Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 7. februar 2014, fra kl til efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Anders J. Jørgensen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Johan Stadil Petersen for Jesper Thyrring Møller, Erik Mouritsen for Hans Nikolaisen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Per Mathiasen, Poul Møller, Lars Møller, Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Erik Kjærgaard, Niels Højberg, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Niels Aalund, Kenth Halfdan Ferning 1. Godkendelse af dagsorden --- Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 6. december 2013 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 6. december Referatet blev godkendt. I forlængelse heraf orienterede Jan Kallestrup kort om status på det fælles kommunale kontaktcenter. Herunder informerede han om, at man i Favrskov Kommune ikke har afsat yderligere midler til implementeringen af det fælles kommunale kontaktcenter, idet projektet skal resultere i besparelser blandt andet i form af færre fysiske henvendelser. 3. Nyt formandskab for kd-net v. Jan Kallestrup Udpegelse af nyt formandsskabet for kd-net, hvor Jesper Kaas Schmidt foreslås som formand og Henning Hansen foreslås som næstformand i henhold til kommissoriet for kd-net. --- Jesper Kaas Schmidt blev udpeget som formand og Henning Hansen som næstformand for kd-net. Jan Kallestrup takkede kommunaldirektørerne for godt samarbejde gennem de syv år, han har været formand for kd-net. Herunder kvitterede han KKR og kd-net sekretariaterne for samarbejdet. Herefter takkede Jesper Kaas Schmidt Jan Kallestrup for den store indsats, han har ydet som kd-net formand siden /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected] 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 4. Organisering af kd-net v. Jesper Kaas Schmidt Opfølgning på det konstituerende møde i KKR, herunder særlige indsatsområder. Drøftelse af udkast til kommissorium for kd-net med henblik på godkendelse. Herunder drøftelse af samarbejdet med Region Midtjylland. Herudover præsentation af principper for organiseringen og placering af sekretariaterne. Bilag 2. Udkast til kommissorium for kd-net Bilag 3. Notat vedrørende evaluering af det administrative arbejde i regi af KKR, 8. august Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om, at KKR Midtjyllands gennemførte en bred konstituering på mødet 27. januar KKR Midtjylland vil have særligt fokus på det specialiserede socialområde, infrastrukturområdet, vækst- og udviklingsstrategien og uddannelsesområdet. I forhold til uddannelsesområdet planlægger KKR Midtjyllands formandskab i løbet af 2014 en drøftelse med KKR om nedsættelse af et uddannelsespolitisk udvalg. Jesper Kaas Schmidt redegjorde efterfølgende for de ændringer, der er indført i kommissoriet for kd-net, herunder at der ikke længere nedsættes et forretningsudvalg, men at kd-net fremover ledes af formand og næstformand i fællesskab. Kommissoriet blev godkendt. Det godkendte kommissorium er vedhæftet referatet. Jesper Kaas Schmidt orienterede herudover om den drøftelse, han har haft med direktør Bo Johansen, Region Midtjylland vedrørende samarbejdet mellem kd-net og Region Midtjylland. Herunder blandt andet Bo Johansens deltagelse i kd-net møderne. Bo Johansen og Jesper Kaas Schmidt har aftalt, at mødeformen hvor Bo Johansen deltager i første del af kd-net møderne fortsættes, og at Bo Johansen og Jesper Kaas Schmidt derudover gennemfører en række uformelle møder mellem kd-net møderne. Jesper Kaas Schmidt informerede kort om, at kd-net sekretariatet fremover betjenes fra Norddjurs Kommune, socialsekretariatet fra Viborg Kommune og sundhedssekretariatet fra Aarhus Kommune. KKR sekretariatet placeres ligeledes i Aarhus Kommune. 5. Udpegelse af medlemmer til administrative grupper i regi af KKR v. Jesper Kaas Schmidt Udpegelse af medlemmer til administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland, jf. bilaget. Udpegelserne sker i henhold til spejlingsprincippet, hvor det er aktuelt og ellers i henhold til kd-nets øvrige udpegningskriterier. Herunder også drøftelse af, hvorvidt der skal etableres nye grupper, herunder særlig koordination mellem nogle af områderne. Bilag 4. Oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR - eftersendes. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om udpegelserne, herunder om indførslen af en stedfortræderrolle i KOSU, DASSOS og trafikstyregruppen. Formålet med udpegelsen af stedfortrædere er at lette arbejdspresset for formanden /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected] 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der var opbakning til udpegelserne. Jesper Kaas Schmidts præsentation og den justerede udgave af oversigten over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR er vedhæftet referatet. Jesper Kaas Schmidt foreslog, at der nedsættes et konferenceudvalg med Jan Kallestrup som formand. Jan Kallestrup overvejer, hvorvidt han ønsker at påtage sig hvervet. Vækst- og udviklingsstrategi: Niels Erik Kjærgaard orienterede om, at han sammen med Niels Højberg har deltaget i et indledende møde med Bo Johansen og Lars Vilbrad, Region Midtjylland, hvor der var en uformel drøftelse af blandt andet samarbejdsform og organisering, den politiske forankring samt model for vækst- og udviklingsstrategi. Som opfølgning på mødet har Region Midtjylland udarbejdet en præsentation, som er vedhæftet referatet. Der var enighed om, at det er vigtigt, at kommunerne allerede nu igangsætter arbejdet med vækst- og udviklingsstrategien. Det blev aftalt, at punktet drøftes på kd-net mødet 28. februar 2014, hvor Niels Erik Kjærgaard indleder med et oplæg om vækst- og udviklingsstrategien. Herudover blev det aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for både Væksthus Midtjyllands og Vækstforums baggrundsgrupper. Gruppens endelige sammensætning fastlægges på kd-net mødet 28. februar Endelig blev det aftalt, at Niels Erik Kjærgaard og Niels Højberg beder kommunerne udarbejde eksempler på hvilke helt særlige problemstillinger eller udfordringer, der kan være relevante i et regionalt udviklingsperspektiv. Turisme: Poul Møller orienterede om, at der fra regionens side arbejdes efter det spor, der ligger i vækstplanen, hvilket medfører, at Midtjysk Turisme ikke fremadrettet vil eksistere i den form der er nu. Det blev aftalt, at Poul Møller/Jesper Hosbond Jensen og Niels Erik Kjærgaard udarbejder et oplæg, hvori de fælles kommunale udfordringer på turistområdet belyses med henblik på en drøftelse på møde i kd-net 28. februar Vigtigheden af, også at tænke de mellemregionale samarbejder, som f.eks. Limfjordssamarbejdet, ind i oplægget, blev pointeret. Klima, energi, miljø, råstoffer Jesper Kaas Schmidt forhørte sig om behovet for at nedsætte en ny arbejdsgruppe inden for klima, energi og miljø. Det blev aftalt, at kommunaldirektørerne forhører sig om behovet i kommunerne, og at punktet drøftes på møde i kd-net 28. februar Fælles kommunalt call-center: Det blev aftalt, at Jan Kallestrup følger projektet /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected] 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Overdragelsesopgaven vedr. administrative grupper i regi af KKR v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af, hvordan overdragelsesopgaven til de nye medlemmer af de administrative baggrunds- og arbejdsgrupper bedst håndteres. Der er planlagt et overdragelsesmøde den 28. februar Mødet kan evt. erstattes af en anden model, hvor de respektive formænd planlægger overdragelsesaktiviteter i samarbejdet med Kd-net sekretariatet. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der er udarbejdet en oversigt over administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Midtjylland. Dokumentet er udarbejdet med henblik på overdragelsen af arbejdsgrupperne. Dokumentet kan downloades via kd-nets hjemmeside: Link til overdragelsesdokument. Det blev aftalt, at det planlagte overdragelsesmøde i forlængelse af kd-net mødet 28. februar 2014 aflyses. Det blev i forlængelse heraf aftalt, at det er de afgående formænd, der sørger for overdragelsen! 7. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om forløbet og resultaterne af forhandlingerne med Region Midtjylland om af bl.a. bassinleje samt udmøntningen af aftalen om fleksjob- og førtidspensionsreformen. --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om resultatet af forhandlingen med Region Midtjylland vedrørende betaling af bassinleje tilbage til 2010, herunder at han overfor Region Midtjylland har givet udtryk for sin skuffelse over regionens manglende kompromisvillighed. Jesper Kaas Schmidt orienterede efterfølgende om regnskabet for 2013 for den regionale del af FØP-området. Region Midtjylland har behandlet 1812 sager vedrørende sundhedskoordinatorfunktionen, hvilket er 13,8% færre sager end kommunerne oprindeligt forventede. Derudover har regionen behandlet 43 sager vedrørende den kliniske funktion, hvilket er over 73% færre end forventet. På trods af, at Region Midtjylland løbende har nedjusteret kapaciteten betyder det, at Region Midtjylland har et underskud i 2013 på 1,2 mio. kr. på ordningen. Region Midtjyllands dimensionering af den kliniske funktion og sundhedskoordinatorfunktionen har været baseret på de kommunale indmeldinger om antallet af sager i Det blev aftalt, at Jesper Kaas Schmidt bemyndiges til fortsat at indgå aftaler med Region Midtjylland på FØP-området. 8. Arrangementer for politikerne mv. v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om overvejelser vedr. udarbejdelse af oversigt over fælles regionale arrangementer og møder m.v. som borgmestre og øvrige politikerne i kommunerne løbende bliver invitereret til. --- Det blev aftalt, at kd-net sekretariatet udarbejder en oversigt over fælles regionale arrangementer mv. I oversigten vil der indgå en vurdering af hvilket politisk niveau, deltagerne forventes at have /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected] 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 9. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 28. februar 2014 med evt. efterfølgende overdragelsesmøde. Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 20. februar Mødet den 22. august 2014 foreslås flyttet til den 29. august Overdragelsesmødet i forlængelse af kd-net mødet 28. februar 2014 aflyses, jf. punkt 6. Det var ikke muligt at flytte mødet 22. august 2014 til 29. august Kd-net sekretariatet kommer med et forslag til ny dato, herunder også nyt datoforslag til seminaret Eventuelt --- Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected] 5

6 Til lovforslag nr. L 82 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. januar 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.) Erhvervs- og Vækstministeriet 1 I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. december 2010, som ændret ved 18 i lov nr af 18. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. I lovens titel indsættes efter»erhvervsfremme«:»og regional udvikling«. 2. I 1 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Loven har endvidere til formål at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner.«3. 5, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I 5, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår», og for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden« affattes således:» 6. Danmarks Vækstråd har til opgave at 1) rådgive erhvervsog vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervsog vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervsog vækstpolitik og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, og løbende følge effekten af de erhvervsog vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, og 5) rådgive erhvervsog vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer.«6. I 7, stk. 1, ændres»19 medlemmer«til:»20 medlemmer«, og 2. pkt. ophæves. 7. I 7, stk. 2, nr. 5, ændres»2 medlemmer«til:»3 medlemmer«. 8. I 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. For medlemmer, der er udpeget i henhold til stk. 2, nr. 2-5, udpeges tillige suppleanter.«stk. 3-6 bliver herefter stk , stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves. 10. Efter 8 indsættes:» 8 a. Regionsrådet skal med bidrag fra de regionale vækstfora, jf. 10, stk. 1, nr. 1, vedtage en regional vækstog udviklingsstrategi. Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Stk. 3. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v. Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 13/01079 AX015720

7 2 Stk. 4. Inden vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 5. Med henblik på at fremme realiseringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet 1) efter indstilling fra vækstfora medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter, jf. 9, stk. 1, og 2) yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning.«11. I 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»innovation,«:»herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«. 12. I 9, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»anvendelse af ny teknologi,«:»herunder automatisering og digitalisering,« affattes således:» 10. De regionale vækstfora har til opgave 1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. 6, nr. 3, at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele, jf. 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, 2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. nr. 1, 3) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, og 4) inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. stk. 4 og 8 a, stk. 5, nr. 1. Stk. 2. De enkelte vækstfora skal gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger, jf. 6, nr. 3, jf. dog 2. pkt. Gennemfører et regionalt vækstforum ikke en eller flere af Danmarks Vækstråds anbefalinger, skal det regionale vækstforum begrunde dette over for Danmarks Vækstråd. Stk. 3. Som led i bidraget til de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. stk. 1, nr. 1, skal de enkelte vækstfora beskrive indsatsen for yderområderne inden for regionen. Stk. 4. Vækstfora afgiver efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til staten om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. 9. Stk. 5. Myndighederne, til hvem vækstfora afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om evaluering af den i stk. 3 nævnte indsats for yderområderne.«14. I 11, stk. 1, 1. pkt., ændres»20 medlemmer«til:»21 medlemmer« , stk. 1, nr. 5, affattes således:»5) 3 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.«16. I 13, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»innovation,«:»herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet,«. 17. I 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»anvendelse af ny teknologi,«:» herunder automatisering og digitalisering,«. 18. I 13 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen.«19. I 21 udgår» 6, nr. 3, eller bevilget af et af økonomiog erhvervsministeren i medfør af 5, stk. 2, nedsat bevillingsudvalg,«. Miljøministeriet 2 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret ved 3 i lov nr af 26. december 2013 og 8 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, nr. 1, udgår»regioner og«. 2. I 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår»den regionale udviklingsplanlægning og«. 3. I 3, stk. 4, og 4, stk. 1, udgår»regionsråd og«. 4. I 3, stk. 5, udgår»regionsråds og« k ophæves. 6. Kapitel 3 ophæves , stk. 4, nr. 1, ophæves. Nr. 2-7 bliver herefter nr I 11 e, stk. 1, nr. 2, udgår»den regionale udviklingsplan, jf. 10 a, samt« a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

8 b, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk c ophæves. 12. I 24, stk. 1, udgår»regionsrådets henholdsvis«. 13. I 24, stk. 2, udgår»eller regionsrådet«. 14. I 24, stk. 3, og 30, stk. 1, ændres»regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen«til:»kommunalbestyrelsen« , stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I 27, stk. 1, og 28, stk. 1, udgår»regionsrådet henholdsvis«. 17. I 27, stk. 2, 3. pkt., udgår»regional udviklingsplan eller«, og i stk. 2, 4. pkt., ændres»regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen«til:»kommunalbestyrelsen«. 18. I 29, stk. 1, udgår»et forslag til regional udviklingsplan,«. 19. I 29 a, stk. 1, udgår»den regionale udviklingsplan eller«. 20. I 29 b, stk. 3, ændres»regionsrådet«til:»miljøministeren«, og 2. pkt. ophæves. 21. I 57 a, stk. 2, udgår», regionsråd«og», den regionale udviklingsplan«. 22. I 58, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres»stk. 3«til:»stk. 2«. 23. I 58, stk. 1, nr. 4, ændres»regionsrådets og kommunalbestyrelsens«til:»kommunalbestyrelsens«, og»stk. 2 og 3«ændres til:»stk. 2« , stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, som ændret ved 2 i lov nr af 26. december 2013 og 7 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 55 a ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«. 4 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved 4 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 18 a ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling«. 5 I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, som ændret ved 6 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. 5 a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk I 6 a, stk. 7, udgår»i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan«. 6 I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013, som ændret ved 9 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 19, stk. 1, nr. 3, udgår»regionale udviklingsplaner,«. Fødevareministeriet 7 I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved 1 i lov nr af 18. december 2012, 4 i lov nr af 23. december 2012 og 2 i lov nr. 527 af 28. maj 2013, foretages følgende ændring: 1. I 3, stk. 1, ændres»udviklingsplaner«til:»vækst- og udviklingsstrategier«. Undervisningsministeriet 8 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret senest ved lov nr af 17. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres»udviklingsplan«til:»vækstog udviklingsstrategi«. 9 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret senest ved 2 i lov nr af 17. december 2013, foretages følgende ændring: 1. I 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres»udviklingsplan«til:»vækst- og udviklingsstrategi«.

9 4 Økonomi- og Indenrigsministeriet 10 I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 25. juli 2013, som ændret ved 2 i lov nr af 17. december 2013, lov nr af 17. december 2013 og 16 i lov nr af 26. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres»udviklingsplaner«til:»vækst- og udviklingsstrategier«. 2. I 5, stk. 1, nr. 2, litra b, ændres»en regional erhvervsudviklingsstrategi«til:»bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi,«. 11 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal udarbejdes af de nytiltrådte regionsråd første gang i den valgperiode, der indledes i Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. De regionale erhvervsudviklingsstrategier, jf. 10 i lov om erhvervsfremme, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 5. De regionale udviklingsplaner, jf. 10 a, stk. 1, og 10 b, stk. 1, i lov om planlægning, forbliver i kraft indtil vedtagelsen af regionale vækst- og udviklingsstrategier, jf. 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til naturbeskyttelseslovens 55 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til naturbeskyttelseslovens 55 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 8. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 18 a før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger, der indgives i henhold til miljøbeskyttelseslovens 18 a før regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 10. Loven finder ikke anvendelse på råstofplaner efter lov om råstoffer indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne råstofplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. Stk. 11. Loven finder ikke anvendelse på nationalparkplaner efter lov om nationalparker indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr. 10. For sådanne nationalparkplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs 1, nr Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 23. januar 2014 MOGENS LYKKETOFT / Karen J. Klint

10 N OTAT Lov om erhvervsfremme (ny regional vækstog udviklingsstrategi m.v.)./. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme blev vedtaget den 23. januar Loven er en del af udmøntningen af den politiske aftale mellem Folketingets partier om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen. Det væsentligste element i loven er, at den Regionale Udviklingsplan (RUP) afskaffes. I stedet skal der i hver region udarbejdes en ny regional vækst- og udviklingsstrategi (RVU). Regional vækst- og udviklingsstrategi RVU skal indeholde en redegørelse om: den fremtidige udvikling for regionen og de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, kultur m.fl.. initiativer, som regionsrådet vil foretage i forbindelse med strategien. Den 11. februar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: HEE/[email protected] Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Det er regionsrådet, der fremover skal vedtage en samlet RVU. I RVU en indgår et bidrag fra Vækstforum om de erhvervsog vækstrettede dele af strategien. Regionsrådene kan ikke ændre eller afvise vækstforas bidrag. Såfremt et regionsråd ønsker at ændre i vækstforums bidrag, skal regionsrådet indgå i en dialog med vækstforum med henblik på at nå til enighed om bidragets indhold til RVU en. Og der kan kun ske ændringer i vækstforums bidrag, hvis der er enighed om det. Proces for regional vækst- og udviklingsstrategi For at sikre størst mulig inddragelse, ejerskab og synergi er regionsrådet ansvarlig for, at RVU en udvikles og udarbejdes i en proces, hvor alle relevante aktører inddrages, fx kommuner, uddannelses- og vidensinstitutioner,

11 erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, organisationer, foreninger m.v. Regionsrådet skal derfor orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for lokalplanlægning og erhvervsudvikling. Når der foreligger et udkast til RVU, forestår regionsrådet en offentlig høring af strategien, og på den baggrund færdiggøres strategien og besluttes endeligt i regionsrådet. 1 Med henblik på at realisere RVU en kan regionsrådet efter indstilling fra vækstforum medfinansiere konkrete erhvervsudviklingsprojekter og yde økonomisk støtte til kommuner, foreninger, organisationer m.v. til konkrete projekter, hvis det er muligt efter anden lovgivning. De regionale vækstforas opgaver fremadrettet Med ændring af lov om erhvervsfremmes vedtagelse har de regionale vækstfora fremover til opgave, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering, og efter høring af Danmarks Vækstråd: at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for den region, som det respektive vækstforum dækker. at redegøre for de initiativer, som vækstforum vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. at overvåge regionale og lokale vækstvilkår og den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder. at indstille medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstfora har som hidtil indstillingsret til hhv. statens udmøntning af strukturfondsmidler og til regionen om de regionale midler til erhvervsudvikling. 1 Det er hensigten, at de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen. 2

12 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

13

14 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

15

16 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN... 35

17

18 SAMMENFATNING Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsjob. Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Danmark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storbyog erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kystog naturturismen. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storbyog erhvervsturismen og vende udviklingen i kystog naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hverken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service. Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den internationale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina markerer sig i stigende grad. På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storbyturisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske marked. En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kystog naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får value for money. Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefremmeindsatsen. 7

19 Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor opmærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turismeerhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse fremover at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen. At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøgning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en Red Carpet ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejsebureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark. Visionen for vækstplanen er: Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæftigelse i erhvervet. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storbyog erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job. 8

20 Indsatsområder og initiativer i vækstplanen Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark Væksten i storbyog erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring 9

21 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG 10

22 2011 skabte dansk turisme en samlet omsætning på 82,4 mia. kr. Heraf stod udenlandske turister for 34,1 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportind- I tægter. Inklusiv afledte effekter står turismeforbruget bag, hvad der svarer til knap fuldtidsstillinger i Danmark, hvilket svarer til 4,3 procent af den samlede beskæftigelse. Det er arbejdspladser, som er stedbundne og ikke kan udflyttes til andre lande. Danmark har et stærkt udgangspunkt med næsten ligeså mange udenlandske turister som Sverige og Norge tilsammen. Turismen skaber job til et højt antal ufaglærte, folk med en kortere uddannelse og nydanskere sammenlignet med det samlede danske erhvervsliv. I turismen er der i gennemsnit ansat 57 procent ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 procent. Dansk turisme dækker over en bred gruppe af erhverv. Det gælder bl.a. de traditionelle turismeerhverv som hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Turismen giver derudover omsætning til en række erhverv, fx transport og detailhandel, hvor virksomhedens primære drift ikke nødvendigvis er turismerelateret. Oplevelsesøkonomien betegner bredt en række oplevelseserhverv som fx kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder, hvor turismen står for en central del af omsætningen i disse erhverv, men hvor der også er dele af omsætningen, som ikke er direkte turismerelateret. Erhvervsområder der indgår i dansk turisme og oplevelsesøkonomi Overnatningssteder, herunder hoteller, konferencecentre, ferieboliger, campingpladser mv. Transportvirksomheder, herunder togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv. Rejseservice, herunder rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester mv. Restauranter og øvrige udskænkningssteder mv. Kultur og forlystelser, herunder museer, zoologiske haver, sportsbegivenheder, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter. Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel. 11

23 Figur 1: Turismens omsætning fordelt på brancher Lokal transport 18% 16% Anden detailhandel 2% 2% 2% 3% 6% 16% Føde og drikkevarer samt tobak Restaurant Andet Kultur og forlystelser* Boligbenyttelse og ejendomsmægler Finans og forsikring 8% 13% 14% Rejseservice Offentlige tjenester Overnatning Kilde: Turismens økonomiske betydning 2011, VisitDenmark. Udfordringer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Der har gennem de seneste år været vækst i den internationale turisme og oplevelsesøkonomi. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse på vækstmarkederne, fx Kina, Rusland og Brasilien, som i stigende grad får råd til at rejse efter oplevelser i udlandet. Ifølge FN s turismeorganisation UNWTO vokser den globale turisme væsentligt mere end forventet. Fra 2011 til 2012 var der 40 millioner flere overnatninger på verdensplan, svarende til en vækst på 4 procent i den globale turisme. For første gang var der dermed over 1 milliard internationale overnatninger i den internationale turisme. I samme periode var der ifølge Danmarks Statistik et fald på 1,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger i Danmark. Én årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. Turisterne kommer ikke af sig selv, og flere vælger Danmark fra, når de rejser. Sammenlignet med vores europæiske nabolande mister Danmark markedsandele, jf. figur 2. 12

24 Figur 2: Udenlandske overnatninger i udvalgte lande (1995=100) Tyskland Norge Sverige Danmark Finland Europa Kilde: Nationale statistikbureauer og Eurostat for de enkelte lande og Tourism Economics for Europa samlet. Note: Faldet i udenlandske overnatninger i Sverige i 2008 skyldes en ændring i måden at opgøre campingovernatninger. En anden årsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejseforbruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. Denne udvikling vurderes at være en medvirkende årsag til fx faldet i tyske overnatninger i de seneste år. En tredje årsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. Danmark er udfordret af et relativt højt løn- og omkostningsniveau i sammenligning med vores nabolande. Det afspejler sig i, at Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i. Danmark scorer derfor også lavt sammenlignet med andre destinationer, når internationale turister vurderer kvaliteten af det danske turismeprodukt. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 og Center for Kystturismes undersøgelse fra november 2013 viser, at internationale turister er mest utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Særligt de tyske turister mener ikke, at kvaliteten står mål med prisen. Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset. Udviklingen i dansk turisme tegner et todelt billede. Mens storbyturismen har skabt en vækst på 78 procent fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald på 27,5 procent i samme periode, jf. nedenstående figur. 13

25 Figur 3: Udenlandske overnatninger i hhv. kystturismen og storbyturismen i Danmark Mio. overnatninger Kystturismen Storbyturismen Kilde: Danmarks Statistik Note: Opgørelsen indeholder både ferie- og forretningsovernatninger. Det er især de traditionelle kernemålgrupper, der vælger Danmark fra. Det gælder primært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved de danske kyster. Potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Med væksten i den internationale turisme og Europas generelle fremgang, er der vækstpotentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Danmark skal benytte sine styrkepositioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Danmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internationale turister. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Service og kvalitet kan være med til at løfte og udvikle dansk turisme. Dansk turisme skal være kendt for dansk service af international klasse og høj kvalitet i turismeproduktet. Det gælder det personlige møde og servicen over for turisterne, overnatningsfaciliteterne, madoplevelserne, turistinformationen, vejvisningen, sproglige barrierer mm. Væksten i storbyog erhvervsturismen skal øges Storby- og erhvervsturismen, herunder særligt i København, har været i vækst de seneste år. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent 1. Denne vækst skal fortsætte gennem udvikling af 1 Kilde: European Cities Marketing Benchmarking report Note: I opgørelsen indgår udover København også Oslo, Stockholm, Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Wien, London og Barcelona. 14

26 Danmarks styrkepositioner, fastholdelse af eksisterende turister og tiltrækning af nye højtforbrugende turister. Der skal tiltrækkes flere turister til storbyog erhvervsturismen fra såvel vore nærmarkeder, som fra de nye vækstmarkeder, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design, gastronomi mv. Der ligger et særligt potentiale for Danmark i Kina og Rusland. Over 80 mio. kinesere rejste på ferie i udlandet i 2012 og det forventes, at 25 mio. kinesere vil foretage deres første rejse til udlandet hvert eneste år i de næste ti år. I 2012 var der kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er mere end en fordobling siden Ligeledes er et stort antal russere begyndt at rejse mere. Fra 2007 til 2012 er antallet af registrerede russiske overnatninger i Danmark steget med næsten 90 procent 3. Hvis væksten i turismen fra Kina og Rusland stiger med 12 procent årligt, svarende omtrent til de sidste års vækstrater, vil der i 2020 være ca kinesiske og russiske overnatninger i Danmark. Dermed kan både Kina og Rusland potentielt være blandt de 5-10 vigtigste markeder for dansk turisme og oplevelsesøkonomi i Hertil kommer, at kinesiske og russiske turister og forretningsrejsende har et højt døgnforbrug, når de rejser. Som det ses af figur 4 bruger den gennemsnitlige kinesiske og russiske turist i Danmark hhv. ca kr. og kr. pr. døgn. Figur 4: Anslået døgnforbrug i Danmark for udvalgte nationaliteter (kr. pr. døgn) Tyskland Sverige Norge Kina Rusland Japan Døgnforbrug Kilde: VisitDenmark Note: Figuren dækker alle typer af overnatninger, herunder familiebesøg og endagsturisme. Det gennemsnitlige døgnforbrug dækker både over turister på kystog naturferie og storbyferie. Døgnforbruget for turister på storbyferie er i gennemsnit højere end for turister på traditionel kystog naturferie. 2 VisitDenmark 3 VisitDenmark 15

27 Kyst- og naturturismen skal udvikles Kyst- og naturturismen står for den største del af omsætningen og beskæftigelsen i dansk turisme i dag og tiltrækker især turister fra vores nabolande, som Tyskland, Sverige og Norge, jf. figur 5. Figur 5: Udenlandske overnatninger i Danmark fra kernemarkederne, (mio) Øvrige markeder Storbritannien Holland Sverige Norge Tyskland Kilde: Danmarks Statistik Selvom udviklingen i kystog naturturismen har været faldende over de seneste år, er det stadig det vigtigste marked for dansk turisme. Vores nærmarkeder har en høj rejseintensitet og en konstant stor efterspørgsel efter rejse- og ferieprodukter af høj kvalitet 4. Hvis udviklingen i kystog naturturismen skal vendes, kræver det, at der tiltrækkes turister fra vores nærmarkeder ved at målrette vores turismeprodukt til nye turistsegmenter og kundegrupper fra primært Tyskland, Sverige og Norge. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 viser bl.a., at der er et stort potentiale i målgruppen, der kaldes det gode liv. Denne målgruppe består af unge og voksne par uden børn, der holder ferie for at nyde livet, opleve naturen, kulturelle tilbud, cykelture, gastronomiske middage mv. Målgruppen kommer primært fra Tyskland, Norge og Sverige og sekundært fra Holland og Storbritannien og er kendetegnet ved et højt forbrug. 4 VisitDenmark 16

28 DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME 17

29 Det er regeringens ambition, at den danske turismesektor skal være kendt for høj kvalitet og service. Hvis vi skal vinde i konkurrencen om de internationale turister, skal dansk turisme være kvalitetsturisme. Turister, der kommer til Danmark, skal mødes med god service og kvalitetsoplevelser fra de ankommer til Danmark, til de rejser igen. Det kræver, at Danmark har en stærk digital turistservice og turistinformation, så det bliver let og gennemskueligt for turister fra hele verden at finde rundt i det danske turismeprodukt. De danske kyst-, natur- og kulturoplevelser skal gøres synlige og være lette at booke for turisterne. Det gælder både, når de planlægger og bestiller rejsen til Danmark, og når de skal rundt og opleve Danmarks turistoplevelser. Vi skal have fokus på at styrke produktivitetsudviklingen i den danske turismesektor og skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet, som bidrager til at gøre dansk turisme til kvalitetsturisme. 1. DER UDVIKLES EN STANDARD FOR DANSK KVALITETS- TURISME Dansk turisme skal være internationalt kendt for høj kvalitet og service. Vi skal udvikle en standard for kvalitetsturisme, som kendetegner den danske turismesektor bredt, og som skal gøres internationalt kendt. Den skal være gældende for hele turismesektoren, men målrettes de forskellige udfordringer inden for kystog naturturismen og storbyog erhvervsturismen. I tilknytning til standarden udvikles en frivillig certificeringsordning, hvor virksomhederne kan tilkøbe målrettede uddannelsesforløb inden for fx god service og kundetilfredshed til deres medarbejdere. Med en standard for dansk kvalitetsturisme får turismeoperatørerne mulighed for at styrke servicen og kvaliteten i deres turismeprodukt, samt at profilere sig som garant for god service og høj kvalitet over for turisterne. Mål: Kvalitets- og serviceniveaet i dansk turisme skal være internationalt konkurrencedygtigt og bidrage til at tiltrække flere udenlandske turister til Danmark. Initiativer: Gennem Dansk Standard udvikles standarden Dansk kvalitetsturisme, som skal bidrage til at forbedre kvaliteten og servicen i dansk turisme. Som del af standarden udvikles en frivillig certificeringsordning inkl. uddannelsesforløb. Udviklingen af standarden ledes af Dansk Standard i tæt samarbejde med det kommende nationale turismeforum og relevante turismeaktører. Gennem VisitDenmark markedsføres standarden Dansk kvalitetsturisme internationalt. 18

30 2. PARTNERSKAB OM AT DRIVE OG UDVIKLE DEN DIGITALE TURISMEINFRASTRUKTUR De digitale medier og nye kommunikationsformer skal anvendes mere offensivt i turismeindsatsen og medvirke til at udvikle kvaliteten af den officielle danske turistinformation, der leveres af VisitDenmark, de regionale turismeselskaber og de lokale turistbureauer. Området digital turistinformation vurderes at være et af de felter, hvor Danmark og dansk turisme besidder en grundlæggende styrkeposition, som kan og bør udvikles yderligere for at skabe ny vækst i turismen til Danmark. Den teknologiske udvikling gør, at en meget stor del af markedsføring og turistinformation i dag leveres digitalt på PC, informationsstandere eller mobile teknologier som tablets og smartphones. Dette stiller nogle særlige krav til modtageforhold inden for hotspots og mobilt bredbånd samt til de formater, som informationerne kan læses i. For at gøre turistinformationen mere opdateret og aktuel, kan der desuden anvendes QRkoder på informationsstanderne rundt om i landet, som henviser turisterne til relevante hjemmesider. Turismen bliver samtidig stadig mere global. Det stiller krav til den officielle turistinformation, dels i form af nye sprogversioner, men også i form af informationsindhold rettet mod turister, der har et meget begrænset forhåndskendskab til Danmark. Hele det overordnede ejerskab og ansvar for den officielle danske digitale turistinformation er i dag placeret hos VisitDenmark, der driver databasen Guide Danmark på hjemmesiden Med en bred forankring, hvor kommunerne og turistbureauerne er samarbejdspartnere, bliver det muligt at sikre ejerskab til dansk turismes digitale infrastruktur. Mål: Udvikle kvaliteten af den officielle digitale danske turistinformation om Danmark som rejsemål. Initiativ: Via VisitDenmark etableres et partnerskab, der skal skabe en digital turistinformation i international topklasse. 3. UDVIKLING AF EN ONLINE BOOKINGPLATFORM DENMARK DIRECT Danmark har et stort udbud af oplevelser inden for natur-, kultur- og friluftsaktiviteter som i dag ikke er synlige og bookbare for udenlandske turister. Mange af disse oplevelser kan danne grobund for vækst og nye jobs på turismeområdet. Det skal være muligt at pakke disse oplevelser med fx overnatning og transport således at de samles til attraktive ferietilbud, og at disse ferietilbud bliver markedsført og gjort bookbare på internettet. Regeringen ønsker derfor at udvikle digital markedsføring, information og bookingmuligheder, som turisterne kan bruge i forbindelse med planlægning og gennemførelse af rejser og ferier i Danmark. Et forbillede på dette område er Schweiz, der i gennem flere år har haft stor succes med markedsføring og salg af bl.a. færdigpakkede cykel- og vandreferier på internetportalen SwitzerlandMobil. 19

31 Mål: Skabe bedre grundlag og rammer for online markedsføring og booking af danske ferietilbud med fokus på natur-, kyst-, kultur-, og friluftsaktiviteter. Initiativ: Gennem VisitDenmark udvikles internetplatformen Denmark Direct til booking af samlede kyst-, natur- og kulturbaserede aktiviteter i Danmark for internationale turister. 4. EVALUERING AF MULIGHEDERNE FOR AT UDBREDE KOMMUNALE HOTSPOTS TIL FLERE KOMMUNER Under frikommuneforsøgsordningen er et forsøgsprojekt godkendt, der giver frikommunerne mulighed for at etablere trådløse netværk på udvalgte steder i byen. Det vil sige, at kommunen kan tilbyde internetadgang på udvalgte steder i kommunen ved fx turistinformationen og i byparker. Trådløse netværk kan være en forudsætning for, at turister kan få adgang til den offentlige digitale turistinformation på de steder og de tidspunkter, der er relevante, da det i dag kan være dyrt for udenlandske turister at oprette internetforbindelse via roaming. Kommunale trådløse netværk kan således gøre byen mere turistvenlig, samtidig med at øvrige besøgende samt borgere også kan få glæde af tilbuddet. Forsøget løber fra sommeren 2013 frem til den 31. december 2015, hvorefter dets resultater evalueres. Det er Vejle kommune og Viborg kommune, der gennemfører forsøget. Mål: Turisterne i Danmark oplever god service og nem adgang til turistinformation. Initiativ: Der gennemføres en evaluering af frikommuneforsøgets resultater. På baggrund heraf vurderes mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner. 5. UDDANNELSES- OG KOMPETENCENIVEAUET I BL.A. TURISMEERHVERVET SKAL LØFTES Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det indebærer også mulighed for kompetencegivende videregående uddannelse af faglærte. Udspillet indeholder samtidig en ny erhvervsuddannelse målrettet voksne. Regeringen ønsker, at flere ufaglærte skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse, og regeringen vil derfor blandt andet gøre det mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse og blive faglærte. Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den voksne allerede har opnået gennem sit arbejdsliv, for eksempel inden for turisme og oplevelsesøkonomi. 20

32 Med Vækstplan DK har regeringen sat en ambitiøs uddannelsesdagsorden. På voksenog efteruddannelsesområdet afsætter Vækstplan DK en pulje på en milliard kroner i perioden til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der blandt andet kan tilgodese turisme- og oplevelseserhvervet. Mål: Den danske arbejdsstyrke får et markant kompetenceløft. Flere ufaglærte voksne skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Og flere faglærte skal have mulighed for kompetenceløft i form af voksenog efteruddannelse eller kompetencegivende videregående uddannelse. Initiativ: Sammen med arbejdsmarkedets parter igangsættes et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et kompetenceløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Danmark. 6. UDVEKSLING AF VIDEN MELLEM TURISMEERHVERVET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREMMES Det er regeringens ambition, at de videregående uddannelser inden for turisme og oplevelsesøkonomi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og relevans, så dimittenderne er i stand til at udvikle og tilføre innovation og ny vækst i virksomhederne inden for erhvervet. Det er derfor vigtigt, at der løbende samarbejdes og skabes videnudveksling mellem uddannelsesinstitutionerne og turismeerhvervet, så turismeerhvervet på denne måde kan udvikle sig og blive mere innovativt, hvilket vil styrke produktiviteten i erhvervet. Mål: Turismeerhvervet udvikler sig gennem kvalificeret viden og forskning samt bedre uddannede medarbejdere. Initiativ: Opfordre turismeerhvervet og de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå aktivt i samarbejde om udviklingsprojekter, praktikforløb og efteruddannelse inden for turismeerhvervet. 7. TURISMEERHVERVET BLIVER ET INDSATSOMRÅDE FOR GTS- OG ERHVERVSFREMMESYSTEMET Turismeerhvervet består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder ofte med kortuddannet personale. Erhvervet er generelt udfordret i forhold til innovation, nytænkning, brugen af it og udvikling. Der eksisterer i dag en række initiativer i GTS- og erhvervsfremmesystemet, som kan medvirke til at skabe innovation og udvikling i erhvervet. Der findes såkaldte innovationsagenter, der kommer ud til små og mellemstore virksomheder og gennemfører gratis innovationstjek og afdækker, hvordan virksomhedens innovative udvikling kan styrkes. 21

33 Derudover eksisterer der 22 innovationsnetværk, der hver især dækker ét eller flere faglige eller erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst og innovation. Endeligt eksisterer der et IBIZ-innovationscenter, der bl.a. afholder kurser og arrangementer omkring små og mellemstore virksomheders brug af it, mobile løsninger, sociale medier mm. Det er regeringens ambition at styrke fokuseringen på turisme- og oplevelseserhvervets særlige udfordringer og derigennem bidrage til at skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet. Mål: Skabe mere innovation og effektivitet i turisme- og oplevelseserhvervet gennem erhvervsfremmesystemet. Initiativ: Turismeerhvervet gøres til et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet. Dette vil bl.a. omfatte, at innovationsagenterne besøger og rådgiver flere virksomheder inden for turisme og oplevelseserhvervet, og at IBIZ-innovationscentret holder kurser målrettet virksomheder i turismeerhvervet. 8. TILTRÆKNING AF FLERE UDENLANDSKE TURISME- INVESTERINGER TIL DANMARK Tiltrækning af udenlandske investeringer kan spille en positiv rolle for turismesektoren. I tider med begrænset udbud af finansiering i Danmark kan udenlandske investorer bidrage til at realisere projekter, der på sigt kan komme til at fungere som drivere for øget tiltrækning af turister. Udenlandske investeringer inden for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen og temaparker vil kunne bidrage til styrket markedsføring for det danske turismeerhverv. Udenlandske investorer viser i dag stigende interesse for turismesektoren samtidig med, at den danske turismesektor efterspørger investeringer. Mål: Der tiltrækkes flere udenlandske investeringer til turismesektoren, så dansk turisme står stærkt i den internationale konkurrence om turisterne og kan tilbyde et produkt af høj kvalitet, som imødekommer turisternes efterspørgsel. Initiativer: Der arbejdes for, at turisme- og oplevelsesøkonomien prioriteres i Invest in Denmarks indsats for at tiltrække investeringer til Danmark. Gennem det kommende nationale turismeforum i samarbejde med relevante aktører professionaliseres arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investeringer i dansk turisme. 22

34 VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES 23

35 Der bliver flere og flere turister på verdensplan og efterspørgslen efter attraktive turistattraktioner er stigende. Denne positive udvikling drives ikke mindst af en voksende middelklasse i vækstlandene, som Kina og Rusland, hvor befolkningerne i stigende grad har fået råd til at rejse efter oplevelser. De nyere grupper af turister fra vækstmarkederne er kvalitetsbevidste og efterspørger produkter af høj kvalitet inden for hoteller, restauranter, kultur, shopping og ferieoplevelser. 9. UDVIKLING AF DET DANSKE KULTURTURISMEPRODUKT RETTET MOD ET INTERNATIONALT PUBLIKUM Kulturturisme og de tilknyttede oplevelseserhverv er en vækstskaber i den internationale turisme og udgør i dag et af de største og hurtigst voksende turismemarkeder på globalt plan. Kulturoplevelser favner bredt og kulturturisme skal derfor indtænkes bredt i udviklingen af dansk turisme. Der ligger et særligt potentiale i kulturturisme i byerne, men der er også et potentiale uden for de store byer i Danmark. Med en bred vifte af interessante kulturelle oplevelser inden for kunst, musik, museer, mode og livsstil, design og arkitektur, samt nordisk gastronomi skal Danmark udvikles yderligere som et oplevelsesrigt rejsemål for turister med interesse for kultur. Men hvis Danmark skal have del i den positive udvikling globalt set, kræver det en strategisk satsning på udvikling af det danske kulturturismeprodukt. Mål: Danmark skal have en større andel af den internationale vækst i kulturturismen. Initiativer: Styrke produktudvikling i kulturturismen i Danmark gennem øget samarbejde på lokalt, regionalt og nationalt plan og i tæt koordination med det nationale turismeforum. Gå aktivt ind i udviklingen af kulturturismen i Hovedstadsregionen i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune mhp. at indsatsen videreudvikles i landets øvrige regioner, bl.a. som del af vækst- og udviklingsplanen for turismen på Vestkysten og Østersøsamarbejdet. I samarbejde med museerne og andre kulturinstitutioner fastsætte konkrete mål om at tiltrække flere internationale turister, fx via fleksible åbningstider kombineret med arrangementer, sprog, skiltning mv. 10. STYRKET INDSATS FOR AT TILTRÆKKE FLERE KINESISKE OG RUSSISKE TURISTER Kinesiske og russiske turister rejser mere og mere, og det kan også mærkes i Danmark. Antallet af kinesiske overnatninger i Danmark er allerede mere end fordoblet fra ca overnatninger i 2008 til ca overnatninger i Fra 2007 til 2012 er antallet af russiske overnatninger i Danmark ligeledes steget med over 80 procent 5. 5 VisitDenmark 24

36 Russiske og kinesiske turister er desuden nogle af de mest højtforbrugende turister, hvilket gør dem til en attraktiv målgruppe for storbyturismen. Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt for turistgrupperne fra disse nye vækstmarkeder. Sproget er oftere en barriere for disse markeder end hos turister fra nærmarkederne. Det forudsætter en god og forståelig vejvisning og skiltning til de steder, attraktioner og seværdigheder, som turisterne gerne vil opleve. Det er derfor nødvendigt at udvikle den turistinformation, vi leverer til turisterne, bl.a. ved at udvikle sprogversioner og justere informationen, så det er relevant for nye gæster fra lande som Rusland og Kina. H.C. Andersens eventyr nyder stor international popularitet i bl.a. Kina, Korea og Japan. Det er derfor oplagt at se på, hvordan H.C. Andersen og hans eventyr kan anvendes for at tiltrække flere turister til landet. H.C. Andersen har en væsentlig betydning for turismen særligt i Odense og København. Mål: Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt over for ikke mindst kinesiske og russiske turister, så flere vælger at komme hertil og opholde sig længere tid i Danmark. Initiativer: Opfordre kommunerne til at styrke servicevejvisningen til udenlandske turister, herunder bl.a. turister fra Kina og Rusland, og hvis ikke, tage spørgsmålet op i de årlige kommunalforhandlinger. Indgå en Memorandum of Understanding (MOU) om turisme med Kina og arbejde for indgåelse af en MOU om turisme med Rusland. Fremme udviklingen af en kvalificeret og velorganiseret modtagelse af kinesiske turister i Danmark i samarbejde med centrale aktører. Der søges oprettet et H.C. Andersen besøgscenter målrettet internationale turister i nærheden af Den Lille Havfrue i København. Samtidig opføres der i de kommende år et internationalt profileret Eventyrhus i Odense, der skal byde velkommen til H.C. Andersens univers. Som led heri etableres et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune mhp. at styrke samarbejdet om at tiltrække flere internationale turister til Danmark. Styrke bearbejdningen af det kinesiske og det russiske marked. I samarbejde med centrale aktører lave en analyse af de største barrierer og muligheder for russiske turister i Danmark. 11. FREMME OMTALEN AF DANMARK I UDLANDET Internationale mediers dækning af Danmark og danske styrkepositioner udgør en væsentlig dimension af en offensiv erhvervsog vækstpolitik og er med til at øge turismen til Danmark, samt understøtte vækst i oplevelsesøkonomien. Erfaringer viser, at internationale journalistbesøg i Danmark og formidling af historier fra Danmark til internationale medier er med til at skabe øget positiv omtale af Danmark. Via få midler er det muligt at skabe et troværdigt og attraktivt billede af Danmark, bl.a. som rejsemål for udenlandske turister. 25

37 Det er regeringens ønske at fremme den internationale medieeksponering af Danmark og danske styrkepositioner på udvalgte markeder med væsentligt turisme- og vækstpotentiale for Danmark. Initiativet forankres i Udenrigsministeriet og iværksættes i tæt samarbejde med relevante aktører inden for turisme, erhverv og investeringsfremme samt kultur, herunder markedsføringskonsortierne. Mål: Øge eksponeringen af Danmark som rejsemål for at tiltrække flere internationale turister. Initiativ: Der arbejdes for at fremme omtalen af Danmark i udenlandske medier. 12. INTERNATIONALE EVENTS SKAL SÆTTE DANMARK PÅ VERDENSKORTET Internationale kongresser og events er et globalt udstillingsvindue for danske forskningsresultater og for danske virksomheders innovative produkter og services. Et dansk værtskab er en vigtig platform for at vise danske styrkepositioner frem, fx på vandområdet, hvor regeringen har afgivet bud på værtskabet for World Water Forum i Tendensen er, at Danmark i de seneste fem år har tiltrukket et stigende antal internationale kongresser og begivenheder. Markedsføringskonsortiet MeetDenmark har i perioden bidraget til at tiltrække 95 konferencer til Danmark. Internationale sportevents, som afholdes i Danmark, er ligeledes med til at skabe positiv international opmærksomhed og fungerer som en stærk markedsføringsplatform for Danmark, fx ved VM i landevejscykling i København i Samtidig er der et stort potentiale i at udnytte internationale sports- og kulturbegivenheder i udlandet, som en stærk markedsføringsplatform for Danmark både som et attraktivt land at rejse til, investere i og købe produkter fra mm. Erfaringerne fra bl.a. OL i London i 2012 har vist, at begivenheder som disse er en effektiv platform for markedsføring af dansk turisme, kultur- og eksportprodukter. Mål: Der tiltrækkes flere internationale turister samt flere internationale kongresser og værtskaber til Danmark. Initiativer: Gennem MeetDenmark understøttes indsatsen for at tiltrække værtskaber for flere internationale kongresser og events inden for forskning, politik, kultur og erhvervsliv til Danmark. Målet er, at der i pr. år tiltrækkes 10 procent flere internationale konferencer og begivenheder til Danmark sammenlignet med Fremme markedsføringen af Danmark ved internationale begivenheder i udlandet. Indsatsen for at tiltrække store internationale idrætsbegivenheder fortsættes i Prioritere det internationale Melodi Grand Prix i Danmark i 2014, som en platform til at markedsføre Danmark som turistland over for et stort internationalt publikum. 26

38 KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES 27

39 Naturen og landskabet danner ikke kun grundlag for udvikling inden for landbruget og fødevaresektoren, men også for turismeerhvervet. Mere end seks ud af ti udenlandske turistovernatninger findes under kystturismen, mens omsætningen samlet set udgør 40 procent. Kystturismen er derfor et centralt indkomst- og beskæftigelsesgrundlag for mange lokalsamfund i de danske landdistrikter og især langs den jyske vestkyst og på øerne. Turismen er en vigtig katalysator for byudvikling, kulturelle aktiviteter og friluftsliv. Tilbagegangen i antallet af udenlandske overnatninger har derfor ramt disse områder hårdt samtidig med, at de små lokalsamfund igennem en årrække har været udfordret i forhold til fraflytning. Særligt har tilbagegangen på 3,2 mio. tyske overnatninger siden 1990 erne sat fokus på behovet for en revitalisering af kystturismeproduktet. 13. UDVIKLING AF DANSK KYSTTURISME PÅ VESTKYSTEN OG OMKRING ØSTERSØEN Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes en kombination af flere forhold, bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst og det generelt høje danske prisniveau. Tilbagegangen i den udenlandske turisme skyldes imidlertid også en mangel på innovation og kvalitetsudvikling. I de sidste 25 år er der investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen. Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet regeringen at udvikle turismen på Vestkysten og derigennem at skabe et vækstlokomotiv, som styrker produktudviklingen så udviklingen inden for kystturismen kan vendes. Vækstteamet vurderede, at den danske vestkyst har det grundlæggende potentiale til at blive et sådan vækstlokomotiv, hvis vestkysten fra Skagen til Tønder bliver udviklet og markedsført som en fælles destination i partnerskab mellem alle relevante aktører med udgangspunkt i vestkystens lokale stedbundne potentialer. Det er regeringens ambition, at et sådant partnerskab på vestkysten skal kunne tiltrække kommercielle investeringer på markedsvilkår, der kan styrke konkurrencen, innovationen og produktudviklingen på Vestkysten til gavn for hele den danske kystog naturturisme. Som led i et partnerskabsprojekt på Vestkysten forankret i det kommende udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme er det regeringens ønske, at der via demonstrationsprojekter skabes nye muligheder for turismeudvikling inden for rammerne af planlovens og naturbeskyttel-seslovens bestemmelser. Der kan, når der tages hensyn til naturbeskyttelsen og udlejen foregår på markedsvilkår, stilles naturarealer til rådighed for turistaktiviteter, eksempelvis Miljøministe-riets arealer på Rømø eller i nærheden af badebyerne langs den jyske vestkyst. Dette kan være med til at skabe nye former for aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved kystområderne, hvilket turisterne i stigende grad efterspørger. Visionen for et partnerskabsprojekt er, at vestkysten udvikles til en attraktiv europæisk turistdestination målt i form af oplevelseskvalitet, kvalitet i det byggede miljø og kvalitet i relation til kultur, natur og miljø. 28

40 Turisme er også økonomisk vigtig for Femern Bælt-regionen og er især centreret i de kystnære områder i Nordtyskland, hvor der i 2011 eksempelvis var ca. 30 millioner turistovernatninger ved den tyske Østersøkyst 6. Åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2021 vil derfor være et centralt omdrejningspunkt for en kystturismeindsats med fokus på Østersøen. Femern Bælt-forbindelsen vil bidrage til at skabe en langt bedre trafikal tilgængelighed til Danmark ved Østersøen fra hele det europæiske kontinent. Det betyder styrkede muligheder for at tiltrække flere turister, da hovedmålgruppen for dansk turisme i Tyskland befinder sig inden for en transporttid på få timer fra Femernforbindelsen. Det vil give gode muligheder for tiltrækning af flere tyske turister baseret på ferie- og oplevelsestilbud på Sjælland, Lolland-Falster og i hovedstadsområdet. Forudsætningen for at udnytte de nye potentialer og muligheder er, at Danmark ved Østersøen opbygger en turismemæssig infrastruktur i form af kyst-, natur- og kulturoplevelser og ferieboliger, der gør det attraktivt for særligt tyskere, svenskere og nordmænd at besøge Danmark ved Østersøen. Samtidig kan lokalområdet mellem de to metropoler Hamburg og København synliggøres yderligere over for det meget store tyske marked, som om få år rykker tættere på. Området kan eksempelvis markedsføres på nye muligheder for herregårdsturisme, naturoplevelser og cykelturisme. Mål: Udviklingen i dansk kystog naturturisme vendes til fremgang. Initiativer: I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et partnerskab sammen med de 11 vestkystkommuner fra Tønder i syd til Frederikshavn i nord, de tre jyske regioner, relevante ministerier, fonde og VisitDenmark, der i samarbejde skal skabe en vækst- og udviklingsplan for turismen på vestkysten. I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et Østersøsamarbejde bestående af relevante regioner, kommuner, fonde og VisitDenmark, der kan udnytte potentialet for øget turisme ved den danske Østersø. Regeringen bidrager frem mod sommeren 2014 til et arbejdsforløb mellem tre lokale kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører og fagbevægelsen om parternes konkrete muligheder for samarbejde om, hvordan turismeudviklingen på Lolland-Falster og Sydsjælland kan drives frem set i lyset af den kommende Femern-forbindelse. Der iværksættes en kortlægning af dansk kystturismeforskning. Kortlægningen færdiggøres således at partierne i forbindelse med finansloven for 2015 kan vende tilbage til spørgsmålet om opfølgning og finansiering, jf. Aftale om fordeling af forskningsreserven i Regionaldatenbank Deutschland 29

41 14. NATUREN SKAL UDNYTTES MERE AKTIVT SOM DEL AF TURISMEPRODUKTET, HERUNDER DE NYE NATIONAL- PARKER Omkring 70 procent af de turister, der året rundt holder ferie i Danmark, angiver naturen som et hovedmotiv for at holde ferie i Danmark 7. En stor del af turisterne bruger naturen som basis for mange forskellige aktiviteter, som eksempelvis cykel- og vandreture, lystfiskeri, svampeplukning, sejlads, surf, geocatching, fugle-kikkeri og udforskning af kulturlandskaber og -miljøer. Naturen og friluftslivet skaber allerede i dag masser af arbejdspladser i turismeerhvervet inden for overnatning, bespisning og transport. Et vigtigt grundlag er det danske badevands fortsat høje kvalitet, hvor det særligt for tyske turister er vigtigt, at en strand kan føre Blå Flag som et kvalitetsstempel. I Norge har den norske stat siden 1994 investeret mere end 3,5 mia. norske kroner i spektakulære udsigtspunkter, servicebygninger, parkeringspladser, møbler, stier og kunst på 18 udvalgte turistruter og veje rundt i hele Norge. Udkigsposter, bygninger, parkeringspladser mv. er alle designet af internationale arkitekter og er tilpasset og opført under hensyntagen til naturen. Formålet med investeringerne har været at gøre naturen tilgængelig for et bredere publikum. Anlæggene er blevet en succesfuld del af norsk turisme. Regeringen ser gerne et styrket samspil mellem friluftsliv, herunder nationalparker, og turismeerhverv. Et styrket samspil skal ske under hensyntagen til den omgivende natur. Danmark har på en række friluftsområder et udmærket produkt i form af friluftsaktiviteter, men i sammenligning med andre lande er vi ikke lige så gode til at pakke disse aktiviteter og oplevelser til attraktive ferietilbud, som udenlandske turister kan booke og købe på fx internettet. Videnscentret for Kystturismes tilfredshedsundersøgelse fra oktober 2013 viser endvidere, at smuk natur og brede strande ikke længere er nok for turisterne. Kystturisterne efterspørger bedre rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter ved de danske kyster. Mål: Naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen. Initiativer: Udlejning af statsejede naturarealer til erhvervsmæssig brug på markedsvilkår, under forudsætning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr. Det skal være muligt, at der efter inspiration fra Norge kan opføres fx arkitektonisk tilpassede udkigsposter og servicebygninger i kystog naturturismen. Gennem det nationale turismeforum vil der blive etableret en dialog med relevante dele af turismerhvervet om, hvordan der kan skabes et udbud af aktiviteter og oplevelsesmuligheder i naturen, herunder i kystområderne. Det kan fx være indenfor mountainbiking, lystfiskeri og maritime oplevelser, bl.a. i de nye nationalparker. Aktiviteterne skal tilbydes og kunne reserveres direkte af udenlandske turister via den fælles online bookingportal Denmark Direct. 7 VisitDenmark, Turistundersøgelse

42 15. UDVIKLING AF CYKELTURISME AF INTERNATIONAL KLASSE Danmark har med sin veludviklede cykelkultur og hele km skiltede cykelruter de grundlæggende forudsætninger for at være en stærk cykelferiedestination. Kendsgerningen er imidlertid, at Danmark ikke har et produkt på højde med lande som Schweiz, Tyskland, Østrig og Frankrig, når det gælder tiltrækning af udenlandske cykelturister. Cykelturisme udvikles ikke kun ved at etablere skilte og cykelstier. Cykelturisme handler i ligeså høj grad om værktøjer til planlægning af cykelruter, fx i form af adgang til en fælles interaktiv cykelruteplanlægger på internettet, udvikling af feriepakker og tilbud om oplevelser, såsom overnatning, spisemuligheder på ruten og service i form af online information og booking af fx cykel- og bagagetransport. Mål: Danmark skal kunne hævde sig i den internationale konkurrence som attraktiv cykelturismedestination. Initiativer: Inden for rammerne af den kommende nationale turismestrategi udvikles den internationale cykelturisme i Danmark. Udarbejdelse af en ny cykelstrategi, der som et af temaerne sætter fokus på udvikling af cykelturismen. 16. TURISTERNES TILFREDSHED MED MADOPLEVELSER SKAL ØGES Danmark er i de senere år blevet internationalt anerkendt for sin gastronomi, der har rødder i det nye nordiske køkken. Ny Nordisk Mad har haft afgørende indflydelse på omverdenens opfattelse af Danmark som turistland, og har været med til at gøre København til en attraktiv destination. Dog viser undersøgelser, at en stor andel af de udenlandske turister har en lav vurdering af de madoplevelser, de bliver tilbudt i Danmark. Det gælder særligt i kystog naturturismen. Madoplevelser er ét af de områder, hvor turisterne i Danmark er utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Der skal derfor skabes mere udvikling og samarbejde på tværs af aktørerne på dette område for at styrke turisterne tilfredshed med Danmark. Mad skal tænkes som oplevelser for turister, eksempelvis gennem arrangementer som FOOD festivalen i Århus og mad som souvenirs ude på turistdestinationerne. Der findes gode eksempler rundt omkring i landet på initiativer, der forbedrer turisters oplevelser med den danske madkultur. Eksempelvis har FOOD og Madkulturen sammen med regionale og lokale aktører udviklet en række koncepter, som flytter smagsoplevelserne hen, hvor turisterne er. Af eksempler kan nævnes madkasser med lokale råvarer og opskrifter til sommerhuslejere, pop-up-restauranter og muslingekoncepter for børnefamilier i ferieparker. 31

43 Med udgangspunkt i den succes, der er etableret omkring nordiske råvarer og gastronomi, er det regeringens ønske, at udviklingen breder sig til kystområderne, ligesom det har bredt sig i København. Det bør overvejes, om indsatsen skal tage sit udspring i en fælles nordisk strategi og branding af det nordiske køkken i en nordisk kontekst, fx via Nordisk Ministerråd. Mål: Danmark skal være internationalt anerkendt for gode madoplevelser i hele landet. Initiativer: Sammen med de andre nordiske lande arbejdes for en markant fællesnordisk indsats for at markedsføre og brande Norden som en fødevareturismeregion i global topklasse. Der sættes fokus på potentialerne ved fødevareerhvervets samspil med turismen. 17. STYRKE SMÅSKALATURISME PÅ ØER OG I LAND- OMRÅDER Dansk kystturisme er kendetegnet ved mange små fragmenterede virksomheder, hvoraf to tredjedele af de ansatte er kortuddannede, og som oftest ansat i kortere perioder i forbindelse med turismens højsæsoner. Samtidig er der for mange lokale ildsjæle i kystog landdistriktsområder, gode muligheder for at bidrage til udvikling af de mindre dele i turisme og oplevelsesøkonomiens samlede værdikæde. Mål: Lokale iværksættere i landdistrikter og på øer bidrager til et samlet løft af delelementerne i turismens værdikæde. Initiativer: Der laves en værktøjskasse og vejledning om lokale aktørers muligheder for at udvikle produkter til turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter og på småøer. Inden for rammen af den kommende nationale turismestrategi forbedres muligheden for at igangsætte lokale initiativer til fremme af turismeaktiviteter i landdistrikterne og på småøerne både i og uden for højsæsonen. 18. STYRKELSE AF DEN GENERELLE DIGITALE INFRA- STRUKTUR, HERUNDER BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING I SOMMERHUSOMRÅDER Digital infrastruktur i verdensklasse kan skabe øget digitalisering og vækst i hele Danmark. Internationale turister stiller i stigende grad krav om adgang til bredbåndsforbindelser med højere hastigheder på både download og upload i dag. Regeringen har med udspillet Bedre bredbånds og mobildækning i hele Danmark taget en række initiativer til forbedringer af mobil- og bredbåndsdækningen, som blandt andet også vil komme den danske turisme- og oplevelsesindustri til gode. 32

44 Regeringen har stillet dækningskrav ved den seneste 800 MHz-auktion, som vil bidrage til, at 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil få adgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s. Regeringen har igangsat flere initiativer, som skal forbedre konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Bl.a. gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at forbedre konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet, og kommunerne får klare rammer for fremover at spille en mere aktiv rolle i at fremme bredbåndsinfrastruktur. Begge initiativer vil komme hoteller og sommerhusejere til gode. Regeringen har samtidig gennemført en ændring af planloven, som trådte i kraft i maj Lovændringen har bl.a. til formål at forbedre mobildækningen i landområderne og kysterne ved at gøre det nemmere for mobilselskaberne at opsætte antenner i det åbne landskab. Dette vil også bidrage til en bedre mobildækning i sommerhusområder. Endelig har regeringen forbedret rammerne for fortsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning gennem ændring af teleloven. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2013 og indebærer at kommuner kan udleje grunde til opsætning af master til 0 kr. Dette forventes også at give bedre mobildækning. Det er vigtigt, at der er god mobildækning og roaming i hele Danmark samt rimelige priser for turisterne, hvis Danmark skal være et attraktivt turistland, også for turister fra vækstmarkederne. Mål: Skabe digital infrastruktur i verdensklasse, som kan bidrage til vækst og øget digitalisering i hele Danmark. Initiativer: I samarbejde med erhvervet arbejdes for at indgå roamingaftaler med relevante vækstmarkeder, såsom Kina og Rusland, samt arbejde for rimelige priser på telefoni i EU. Ved de kommende auktioner i 2016 og 2018 over frekvenser i henholdsvis 1800 Mhz og 900 Mhz, er der fortsat fokus på at stille dækningskrav for at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. 19. FORENKLING AF REGLER Turismeerhvervet har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at planloven og administrationen af planloven udgør en barriere for investeringer i nye anlæg, der kan skabe grundlag for udvikling og vækst på turismeområdet. Problemerne knytter sig især til planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne og planlægning i sommerhusområderne. Miljøministeriet har nedsat et Dialogforum om turismeplanlægning med deltagelse af en række af turismeerhvervets organisationer samt KL og Danske Regioner. Dialogforum om turismeplanlægning har til opgave at tydeliggøre planprocessen og mulighederne for udvikling af turismen inden for planlovens rammer. 33

45 Planloven fastlægger bl.a. rammer for udbygning langs kysterne til turismeformål, men udgør ikke en generel forhindring for turismemæssig udvikling. Dialogforum har bl.a. konstateret, at fraværet af klare kommunale turismestrategier sammenholdt med forvaltningen af planloven gør, at planloven bliver opfattet som en barriere. Det er regeringens holdning, at administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægsprojekter og at bevare den natur og de landskaber, som mange turister kommer til Danmark for at opleve. I forlængelse heraf vil regeringen som led i opfølgningen på Produktivitetskommissionen udarbejde en analyse af planlovens effekter bl.a. på turismeområdet. Regeringens vedvarende fokus på at skabe mere enkle regler gavner det brede turismeerhverv, herunder bl.a. feriehusudlejningsbranchen. Feriehusudlejerne er en af turistens første indgange til information om oplevelser på de enkelte destinationer. Regeringen ønsker at understøtte, at feriehusudlejernes kan spille en aktiv rolle som formidler af oplysninger om de forskellige oplevelser og attraktioner på den pågældende destination. En ny lov om flexboliger trådte i kraft pr. 1. maj 2013 og udvider mulighederne for at anvende helårshuse som fritidsboliger og dermed bidrage til at skabe nyt liv på landet via salg, brug og udlejning af huse som fritids- og ferieboliger. Mål: At administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turismen i Danmark. Initiativer: SKAT præciserer de gældende regler, så det bliver lettere for feriehusudlejere at videreformidle andre services i kombination med formidling af indkvartering. Medlemskredsen for Dialogforum for turismeplanlægning udvides med DI og DE. I forlængelse af regeringens generelle analyse af planlovens effekter på produktivitetsudviklingen, vil Dialogforum undersøge, om der er yderligere problemer og barrierer i planlægningen på turismeområdet. I 2015 vil der som opfølgning på loven om flexboliger blive gennemført en evaluering af kommunernes anvendelse af ordningen samt indsamlet erfaringer til inspiration for øvrige kommuner i forbindelse med turismen. 34

46 BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN 35

47 Med vækstplanen vil regeringen iværksætte en række konkrete initiativer, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i dansk turisme. Hvis vi skal nå disse mål, er det nødvendigt, at organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats svarer til de udfordringer, der skal løses og den indsats, der skal gennemføres. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats. Det sker i forlængelse af at Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi har peget på, at turismeindsatsen i dag er spredt ud på flere aktører uden en egentlig fælles koordinering. Vækstteamet har derfor anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi for turismefremmeindsatsen. Målet er, at der kommer større skala på indsatsen, så der opnås en større effekt af de midler, der hvert år fra offentlig side investeres i at fremme dansk turisme. I figur 1 er den fremtidige organisering af den offentlige turismefremmeindsats illustreret. Turismefremmeindsatsen skal tilrettelægges efter en fælles national turismestrategi, som er baseret på udvalgte centrale pejlemærker. Alle aktører skal trække i samme retning. For bedre at kunne tiltrække købestærke og kvalitetsbevidste internationale turister til Danmark, skal VisitDenmark have bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring. Figur 1: Ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats 8 Advisory Board EVM (formand) Erhvervsorganisationerne Øvrige ministerier Nationalt Turismeforum EVM (formand) Danske Regioner VisitDenmark KL Erhvervsrepræsentanter med turismeindsigt Forsker VisitDenmark International markedsføring Dansk Kyst- og Naturturisme Dansk Erhvervs- og Mødeturisme [MeetDenmark] Dansk Storbyturisme [Wonderful Copenhagen] Udviklingsaktivitet: Vestkystpartnerskab Udviklingsaktivitet: Turisme ved Østersøen Global Connected Tiltrækning af int. flyruter 8 Udover udviklingsenhederne er den øvrige regionale og kommunale turismeindsats. 36

48 20. ETABLERING AF ET NATIONALT TURISMEFORUM Regeringen ønsker at styrke samordningen af turismefremmeindsatsen i Danmark. Til at gennemføre dette vil der med hjemmel i en ny lov om turisme blive oprettet et nationalt turismeforum, som får en strategisk og koordinerende rolle. Loven vil fastlægge arbejdsdelingen og opgaverne for de forskellige dele af den offentlige turismefremmeindsats. Det nationale forum får til opgave at udarbejde en ny fælles strategi for turismefremmeindsatsen på tværs af landet. Strategien skal bygge på de eksisterende erfaringer og et stærkt analytisk grundlag. På basis af strategien skal det nationale forum samordne den statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for forummet. Forummet sammensættes derudover med to repræsentanter fra Danske Regioner, hvoraf en bliver næstformand, bestyrelsesformanden fra VisitDenmark, som også bliver næstformand, en repræsentant fra KL, to repræsentanter fra turismeerhvervet og en forsker. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af det nationale forum. I tilknytning til forummet etableres et rådgivende forum (Advisory Board) med Erhvervsog Vækstministeriet som formand, og hvor erhvervsorganisationerne og øvrige relevante ministerier er repræsenteret. Advisory Board sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det nationale turismeforum vil i henhold til loven få til opgave at koordinere turismeindsatsen. Forummet skal udstikke de centrale prioriteter og pejlemærker for, hvordan man fra offentlig side understøtter turismen. Forummet vil ligeledes tilvejebringe den viden og det analytiske grundlag, som indsatsen skal baseres på. VisitDenmark vil fortsat stå for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål. 37

49 21. STYRKELSE AF UDVIKLINGSINDSATSEN FOR DANSK KYST- OG NATURTURISME, DANSK ERHVERVS- OG MØDETURISME OG DANSK STORBYTURISME Med vækstplanen styrkes indsatsen for at udvikle det danske turismeprodukt. Det er regeringens ambition, at der sker en bedre og langt stærkere samordning og skalering af den offentlige udviklingsindsats for dansk turisme. Udviklingsindsatsen samles derfor fremover i tre udviklingsenheder dækkende hhv. kystog naturturismen, erhvervsog mødeturismen og storbyturismen. Det er planen, at de involverede regioner i samarbejde med staten etablerer et fælles udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme med en selvstændig bestyrelse og direktion. Selskabet får ansvaret for udvikling af kystog naturturismen i hele Danmark, herunder partnerskaber om udvikling af turismen hhv. på vestkysten og omkring Østersøen. Den nuværende aftale om Videncenter for Kystturisme udløber med udgangen af Videncentret har til opgave at styrke innovation og viden om vækstmulighederne i dansk kystturisme. Fra og med 2015 vil denne funktion indgå som del af det nye udviklingsselskab for dansk kystog naturturisme. Ansvaret for udvikling af storbyturismen forankres i Wonderful Copenhagen, som skal udvikle storbyturismen til glæde for alle større danske byer. Det nuværende konsortium MeetDenmark for tiltrækning af internationale møder og kongresser til Danmark skal styrkes og organisatorisk tilpasses. MeetDenmark får ansvaret for udvikling af møde- og erhvervsturismen i Danmark. Med henblik på at sikre sammenhæng mellem indsatsen for at udvikle dansk turisme og den internationale markedsføring af dansk turisme, er det regeringens hensigt, at de tre udviklings-enheder får adgang til at indstille i alt to repræsentanter til VisitDenmarks bestyrelse. Regeringen vil indgå en politisk aftale med Danske Regioner om modellen og dens nærmere udformning. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fastsættes mål for effekten af de tre udviklingsenheders aktiviteter. Efter en 4-årig periode gennemføres en evaluering af, om udviklingsindsatsen i de tre enheder fremmer den ønskede udvikling af dansk turisme. 38

50 22. FÆLLES NATIONAL TURISMESTRATEGI Danmark er et lille land og der skal være én fælles dansk turismestrategi for, hvordan vi udvikler vores turisme samt markedsfører os over for udenlandske turister. Vi kan opnå en større effekt af den betydelige indsats, som såvel private som offentlige aktører lægger i at fremme dansk turisme, hvis vi koordinerer indsatsen endnu bedre i fremtiden. Værdikæden, som den opleves af turisten, skal være det centrale pejlemærke for indsatsen. Vi skal med andre ord sætte turisten i centrum og tilbyde det produkt og de oplevelser, som bliver efterspurgt. Det er regeringens ønske, at det nationale turismeforum udarbejder en fælles national turismestrategi, som kan styrke kystog naturturismen, storbyturismen og erhvervsog mødeturismen i Danmark. Det betyder, at konkrete strategier for at fremme markedsføring, kulturturisme, krydstogtturisme, tiltrækning af events, cykelturisme, udvikling af madoplevelser, styrkelse af serviceniveauet og digitalisering af erhvervet i Danmark skal behandles i det nationale turismeforum. Strategien vil bidrage til at koble markedsføring og udvikling, så der skabes nye turismeprodukter, som kan markedsføres på en effektiv måde over for turisterne. Mål: Skabe en effektiv offentlig turismefremmeindsats, der bidrager til vækst i dansk turisme. Initiativer: Der oprettes et nationalt turismeforum gennem en ny lov om turisme. Der etableres udviklingsselskaber/konsortier for hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme. Det nationale turismeforum får bl.a. til opgave at udarbejdes en fælles national turismestrategi. 39

51 23. BEDRE MULIGHEDER FOR LANGSIGTET STRATEGISK MARKEDSFØRING VisitDenmark skal som national turismeorganisation med ansvar for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål have mulighed for at investere i den markedsføring, som giver størst mulig værdi for dansk turisme samlet set. Det tager tid at opbygge et stærkt brand og kendskab til Danmark som rejsemål. Visit- Denmark skal derfor have mulighed for at gennemføre en langsigtet strategisk markedsføringsindsats på nye uopdyrkede markeder med et stort turismemæssigt potentiale, som fx Kina og Rusland, og at opdyrke nye områder af nærmarkederne fx Sydtyskland. Oftest vil turismens enkelte aktører ikke have incitament til at investere i markedsføring på disse markeder på kort sigt. Regeringen vil derfor gøre kravet til VisitDenmarks medfinansiering fra eksterne parter mere fleksibelt. Det vil fortsat være et krav, at VisitDenmark i gennemsnit på markedsføringsindsatserne har en medfinansieringsprocent på mindst 50 procent fra eksterne partnere. Mål: Fremme VisitDenmarks mulighed for at lave langsigtede og strategiske markedsføringsindsatser på både nær- og fjernmarkeder. Initiativ: Kravet om ekstern medfinansiering på markedsføringskampagner gøres mere fleksibelt. 40

52 41

53 42

54 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme 2013/14 : 10 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Tlf. : [email protected] ISBN Elektronisk publikation Design af omslag e-types & e-types Daily Foto Forside: istock Indhold: Visit Denmark Tryk Rosendahl Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på TRYKSAG 457

55

56 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

57 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Sammenfatning... 5 Kapitel 1. Indledning... 6 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse... 7 Kapitel 3. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Det samlede behov for og forventet forbrug af tilbud i Kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi Kapitel 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Kapitel 6. Specialundervisningsområdet Herudover omfatter Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategien: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2015 Bilag 3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 5. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag kan findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal ( samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

58 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien skal være offentliggjort senest den 1. juni 2014 og Styringsaftalen senest den 15. oktober Tilsammen udgør de Rammeaftale Udviklingsstrategien tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Udviklingsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 3

59 15. oktober Socialstyrelsen Styringsaftalen September / Oktober Byråd og regionsråd Styringsaftale Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale 1. januar Socialministertemaer Januarkonference - politikere og brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS Udviklingsstrate gi Marts Kd-net August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale August DASSOS Styringsaftale 1. Juni Socialstyrelsen Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Byråd og regionsråd Udviklingsstrategi Det er DASSOS, herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Udviklingsstrategien inden fremsendelse til Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) samt Kommunekontaktråd (KKR) og Det Regionale Kontaktudvalg (RKU). Se bilag 4 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 4

60 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2015 har kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Ministertemaet i Rammeaftale 2014 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem - med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2015 har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi. 5

61 Kapitel 1. Indledning Et mål med det nye rammeaftalekoncept 1 har været at forenkle arbejdet med rammeaftalerne og kommunernes indberetninger i forbindelse med udarbejdelsen af aftalerne. Det betyder, at proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i højere grad bliver op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Dertil kommer ministerens nye mulighed for at udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles. I Rammeaftale 2015 er det udmeldte tema xxxxxx. Temaet udmeldes hvert år pr. 1. januar. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for eventuelle problemstillinger i forhold til ventelister. Med den nye lovgivning er der således lagt op til, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i høj grad selv beslutter, hvad Udviklingsstrategien skal indeholde. Samtidig kan Udviklingsstrategien have et flerårigt sigte, hvor der i årets aktuelle Udviklingsstrategi udvælges fokus- og udviklingsområder til nærmere beskrivelse. 1 Ny lovgivning pr. 3. marts

62 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder 2.1. Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Som led i de nye regler om rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, som trådte i kraft den 16. marts 2011, har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de temaer, der ifølge reglerne er obligatoriske, og de temaer, som aftaleparterne selv beslutter at behandle. Det særlige tema i Rammeaftale 2015 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Med 2020 målene har regeringen understreget vigtigheden af at fokusere på udsatte børn og unges skolegang/uddannelse. Målet er, at mindst 50 % af de udsatte børn og unge som 25 årige har en ungdomsuddannelse. Anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Med udmeldingen af anbragte børn og unges undervisning/uddannelse som ministertema for Rammeaftale 2015 ønsker ministeren, at kommuner og regioner drøfter, hvordan den tværgående koordinering kan ske mest hensigtsmæssigt, så anbragte børn og unge får en sammenhængende og koordineret indsats. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Endvidere opfordrer ministeren til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. De midtjyske kommuners arbejde med anbragte børn og unges undervisning / uddannelse igangsættes allerede i Arbejdet tager afsæt i resultaterne af de midtjyske kommuners arbejde med ministertemaet for 2013, hvor en arbejdsgruppe netop anbefalede at sætte fokus på udsatte børn og unges skolegang. 7

63 Kapitel 3. Hvad er omfattet af rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen på det sociale område er placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, sikre at der er relevante tilbud til borgerne samt finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandører. Regionen har leverandøransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandøransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandøransvaret indebærer en forpligtelse til at stille tilbuddene til rådighed efter aftale med kommunerne og drive dem fagligt og økonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og føre tilsyn. For at kunne leve op til leverandøransvaret er det en væsentlig forudsætning for regionen og de kommunale leverandører, at der løbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Udover tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en række sociale tilbud. Kommunerne opfordrer i fællesskab til, at takstberegningsprincipperne er gældende for alle tilbud, jf. Styringsaftalen. Parterne har aftalt, at specialiserede sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren, er en del af Rammeaftalen. Alle regionale tilbud vil være omfattet af rammeaftalen. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad angiver de rammer, som området kommer til at udvikle sig inden for. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: Tabel 3.1. Lovhjemmel for tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 Særlige dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 Særlige klubtilbud til større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 66, stk. 1, 2 og 5 Anbringelsessteder for børn og unge - plejefamilier, kommunale plejefamilier og opholdssteder Serviceloven 67, stk. 1 Døgntilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer Serviceloven 67, stk. 2 Døgntilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 67, stk. 3 Sikrede institutioner for børn og unge Serviceloven 83 * Personlig hjælp, pleje og støtte Serviceloven 84 * Afløsning/aflastning af ægtefæller eller andre nære 8

64 Serviceloven 85 * Serviceloven 86 * Serviceloven 87 * Serviceloven 97 * Serviceloven 98 * Serviceloven 101 Serviceloven 102 * Serviceloven 103 Serviceloven 104 Serviceloven 107 Serviceloven 108 Serviceloven 109 Serviceloven 110 Serviceloven 112 (jf. 5, stk. 2) Almenboligloven 185 b Folkeskoleloven 20, stk. 3 pårørende Hjælp, pleje, støtte Genoptræning og vedligeholdelsestræning Som med døgnvarighed Ledsagelse (voksne under 67 år) Særlig kontaktperson til døvblinde (voksne under 67 år) Behandling af stofmisbrug (social behandling) Hjælp, pleje, støtte af behandlingsmæssig karakter Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidig boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Længerevarende boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kvindekrisecentre mv. Forsorgshjem mv. Hjælpemidler i nogle tilfælde til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Almene ældreboliger specielt indrettet til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud (børn og unge) Lands- og landsdelsdækkende tilbud (voksne) Specialundervisningsloven 1, stk. 2 Specialundervisningsloven 1, Tilbud til personer med tale-, høre- og synshandicap stk. 3 (kommunikation). Note: Tilbud efter Serviceloven 83-87, samt 102 indgår, hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til tilbud omfattet af rammeaftalen efter Almenboligloven 185 b. Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud i en anden region. Plejefamilier, kommunale plejefamilier og opholdssteder har ikke tidligere været omfattet af rammeaftalens anvendelsesområde. Bekendtgørelse nr. 205 af den 13. marts 2011 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreområde fastsætter nu, at der er sket en ændring på dette område, hvorfor kommunerne vil indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om, at de fremover vil blive omfattet af rammeaftalen. Kommunerne og LOS (Landsforeningen af opholdssteder) har løbende haft konstruktive drøftelser om rammeaftalens afsmittende effekt for de private leverandører. 3.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 I Region Midtjylland er Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er DASSOS, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. Målet har været en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og dels skaber et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. 9

65 DASSOS har godkendt det endelige udkast til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 den 19. februar Dialogforum Midtjylland har efterfølgende drøftet udkast til Udviklingsstrategi, inden aftalen blev behandlet i KKR den 14. marts. Samtidig er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet. 3.2 Fælles mål og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en fælles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen på det sociale område. Den socialpolitiske linie tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Sikre borgere med særlig behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. 3.3 Bruger- og pårørendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene, herunder om ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på flere niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes: Beslutningen om, hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering, træffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremgå, hvilke rammer der er for bruger- og pårørendeindflydelse, herunder om der er etableret bruger- og pårørenderåd. Dels med politiske og administrative beslutningstagere i den enkelte kommune: Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det sociale område har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner 10

66 løbende det kommunale handicapråd i processen omkring udarbejdelsen af den årlige rammeaftale. Dels med politiske og administrative beslutningstagere på regionalt niveau: Formand og næstformand fra de lokale brugerorganisationer deltog den 14. januar februar 2014 i JanuarPolitikerkonferencen. Under overskriften Velfærd på nye betingelser Heldhed og sammenhæng drøftede de sammen med lokale kommunalpolitikere bl.a. fokus- og udviklingsområder i det kommende års rammeaftaler. I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KKR Midtjylland er der etableret et regionalt dialogforum (Dialogforum Midtjylland). Dette forum drøfter generelle spørgsmål og kan afholde åbne konferencer eller lignende, der behandler temaer for udvikling af det sociale område. Dialogforum Midtjylland behandler udkast til den årlige rammeaftale. 3.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til Sekretariat for rammeaftalen og Socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder konkret, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med Styringsaftale 2016 og at eventulle udviklingstemaer først kan indgå i Udviklingsstrategi Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er dog ikke en del af styringsaftalen som led i rammeaftalen. Kommuner, Region og Socialtilsyn Midt vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 11

67 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I henhold til lovgivningen vedr. Udviklingsstrategien skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsråd have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. Udviklingsstrategien skal derfor indeholde et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud. I Region Midtjylland er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for eventuelle problemstillinger i forhold til ventelister. Der skelnes efterfølgende mellem kommunens samlede behov for pladser og deres behov for pladser uden for kommunens eget regi. 4.1 Det samlede behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud på socialog specialundervisningsområdet, der er omfattet af Rammeaftale 2015, jf. nedenstående tabel 4.1. For målgruppen voksne med sindslidelser forventer et flertal af kommuner et uændret behov for dagog døgnpladser i Flere kommuner forventer imidlertid et stigende behov for døgntilbud til målgruppen sammenlignet med de sidste to års indberetninger. Således angiver 6 kommuner en forventning om et stigende behov mod tidligere 3-4 kommuner. For målgruppen voksne med autisme forventer 11 kommuner en stigning i behovet for døgntilbud, mens 8 kommuner forventer et uændret behov. Dermed er de sidste to års forventning om uændret behov hos flertallet af kommuner ændret en tendens, der både opleves blandt små og store kommuner. Også behovet for dagtilbud er stigende i flere kommuner i forhold til de sidste to års forventninger 8 kommuner forventer i 2015 et stigende behov, mens 9 kommuner forventer uændret behov. For udviklingshæmmede samt udviklingshæmmede med dom er billedet identisk med de sidste to års tendenser et stort flertal af kommuner forventer et uændret behov. Godt og vel 2/3 af kommunerne forventer et uændret behov for dagog døgnpladser til voksne senhjerneskadede, mens 3-4 kommuner forventer et stigende behov. I forhold til målgrupperne personer med stofmisbrug, hjemløse og voldsramte kvinder forventer et flertal af kommuner et uændret behov for dagog døgnpladser. Flere kommuner angiver imidlertid en stigende behov for døgnpladser til hjemløse i forhold til de sidste to års indberetninger i alt 6 kommuner. På tale-, høre- og synsområdet forventes et uændret forbrug på både voksenområdet samt børn- og ungeområdet. 12

68 For målgruppen børn og unge med autisme og ADHD forventer et flertal af kommunerne et uændret behov for dagog døgntilbud. Ligeledes forventer kommunerne i vid udstrækning et uændret forbrug af pladser til udviklingshæmmede børn og unge samt udviklingshæmmede med dom. 4.2 Kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi De senere års tendens i kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi fortsætter i Således forventer kommunerne et uændret eller en faldende efterspørgsel efter pladser uden for kommunens eget regi. Flere kommuner angiver samtidig, at de arbejder mod en øget grad af selvforsyning, hvorfor det må forventes, at tendensen vil fortsætte i årene fremover. I forhold til målgruppen voksne med sindslidelser forventer et flertal af kommuner (12 kommuner) i 2015 et uændret behov for pladser uden for kommunens eget regi for såvel dagog døgntilbud, mens de resterende kommuner forventer et faldende behov. Dermed er tendensen identisk med Ligeledes er kommunernes forventninger for målgruppen voksne med psykisk handicap (autisme og ADHD) i 2015 identisk med 2014 flertallet af kommunerne forventer et uændret behov for dagog døgnpladser uden for kommunens eget regi, mens 5 7 kommuner forventer et faldende behov. For målgruppen voksne udviklingshæmmede forventer ca. halvdelen af kommuner uændret behov for dagog døgnpladser uden for kommunens eget regi resten forventer et faldende behov. Andelen af kommuner, der forventer et faldende behov for pladser, er dermed stigende i forhold til For udviklingshæmmede med dom forventer 2/3 af kommuner et uændret behov. 3 kommuner forventer et stigende behov for døgnpladser uden for kommunens eget regi, hvilket er en stigning i forhold til forventningerne i For målgruppen voksne med senhjerneskade forventer et flertal af kommunerne et uændret behov for pladser uden for kommunens eget regi, mens den resterende 1/3 af kommunerne forventer et faldende behov. På børn- og ungeområdet forventes tendensen fra 2014 at fortsætte - et flertal af kommuner forventer generelt et uændret behov uden for kommunens eget regi, mens den resterende del forventer et faldende behov for pladser. For målgrupperne børn og unge med autisme og ADHD forventer 2/3 af kommunerne et uændret behov for dagog døgntilbud, mens den resterende del forventer et faldende behov. I nedenstående tabel er oplistet en mere deltaljeret gennemgang af de kommunale indberetninger til Rammeaftale

69 Tabel 4.1. Kommunernes samlede indberetninger til Rammeaftale 2015 Dagtilbud Døgntilbud Forventet behov for pladser uden (Det samlede (Det samlede for kommunens eget regi forventet behov) forventet behov) Dagtilbud Døgntilbud Målgrupper Kommunerne har samlet set markeret følgende i de kommunale redegørelser: Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende 1. Voksne med sindslidelser Voksne med psykisk handicap: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Voksne med fysisk handicap: Senhjerneskade Andre Personer med stofmisbrug Hjemløse og personer med særlige sociale problemer Voldsramte kvinder a. Voksne med behov for tilbud på: taleområdet høreområdet synsområdet hjælpemiddelområdet b. Børn med behov for tilbud på: taleområdet høreområdet synsområdet hjælpemiddelområdet Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Note: Alle felter er ikke afkrydset af alle kommuner. Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 14

70 Kapitel 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede socialog undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2015 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag Lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret Sikrede afdelinger Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. 15

71 Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdsparter. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens: Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Forudsat belægningsprocent I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. 16

72 Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. 17

73 Kapitel 6. Specialundervisningsområdet Kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Idet Region Midtjylland hverken driver lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 3 eller lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for voksne i henhold til Specialundervisningslovens 1, stk. 2, er det blot Region Midtjyllands undervisningstilbud for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder efter Specialundervisningslovens 1, stk. 3, der er omfattet. I Region Midtjylland er målgruppen for rammeaftalen på specialundervisningsområdet således personer med kommunikationshandicap. Denne målgruppe er delt op i et taleområde og et høreområde, hvilke hver især er nærmere beskrevet nedenfor. Tilbuddene på specialundervisningsområdet Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade samt stamme-, læse- og stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus samt disses pårørende og personale. For personer med kommunikationshandicap tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at der kræves et højtspecialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelserne på området er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På taleområdet er undersøgelse og udredning desuden en del af kerneydelserne 18

74 Specialundervisningsområdet i 2015 De 19 kommuner i Region Midtjylland har i de kommunale redegørelser i januar 2014 angivet forventet pladsbehov på de regionale specialundervisningstilbud og det forventede brug af rådgivning og vejledning fra de regionale specialundervisningstilbud. Af de kommunale redegørelser fremgår primært, at der i 2015 i lighed med tidligere år - vil være et uændret forbrug på specialundervisningsområdet i forhold til det eksisterende niveau. Enkelte kommuner angiver dog, at de forventer et fald i kommunernes forbrug af pladser uden for eget regi. Dette er gældende for såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet, jf. tabel

75 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Vækst- og UdviklingsStrategien (VUS) Forslag til organisering og den videre proces ORGANISERING Med udgangspunkt i positive tilkendegivelser på kd-net mødet 7. februar 2014 om en organisering med en overlappende funktion mellem Vækstforum og Væksthuset samt efter konstruktiv dialog med Lars Møller, som formand for Væksthus Midtjylland foreslås det, at den kommunale VUS-gruppe består af: 2 repræsentanter fra Vækstforum-kommunerne repræsenteret ved næstformandskommunen samt yderligere en kommune: - Niels Erik Kjærgaard Ringkøbing-Skjern Kommune (formand) - Niels Højberg, Aarhus Kommune 2 repræsentanter fra Væksthus Midtjylland-kommunerne repræsenteret ved formands- og næstformandskommunerne: - Lars Møller, Holstebro Kommune - Hans Nikolaisen, Randers Kommune. DEN VIDERE PROCES VEDR. UDARBEJDELSE AF VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGIEN. Med udgangspunkt i et ønske fra KKRs formandskab om øget involvering i strategiske temaer samt et tilsagn fra regionen om en ikke-forceret VUS-proces foreslås følgende procesforløb: 21. februar 2014 Præsentation og drøftelse af arbejdet med den kommende Vækst- og udviklingsstrategi, hvor de kommunale synspunkter til det konkrete proces-forløb fremføres. 28. februar 2014 kd-net drøfter oplæg til organisering og procesforløb. 10. marts 2014 Kontaktudvalget orienteres om procesovervejelser 14. marts 2014 Orientering til KKR om VUS, hvor der lægges op til, at kd-net udarbejder et oplæg til, hvilke kommunale temaer, der bør indgå i VUS'en. Marts-maj 2014 Arbejdsfase hvor den detaljerede procesplanen afklares med Region Midtjylland, og der indhentes input til oplægget fra de 19 kommuner. 23. maj 2014 kd-net drøfter oplægget med henblik på drøftelse og godkendelse af kommunernes temaer m.v. på KKR mødet 12. juni juni 2014 KKR drøfter og godkender de kommunale temaer m.v. til det videre VUS-arbejde. Niels Erik Kjærgaard, 21. februar /Eva Glæsner/mobil /mail: [email protected]

76 Forslag til fordeling af flygtninge i den midtjyske region efter de nye landstal udmeldt af Udlændingestyrelsen december 2013 Fordeling på baggrund af nye landstal pr. december 2013 Fordeling vedtaget på KKR møde 13. juni 2013 Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø 7 5 Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland i alt kd-net sekretariatet 18/02/2014

77 Notat Dato: 19. februar 2014 Til: KKR og Region Midtjylland Vedr.: Støtte til øget dimensionering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Journalnr. U Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer i den kommende årrække og med det stigende fokus på velfærds- og sundhedsteknologi, opstår der et øget behov for sygeplejersker med kompetencer til at håndtere nye teknologier og arbejdsmetoder. VIA University College vil med en toning inden for velfærds- og sundhedsteknologi af den allerede eksisterende professionsbacheloruddannelse i sygepleje imødekomme dette behov. Uddannelsen med denne toning ønskes udbudt ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, hvor der er et tæt samarbejde med ingeniøruddannelserne om velfærds- og sundhedsteknologi. For at kunne sikre en bæredygtig uddannelse er det afgørende, at dimensioneringen her øges med 30 studerende årligt. Behovsanalyse En netop gennemført behovsanalyse med repræsentanter fra Region Midtjylland, kommunerne i regionen samt private virksomheder peger på, at der i stigende grad er behov for nedenstående kompetencer. Baggrund og kompetenceprofil Sygeplejerskers arbejdsopgaver i fremtiden er under forandring som følge af de mange faktorer og udfordringer, der gør sig gældende i sundhedssektoren og samfundet. Ændringer i demografi, sygdomsmønstre, opgavedeling mellem primær og sekundær sundhedssektor og accelererede patientforløb, forudsætter nye kompetencer. Fremtidens sygeplejersker skal således i højere grad kunne samarbejde tværprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt, ligesom de både skal kunne kommunikere hensigtsmæssigt med patienter, pårørende og kollegaer inden for og på tværs af sektorerne. Velfærds- og sundhedsteknologi kan på en effektiv måde understøtte og muliggøre løsningen af de stadig mere komplicerede opgaver. Det stiller imidlertid krav til, at sygeplejersker kan implementere, anvende og formidle brugen af velfærds- og sundhedsteknologiske løsninger til borgere og patienter. Det er samtidig væsentligt at pointere, at de studerende erhverver sig en sygeplejerskeuddannelse inden for rammerne af den nationale studieordning, og at de skal indfri alle læringsmålene for at kunne opnå autorisation. En toning indenfor velfærds- og sundhedsteknologi vil derfor ikke være på bekostning af de grundlæggende sygeplejefaglige kompetencer. Kliniske uddannelsespladser Når det gælder muligheden for kliniske uddannelsespladser i forbindelse med en øget Side 1 af 2

78 dimensionering forventer VIA University College ikke, at det vil give anledning til problemer. Det er der flere grunde til: I 2007 blev der indgået en politisk aftale om at optage 36 studerende udover den ordinære dimensionering på et særligt tilrettelagt forløb for socialog sundhedsassistenter ved Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg I sommeren 2012 meddelte ministeriet at disse studerende skulle indgå i den ordinære dimensionering på 751 studerende. Det betyder, at der årligt optages 24 studerende færre. Derfor vil en øget dimensionering på 30 studerende i 2015 ikke betyde behov for flere kliniske uddannelsespladser end hidtil. Det forventes, at kommunerne i et fremadrettet perspektiv vil kunne modtage flere studerende i alle de kliniske moduler. o Odder Kommune meddelte i 2008, at man ikke så sig i stand til at modtage sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på grund af besparelser og fyring af sygeplejersker, hvilket betød, at man ikke kunne levere klinisk vejledning. Odder Kommune er nu begyndt at modtage studerende igen. o Hedensted Kommune modtager på nuværende tidspunkt studerende fra UC Lillebælt, men borgmesteren har givet udtryk for, at man vil se på mulighederne for fremadrettet at modtage studerende fra VIA UC. o En række kommuner er i disse år i færd med at etablere sundhedscentre, tryghedshoteller, akutteams m.m. og samtidig ansætter flere sygeplejersker, hvilket giver mulighed for flere uddannelsespladser til studerende. Flere kommuner har indledt samarbejde med alment praktiserende læger om inddragelse af disse i kliniske uddannelsesforløb. Det er et indsatsområde for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA UC at etablere flere kliniske uddannelsespladser i private institutioner. I takt med, at flere og flere velfærdsopgaver løses af private udbydere må det være en naturlig konsekvens, at disse udbydere også tager del i uddannelsesopgaven. På modul 12 vil den kliniske uddannelse for de studerende med den særlige sundheds- og velfærdsteknologiske toning blive afviklet i private virksomheder eller i særlige afsnit i Region Midtjylland og kommunerne (innovationsafsnit, klinisk applikations support o.l.). Desuden vil den kliniske uddannelse på modul 5, 13 og 14 kunne afvikles på andre uddannelsespladser, end de der bliver benyttet af studerende i den ordinære uddannelse. Fremtidig beskæftigelsessituation for sygeplejersker Helt aktuelt har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, oplyst, at der i øjeblikket ikke er ledige sygeplejersker i regionen til trods for, at der i januar er dimitteret nye sygeplejersker fra Sygeplejerskeuddannelsen i VIA UC. Dansk Sygeplejeråd frygter derfor en snarlig mangel på sygeplejersker blandt andet fordi en række kommuner ansætter flere sygeplejersker. På den baggrund anmoder VIA University College om støtte til en øget dimensionering på 30 studerende årligt ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. Med venlig hilsen Aase Lydiksen Direktør, Sundhedsfaglig Højskole Side 2 af 2

79 N OTAT KKR MIDTJYLLAND Punkter til KKR mødet den 14. marts 2013 Den 19. februar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Drøftelse af hvilke emner KKR Midtjylland ønsker at drøfte i den kommende valgperiode. KKR formandskabet lægger op til en drøftelse af hvilke emner, der ønskes drøftet i KKR Midtjylland den kommende periode. Nogle af de foreløbige emner, der kunne tages op som temaer på KKR møderne er: [email protected] Direkte Mobil Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Side 1/8 Klimaudfordringen Landdistriktsområder Planområdet Turisme Konkret foreslås det, at uddannelsesområdet temasættes på KKR mødet i juni måned, idet en analyse af uddannelsesområdet (der blev igangsat i sidste valgperiode) er færdig på dette tidspunkt. KKR formandskabet vil herefter temalægge KKR møderne foreløbig for det kommende år. 2. Indspil fra KKR til KL s forhandlingsoplæg til national væksthusaftale. KL s forhandlingsoplæg skal ligge klar ca. 1. april. Formål med punktet

80 Formålet med punktet er, at KKR Midtjylland giver input til KLs forhandlingsoplæg til den nationale væksthusaftale. Baggrund I forhandlingerne om den nationale væksthusaftale for 2015 skal KL sikre sig det bredest mulige mandag for at indgå aftalen med Erhvervs- og Vækstministeriet. Kommunernes krav til aftalen skal derfor formuleres via KKR og indarbejdes i et forhandlingsoplæg, som drøftes med væksthusenes formænd og godkendes af KL s bestyrelse. Aftalen for 2015 skal indgås sammen med økonomiaftalen. I punktet vil KL præsentere en række foreløbige ideer til emner, der kan tages op i drøftelser med staten. De foreløbige ideer (fra KL s bestyrelse) er: Væksthusene efter 2015 i væksthusaftalen for 2014 blev det aftalt at drøftelserne om struktur efter 2015 skal indledes i 2. halvår Derfor er det vigtigt at drøfte, hvad der skal ske efter 2015 og få det ind i aftalen. Væksthusene 2.0 Modellen Vækstimidt skal sikre, at vi får flere vækstvirksomheder ind i systemet. Vi skal sikre at den bliver evalueret i 2014 Knudepunktfunktionen der lægges op til at aftalen for 2015 sikrer, at væksthuset er en professionel overbygning til kerneydelsen, der sikrer at flere virksomheder kommer i et vækstforløb. Samarbejde med vækstfora og med staten (som affyringsramper for nye initiativer) bør også med i aftalen. KL leverer et dagsordenspunkt, som kan danne udgangspunkt for, KKR Midtjyllands indspil til forhandlingsoplægget til økonomiaftalerne med om væksthusaftalen for Forslag til udviklingsstrategi 2015 (rammeaftale) Formål med punktet Formålet med drøftelsen er, at KKR Midtjylland skal godkende forslaget Udviklingsstrategi 2015, før den kan sendes til godkendelse i de 19 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Baggrund Forslaget til Udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet af den administrative styregruppe DASSOS på grundlag af drøftelser med embedsmænd og politikere fra kommunerne i hhv. november og februar (den 19. februar) 2

81 Forslaget til udviklingsstrategi vil, udover forslag til fælles fokusområder bl.a. indeholde en oversigt over kommunernes vurdering af om behovet for pladser til forskellige målgrupper vil stige, falde eller være uændret. Godkendelsen i de 19 kommunalbestyrelser og Regionsrådet skal være sket sendes den 1. juni Pejlemærker for styringsaftale 2015 (rammeaftale) Formål med punktet Formålet med drøftelsen er, at udstikke rammer for udarbejdelse af Styringsaftalen 2015, der efter godkendelse i KKR Midtjylland den 13. juni skal sendes til godkendelse i de 19 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Baggrund Forslaget til Styringsaftale 2015 udarbejdes af den administrative styregruppe DASSOS på grundlag af de pejlemærker, som KKR Midtjylland udstikker på mødet den 14. marts. Et udgangspunkt for disse pejlemærker kunne være beslutningen i KKR Midtjylland den 13. juni 2013, hvor det i forbindelse med godkendelse af Styringsaftale 2014 blev ført til referat at: Det blev tilkendegivet, at det også efter 2014 er vigtigt at have et flerårigt fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger og, at balancen er ved at være nået mht. reduktion i takstudviklingen. KKR formandsskabet noterer sig, at der fortsat skal være fokus på den fælles faglige udvikling af tilbud og løsninger samt, at taksniveauet holdes i Rammeaftale Dimensionering på SOSU området Formål med punktet KKR Midtjylland skal beslutte fordelingen af uddannelsespladser på SO- SU/PAU området i Baggrund Dimensioneringen er i 2015 (sidste gang) fastlagt i Trepartsaftalen fra juni 2007 mellem KL, Danske Regioner, LO og staten og har således nu været uændret de sidste tre år. 6. Dimensionering på pædagogområdet Formål med punktet 3

82 KKR Midtjylland skal fastlægge optaget til pædagogudannelsen på VIA University College for studieåret 2014/15 Baggrund Beslutningen i KKR Midtjylland sker efter indstilling fra Praktikpladsforum, der mødes om sagen den 4. marts. Sidste år reducerede KKR optaget med 30 pladser på baggrund af en behovsanalyse. I år forventes Praktikpladsforum ikke at indstille reduktion i optaget. Derimod skal optaget i år og fremover fordeles på tre specialer i ht. den nye bekendtgørelse for pædagoguddannelsen. 7. Aftale om fordeling af flygtninge på baggrund af det nye landstal for 2014 Formål med punktet KKR Midtjylland skal fastlægge fordeling af yderligere 381 flygtninge i Midtjylland i 2014 Baggrund Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var Styrelsen kan nu konstatere, at det må forventes, at der i 2014 vil ske visitering af flere personer end de udmeldte. På baggrund heraf udsender styrelsen i dag en forhøjelse af landstallet for 2014 til Forhøjelsen indebærer at det samlede antal flygtninge i Midtjylland øges fra 798 til De yderligere 381 flygtningen foreslås fordelt mellem de 19 midtjyske kommuner efter Styrelseen matematiske model, der hidtil har ligget til grund for fordelingen. 8. Praksisplan. Formål med punktet Formålet med punktet er at indlede en drøftelse om hvilke emner, kommunerne ønsker rejst i Praksisplanudvalget. Baggrund KKR Midtjylland har besluttet at igangsætte en proces, hvor kommunerne får mulighed for at et give bud, hvilke emner man gerne vil have drøftet i 4

83 praksisplanudvalget. Disse emner samles og drøftes på mødet den 14. marts 2014, så de kan give mandat til medlemmerne af praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene har til opgave at udarbejde en praksisplan, der udover kapacitet og placering af ydernumre også skal beskrive almen praksis opgaver. I lovens bemærkninger fremgår at Praksisplaner vil fremover være den ramme, der sikrer kommunernes indflydelse på decentrale aftaler med de praktiserende læger, sikrer grundlaget for sundhedsaftalers gennemførelse og dermed tilgodeser behovet for samarbejde med på konkrete områder. I praksisplanerne defineres således rammen for de opgaver, som ønskes løst af almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. Der foregår stadig forhandlinger på centralt niveau og det er derfor uklart, om der kommer et bidrag til et dagsordenspunkt fra KL om forhandlingerne. Praksisplanudvalget holder møde første gang den 24. februar Sundhedsaftale Formål med punktet Formålet med punktet er 1) at drøfte de første bud på indholdet i den politiske sundhedsaftale og 2) at give de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget input til drøftelserne i Sundhedskoordinationsudvalget af, hvilke politiske mål kommunerne ønsker, der skal indgå i sundhedsaftalen. Baggund Der er i 2013 blevet igangsat et arbejde med henblik på udviklingen af en 3. generations sundhedsaftale i Den 7. november 2013 mødtes Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) for at drøfte, hvilke politiske input, der kan være til indholdet i en ny aftale. Inputtet fra det afgående koordinationsudvalg vil blive videregivet til det nye SKU. Noget af dette input var: En sundhedsaftale i regionen Styrket fokus på behovet for en kort politisk aftale Fra ord til handling Et fælles mindset Fra instruks- til værdibaseret Der skal opstilles få fælles konkrete målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet 5

84 Synliggørelse af effekt Almen praksis forpligtes via praksisplanen Ligestilling af psykiatri og somatik På KKR mødet den 14. marts 2014, vil der være yderligere input fra det 1. møde i det nye Sundhedskoordinationsudvalg. Det nye SKU skal i foråret og forsommeren 2014 arbejde videre med ovenstående temaer i udarbejdelsen af den politiske del af sundhedsaftalen. I denne proces vil der også være mulighed for sundhedsudvalgene ude i kommunerne til at komme med input. Der er endvidere lagt op til, at de kommunale udvalgsmedlemmer mødes i kommuneklyngerne (om hospitalerne) for at få et indblik i, hvad sundhedsaftalerne konkret kan betyde for borgerne. Den 28. april 2014 vil der være et fællesmøde mellem SKU og udvalgsformændene fra kommunernes socialog sundhedsudvalg. Til dette møde vil der foreligge et første udkast til den politiske del af sundhedsaftalen, som mødedeltagerne kan kommentere på. Foruden sundhedsaftalen vil også praksisudviklingsplanen blive drøftet på mødet. Med udgangspunkt i bl.a. inputs fra mødet den 28. april vil SKU tilrette udkastet således at et færdigt udkast kan sendes i høring i kommuner, region, PLO og hos andre interessenter lige før sommerferien. Følgende KKR medlemmer er også medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget: 10. Fælles mål på sundhedsområdet Formål med punktet Formålet med punktet er, at give KKR Midtjylland en status for arbejdet med de fælles sundhedspolitiske målsætninger. Baggrund Den 8. april vedtog KKR Midtjylland fire fælles sundhedspolitiske målsætninger for det kommunale sundhedsvæsen i den midtjyske region. Målsætningerne er: Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. 6

85 Man besluttede at udsætte arbejdet med den 4. nævnte målsætning idet regeringen var på vej med en handlingsplan for området (forventes at komme i foråret 2014). På et møde den 31. maj 2013 mellem lederne af sundhedsforvaltningerne i de 19 midtjyske kommuner blev arbejdet med målsætningerne konkretiseret, og der blev efterfølgende nedsat arbejdsgrupper for de tre første målsætninger. Arbejdsgrupperne har i efteråret arbejdet med at omsætte målsætningerne til et konkret materiale, der kan finde anvendelse ude i kommunerne. Materialet har været sendt til høring hos kommunerne, region og PLO. Arbejdsgrupperne har ultimo december 2013 primo januar 2014 afsluttet deres arbejde. Det er forventningen, at kommunerne efter mødet den 21. februar 2014 giver deres principielle tilslutning til materialet via en protokol. På KKR mødet gives en status på kommunernes tilbagemelding og for hvordan arbejdet med den 4. målsætning sættes i gang. 11. International Citizen Service Formål med punktet De fire International Citizen Service (ICS) er blevet evalueret og der er i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering iværksat et arbejde mellem de forskellige relevante myndigheder med henblik på at skabe en bedre national dækning. Arbejdet lægger op til forskellige modeller, som der tages afsæt i for de kommende økonomiforhandlinger. KL vil arbejde for, at opgaven forbliver kommunal og spørger om kommunerne i KKR Midtjylland bakker op. Baggrund International Citizen Service (ICS) blev i 2011 etableret i de fire store universitetsbyer (København, Odense, Aarhus og Aalborg) for at udenlandsk arbejdskraft, deres familier og studerende kunne nøjes med at rette henvendelse ét sted i forbindelse med bosætning i Danmark. I de fire ICS er er alle relevante myndigheder repræsenteret (SKAT, kommune, Statsforvaltning og Workindenmark), og det bevirker, at borgeren kan blive færdigekspederet i samme henvendelse. 7

86 KL arbejder for, at opgaven skal forblive kommunal, bl.a. fordi der i forbindelse med etablering i Danmark er mange spørgsmål relateret til andre kommunale opgaveområder, fx danskundervisning, beskæftigelsesindsats, opskrivning til skole og daginstitution mv. Såfremt dette skal lykkes kdet, at kommunerne bakker op om de kommunale fællesskaber, der allerede er etableret og eventuelt etablerer yderligere fællesskaber, såfremt det på sigt viser sig muligt ved en ændring af den nuværende lovgivning omkring ICS erne. 12. Regnskab 2013 og budget 2014 for KDN Fremlægges til godkendelse 8

87 sammensætning af administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Gruppe KKR/kd-net formandskab Spejling. Sundhedskoordinationsudvalget Spejling KOSU - styregruppe sundhed Administrativ gruppe Udvides med ét medlem Politisk udpegede Kommune Kommune Navn Andre oplysninger Jan Petersen Norddjurs Norddjurs Jesper Kaas Schmidt (fmd.) Carsten Kissmeyer Ikast-Brande Ikast-Brande Henning Hansen (n.fmd.) Ulla Tørnæs - næstformand Holstebro Holstebro Anders Kjærulff Nils Borring Favrskov Favrskov Kate Bøgh Tage Nielsen Skanderborg Skanderborg Lars Kirkegaard Jette Skive Aarhus Aarhus Hosea Dutschke Hans Jørgen Hansen Hedensted Hedensted Steen Dall Hansen KKR-konsulent Jonna Holm Pedersen Viborg Lasse Jakobsen - formand Viborg,Silkeborg,Skive= Midt Skanderborg Lars Kirkegaard Horsens Klyngen Aarhus Hosea Dutschke Aarhus Klyngen Favrskov Kate Bøgh Randers Klyngen Holstebro Anders Kjærulff - stedfortræder Vest Klyngen Hedensted Ejgil Jessen Hansen Horsens Klyngen (Horsens, Odder, Skanderborg, Hedensted) Herning Søren Liner Christensen Vest Klyngen Silkeborg Jens Peter Hegelund Jensen Midtklyngen Sekretariat Jonna Holm Pedersen / Mads Jessen DASSOS - forretningsudvalg Administrativ gruppe Udvides med ét medlem Hedensted Norddjurs Viborg Randers Skanderborg Holstebro Aarhus Silkeborg Herning sekretariat Jesper Thyrring Møller - formand Kenneth Koed Nielsen Leif Gjørtz - stedfortræder Steiner Eggen Kristensen Henning Haahr Helle Bro Lotte Henriksen Jens Peter Hegelund Jensen Henrik Beyer Eva Glæsner/Karsten Binderup Vækstforum Spejling Trafikselskabet Midttrafik - Bestyrelsen Spejling Iver Enevoldsen - næstformand Ringkøbing/Skjern Ringkøbing/Skjern Niels Erik Kjærgaard - formand HC Østerby Holstebro Holstebro Lars Møller Jakob Bundsgaard Aarhus Aarhus Niels Højberg Jørgen Gaarde Skanderborg Skanderborg Lisbeth Binderup Erik Flyvholm Lemvig Lemvig Birgit Fogh Rasmussen Claus Wistoft Syddjurs Syddjurs Jesper Hosbond Jensen KKR-konsulent Eva Glæsner Hans Bang-Hansen - formand Horsens Horsens Niels Aalund - formand Jan Ravn - næstformand Aarhus Aarhus Michael Kirkfeldt, stedfortræder Finn Stengel Petersen Herning Herning Eva Kanstrup Niels Viggo Lynghøj Struer Struer Jørgen Jensen Johannes Vesterby Viborg Viborg Lasse Jacobsen Frank Borck Olsen Silkeborg Silkeborg Jens Peter Hegelund Jensen Mads Nikolajsen Norddjurs Norddjurs Kim Kofod Hansen KKR konsulent Jonna Holm Pedersen kd-net Inger B. Nehm [email protected] / Redigeret 10. februar 2014 side 1

88 sammensætning af administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Gruppe Politisk udpegede Kommune Kommune Navn Andre oplysninger KKR/kd-net Væksthuset formandskab - bestyrelsen Søren Olesen - formand Holstebro Holstebro Lars Møller - formand Peter Sørensen Horsens Horsens Niels Aalund Spejling Johs. Poulsen Herning Herning Lone Lyrskov Claus Omann Jensen-næstform. Randers Randers Hans Nikolaisen KKR konsulent Eva Glæsner pr. 1. april 2014 Uddannelsesområdet Struer Claus Damgaard - formand Holstebro Lars Møller Aarhus Rasmus Bak-Møller Norddjurs Kenneth Koed Nielsen Nuværende udpegninger fortsætter indtil Skive Inglev Jensen ny politisk gruppe evt. er nedsat Lemvig Ole Pedersen Dog med ny formand Ringkøbing-Skjern Annette Ørbæk Andersen Horsens Kjeld Kristensen Sekretariat Jonna Holm Pedersen/Inger Nehm Midtjysk Turisme - bestyrelse Spejling EU-kontoret - bestyrelse Spejling Kirstine Bille Syddjurs Syddjurs Jesper Hosbond Jensen Iver Enevoldsen Ringkøbing/Skjern Ringkøbing/Skjern Niels Erik Kjærgaard Jørgen Gaarde - formand Skanderborg Skanderborg Lisbeth Binderup - formand Lotte Cederskjold Aarhus Aarhus Niels Højberg Jens Meilvang Norddjurs Norddjurs Kim Kofod Hansen KKR konsulent Eva Glæsner Det Regionale Beskæftigelsesråd Afventer beskæftigelsesministeriets endelige udpegning (Ligestillingsproblem). Hans Halvorsen Aarhus Aarhus Vibeke Jensen Konstituering sker først senere på foråret. Thomas Medom Aarhus Aarhus Jørgen Vedel Eriksen Herning Herning Mads Jakobsen Struer Struer Søren Erik Pedersen Skanderborg Skanderborg KKR konsulent Eva Glæsner Dimensioneringsudvalg, SOSU Betjenes af ankerkommune Praktikpladsforum (pædagog) Betjenes af ankerkommune Dialogforum - handikapområdet Spejling VIA University College Rune Christensen - formand Silkeborg Silkeborg Formand Anna-Lise Vestergaard Skive Skive Helle Plougmann Norddjurs Norddjurs KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Karsten B. Sørensen - formand Ringkøbing/Skjern Ringkøbing-Skjern Formand Annette Mosegaard Ikast-Brande Ikast-Brande Kaj Høstrup Skanderborg Skanderborg Kenneth Bro Lemvig Lemvig Bünyamin Simsek Aarhus Aarhus KKR konsulent Eva Glæsner Jan Petersen Norddjurs Kenneth Koed Nielsen Carsten Kissmeyer Ikast-Brande Inger-Lise Katballe KKR konsulent Eva Glæsner Jørgen Nørby Lemvig Lemvig Ole Pedersen KKR konsulent Jonna Holm Pedersen kd-net Inger B. Nehm [email protected] / Redigeret 10. februar 2014 side 2

89 sammensætning af administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Gruppe Politisk udpegede Kommune Kommune Navn Andre oplysninger KKR/kd-net Erhversvakademi formandskab Dania Anders G. Christensen Favrskov KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Erhvervsakademi MidtVest Peter Villadsen Herning KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Erhvervsakademiet Århus Camilla Fabricius Aarhus KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Kompetencerådet Ringkøbing-Skjern Aarhus KKR konsulent Annette Ørbæk Andersen Vibeke Jensen Eva Glæsner Akademiråd for MEA Der skal først nyudpeges til denne gruppe pr. 1. januar 2015 Ringkøbing-Skjern Hedensted Skanderborg KKR konsulent Mogens Pedersen Johannes Grane Larsen Bente Hornbæk Eva Glæsner Råd for energi og miljø Ringkøbing Skjern KKR konsulent Jakob Bisgaard Eva Glæsner Førtidspension- og fleksjobreform Norddjurs Skanderborg Aarhus Horsens Sekretariat Jesper Kaas Schmidt - formand Henning Haahr Christian Schacht-Magnussen Kurt Nygaard Eva Glæsner/Mads Jessen Task Force Horsens Aarhus KKR konsulent Niels Aalund Niels Højberg Jonna Holm Pedersen Praksisplanudvalget Nils Borring - næstformand Favrskov Frank Heidemann Sørensen Ikast-Brande Betjenes af KOSU Orla Østerby Lemvig Ulla Tørnæs Holstebro Mangler KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Interreg IV A, Spejling Peder Udengaard Aarhus Aarhus Hans Husum Norddjurs Suppleant KKR konsulent Eva Glæsner kd-net Inger B. Nehm [email protected] / Redigeret 10. februar 2014 side 3

90 sammensætning af administrative baggrunds- og arbejdsgrupper i regi af KKR Gruppe KKR/kd-net formandskab Samarbejdsudvalg på praksisområdet Almen Praksis Politisk udpegede Kommune Kommune Navn Andre oplysninger Frank Heidemann Sørensen Ikast/Brande Åse Kubel Høgh Viborg KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Kvalitets og efteruddannelses udvalget for praktiserende læger. Frank Heidemann Sørensen Niels Rosenberg Ikast/Brande Odder KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Samarbejdsudvalg for kiropraktorer Niels Flade Nielsen Favrskov KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Samarbejdsudvalg for tandlæger Preben Christensen Ikast-Brande KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter Ruth Kristensen Marianne Kirkegaard Skive Syddjurs KKR konsulent Jonna Holm Pedersen Samarbejdsudvalg på praksisområdet Psykologer Hans Okholm Silkeborg KKR konsulent Jonna holm Pedersen kd-net Inger B. Nehm [email protected] / Redigeret 10. februar 2014 side 4

91 Kommunaldirektørnetv ærket i den midtjy ske region Koordinering af fælleskommunale aktiviteter i KKR Midtjylland Indtægter Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budget Tilskud fra kommunerne , , , , ,00 Udgifter Betaling til Region Midtjylland ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Socialsekretariatet , , , , ,00 Metodeudvikling 0, , , , ,00 Sundhedssekretariat 0, , , , ,00 Projektleder 0,00 0, , , ,00 KD-net , , , , ,00 Politiske møder, aktiviteter m.v , , , , ,00 Analyser m.v 0, , , , ,00 Årets resultat , , , , ,00 Overført fra tidligere år , , , ,81 Overføres til næste år , , , ,81 Vedr socialsekretariatet: Løn inkl. overhead ligger på ca. 1,5 mio. kr. derudover er der udgifter til analyser mv. (i kr.) Vedr. sundhedssekretariatet: I budget 2014 er der budgetteret med to medarbejdere fra 1. april 2014 Vedr. projektleder: Der er ansat en projektleder til projektet 'Den ældre medicinske patient', prisen er kr. fordelt på 2013 og 2014 kd-net sekretariatet På møde i KKR Midtjylland 27. januar 2012, blev det besluttet, at kommunerne i den midtjyske region hvert år skal overføre kr. til koordinering af de fælles kommunale aktiviteter i KKR Midtjylland. Midlerne svarer til den DUT kompensation kommunerne modtager for arbejdet med rammeaftaler på det specialiserede socialog undervisningsområde. I 2011 og 2012 var udgifterne en del lavere end indtægterne, og der er derfor accumuleret et overskud på 2,9 mio. kr. der blev overført til 2013, jf. referat fra møde i KKR Midtjylland 28. januar På baggrund af accumuleringen af overskuddet, blev det i forbindelse med rammeaftalen for 2012 aftalt, at der skulle igangsættes en fælles metodeudvikling på det specialiserede socialområde, udgifterne hertil andrager kr. fordelt på 2012 og Vedr. budgettet for 2014 er der et underskud på ca kr. Ser man bort fra budgetteret forbrug på metodeudvikling, projektleder og analyser ser budgettet nu ud til at komme til at balancere /Inger B. Nehm/mobil /mail: [email protected]

Vis mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Erhvervsudvalget. Referat. Dato 07. april 2014. Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 17:30. Lokale 1, Vordingborg Rådhus

Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme

Strategi og handlingsplan

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Region Syddanmark

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Søren Asp Mikkelsen, kontorchef

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aftale om vækstplan for dansk turisme

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Turismestrategi frem mod 2021

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Aktuel udvikling i dansk turisme