HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Transkript

1 Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Regeringen har bebudet, at de studerende på landets uddannelser skal gennemføre deres uddannelser hurtigere. Regeringen barsler med en SU-reform, som skal sikre dette. Enhedslisten kommer nu med sit udspil til forhandlingerne. Nedskæringer på SU-systemet er ikke vejen frem. Det vil blot betyde, at langt færre vil gennemføre en uddannelse, og at de unges sociale og økonomiske baggrund bliver langt mere afgørende for deres fremtid end i dag. Men det betyder ikke, at der ikke kan gøres noget. Enhedslisten mener ikke, at hurtigere igennem nødvendigvis betyder bedre igennem. Til gengæld møder de studerende mange barrierer i løbet af deres uddannelser, som forsinker dem unødigt. Derfor kommer Enhedslisten nu med vores udspil til, hvordan de studerende kan komme hurtigere igennem uden negative konsekvenser for det faglige niveau og den sociale mobilitet. BEDRE OVERGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er ikke altid nem. Mange studenter oplever, at de mangler vejledning og må supplere med yderligere fag for at blive optaget på drømmestudiet. Enhedslisten foreslår, at man sikrer de unge muligheder for en lempeligere overgang gennem bredere studieretninger i gymnasiet og gennem bedre mulighed for suppleringskurser. 1. Færre og bredere studieretninger De gymnasiale uddannelser skal have færre men bredere studieretninger, så flere elever undgår at blive forsinkede, fordi de skal supplere med gymnasiale suppleringskurser(gsk). Samtidig skal eleverne gennem bedre vejledning i gymnasiet gøres mere bevidste om hvilke uddannelser, studieretningen giver adgang til. 2. Bedre betingelser for sommersupplering I dag må mange studerende vente et halvt eller helt år med at starte på deres drømmeuddannelse, fordi de skal supplere med et ekstra fag, før de kan komme ind. Det er ventetid, der kan undgås, hvis der er bedre muligheder for supplering. Alle videregående uddannelser skal acceptere ansøgninger med sommersupplering, altså ansøgninger hvor faget først bliver taget i sommerferien, efter ansøgningen er sendt. Derved undgås, at de studerende skal vente et helt eller et halvt år med at starte på deres uddannelse, fordi de skal supplere med et fag.

2 Derudover skal det være muligt at supplere to fag henover sommeren samtidig med det skal bestræbes, at alle fag udbydes som sommerkurser. Derudover skal det være muligt at tage suppleringsfag, sideløbende med første semester på sin videregående uddannelse. STUDERENDE SKAL IKKE PARKERES PÅ SIDELINJEN Studerende bliver alt for ofte forsinkede, fordi systemet er ufleksibelt. Enhedslisten foreslår, at man sikrer de studerendes mobilitet gennem fem konkrete tiltag: 1. Vinteroptag på alle studier. Langt de fleste studier optager kun studerende én gang om året. Det betyder, at nye studerende, som er klar til at starte f.eks. allerede et halvt år efter endt ungdomsuddannelse, må vente i et helt år. I dag er der 150 uddannelser ud af 950 uddannelser, der udbydes med både vinter- og sommeroptag. Mulighederne for vinteroptag på relevante videregående uddannelser skal udvides. 2. Bachelorhegnet skal fjernes Bachelorstuderende kan i dag ikke tage fag på kandidatuddannelsen, heller ikke selvom de kun mangler et enkelt fag for at have gennemført deres bachelor. Kandidatadgangsbekendtgørelsen giver pt. universiteterne mulighed for - hvis der er særlige vilkår til stede - at lade bachelorstuderende tage fat på kandidatuddannelsen, men muligheden bruges kun i meget begrænset omfang. Enhedslisten foreslår, at der gives universiteterne mulighed for at lade de studerende starte på kandidatuddannelsen, selvom bacheloren ikke er helt i hus, hvis det betyder, at de undgår ventetid. 3. Retskrav på reeksamen De studerende skal have ret til at gå til reeksamen i samme eksamenstermin. Hvis studerende ikke består en eksamen, er de ofte nødt til at vente et helt semester, før de kan prøve igen. For mange er det fuldstændig unødvendig spildtid, fordi de vil kunne bestå en reeksamen kort tid efter, og dermed undgå forsinkelse. Derfor foreslår Enhedslisten, at der indføres en ret for studerende til at kunne tage reeksamen i samme eksamenstermin. 4. Obligatorisk vejledning til forsinkede studerende Uddannelsesinstitutionerne forpligtes på at rette henvendelse med tilbud om vejledningssamtaler eller mentorordning til studerende, der er forsinkede med mere end 15 ECTS point samt studerende, der dumper en eksamen. I dag er institutionerne først forpligtet til dette efter et års forsinkelse, og i praksis sker det ikke altid. 5. Ingen tvungen specialesump På mange uddannelser kan de studerende kun underskrive deres specialekontrakt to-tre gange årligt, dvs. at de ikke altid kan starte på specialet, selvom de er klar til at gå i gang. Det er unødig forsinkelse, som skal undgås. Og det skal selvfølgelig være muligt at underskrive specialekontrakter løbende. Side 2 af 5

3 BRUG PRAKTIK OG MERIT Studerende i Danmark er på forkant, når det kommer til erhvervserfaring. Langt de fleste studerende har relevante studiejob i løbet af studietiden, og de indgår i praktikforløb, som opbygger deres kompetencer og gør dem langt mere attraktive for arbejdsmarkedet. Det er positivt, men kan også betyde forsinkelser undervejs, fordi de studerende ofte bliver nødt til at udskyde fag, eller ikke kan få merit for deres praktikophold. Enhedslisten foreslår, at man i langt højere grad inddrager kompetencer gennem merit og praktik i uddannelsen. 1. Mulighed for praktik på alle uddannelser Alle uddannelser bør indrettes, så det er muligt for den studerende at opnå erhvervserfaring gennem praktikforløb på mellem 10 og 30 ECTS-point alt efter uddannelsens samlede ECTS-ramme. På den måde kan studerende undgå at blive presset ud i et studiejob alene på grund af behovet for erhvervserfaring til CV et. 2. Mere og bedre merit Alt for ofte oplever studerende, der skifter uddannelse indenfor beslægtede fag, at den nye uddannelse ikke anerkender deres opnåede kompetencer, eller stiller unødigt høje krav om ekstra suppleringskurser. Det betyder i praksis, at de studerende bliver tvunget til at erhverve de samme kompetencer to gange, hvis de skal kunne komme videre. De skal have bedre mulighed for meritering, hvor det er fagligt relevant, og uddannelsesinstitutionerne skal være bedre til at se udover deres egne uddannelser, og give merit for fag, der giver de samme kvalifikationer. Side 3 af 5

4 REGERINGEN HAR ET VALG Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger: - Vi er meget bekymrede over de seneste SU-udmeldinger fra regeringen. Meget tyder på, at Morten Østergaard og de øvrige ministre ikke alene har glemt deres løfter til de studerende om ikke at forringe SU'en. De har også glemt, hvor afgørende SU en er for at sikre, at alle får mulighed for uddannelse og for, at vi har et højt uddannelsesniveau her i Danmark. - SU-systemet sikrer, at man ikke er ngig ine l e n i e en n n l e en nnel e g et et e t et t nnel e ni e n r vi sammenligner os med andre lande. Det vil være direkte ødelæggende for både de unge og for vores samfund som helhed, hvis regeringen hopper med på højrefløjens idé om, at studerende er sådan nogle dovne nogen, e t nge l n i i. Vi i i e e t e r en uddannelse, og det er ingen vel interesserede i. - Regeringen har stadig mulighed for at lave en reform, som ikke skader SU-systemet, men som sikrer, t e g e e e nge e r en uddannelse, samtidig med at de studerende kommer hurtigere igennem, sådan som regeringen ønsker sig. - Regeringen kan vælge at lave en nedskærings-reform sammen med højrefløjen. Det vil markant øge risikoen for at færre unge starter på en uddannelse og at færre unge gennemfører. Regeringen kan også vælge at lave en reform med Enhedslisten. Så kan vi komme de unødvendige forsinkelser og barrierer til livs uden at skade den sociale mobilitet, som et solidt SU-system sikrer. Yderligere kommentarer og information: Enhedslistens pressetelefon Side 4 af 5

5 KILDER OG BAGGRUND GYMNASIEREFORM OG SUPPLERING Gymnasiereformens studieretninger betyder at rigtig mange er nødt til at tage suppleringsfag VINTEROPTAG Oplysninger om udbud af de videregående uddannelser, der forventes udbudt via Den Koordinerede Tilmelding i 2013: - Der kan søges 905 videregående uddannelser. Bemærk at en uddannelse, der udbydes flere steder i landet i denne opgørelse tæller som dette antal udbud/uddannelser. - Af disse uddannelser udbydes 55 med studiestart til vinter For disse udbud gælder, at ansøger søger optagelse til vinter, typisk 1. februar Derudover er der 150 uddannelser, der udbydes med studiestart både sommer 2013 og vinter Dvs. at ansøger kan angive, om vedkommende ønsker studiestart sommer 2013 eller vinter Kilde: KOT ÅRSAGER TIL FORSINKELSE En undersøgelse af studerendes økonomi viste i 2010, at årsagerne til studerende forsinkelser var følgende: - 47,8 % er forsinkede pga. dygtiggørelsen på uddannelsen og frivilligt arbejde - 31,9 % er forsinkede for at få tid til at arbejde ved siden af uddannelsen - 29,5 % er forsinkede pga. sygdom og stress - 24 % er forsinkede pga. problemer med uddannelsen(dumpede fag og vente på at uddannelsen igen udbyder de fag, man mangler) - 18,4 % er forsinkede for at få mere tid til fritidsinteresser og afslapning Kilde: GYMNASIAL SUPPLERING Der er en stigning i antallet af elever, der tager gymnasial supplering efter studentereksamen. I 2012 tog hver fjerde student et suppleringskursus. Se eksempelvis: Side 5 af 5