VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
|
|
- Albert Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund
2 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere
3 Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle Fasanfugle 11. Spurvefugle 12. Duer 13. Rovfugle 14. Ugler
4 Svaner Knopsvane Sangsvane Pibesvane Sort svane Alle svaner er fredet
5 Svaner Kendetegn: Pibesvane og Sangsvane er sort med gul basis Pibesvane Det gule felt på næbet går kun til næseborene Knobsvanen har rødt overnæb Sort knob ved næbets rod Kun Knopsvanen yngler i Danmark. Svanen er monogam.
6 Gæs Der findes 2 grupper - Grå gæs - Sorte gæs (Rajgæs)
7 Grå gæs - Grågås - Blisgås - Dværggås - Kortnæbbetgås - Sædgås - Knortegås
8 Grågås Kendetegn: Grå fjerdragt, kødfarvede ben. Vægt gram. Yngler i Danmark. Der er jagttid på Grågås.
9 Blisgås Kendetegn: Grå fjerdragt, orange-gule ben. Hvid blis ved næseroden. Mindre end Grågåsen. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Blisgås.
10 Dværggås Kendetegn: Grå fjerdragt. Blis der strækker sig helt op i panden. Den mindste af af de grå gæs, der kommer til Danmark. Yngler ikke Danmark. Dværggåsen er fredet.
11 Kortnæbbet gås Kendetegn: Næbet er sort med kødfarvet bånd på tværs. Lys forvinge. Vægt: gram. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på kortnæbbet gås.
12 Sædgås Kendetegn: Næbet er sort med gult bånd på tværs. Hoved, hals, forvinge er mørke. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Sædgås.
13 Knortegæs Kendetegn: Knortegåsen findes i 2 varianter; lysbuget og mørkbuget. Hals, bryst, næb og ben er mørke. Vægt: ca gram. Yngler ikke Danmark. Knortegåsen er fredet.
14 Sorte gæs - Rajgæs - Canadagæs - Bramgås - Nilgås
15 Canadagås Kendetegn: Brunlig ryg, sider og bug lyse. Hvid plet bag øjet nedover struben. Vægt: 4,5 5,0 kg Jagttid: Der er jagttid på Canadagås Andet: Canadagåsen er den største af rajgæsene.
16 Bramgås Kendetegn: Hvid kind, gråsort overside. Ligner Knortegåsen. Jagttid: Fredet
17 Nilgås Kendetegn: Broget fjerdragt. Tydelig mørkebrun øjenplet. Jagttid: Der er ikke jagttid, men den skal reguleres hele året, da den er en invasiv art.
18 Gravænder Kendetegn: Kanstaniebrun bælt om forpart, derudover sort og hvide farver. Vægt: gram Jagttid: Fredet
19 Svømmeænder Gråand Pibeand Skeand - Spidsand Krikand Atilingand Knarand
20 Gråand Kendetegn: Andrik; Hoved, hals metalgrøn, hvid halsring, brunt bryst, hvidlig underside, grålig overside, gul næb røde ben. Hunnen har mørkt næb, brun fjerdragt. Vægt: Andrik 1½ kg, And g Jagttid: Der er jagttid på Gråand Andet: Der nedlægges pr. sæson
21 Pibeand Kendetegn: Hvid underside, kort gråblåt næb, Brunt hoved. Andrikken har desuden gulhvid pandeblis og hvidt felt på vingens overside Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Pibeand Andet: Kaldes også Brunnakke
22 Skeand Kendetegn: Næbbet er meget bredt og skeformet, blåligt felt på forvingen. Hunnen har brun fjerdragt, Andrik har brune kropssider og bug, hvidt bryst og grønt hoved og spejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Skeand Andet:
23 Spidsand Kendetegn: Langhalset og med en lang spids hale, hvid underside og bryst, brunt hoved, mat grønlig-brunt vingespejl. Hunnen er mere spættet. Jagttid: Der er jagttid på Spidsand Andet: Hunnen kaldes også Perleand
24 Krikand Kendetegn: Gråvatteret krop, Andrikken har et grønt bånd startende ved øjet og strækker sig bagud langs hoved nakke feltet er omringet af en flødefarvet stribe. Grønt spejl Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Krikand Andet: Krikanden kan lette næsten lodret
25 Atlingand Kendetegn: Hvidlig bånd fra øjet og bagud til nakken, Blågrå forvinge, brunt hoved, Spejlet er mat-grøn metalskinnende. Hunnen har mere matte farver. Vægt: g. Jagttid: Der er jagttid på Atlingand Andet: Der skydes kun Atlingænder pr sæson. Atlinganden er den næstmindste svømmeand.
26 Knarand Kendetegn: På størrelse med en gråand, hvidt vingespejl, gråkrop, sort gumpe, Hunnen er brunlig. Jagttid: Der er jagttid på Knarand Andet: Der nedlægges Knarænder pr. sæson
27 Dykænder Rødhovedet and Taffeland Troldand Hvinand Bjergand Havlit Ederfugl Sortand Fløjlsand Amerikansk Skarveand
28 Rødhovedet and Kendetegn: Rødt næb, hvidt bånd langs vingens bagkant, hoved og øverste del af halsen er rødbrun Hunnen har brun isse og brunlig krop, gråhvid underside. Jagttid: Fredet Andet: Yngler meget sjældent i Danmark
29 Taffeland Kendetegn: Hoved og hals er brunt, sort bryst, ryg, vinger og kropssider er lyst vatteret, Hunnen er brunlig. Næbbet er mørkt med lys tværstribe for begge køn. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Taffeland. Andet: De fleste Taffelænder skydes på øerne.
30 Troldand Kendetegn: Andrik; Sort / hvid med lang nakketop og hvidt bånd langs den sorte vinges bagkant, gråblåt næb. Hunnen brunlig men også med gråblåt næb. Jagttid: Der er jagttid på troldand Andet: Kraftig fald i udbytte de senere år
31 Hvinand Kendetegn: Sort hvid fjerdragt, cirkel rund hvid plet mellem næb og øje. Vægt: Andrik 1030 g, Hunnen 720 g. Jagttid: Der er jagttid på Hvinand Andet: Primært i Limfjorden og vestjyske fjorde.
32 Bjergand Kendetegn: Hvidvatteret på ryggen, hvide vingebånd. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Bjergand Andet: Udbytte på ca. 400 ænder. Kan forveksles med troldand, men mangler top.
33 Havlit Kendetegn: Andrikkens midterste halefjer er stærkt forlænget, Broget med vekslende sorte og hvide pletter, Hove og hals er hvid med mørkebrun plet på hovedets sider. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Havlit Andet: Findes særlig i det sydfynske øhav og ved Bornholm
34 Ederfugl Kendetegn: Andrikken er i sort / hvid. Felt fra nakken til bagerste issen er grøn, Næb gulgrøn. Hunnen har brun fjerdragt. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Edderfugle Andet: Kønsmoden som 2-4 årig, der nedlægges ca Ederfugle pr sæson. Ederfuglen er den største af dykænderne.
35 Sortand Kendetegn: Andrikken er ensfarvet sort, næb og ben er sorte bortset fra et rødgult felt på overnæb. Jagttid: Der er jagttid på Sortand Andet: Findes omkring Djursland, Vadehavet og det Sydfynske Øhav. Yngler ikke i Danmark.
36 Fløjlsand Kendetegn: Meget mørk fjerdragt, stort hvidt vingespejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Fløjlsand Andet: Findes især omkring Djursland. Yngler ikke i Danmark.
37 Amerikansk Skarveand Kendetegn: Brun hals og krop, mørkebrun isse, nakke og hale. Hvide kinder, lyseblåt næb. Vægt: g Jagttid: Der er ikke jagttid på den Amerikanske Skarveand, men den må reguleres hele året ved beskydning jf. lov om vildtskader. Andet: Betragtes som invasiv art og er uønsket i den danske natur. Er set ynglende i Danmark.
38 Skalleslugere Stor Skallesluger Toppet Skallesluger Lille Skallesluger
39 Stor Skallesluger Kendetegn: Sorte og hvide områder i fjerdragten, næb og føder er røde, bryst og bug er hvid med et rosa skær. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Stor Skallesluger, dog særfredning i den sydlige del af Danmark Andet: ynglende par i Danmark
40 Toppet Skallesluger Kendetegn: Strittende top, hvid halsring, brunt brystbånd og hvidt spejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Toppet Skallesluger Andet: De fleste nedlægges i Limfjorden
41 Lille Skallesluger Kendetegn: Hvid med sorte øjenplet og smalt sort issenakkebånd, sorte striber på langs af vingerne. Vægt: g Jagttid: Lille Skallesluger er fredet Andet: Yngler ikke i Danmark.
42 Ændringer til lektionsplan og nyheder Februar Outdoor messe i Aalborg hallen 28. Februar Generalforsamling i Jagtforeningen 10. Marts Claus Balisager holder foredrag i Valsgård forsamlingshus 4. April flyttes 9. April Frivillig jagtprøve
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereMål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2014/15
Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (i alt 13.932), den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereO:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 26-06-07 12:45 k07 bpe
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2013/14
Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2012/13
Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs merehttp://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full
Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2017/18
Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=10.227), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2016/17
Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=14.047), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereBlishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen
Læs mereResumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013
Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013 Tekst og fotos: Preben Berg I år blev forårssæsonen startet blødt op den 27/2, som er den hidtil tidligste opstartsdato. Det var dog først fra den 1/3 med plus
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1438 af 21/11/2016 Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA- NA-6341-00002
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 882 af 28/06/2017 Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-6341-00003 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 844 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 481 Offentligt O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 18-06-07 14:32 k05 bj Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om jagttid
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 982 af 10/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1074 af 27/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-9323 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Optælling af trækfugle fra land i perioden
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden 2017-2021 Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A187
Læs mereUlvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereTypebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg
Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs mereFCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge
FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereAnden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereHESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereKronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin
Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereLundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række
Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1164 af 31/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereFøde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)
Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps
Læs mereSvindinge Jagtforening Grejbank
Grågæs -Full Body (6 stk.) pos 01 2 stk. lookkers 2 stk. resters 2 stk. feeders 6 stk. pinde til fastgørelse i jorden 1 stk. taske Grågæs -Skaller (12 stk.) pos 02 3 stk. lookkers 4 stk. resters 5 stk.
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. september 2014 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereReferat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016
1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereDGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol
DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter
Læs mereUDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011
UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereJægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni 2014. 32. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund
Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 1. Januar til juni 2014 32. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Formand: Jan Møller Lundager 41, 2670 Greve 40 68 09 29 Næstformand: Henning Øland Berg Degnehusene
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mereFCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien
FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mere