Introduktion til Ædelpapegøjer - slægten Eclectus

Transkript

1 Introduktion til r - slægt Ovsigt ov artssammligning Nedståde ovsigt tag udelukkde højde for fuldt udfarvede fugle såvel blandt hann som hunn. Det skal bemærkes, at fjfarv hudov kan være afhængige af, om fugl har fået et bad og af fjes ald. Opmærksomhed hledes dvide, at når fugl fæld, så reflekt hanfugls ne fj ikke lyset som sædvanligt, og fugl kan dfor forekomme mørke. Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis karaktistika ved de kelte undart i nedståde ovsigt alle samm blev beskrevet og sammlignet i forhold til èt fixpunkt, nemlig nominatform, Cam ( ). Sådan har jeg imidltid ikke udarbejdet ovsigt, idet d konctr sig om de 3 hovedgrupp, som hunfugle kan opdeles i, og det hovedsageligt ind for hv af disse 3 grupp, at evtuelle indbyrdes afvigels beskrives.

2 Gruppe (baset hunns farve bryst og bug) Hann Art/Undart Cam ( ) Vma s ( vmai) sidet ( ) Biak ( biaki) Længde (cm) 1) Gnst. 2) Span 2) 41,4 42,9 cm 1) 38 cm 2) 36,0 cm 2) 41,9 47,2 cm d Vægt (gr.) Gel fremtoning gr. Kropsfjdragt lidt kedelig mørk (dunkel). Tætbygget, m længe og me tynd d hunn. Synlige røde kropsid (flank) ved foldede ving. Ovnæb vari i farve fra lys farve til lidt blege nuance, og me slankt d det ses h nog af undartne gr. Gelt strålde græs fjdragt. Me præcist fjdragt lime og har et. Har store røde flank kropsidne, d går ud ov de foldede ving (fjdragt virk for stor brystet). Aflang slank krop, d længe d hunns. D har det mest lyse ovnæb af alle rnes undart gr. Dyb skov (changde ) et, som mest synligt hoved og hals. D har kraftig og tætbygget krop gr. Lign, m mindre. D mørkne kropsfarve har smaragd nuance. Næbbet forekomm stort i forhold til hovedets størrelse og ovnæbbet har intsiv rød farve. Fjdragt meget tætsiddde og giv fugl et Hoved Lidt lyse Farvestrå lde lime hoved og hals samml ignet Lys r (chang de) smaragd nuance Øjne (ydre iris) strågul til gu l gul til gu l orangø d Undha ledækfje r Lidt lyse Undhal edækfj lys limefarve t synligt Lys skov smaragd nuance Hale De midtste fj ne. Ydste fj sortlige ne gåde ov i mørk blå mod spids. Hals undsid e Hal af de længste man s, næst så lang som h arusis. D ne stærkt iblandet blåt Ctrale fj ne, de ydste blå iblandet t ydfane n. Hals undsid e Ydre del, indre del sort, nog fjskafte t. Halespid s spids ca. 6 mm bred olivgul (som undtide n gullig hvid). Dne farve meget synlig set nedefra Hals spids har bleg lemongul, og som regel brede d man s d h andre form bortset fra riedeli spids ca. 1,25 bleg, m tydelig gul Har bleg gullig, som ca. 0,6

3 Aru ( arusis) Solomon ( solomonsis) Australsk ( macgillivrayi) Cornelia s ( cornelia) Riedel s ( riedeli) større d sidet ( ) d 1) 40 cm 2) 50,0 cm 2) 39,2 cm 2) 35,0 cm Op til 600 gr. stramt og slankt udtryk, da hoved og ret så lang Samme kropsfarve som, dog lyse nuance. Har aflang og smal, nærmest slank kropsbygning, d i lighed hals kan virke ranglet. Virk gelt større d, bl.a. i kraft af d lange gr. Strålde, nærmest som vmai) kort tætbygget/ kompakt krop. De foldede vingespids når næst ud til. Har et synligt mindre næb sammlignet øvrige undart. Synligt større røde flank sidne af brystet d det ses h øvrige form. Ovnæbbet me gult d sammlignet 587 gr. Lign gelt, m synligt meget større, og længe. Dudov ds fj grove De ydre rande af kropsfje et lyset, hvilket gelt giv d ne fjdragt et blege/lyse af t. Klart t ovnæb og store røde flank sid af brystet Er meget lille og tydeligt lyse i d ne kropsfarve d alle andre form for r. Har meget lidt synlige røde flank sidne af brystet, lyse nuance blot Strålde Har et nærmest firet hoved Hoved og hals blege ne samml ignet Sidne hovedet og nakke tydeligt blålig ne næst ildrød meget gyld til ravfarvet bleg Lys skov som h Strålde Grøn Grøn Ydre del, mørk til fjskafte t, indre del blå til sort. Hal både længe og brede d h. Meget kort, d ramm vingespi ds. Ydre del, indre del sort, nogle fj fjskafte t. D ne me iblandet blåt. Ovside n af de ydre fj blå et ligt. Har ca. 1,3 klart afgrænse t bleg lemongul Hals spids har ca. 1 cm bleg gul, som undtide n kan være Har ca. 1 cm bred lys gul spids spids meget tynd svag gul, d især ses fra ned spids ca. 2,5 bleg gul

4 Gruppe (eft fugl farve bryst og bug) Hunn Art/Undart Cam ( ) Vma s ( vmai) sidet ( ) Biak ( biaki) Længde (cm) 1) Gnst. 2) Span 2) 40,0 cm 1) 38 cm 2) 36,0 cm 2) 35,6 39,9 cm d Vægt (gr.) Gel fremtoning Kropsfjdragt gelt rød, dog mørk violetagtig farve bryst og bug, d også strækk sig rundt om nakk. Skillelinj mellem d røde og violette farve brystet kan varie meget fra skarp afgrænsning til et gradvist blandet ovgangsområde knapt 4 cm. Vingne mørke rødbrune gr. Lign, m gelt lyse i farv og et lyst violet bånd bryst, bug og rundt om nakk samt cadmiumgul undgump og bred, d gør d til af de mest farvestrålde undart. Hals virk meget lang dne undart. Vingne rigtigt røde gr. Fjdragt gelt rød, lyse hoved og øvste del af brystet, mørke og me rødbrun ryg og ving. D øvste del af det røde bryst skarpt adskilt af hagesmæk bug, som også dækk nedste del af brystet og som et bånd går hele vej rundt om fugl til d øvste del af rygg. D farve me violet brystet h nogle fugle Lign, m meget mindre, m hovedforskell, at ryg- og ovvingedækfje øjring Ja Ja Hoved & øjne (ydre iris) Hovedet mørkø dt. gullig til gul Hovedet virk fladtrykt bagste del. gyld til ravfarvet gul gul, nærmest sølv-gul Undha ledækfje r Mørkt rød Undhal edækfj cadmium gule Undhal edækfj klart dybt røde Klart dybt røde Hale Ret kort, d fremtræd ag tig ell et ag tig gult Hal af de længste man s, næst så lang som h arusis Hal rødbrun ved basis og bliv lyse rød mod midt af hal lyse Halespid s spids smal støvet far vet Ca. 2,5 cadmium gul spids lysøda gtig farve, som ofte har et af h

5 Aru ( arusis) Solomon ( solomonsis) Australsk ( macgillivrayi) Cornelia s ( cornelia) Riedel s ( riedeli) større d sidet ( ) d 1) 40 cm 2) 45,0 cm 2) 39,2 cm 2) 33,0 cm ne fløjsagtigt rødbrune, som går ov i dyb klar rød farve hoved og hageparti. Fjdragt meget tætsiddde og giv fugls fjdragt et stramt udtryk Op til 600 gr. Lign, m brystbåndet har lyse nuance. Har aflang og smal, nærmest slank kropsbygning, d i lighed hals kan virke ranglet. Virk gelt større d, bl.a. i kraft af sin lange gr. Lign, m d blå farve brystet har et violet. Kropp tætbygget/kompakt. De foldede vingespids når næst ud til. Har et synligt mindre næb sammlignet øvrige undart 577 gr. Lign gelt, m synligt meget større, og længe. Dudov ds fj grove. Har et nærmest firet hoved, m helt rød, og hvor især d røde farve brystet meget klar. Ryg og ovvingedækfj rødbrune. Håndsvingfj mørke Har helt rød kropsfjdragt, d mørke d h cornelia, og fugl samtidig meget mindre d dne. Nedste del af ryg og ovdækfj har kedelig mørk rød farve Ja Ja, brede d h og d meget synlig Ja, me synlig d Cremefar vet hvid iris Hovedet forholds mæssigt mindre d h og samtidig me afrundet. strågul Bleg gullig iris Bleg gul iris Hvidlig gul iris Klart dybt røde Undhal edækfj e lyse røde Undhal edækfj e mørkø de, gåde ov i stålgråt undsid af hal, som afsluttes blege farvet Undhal edækfj stærkt gule. D lange har et rødt til rødbrunt område Meget kort, d ramm vingespi dsne. Halefje ne mørke røde lyse rød farve spids. Meget lang En bred spids lys rød, undtide n dne gu l Lys rød spids D røde spids måske svag orangø d bred stærk gul

6 Anmærkning: Når man læs forskellig faglittatur om r, kan man godt blive ovrasket ov så forskellige længdeangivels, d angives for og samme (und)art. Htil komm, at så kompett forfatt som Jeph M. Forshaws i sit værk, Parrots of the World, 1. udgave fra 1973, (ISBN ), ikke angiv længde (hvk gnemsnitslængde ell et span) for de forskellige form for r. På d baggrund har jeg valgt at anføre længdeangivels fra to forskellige kild, jf. notne nedfor. Psonligt har jeg størst tillid til de længdeangivels, som fremgår af J. L. Albrecht-Mølls Papegøjebog, da d i forbindelse research til dne bog byttet et omfattde matiale i form af skindlagte eksemplar fra muse. Samme to kild til længdeangivelse byttes i de eftfølgde artikl om de kelte form for r. Not: 1) Gnemsnitlig længdeangivelse fra A Guide to Parrots, rev. udgave fra 2004, af Rob Marshall og Ian Ward (ISBN ). 2) Længdeangivelse (evtuelt angivet som span) fra J. L. Albrecht-Mølls storslåede værk, Papegøjebog, d udkom i piod Jørg Pets Koncipet/Opdatet: / DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!