Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Transkript

1 Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget sjældent klippesvale (Ptyonoprogne rupestris) (Syd/Mellemeuropa). På verdensplan er der ca. 80 svalearter. De tre arter der yngler i Danmark hører til en underfamilie (Hirundininae), som er opsplittet i to grupper, den ene Riparia, hvortil digesvalen hører og den anden Hirundo hvortil bysvalen og landsvalen hører. Riparia arterne yngler alle i huller hvorimod Hirundo arterne bygger reder. Data for svaler og mursejler Art Vægt (g) Længde (cm) Vingelængde (cm) Vingefang (cm) Ældste** Ynglebestand (par)*** Status# Digesvale , YT/TG alm. Landsvale * 12,5-12, YT/TG alm. Bysvale ,5 11, YT/TG alm. Mursejler , YT/TG alm. * Voksne fugle, heraf hale 7 cm. Ungfugle er mindre på grund af kortere hale (2 cm) **Ringmærkede fugle ***2014 DOF, egne estimater ud fra optællingsindex # YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst Bestandsændringer: Desværre er specielt digesvaler gået meget tilbage siden midten af 1970erne, og der er måske kun 10-20% af bestanden tilbage. Det er sket over det meste af Vesteuropa, hvorimod de østeuropæiske bestande ikke synes at være påvirkede. Årsagen skal sandsynligvis søges i vinterkvarteret. De vesteuropæiske digesvaler overvintrer i den vestafrikanske Sahelzone, der i perioden har været udsat for tørke, hvorimod de østligere ynglende digesvaler overvintrer i Østafrika, og har haft bedre forhold i vinterkvarteret. Landsvalen er også gået tilbage i samme periode, om end knap så markant. Til gengæld gik den voldsomt ned i antal fra 1960erne til ind i 1970erne, i samme periode som landbruget ændrede struktur, og mange af de små brug blev nedlagt (se levesteder). Landsvalen er således et eksempel på hvorledes forholdene i yngleområdet kan påvirke bestandene, men hvor det hos digesvalen det sandsynligvis har været forhold i vinterkvarteret. Bysvalen ser ud til at holde en nogenlunde stabil bestand. Træk: Alle tre arter er langdistancetrækkere, som overvintrer i Afrika. Alle tre arter yngler også nord for Danmark, og i træktiden, både forår og efterår, besøges Danmark af mange trækgæster. Om foråret ankommer de første svaler i slutningen af april. Tilbagetrækket til vinterkvarteret begynder allerede i slutningen af juli og kulminerer i slutningen af august/begyndelsen af september. Der ses dog stadigvæk fugle i midten af oktober. Enkelte efternølende landsvaler ses helt hen i november. Hvornår ses svalerne i Danmark: Nedenstående tabel angiver hvornår de tre svalearter kan ses i Danmark. De mørkeste nuancer angiver når de ses almindeligt, lysere når de aftager i hyppighed. Enkelte fugle ses uden or de angivne rammer men da mest på træklokaliteter. Svaler Digesvale Landsvale Bysvale Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 1

2 Levesteder (habitat): Digesvale: Åbent land og kyst. Digesvalerne yngler i kolonier, og som nævnt ovenfor i huller, som de udgraver i fritlagte grus og lerskrænter. Ofte kan man se at redehullerne følger de blødere lag som er lettest at udgrave. Det vil typisk være i grusgrave og i klinter langs kysterne, oftest højt men selv få meters høje brinker kan benyttes. Typisk ynglelokalitet for digesvale i klint ved kysten med de fouragerende svaler. Gedser Odde. Til højre ses de udgravede redehuller Bysvale: Bebyggede områder. I Danmark lever bysvalen op til sit navn, som den mest urbane af vore svalearter, og er hos os stort set udelukkende tilknyttet menneskelig beboelse. Den anbringer sin rede under tagudhæng på huse og bygninger, helt ind i de større byer. Den oprindelige yngleplads er klipper, som også benyttes i middelhavsområdet. Bysvalen er som digesvalen typisk kolonirugende. Bysvalereder under udhæng. Forskellige bygningsstadier, fra nyligt påbegyndte til reder med store unger. Yderst til højre samles materiale til rede. Landsvale: Åbent land. Som bysvalen er landsvalen i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet, særligt landbruget, og optræder i mere landlige omgivelser end bysvalen. Den foretrækker at bygge reden indendørs (blev tidligere kaldt forstuesvale), f.eks. i stalde, lader og åbne bygninger i landskabet (den har indtaget mange af fugletårnene, der er dukket op de senere år). Flere par kan godt bygge rede samme sted men den er ikke så udpræget koloniruger som de to andre arter. 2

3 Landsvalereder i fugletårn Oversigt over yngleforløb De tre ynglediagrammen neden for skitserer typiske yngleforløb hos de tre svalearter. Yngleforløbet hos bysvale Første kuld lægges over midten af maj til juni, og en stor del af bysvalerne lægger et andet kuld i juli. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg. Æggene lægges med et døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Begge fugle ruger, hunnen dog mest *For det meste klækkes æggene synkront, men undertiden asynkront over et par dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, hvor føden ofte bliver bragt i strubeposen. Er det dårligt vejr med få flyvende insekter kan fodringen helt ophøre i en periode, og **redetiden kan blive forlænget tilsvarende. I den første tid efter at de begynder at flyve fra reden bliver de ført til og fra af forældrefuglene. Ved sene kuld, kan andre individer hjælpe med til fodringen af ungerne. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-5 dage Rugning: dage Klækning: 1-2 dage* Redetid: **22-32 dage Føringstid: ca. 2-3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November Fuglehåndbogen på nettet 3

4 Yngleforløbet hos digesvale Digesvalerne har normalt kun et årligt kuld, som lægges i juni. Det består af 4-6 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, og æggene lægges i den tidlige morgen. Der ruges af begge forældrefugle, om natten dog kun hunnen, men om dagen deltager hannen også, han har i øvrigt ikke rugepletter. Hvis det er dårligt vejr, uden flyvende insekter, kan rugtiden trække ud. **I begyndelsen af ungetiden er begge forældrefugle i redehullet om natten, men efter ca. 10 dage overnatter forældrefuglene udenfor redehullet. Efter udflyvningen søger ungerne de første nætter tilbage til redehullet for at overnatte. Den første uges tid efter udflyvningen fodres ungerne stadigvæk af forældrefuglene. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-6 dage Rugning: *14-15 dage Klækning: <1 dag, synkront Redetid: **20-24 dage Føringstid: ca. 1 uge Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November Fuglehåndbogen på nettet Yngleforløbet hos landsvale Almindeligvis to årlige kuld, men tre forekommer. Det første lægges i begyndelsen af maj, men nogle efternølere på trækket først i slutningen af juni før de lægger æg. Kuldstørrelsen er på 3-6 æg, 5 æg er nok det hyppigste for første kuld, og de senere kuld er mindst. Æggene lægges med 1 dags mellemrum. Det er hunnen der ruger, og fra sidste æg, så æggene klækkes synkront. Hannen bringer ikke føde til hunnen, men opholder sig i nærheden af reden. De første par dage efter at ungerne er udrugede, er det udelukkende bliver hun på reden, og det er hannen der bringer føde, men efter tre dage deltager hun også i fangsten. Ungerne bliver ført og fodret en tre ugers tid efter de har forladt reden, som de dog ofte vender tilbage til for at overnatte. *Føringstiden er afhængig af vejret og kan i koldt og regnfuldt vejr blive længere (fødeknaphed). Nogle unger flyver ofte ud tidligere end andre. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 2-5 dage Rugning: dage Klækning: Samme dag Redetid: dage Føringstid: *Ca. 3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet Føde For alle tre arters vedkommende består føden af luftplankton, hvilket hovedsagligt vil sige flyvende insekter. By og digesvale mest små og mellemstore byttedyr, hvor landsvalen også tager større bytte som bier og sommerfugle. Illustrationen neden for placerer svalerne i fødekæden. 4

5 Toprovdyr Svaler Svalerne fanger udelukkende flyvende insekter, det kan være myg, fluer, døgnfluer, bladlus, men landsvalen også lidt større byttedyr som bier og sommerfugle etc. hvad der nu er på det pågældende sted. Det placerer svalerne på først rovdyrniveau i fødekæden. Rovdyr Landsvale Rovdyr Planteædere Digesvale Primærproduktion Planter Bysvale Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Identifikation: Ud over at de tre svaler kan forveksles indbyrdes, er det kun mursejlere der kan skabe rigtig tvivl om artsbestemmelsen. Af de tre arter er digesvalen den mindste, og landsvalen den største. De har alle tre tydeligt kløftede haler, og landssvalen har desuden forlængede ydre halefjer, og den synes derfor noget større en de to andre. De flyver alle tre meget adræt med skarpe sving, glid, dyk og pludselige stop. Feltkendetegn for svaler og mursejler i flugt Art Overside Underside Hale og vinge Generelt indtryk Bysvale Mørk med tydelig hvid overgump Ensartet hvid Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten hele kropslængden Kompakt og kontrastrig Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten Digesvale Ensartet gråbrun, lysere end by og landsvale Hvid men med brunligt brystbånd hele kropslængden Spinkel uden stor kontrast Kløftet, lang med forlængede ydre fjer (ungfugle har ikke forlængede fjer). Hvidt > inderst på halen. Vingen Landsvale Ensartet mørk Hvid med skarp kant til mørk strube trekantet, inderst fylder den næsten Lang, elegant, strømliniet Kort kløftet, holdes ofte samlet. Vingen er smal seglformet. Inderst Cigar med lange smalle Ensartet mørk med lysere strube, som ses i fylder den kun halvdelen af seglformede vinger. Større end Mursejler Ensartet mørk godt lys kropslængden svalerne Billederne neden for viser de flyvende svaler fra forskellige vinkler: 5

6 Landsvale. Mørk overside metallisk blåskinnende, håndsvingfjer dog matte. Rød pande og strube. Lys underside skarpt markeret mod den mørke strube. Hvide pletter yderst på halefjerene. Kløftet hale med forlængede ydre halefjer. Bysvale. To (tre)farvet overside. Ryggen mørk metallisk blåskinnende og svingfjer og vingedækfjer brune. Tydelig hvid overgump i kontrast til brun kløftet hale og mørke ryg. Lys underside med lys strube. Virker mere kompakt end landsvalen. Fuglen til venstre tydeligt slidt efter første kuld. Digesvale. Oversiden ensfarvet brun. Undersiden med lyst bryst og strube, adskilt af smalt brunt brystbånd. Vingeundersider brune. Tydeligt kløftet hale. Virker spinklere en de to andre arter. Mursejler til sammenligning. Både overside og underside er mørke. Struben er lys. Vinger lange smalle og seglformede. Mursejleren har samme længde som landsvalen men den kløftede hale, som ofte holdes samlet, har ikke forlængede halefjer, så reelt er mursejleren større og den har også noget større vingefang (42-48 cm mod landsvalens cm). Mursejleren tilbringer, bortset fra rugningen, al tiden i luften, så det man ser er det perfekte flydesign. Læg mærke til at ¾ af vingelængden udgøres af hånden (håndsvingfjerene) og at vingerne inderst kun fylder ca. ½ delen af kropslængden. 6

7 Feltkendetegn siddende fugle Art Ryg, nakke og overgump Bryst, bug, hale og strube Hoved, øje, næb og ben Ungfugle Bysvale Digesvale Mørk metallisk blåglinsende, vinger brunlige matte. Den hvide overgump ses undertiden Hvid, fra strube til undergump. Halen igennem de folded vingespidser mørk, kløftet. Hos siddende fugle er (håndsvingfjerene) kløften undertiden svær at se Gråbrun, vingerne og halen lidt mørkere end ryg, nakke og overgump Mørk metallisk blåglinsensde, dog ikke så blå i gløden som bysvale også overgump og Landsvale nakke er mørke Undergump, bug, strube og nederste del af bryst hvid (knap så skinnende som hos bysvalen). Brunligt bånd på øverste del af brystet. Hale mørk, kløften ikke udtalt hos siddende fugle Isse og pande mørkt blåglinsende som ryg. Kind mørk. Lys hagestribe. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte ben med fjerklædte tarser (hvide) Isse gråbrun som ryg, svag lys pandeblis.kind gråbrun. Lys hagestribe der går om i nakken. Øjet er mørkt. Kort mørkt næb og korte mørke ben Undergump, bug og nederste del af bryst Isse samme mørke blåligt lyst, undertiden creme til rødligt farvet. De forlængede ydre halefjer ses tydeligt. Mørkt bånd på den øverste del af brystet der grænser til den røde strube metalglinsende farve som ryg. Rød pandeblis. Kind mørk, nærmest sort. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte mørke ben Ligner voksne fugle men mattere i farverne. De hvide områder knap skinnende og med lyse brunmelerede kanter. Som voksne fugle men oversidens fjer har lyse kanter (ses ofte hos ungfugle). De lyse områder en anelse mørkere end hos voksne Som voksne fugle men mattere, også pandeblis og strube der er creme til brungult. Undersiden derimod lysere hvid end hos voksne fugle. Halen uden forlængede ydre fjer De tre svalearter set fra ryggen, til venstre landsvale, voksen hun (korte forlængede ydre halefjer). Stort set ensfarvet mørk metallisk glinsende, kun håndsvingfjerene er matte. I midten bysvale med ligeledes metallisk glinsende ryg men med matte brune vinger og den hvide overgump ses. Til højre digesvale med brunlig ryg. Svingfjer og hale lidt mørkere. De tre svaler set fra siden. Landsvale med den røde pandeblis, røde strube og mørke bånd over den øverste del af brystet, den lyse underside. De forlængede halefjer, den metallisk glinsende overside og de mattere håndsvingfjer. Isse og hoved metallisk glinsende som ryggen. Bysvalen i midten med den metallisk glinsende ryg, nakke og isse. De brune vinger, den helt lyse underside og strube og specielt for bysvalen de fjerklædte tarser. Digesvalen til højre med brun overside lyse underside og strube samt brunt brystbånd forrest på brystet (ses dog ikke på billedet) Til venstre landsvale med lys bug og bryst med skarp grænse til den mørke strube. Rød strubeplet og pande. Bysvalen i midten med helt lys underside og mørk pande og isse. Endeligt digesvalen til højre med lyst bryst og bug men med brunt bånd hen over brystet.. 7

8 8