finere sandpapir. Nogle børn gør meget ud af at slibe træet fint, og det er en sansemæssig nydelse at røre ved noget, der er helt glat, så fortsæt evt. med finere sandpapir end opgivet ved snitteopgaverne (kornnumre ). dekorering Nogle ting kan males med vandfarve, gerne en lidt svag tone så træet stadig kan ses igennem. Påfør olie når vandfarven er tør.

13 overfladebehandling Der kan efterbehandles med rå koldpresset linolie. Det er en meget ren olie, som trænger godt ind i træet, men den har en lang hærdningstid. Der findes linolietyper, som er mindre rene og er tilsat midler, der nedsætter hærdningstiden. Træet kan gøres mere fugtafvisende ved at slibe den fugtige olie ind i træet med fint sandpapir. Klude med linolie kan selvantænde, brænd dem derfor, opbevar dem i en tætsluttende metalbeholder eller læg dem i vand. 16

14 værktøj kniv (der bruges snittekniv til alle opgaver) sav hånd- eller elektrisk boremaskine træbor i forskellige størrelser, vridbor økse hammer trækølle sandpapir i forskellige kornstørrelser linolie snor, skruer, søm, saks, nøgleringe vandfarve, pensler, læderdækfarve De forskellige snitteopgavers sværhedsgrad er markeret med en *. Meget lette opgaver: *. Enkle opgaver som på forskellige måder opøver snittefærdigheder: **. Opgaver for mere øvede snittere: ***/ ****. De opgivne mål og arbejdsgange er den måde, jeg arbejder på, men det er selvfølgelig muligt at lave om på opskrifterne. sikkerhedsregler 1) Sid ned når du snitter. 2) Hold afstand til andre og lad også de omkringsiddende holde afstand. 3) Snit væk fra dig selv. Pas specielt på lårene og den hånd, der holder emnet. 4) Hold kniven ved emnet. Peg eller gestikulér ikke, når du har en kniv i hånden. 5) Hold kniven i skeden når den ikke bruges. Også når du går eller giver den til andre. 6) Voksentilsyn og ansvar: den voksne har ansvar for at barnet overholder sikkerhedsreglerne. 7) Førstehjælpskasse. Sørg for at have plastre og forbindingsmateriale ved hånden. 17