IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

Transkript

1 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003

2 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til internettet, illustreret ved en række kommuneinddelte Danmarkskort. Kortlægningen er den tredje af slagsen. IT- og Telestyrelsen har siden 2001 gennemført en årlig kortlægning af hurtige adgangsveje til internettet 1. Kortlægningen viser tilgængelighed og udbredelse af ADSL og kabelmodem samt tilgængelighed af FWA illustreret på kommuneniveau. Denne kortlægning giver et statusbillede pr. medio Et af regeringens mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation. En landsomfattende bredbåndsinfrastruktur og en vidtstrakt anvendelse af hurtige internetforbindelser i befolkningen er vigtige skridt på vejen. Hurtige internetforbindelser giver borgerne, virksomhederne og offentlige myndigheder mulighed for at gøre brug af de mange anvendelsesmuligheder, der følger af de højere hastigheder. Betegnelsen hurtige adgangsveje anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for højhastigheds- og bredbåndsforbindelser. Højhastighedsforbindelser omfatter transmissionshastigheder på over 128 kbit/s (dvs. hurtigere end pc-modem og ISDN) op til og med 2 Mbit/s. Bredbånd er en fælles betegnelse for internetforbindelser med en transmissionshastighed mod brugeren på over 2 Mbit/s. Kapitel 2 indeholder metode- og datagrundlaget for kortlægningen, herunder afgrænsning og beskrivelse af de kortlagte adgangsveje, opmærksomhedspunkter og forbehold til kortlægningen. Kapitel 3 indeholder Danmarkskortene om hurtige adgangsveje til internettet samt en kommentering af kortlægningen, i form af en status pr. medio 2003 samt udviklingstendenser i forhold til kortlægningen pr. medio Kapitel 4 fokuserer på det stigende antal højhastigheds- og bredbåndsforbindelser i boligforeninger og kollegier, hvor husstande via lokalnet deles om en fælles internetforbindelse. Kapitel 5 indeholder et teknologisk fremsyn på en række access-teknologier, som IT- og Telestyrelsen forventer, vil kunne vinde indpas i de kommende år. 1

3 Kapitel 2 Metode- og datagrundlag 2.1 Afgrænsning af kortlægningen I kortlægningsøjemed er hurtige adgangsveje afgrænset til ADSL, kabelmodem og FWA, da det er disse typer af adgangsveje, der har den højeste tilgængelighed på landsplan. ADSL og kabelmodem er også de mest udbredte former for hurtig adgangsvej til internettet. Af ITog Telestyrelsens seneste halvårsstatistik fremgår, at der pr. medio 2003 var knap ADSLabonnementer og kabelmodemabonnementer. Antallet af kabelmodemabonnementer i kortlægningen pr. medio 2003 er knap Datagrundlaget til kortlægningen er indhentet uafhængigt af IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik. Forskellen skyldes, dels at kortlægningen også indeholder abonnementer med en hastighed mod brugeren på under 256 kbit/s, dels at kortlægningen også indeholder data fra en række fællesantenneanlæg, der ikke indgår i halvårsstatistikken. Kortlægningen af tilgængelighed og udbredelse af ADSL er baseret på det samlede antal husstande og små og mellemstore virksomheder pr. kommune. Større virksomheder anvender typisk et fast kredsløb eller en optisk fiberforbindelse til datatransmission. Kortlægningen af tilgængelighed og udbredelse af kabelmodem er alene baseret på antal husstande pr. kommune, da det langt overvejende alene er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internettet. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd med hastigheder fra 512 kbit/s og helt op til 155 Mbit/s. FWA dækker således et bredt spektrum af hastigheder. Kortlægningen omfatter alene FWA i 3,5 GHz-båndet, hvor der overvejende udbydes hastigheder fra 512 kbit/s og op til 4 Mbit/s, dvs. hastigheder, der er sammenlignelige med ADSL og kabelmodem. Udbredelsen af FWA er fortsat begrænset til nogle få tusinde forbindelser. FWA anvendes dog i stigende omfang til at forsyne fællesantenneanlæg og boligforeninger med en kraftig internetforbindelse. Et stigende antal boligforeninger og kollegier i byområder får etableret bolignet, hvor husstande via et lokalnet deles om en fælles internetforbindelse. Antallet af husstande, der indgår i et bolignet, kan variere fra nogle ganske få husstande op til flere tusinde husstande. IT- og Telestyrelsen har som et supplement til kortlægningen indhentet oplysninger fra en række service- og teleudbydere, der servicerer boligforeninger og kollegier med hurtige internetforbindelser via lokalnet. Datagrundlaget omfatter godt husstandstilslutninger og omfatter ikke hurtige internetforbindelser via bolignet baseret på et fællesantenneanlæg. Husstande, der deler en fælles internetforbindelse via et fællesantenneanlæg (coax kabling), er omfattet af kortlægningen af kabelmodem i kapitel 3. 2

4 Det samlede datagrundlag for kortlægningen pr. medio 2003 omfatter derfor i alt godt hurtige internetforbindelser. I figur 1 vises antallet af hurtige internetforbindelser, der har indgået i datagrundlaget for henholdsvis medio 2002 og medio 2003: Figur 1: Antal hurtige internetforbindelser, medio 2002 medio 2003 ADSL Kabelmodem Hurtige internetforbindelser via lokalnet Medio 2003 Medio 2002 IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at transmissionshastigheden for ca af de i alt kabelmodemabonnementer er på mindre end 128 kbit/s mod brugeren. Denne andel af kabelmodemabonnenterne falder således udenfor den fastsatte definition for hurtige internetforbindelser som angivet i kapitel 1. Ser man bort fra denne gruppe af abonnenter, var der pr. medio 2003 knap hurtige internetforbindelser. Det svarer til at ca. 20 pct. af husstandene og de små og mellemstore virksomheder i dag anvender en hurtig forbindelse til internettet mod ca. 12 pct. pr. medio

5 2.2 En beskrivelse af de kortlagte adgangsveje Nedenfor følger en beskrivelse af de kortlagte adgangsveje. ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) er betegnelsen for en digital access-teknologi, der giver mulighed for at bruge de almindelige telefonlinier til datatransmission med høj hastighed. Der udbydes i dag hastigheder op til 8 Mbit/s mod brugeren. Hovedparten af det samlede antal ADSL abonnementer udgøres dog fortsat af hastigheder op til 512 kbit/s. De meget høje hastigheder kan kun opnås, hvis man er beliggende forholdsvis tæt ved en telefoncentral, der er opgraderet med ADSL-udstyr. Abonnenterne er overvejende husstande (herunder boligforeninger), samt små og mellemstore virksomheder. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af TV- og radio signaler. Kabel-tv nettene og et stort antal fællesantenneanlæg er de seneste par år blevet ombygget med såkaldte "returveje", således at signaler kan transporteres begge veje. Dette er nødvendigt for at kunne anvende kabel-tv net eller fællesantenneanlægget til internet, hvor man skal kunne både sende og modtage data. Der tilbydes i dag hastigheder op til 4 Mbit/s mod brugeren. Abonnenterne er overvejende husstande. FWA (Fixed Wireless Access) er en radiobaseret access-teknologi, der udgør et alternativ til de ledningsbaserede access-teknologier, herunder optisk fiber, ADSL og kabelmodem. FWA kan hurtigt etableres, da der ikke kræves nedgravning af kabler. FWA muliggør transmission mellem en central antenne (basisstation) og mange mindre paraboler placeret hos kunderne rundt om den centrale antenne (punkt-til-multipunkt). FWA kan også anvendes til transmission mellem kun to punkter (punkt-til-punkt), der gør det muligt at opnå større og garanterede datahastigheder. En forudsætning for FWA er, at der adgang til en egnet masteposition til opsætning af den centrale antenne, og at der er direkte sigte mellem den centrale antenne og kundens parabolantenne. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHz-båndet og 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder fra 512 kbit/s op til 4 Mbit/s mod brugeren. I 26 GHz-båndet udbydes der hastigheder fra 2 Mbit/s og helt op til 155 Mbit/s (asymmetrisk såvel som symmetrisk). Abonnenterne er overvejende virksomheder, boligforeninger, fællesantenneanlæg og teleudbydere - og kun i begrænset omfang private husstande. 4

6 2.3 Generelle opmærksomhedspunkter IT- og Telestyrelsen har i denne kortlægning anvendt den samme kortlægningsmetode som i de tidligere kortlægningsrunder. Dette omfatter blandt andet det kommuneinddelte datagrundlag. Herved tilvejebringes et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige kortlægningsrunder og mulighed for at kunne fremtrække udviklingstendenser. Metoden giver en forholdsvis grovkornet illustration af udviklingen på kommuneniveau. Fx kan en kommune i kortlægningen være markeret i dens helhed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at få adgang til en eller flere af de angivne adgangsveje. De anførte værdier i kortlægningen skal derfor alene betragtes som værende retningsgivende for et givet område. Kortlægningen er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante udbydere i august Oplysninger om tilgængelighed og udbredelse på kommuneniveau er baseret på sammenlagte tal fra udbyderne. Kortene skal alene betragtes som øjebliksbilleder, der på udgivelsestidspunktet allerede kan være overhalet af den igangværende udvikling. I forlængelse af kortlægningen af hver type adgangsvej, er der nærmere redegjort for datagrundlaget og forbehold taget i forbindelse med kortlægningen. For hvert kort er der anvendt forskellige farvenuancer, der repræsenterer forskellige værdier i kortlægningen. Kategoriseringerne er indsat i kortenes øverste venstre hjørne. Parenteserne angiver antallet af kommuner omfattet af de forskellige kategorier. I forlængelse af kortlægningen pr. medio 2002 er kommunerne på Bornholm blevet sammenlagt, således at antallet af kommuner er reduceret fra fem til én storkommune. Dette betyder, at det samlede antal kommuner i kortlægningen pr. medio 2003 er reduceret fra 275 til 271. For at kunne fortage sammenligninger med 2002-tallene, er tallene fra kortlægningen pr. medio 2002 omregnet til at svare til kommuneinddelingen i år (dvs. 271 kommuner). Endvidere er datagrundlaget pr. medio 2002 også omregnet til de intervalangivelser, som denne kortlægning baserer sig på. 5

7 Kapitel 3 Kortlægning medio Kommentering af status og udviklingstendenser Ved kortlægningen pr. medio 2003 har IT- og Telestyrelsen særligt bemærket, at: I 4 ud af 10 kommuner er alle tre typer adgangsveje tilgængelig (Kort 1) I 115 kommuner (42 pct.) er alle tre typer adgangsveje repræsenteret. I 98 kommuner (36 pct.) er der to typer adgangsveje, og i de resterende 58 kommuner (22 pct.) er der alene én type adgangsvej til stede, nemlig ADSL. I forhold til kortlægningen pr. medio 2002 er der sket en stigning i antallet af kommuner, hvor alle tre typer adgangsveje er til stede. Pr. medio 2002 var alle tre typer adgangsveje repræsenteret i 80 kommuner (30 pct.). Figur 2: Antal adgangsveje pr. kommune, medio 2002 medio 2003 Medio Medio % 20% 40% 60% 80% 100% Udviklingen over det seneste år har betydet, at antallet af kommuner, hvor det alene er ADSL, der er repræsenteret som adgangsvej, er faldet fra 86 kommuner til 58 kommuner. Ændringen over det seneste år skyldes: at der er sket en fortsat opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg på landsplan, således at der udbydes kabelmodemtjenester i et stigende antal kommuner (Kort 4). at antallet af kommuner, hvor FWA udbyderne har opstillet antennepositioner, er steget (Kort 7). Datagrundlaget for kortlægningen viser i øvrigt, at der i hovedparten af kommunerne er 3-4 konkurrerende ADSL udbydere til stede. Konkurrencesituationen for ADSL har ændret karakter fra medio 2001 til medio 2003 ved, at konkurrencen blandt ADSL udbydere er gået fra primært at omfatte de større bykommuner til at være landsomfattende. 6

8 ADSL er tilgængeligt i alle kommuner op til 95 pct. af husstandene og virksomhederne har adgang til ADSL (Kort 2) Denne konstatering blev allerede foretaget i forbindelse med kortlægningen pr. medio Tilgængeligheden er baseret på TDC s realisering af udbygningsplan for ADSL pr. 1. juli 2002, som selskabet iværksatte i begyndelsen af TDC vil de næste 2 år udvide ADSLdækningen til 96 pct. pr. 1. oktober 2004 og 98 pct. pr. 1. oktober 2005 for 256 kbit/s. Kort 2 er baseret på oplysninger fra TDC pr. medio og viser tilgængeligheden af ADSL på kommuneniveau opgjort i forhold til antal fastnet abonnentforbindelser. Kortet er baseret på hastighedskategorien 256 kbit/s, der har den længste rækkevidde fra telefoncentralen mod slutbrugerne (op til ca. 5 kilometer). Kortet viser, at tilgængeligheden overvejende er højest i bykommuner, hvor afstanden mellem telefoncentraler og fastnet abonnenterne ofte er relativ kort. På landsplan er ADSL tilgængeligt for 95 pct. af befolkningen ved 256 kbit/s, 90 pct. ved 512 kbit/s og 70 pct. ved 2 Mbit/s. Udbredelsen af ADSL er steget markant i næsten alle kommuner og er fortsat højest i hovedstadsområdet samt i Nordsjælland (Kort 3) Kort 3 viser, at udbredelsen af ADSL er steget markant i stort set alle kommuner inden for det seneste år dog mest udtalt i de større byområder. Pr. medio 2003 var udbredelsen af ADSL på mellem pct. i 142 kommuner (52 pct.) målt i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder). I 67 kommuner var udbredelsen på mere end 15 pct. Pr. medio 2002 var der kun 37 kommuner (14 pct.), hvor udbredelsen af ADSL var på mellem pct. I 15 kommuner var udbredelsen på mere end 15 pct. Figur 3: ADSL udbredelse, medio 2002 medio 2003 Medio Medio % 20% 40% 60% 80% 100% <5 pct pct pct. >15 pct. 2 TDC har pr. medio 2003 oplyst, at tilgængeligheden af ADSL på kommuneniveau pr. medio 2003 i stort omfang svarer til den kortlagte tilgængelighed pr. medio

9 Udviklingen afspejles også i IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for det samlede antal ADSL abonnementer på landsplan for henholdsvis medio 2002 og medio Pr. 30. juni 2002 blev der indberettet ADSL abonnementer. Tallet var pr. 30. juni 2003 steget til abonnementer svarende til en stigning på godt 66 pct. Af kort 3 fremgår, at udbredelsen af ADSL pr. medio 2003 var højest i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. IT- og Telestyrelsen finder, at følgende årsager kan være medvirkende til at forklare den særligt høje udbredelse af ADSL i hovedstadsområdet og Nordsjælland : Tilgængeligheden af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er generelt set lav i forhold til mange andre dele af landet (Kort 4). Dette gælder navnlig i Nordsjælland, hvor kabelmodemtjenester ikke er tilgængelige i et større antal kommuner. Husstandene i hovedstadsområdet og i Nordsjælland kan derfor i højere grad være tilskyndet til at vælge ADSL i forhold til husstande i andre dele af landet. Dette på trods af, at IT- og Telestyrelsens kortlægning pr. medio 2001 viste, at mere end halvdelen af husstandene i de fleste kommuner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland var tilsluttet et kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. Årsagen til den lave tilgængelighed af kabelmodemtjenester i hovedstadsområdet og i Nordsjælland er, at store dele af kabel-tv nettene og fællesantenneanlæggene i disse områder endnu ikke er opgraderet. IT- og Telestyrelsen er dog bekendt med, at blandt andet TDC og Telia Stofa har iværksat udbygningsplaner for en del af kommunerne i hovedstadsområdet og Nordsjælland, der vil finde sted over et par år. Antallet af hjemmearbejdspladser med højhastighedsadgang til internettet, herunder arbejdsgiverbetalte dataforbindelser, antages generelt at være højere i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, som følge at det store antal større virksomheder og offentlige institutioner i disse områder. Stigende tilgængelighed af kabelmodem på landsplan knap halvdelen af alle husstande har adgang til kabelmodem (Kort 4) Kort 4 viser, at antallet af husstande med adgang til kabelmodemtjenester har været kraftigt stigende de seneste år i et stort antal kommuner. Udviklingen er baseret på den fortsatte opgradering af kabel-tv net og fællesantenneanlæg i store dele af landet. Antallet af kommuner i kortlægningen, der ikke er repræsenteret med kabelmodemtjenester, er faldet fra 153 kommuner pr. medio 2002 til 112 kommuner pr. medio Kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg er således tilgængeligt i næsten 60 pct. af kommunerne pr. medio 2003 mod 44 pct. pr. medio

10 Figur 4: Kabelmodem tilgængelighed, medio 2002 medio 2003 Medio Medio % 20% 40% 60% 80% 100% Ikke tilgængeligt <50 pct pct. >75 pct. I næsten halvdelen af de kommuner, hvor kabelmodem er tilgængeligt, er det mere end hver anden husstand, der har adgang til kabelmodemtjenester, pr. medio I 31 kommuner er det mere end tre ud af fire husstande, der har adgang til kabelmodemtjenester. Tilgængeligheden af kabelmodem er generelt højest i større bykommuner, der dog kun i meget begrænset omfang omfatter kommuner i hovedstadsområdet. Datagrundlaget for kortlægningen viser i øvrigt, at tilgængeligheden af kabelmodem nu er på niveau med ADSL i en række bykommuner (se bemærkninger til kort 3). Figur 5 på næste side illustrerer udviklingen på landsplan. Af datagrundlaget for kortlægningen fremgår det, at antallet af husstande, med adgang til kabelmodemtjenester via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, er steget fra knap husstande pr. medio 2002 til godt 1,150 mio. pr. medio Dette svarer til en stigning fra 30 pct. til 40 pct. af samtlige husstande i Danmark (gule søjler). I modsætning til ADSL, der baserer sig på de traditionelle telefonledninger, og som stort set er tilgængeligt alle steder i landet, udbydes kabelmodem hovedsagligt i de tættere befolkede byområder, hvor kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg er tilgængeligt. En tilgængelighed af kabelmodem svarende til ADSL må anses for meget lidt sandsynligt på grund af prisen for yderligere udbygning af kabel-tv net til også at omfatte de mere tyndt befolkede områder. Den potentielle udvikling for tilgængeligheden af kabelmodem på landsplan bør derfor ses i sammenhæng med det samlede antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. IT- og Telestyrelsen anslår, at ca. 75 pct. af alle husstande i Danmark har adgang til kabel-tv net eller et fællesantenneanlæg. Det svarer til ca. 1,8 mio. husstande ( homes passed ). Den stigende tilgængelighed af kabelmodem på landsplan betyder, at ca. 64 pct. af husstandene, med adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg, havde adgang til kabelmodem pr. medio 2003 mod 47 pct. pr. medio 2002 (blå søjler). 9

11 Figur 5: Tilgængelighed af kabelmodem på landsplan, medio 2002 medio 2003 Medio % 47% Medio % 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tilgængelighed af kabelmodem i forhold til det samlede antal husstande i Danmark Tilgængelighed af kabelmodem i forhold til antal husstande, der har adgang til kabel-tv net eller fællesantenneanlæg Udbredelsen af kabelmodem er steget markant i mange kommuner og er i en række bykommuner større end ADSL (Kort 5) I 57 kommuner (21 pct.) er udbredelsen af kabelmodem nu på mere end 10 pct. af husstandene. Der er overvejende tale om kommuner, hvor tilgængeligheden af kabelmodem via opgraderet kabel-tv net og/eller fællesantenneanlæg også er høj (jf. kort 4). I forhold til kortlægningen i 2002 er antallet af kommuner med en udbredelse af kabelmodem på mere end 10 pct. steget fra 29 kommuner pr. medio 2002 til 57 kommuner pr. medio Samtidig er antallet af kommuner, hvor mere end hver femte husstand anvender kabelmodem som hurtig adgangsvej til internettet steget fra 7 kommuner til 21 kommuner. Figur 6: Kabelmodem udbredelse, medio 2002 medio 2003 Medio Medio % 20% 40% 60% 80% 100% Ingen udbredelse <10 pct pct. >20 pct. 10

12 I et større antal bykommuner er der flere kabelmodemabonnenter end ADSL-abonnenter. Dette er fx tilfældet i Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Horsens og Ishøj. Udbredelsen af kabelmodem er højest i Ishøj Kommune og i Skanderborg Kommune. I knap 60 pct. af alle kommuner er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på 15 pct. eller højere (Kort 6) Kortlægningen viser, at udbredelsen af ADSL og kabelmodem under ét er steget markant i alle dele af landet indenfor det seneste år. Pr. medio 2002 var den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på under 10 pct. i 156 kommuner, svarende til 58 pct. af alle kommuner (målt i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder). I 110 kommuner (40 pct.) var udbredelsen på pct. og kun i 5 kommuner var den samlede udbredelse på mere end 25 pct. Figur 7: ADSL og kabelmodem, samlet udbredelse pr. kommune, medio 2002 medio 2003 Medio Medio % 20% 40% 60% 80% 100% <10 pct pct. >25 pct. Pr. medio 2003 er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem i 204 kommuner (75 pct.) på mellem 10 pct. og 25 pct. Antallet af kommuner med en samlet udbredelse på under 10 pct. er reduceret fra 156 kommuner til kun 18 kommuner. I 49 kommuner overvejende bykommuner er den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem nu på 25 pct. eller mere. FWA (3,5 GHz) er tilgængeligt i et stigende antal kommuner (Kort 7) Antallet af kommuner, hvor FWA-udbyderne i 3,5 GHz-båndet har opstillet antennepositioner, er steget fra 146 kommuner (53 pct.) pr. medio 2002 til 174 kommuner (64 pct.) pr. medio Et større antal af disse antennepositioner giver imidlertid også dækning i nabokommuner, hvor der ikke er opstillet antennepositioner. FWA-udbyderne i dette frekvensbånd tilbyder overvejende tjenester til mindre virksomheder og lign. og kun i begrænset omfang private husstande. 11

13 FWA i 26 GHz-båndet er overvejende tilgængeligt i de største byområder i Danmark og retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og fællesantenneanlæg. Udbredelsen af FWA-forbindelser er fortsat begrænset, men anvendelsesformålene er stigende Udbredelsen af FWA-forbindelser er fortsat begrænset, navnlig hvis der foretages en sammenholdelse med antallet af ADSL- og kabelmodemabonnementer 3. FWA udbydes i tre forskellige frekvensbånd og kan i flere henseender ikke umiddelbart sammenlignes med ADSL og kabelmodem. Generelt set anvendes FWA overvejende af virksomheder og offentlige institutioner, boligforeninger, fællesantenneanlæg mv. og kun i begrænset omfang af private husstande (spredt bebyggelse). Der udbydes overvejende transmissionshastigheder fra Mbit/s (asymmetriske såvel som symmetrisk hastigheder), dvs. hastigheder, der typisk overstiger transmissionshastigheder via ADSL og kabelmodem. FWA anvendes i stigende omfang til at forsyne fællesantenneanlæg og boligforeninger med en internetforbindelse. I disse tilfælde deler et større antal husstande via et fællesantenneanlæg eller et lokalnet i en boligforening en FWA-forbindelse, hvilket kan omfatte helt op til flere tusinde højhastighedsforbindelser (se kapitel 4). 3 IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistik pr. medio 2003 viser, at der var godt idriftsatte FWA-forbindelser, solgt med henblik på videresalg (engros). 12

14 3.2 Kortlægningsmaterialet I de følgende sider illustreres kortlægningen pr. medio 2003 i den rækkefølge, som angivet i kommenteringen ovenfor. I forlængelse af kortlægningen af hver type adgangsvej er der redegjort for datagrundlag og eventuelle forbehold taget i forbindelse med kortlægningen. For hvert kort er der anvendt forskellige farvekategorier, der repræsenterer forskellige værdier af tilgængelighed og udbredelse på kommuneniveau. Kategoriseringerne er indsat i kortenes øverste venstre hjørne. Parenteserne angiver antallet af kommuner, omfattet af de forskellige kategorier. Kort 1 er et samlekort, der viser antallet af adgangsveje pr. kommune baseret på kort 2 (ADSL), kort 4 (kabelmodem) og kort 7 (FWA). Kort 2 viser tilgængeligheden af ADSL på kommuneniveau i pct. af antal fastnet abonnentforbindelser. Kort 3 viser udbredelsen af ADSL på kommuneniveau opgjort i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder. Kort 4 viser tilgængeligheden af kabelmodem på kommuneniveau opgjort i forhold til antal husstande. Kort 5 viser udbredelsen af kabelmodem på kommuneniveau opgjort i forhold til antal husstande. Kort 6 er et samlekort, der viser den samlede udbredelse af ADSL og kabelmodem på kommuneniveau opgjort i forhold til antal husstande og små og mellemstore virksomheder (baseret på kort 3 og kort 5). Kort 7 viser tilgængeligheden af FWA (3,5 GHz). 13

15 Kort 1: ADSL, kabelmodem og FWA antal adgangsveje pr. kommune - medio

16 Kort 2: ADSL tilgængelighed (pct. af antal fastnet abonnentforbindelser) - medio

17 Kort 3: Udbredelse af ADSL (i pct. af antal husstande og SMV er) - medio

18 Kommentering af datagrundlag for Kort 2 og 3 (ADSL) Datagrundlag Bidragydere: TDC, CyberCity, Tiscali og Tele2. I kort 2 er tilgængeligheden af ADSL opgjort i forhold til antal fastnetabonnementer pr. kommune og er alene baseret på oplysninger fra TDC. På grund af manglende præcise ledningsdata opgjort pr. kommune er der knyttet en vis usikkerhed til den beregnede dækningsgrad i den enkelte kommune. Oversigten kan derfor primært anvendes til illustration af den landsdækkende dækning og den overordnede fordeling mellem regioner og typer af kommuner. I kort 3 er udbredelsen opgjort i forhold til det samlede antal husstande og små og mellemstore virksomheder pr. kommune, idet større virksomheder typisk anvender fx faste kredsløb, optisk fiber eller FWA. Små og mellemstore virksomheder er defineret som aktive juridiske enheder, der er momsregistreret, med 0-99 ansatte (kilde: Det Centrale Virksomhedsregister). Oplysninger om antal husstande pr. kommune er baseret på data fra Danmarks Statistikbank. TDC har leveret oplysninger om antal ADSL abonnementer i København og Frederiksberg under ét og har ikke særskilt oplyst antallet af ADSL abonnementer i Brøndby, Ledøje- Smørum, Ishøj og Vallensbæk. For hver af disse kommuner er der foretaget et estimat over udbredelsen af ADSL, baseret på den procentuelle andel af antal husstande og små og mellemstore virksomheder pr. kommune i forhold til det samlede antal husstande og små og mellemstore virksomheder i Københavns Amt. Forbehold Statistiske usikkerhed som følge af forskellige oplysningsmetoder (opgørelse pr. kommune eller postnummer). En kommune er markeret som at have en ensartet tilgængelighed i hele kommunen, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det pt. ikke er muligt at blive tilsluttet ADSL (centralafhængigt). En række af de mindste øer i kortlægningen er markeret som at have adgang til ADSL, hvor der rent faktisk ikke er adgang til ADSL. Der er overvejende tale om øer, hvor der ikke er etableret telefoncentraler og fastnetforbindelser. På grund af disse øers tilhørsforhold til en fastlandskommune, har det ved udarbejdelsen af kortene ikke været teknisk muligt at udskille disse øer fra kortlægningen. 17

19 Kort 4: Kabelmodem tilgængelighed (pct. af antal husstande med mulighed for kabelmodem) medio

20 Kort 5: Kabelmodem udbredelse (pct. husstande) medio

21 Kommentering af datagrundlag for Kort 4 og 5 (kabelmodem) Datagrundlag Bidragsydere: Telia Stofa, TDC (inklusive Dansk Kabel TV), Arrownet, Nordit og Kjærgaard Net samt et større antal fællesantenneanlæg, der udbyder kabelmodemtjenester uafhængigt af de angivne udbydere. Tilgængelighed og udbredelse er opgjort i procentintervaller i forhold til antal husstande pr. kommune. IT- og Telestyrelsen er bekendt med, at kabelmodemtjenester langt overvejende alene anvendes private husstande og ikke erhvervsvirksomheder. Kortlægningen af udbredelsen af kabelmodem pr. kommune omfatter derfor alene antal husstande pr. kommune. Forbehold Statistik usikkerhed som følge af et fragmenteret marked: flere tusind fællesantenneanlæg, der varierer i størrelse og kapacitet varieret ejerskabsstruktur (brugerne, kommuner, kommercielle udbydere) Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde kan forekomme dobbelt-registrering, eller at der findes fællesantenneanlæg, som ikke indgår i datagrundlaget. En kommune er markeret som at have en ensartet tilgængelighed, selvom der kan være områder i kommunen, hvor det ikke er muligt at blive tilsluttet et opgraderet kabel-tv net eller fællesantenneanlæg. Det har ikke været muligt at korrigere for eventuelle tilslutninger til sommerhuse, der således tæller med sammen med private helårsbeboelser. 20

22 Kort 6: Samlet udbredelse af ADSL og kabelmodem (pct. af antal husstande og små og mellemstore virksomheder) medio

23 Kort 7: FWA (3,5 GHz) tilgængelighed (antal kommuner med masteposition) - medio

24 Kommentering af datagrundlag for Kort 7 (FWA) Datagrundlag Bidragydere: SONOFON og Danske Telecom. Kun de kommuner, hvor der er opstillet antennepositioner, er medtaget. I mange tilfælde vil det dog også være muligt at opnå (delvis) dækning i en nabokommune, hvor der ikke er opstillet en antenneposition. Forbehold Det er vanskeligt at opgøre, i hvilket omfang en antenneposition dækker en eller flere kommuner, ligesom det ikke er givet, at hele kommunen har adgang til FWA-tjenester. Krav om Line-of-Sight mellem sender og modtager. Det reelle dækningsområde fra en sendemast afhænger af rækkevidden, der afhænger af mange faktorer, fx frekvensbånd, topografien, miljøet (bebyggelsesgrad, skovbevoksning osv.) og vejrlig. 23

25 Kapitel 4 Bolignet fælles internetforbindelser 4.1 Indledning Kortlægningen i kapitel 3 omfatter ADSL, kabelmodem og FWA. Disse typer af hurtige adgangsveje til internettet betragtes i kapitlet overvejende som individuelle adgangsveje, der forbinder den enkelte husstand mv. til internettet, baseret på et individuelt abonnementsforhold hos en teleudbyder. Imidlertid er der et stigende antal husstande i boligforeninger og kollegier, der deler en fælles internetforbindelse via et internt lokalnet. Via den fælles internetforbindelse og lokalnettet får den enkelte husstand en hurtig internetforbindelse, hvor transmissionshastigheden typisk er, fra det der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s (symmetrisk). Lokalnettet kan være såvel en trådbaseret kabling (fx kobberlinier) som trådløst (WLAN). Den fælles internetforbindelse kan fx være en optisk fiberforbindelse, FWA, ADSL eller SHDSL. For at tilvejebringe et så retvisende billede som muligt af den aktuelle udvikling inden for hurtige internetforbindelser i Danmark har IT- og Telestyrelsen valgt i dette års kortlægning også at fokusere på hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier. Hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger er baseret på en fælles udnyttelse af hurtige adgangsvej til internettet (fx optisk fiberforbindelse, FWA eller ADSL) og betragtes derfor ikke som selvstændige adgangsveje til internettet. 4.2 Hvorfor bolignet? Prisen for en hurtig internetadgang via et lokalnet er for den enkelte husstand ofte billigere end et tilsvarende produkt via et individuelt abonnementsforhold hos en teleudbyder, fx i form af et ADSL abonnement over eksisterende telefonlinier. Prisen afhænger navnlig af dels, hvor stort et antal husstande der er til at dele omkostningerne til den fælles internetforbindelse, den interne kabling i ejendommen, switch-udstyr mv., dels transmissionshastigheden for den enkelte husstand. Transmissionshastigheden for den enkelte husstand er først og fremmest bestemt af kapaciteten i den fælles internetforbindelse til boligforeningen, og hvor mange husstande der skal deles om den fælles internetforbindelse. Mange større beboerforeninger vælger ved etablering af en fælles internetadgang også samtidig at få trukket separate kabler til telefoni og eventuelt kabel-tv, idet besparelser opnås ved en samtidig indlægning af kabler i ejendommen. Hermed kan fællesløsninger udstrækkes til også at omfatte fælles telefoni og fælles kabel-tv (fællesantenneanlæg). Det er i sådanne tilfælde ikke ualmindeligt, at den opnåede besparelse ved etablering af fælles telefoni og fælles kabel-tv, i stort omfang, kan finansiere den hurtig internetforbindelse. Dette er en medvirkende årsag til den voksende interesse for bolignet i større boligforeninger. 24

26 4.2.1 Lokalnettet og den fælles internetforbindelse Lokalnettet Hovedparten af bolignettene i Danmark er baseret på en såkaldt PDS kabling (Premises Distribution System). PDS kabler er kobberledninger af en særlig høj kvalitet, der typisk understøtter transmissionshastigheder op til 100 Mbit/s. Nye typer af PDS kabler understøtter imidlertid transmissionshastigheder helt op til 1000 Mbit/s. I nogle boligforeninger er bolignettet baseret på et fællesantenneanlæg, hvorved beboerne har undgået at skulle foretage en ny gennemgående kabling i ejendommen for at kunne dele en internetforbindelse via et lokalnet. Fællesantenneanlæg er typisk baseret på en såkaldt coax kabling, der er kobberledninger af en kraftigere type end PDS kabler. Coax kabler anvendes traditionel til fremføring af TV- og radiosignaler i kabel-tv net og fællesantenneanlæg. Forudsætningen for at basere et bolignet på et eksisterende fællesantenneanlæg er, at anlægget er ombygget med en såkaldt returvej, således at datasignalerne kan transporteres begge veje. På det seneste er det blevet muligt at installere fiberkabling til den enkelte lejlighed i en boligforening for samme pris som de nye typer af PDS kabler. Selvom kablingen således kan fås til samme pris, adskiller fiberkabling sig prismæssigt fra en kobberkabling, når det gælder de øvrige komponenter, der indgår i lokalnettet. Dette gælder navnlig det aktive udstyr, der konverterer de optiske lyssignaler fra den optiske fiberkabling til almindelig datastrøm (elektriske impulser), og som hver husstand skal forsynes med. Endelig kan lokalnettet være trådløst (WLAN), der kan etableres hurtigt og billigt. Denne type lokalnet retter sig navnlig mod mindre boligforeninger, hvor opsætning af et begrænset antal WLAN sendere i fx en trappeopgang kan give tilstrækkelig dækning for alle husstande i boligforeningen. Den fælles internetforbindelse Den fælles internetforbindelse, der forsyner husstande i boligforeninger og kollegier med en hurtig internetforbindelse via et lokalnet, kan bestå af: ADSL eller SHDSL Optisk fiber Trådløs abonnentforbindelse (FWA) Det konkrete valg afhænger først og fremmest af, hvor mange husstande der indgår i bolignettet og båndbreddekrav. Er der tale om en mindre boligforeninger kan det fx være tilstrækkeligt, at husstandene deles om en eller flere ADSL-forbindelser. Større boligforeninger kan fx vælge SHDSL ( symmetrisk ADSL ), således at der også er tilstrækkelig kapacitet mod internettet. Store boligforeninger og kollegier deler ofte en optisk fiberforbindelse. Der er typisk tale om boligforeninger og kollegier med minimum flere hundrede husstande og op til adskillige tusinde husstande. 25

27 Endelig kan husstande i boligforeninger vælge at dele en FWA-forbindelse. FWA udbydes med transmissionshastigheder fra 512 kbit/s og helt op til 155 Mbit/s asymmetrisk såvel som symmetrisk. FWA dækker således et bredt spektrum og anvendes af såvel små som store boligforeninger Bolignettets anvendelsesmuligheder IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening indhentet data fra de almene boliger i Danmark om den konkrete anvendelse af bolignet. Datagrundlaget viser, at fælles telefoni og/eller fælles TV/radio (via fællesantenneanlæg) ofte indgår som en integreret del i et bolignet og er generelt med til at fremme udviklingen af bolignet blandt større boligforeninger. Af besvarelserne fremgår, at 77 boligforeninger har idriftsatte bolignet pr. medio Disse boligforeninger repræsenterer i alt godt husstande. Bolignettene omfatter både opgraderede fællesantenneanlæg (kabelmodem via coax kabling) og lokalnet baseret på PDS kabling (Ethernet). Undersøgelsen viser, at 52 af boligforeningerne (67 pct.), udover at have en fællesløsning med internet, også har en fællesløsning på telefoni. 46 af boligforeningerne (60 pct.) har desuden en fællesløsning for TV via et fællesantenneanlæg. I 70 pct. af de boligforeninger, der har fælles telefoni, er der tale om traditionel telefoni (analoge forbindelser). I de resterende 30 pct. af boligforeningerne med fælles telefoni, er der tale om IP telefoni 4. Undersøgelsen viste også, at der i knap halvdelen af boligforeningerne var etableret et intranet, til brug for intern kommunikation, fx til generelle meddelelser, mødereferater fra bestyrelsen, reservation af lokaler og vaskemaskiner samt energiaflæsning. I afsnit 4.3 nedenfor redegøres der for IT- og Telestyrelsens datagrundlag for antal hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger og kollegier pr. medio Dette datagrundlag er overvejende baseret på oplysninger fra relevante service- og teleudbydere og omfatter alene lokalnet i boligforeninger og kollegier der er baseret på PDS kabling (Ethernet). 4 Ved traditionel telefoni er der typisk tale om, at boligforeningen via en lokal installeret telefoncentral (også kaldet PABC) tilkobles til det offentlige telenet via en fælles ISDN30-forbindelse. ISDN-forbindelsen erstatter husstandenes individuelle telefonabonnementsforhold hos fx TDC. Sådanne løsninger omfatter ofte gratis telefoni internt i boligforeningen og lavere minuttaksering på det offentlige telenet, blandt andet som følge af opnåede besparelser ved bortfald af de individuelle fastnet abonnementer. Nogle serviceudbydere tilbyder endda flat-rate telefoni, hvor husstande for et månedligt abonnement, frit kan telefonere til alle almindelig fastnettelefoner i Danmark. Ved IP telefoni er der typisk tale om, at en husstand i en boligforening, via tilslutning af en eksisterende telefon til en router, har mulighed for via lokalnettet at tale gratis sammen med de øvrige husstande i boligforeningen. Flere serviceudbydere har planer om at kunne tilbyde IP telefoni til boligforeninger (og fællesantenneanlæg), hvor husstande, der indgår i lokalnettet, også kan foretage eksterne opkald via deres IP telefon dog imod almindelig minuttaksering. 26

28 4.3 Datagrundlag den forventede udvikling IT- og Telestyrelsen har indhentet oplysninger fra et større antal service og teleudbydere, der servicerer boligforeninger og kollegier med fællesløsninger: Group Networks, Fascom, Telelet, Arrownet, Cirque, Flextronics, Frederiksbergnet, BoligNET, Jay.net, Dansk Bredbånd, kabelnettet, Phonenet, Vesterbro ADSL samt Bolignet Aarhus (paraplyorganisation, der p.t. omfatter 28 kollegier og 2 boligselskaber i Århus). IT- og Telestyrelsen har dertil supplerende oplysninger fra et begrænset antal boligforeninger og kollegier, der ikke er omfattet af datagrundlaget fra ovennævnte service- og teleudbydere. Det samlede datagrundlag omfatter godt husstande, der er tilsluttet internettet via lokalnet i boligforeninger og kollegier, baseret på PDS kabling (kobberkabling). Bolignet baseret på opgraderede fællesantenneanlæg (kabelmodem via coax kabling) er omfattet af kortlægningen af kabelmodem, jf. kapitel 3. Ud af det samlede antal husstande, der indgår i datagrundlaget, er der nedenfor opstillet en overordnet fordelingsnøgle for hvor stor en andel af husstandene, der er omfattet en fælles internetforbindelse via hhv. optisk fiber, FWA eller ADSL. Figur 7: Fælles internetforbindelser procentvise fordeling ml. optisk fiber, FWA og ADSL medio 2003 (opgjort i forhold til antal husstande) 5% 20% 75% Optisk fiber FWA ADSL Datagrundlaget er som sagt overvejende baseret på større boligforeninger og kollegier og omfatter derfor blandt andet ikke et større antal minde boligforeninger, der typisk baserer lokalnet på fælles ADSL-forbindelser. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med indsamling af datagrundlaget fået grundlag for at antage, at antallet af hurtige internetforbindelser via lokalnet i boligforeninger vil stige betydeligt i de kommende år. Vurderingen er blandt andet baseret på tilkendegivelser fra de angivne serviceog teleudbydere, der næsten alle samstemmende har oplyst, at de pt. er ved at opbygge og idriftsætte et større antal bolignet, og er dertil involveret i betydeligt antal tilbudsgivninger om etablering af nye bolignet. 27

29 Kapitel 5 Teknologisk fremsyn I dette afsnit foretages et såkaldt teknologisk fremsyn på en række højhastigheds- og bredbåndsteknologier, som IT- og Telestyrelsen forventer at kunne vinde indpas i de kommende år. Der er tale om følgende teknologier: Nye generationer af ADSL: ADSL2 og ADSL2+ Hurtige internetforbindelser via el-nettet (PLC) Fiberoptisk kommunikation til husstande WLAN UMTS (3G) Teknologierne er i varierende omfang taget i anvendelse i Danmark såvel som i andre lande. Flere af teknologierne er derfor også omtalt i tidligere publikationer fra IT- og Telestyrelsen. 5.1 Nye generationer af ADSL Ved brug af xdsl teknologierne, som også blev beskrevet i sidste års kortlægning af hurtige adgangsveje til internettet, kan data overføres med høj hastighed over telefonlinierne. Disse teknologier er gennem flere år blevet udbudt i såvel Danmark som i udlandet. ADSL er i Danmark blevet den mest udbredte teknologi til at give husstande hurtige internetforbindelser. Der foregår til stadighed en stor udvikling inden for disse teknologier, der giver mulighed for højere hastigheder og længere rækkevidde. Især er udviklingen på ADSL området interessant med fremkomsten af nye internationale standarder for ADSL2 og ADSL2+. I det følgende vil udviklingen på ADSL området blive belyst nærmere. I slutningen af 2002 og i januar 2003 er der internationalt blevet godkendt standarder for opbygningen af 2. generations ADSL-udstyr: ADSL2 og ADSL2+. ADSL2 kan ventes at afløse det nu anvendte ADSL-udstyr. ADSL2 er på mange måder forbedret i forhold til første generations ADSL-udstyr bl.a. med længere rækkevidde, højere maksimale hastigheder samt bedre drift- og vedligeholdelsesfunktioner. ADSL2+ vil kunne levere op til 20 Mbit/s på ledninger kortere end 1,3 km, hvilket giver mulighed for samtidig overførsel af flere videosignaler af almindelig tv-kvalitet, telefoni og en bredbåndsforbindelse til internettet. ADSL2 I dag udbydes ADSL til godt 95 pct. af de danske husstande. Med ADSL2-udstyr forventes det, at dækningsgraden af de danske husstande vil kunne forøges, baseret på en forøgelse på ca. 200 meter af rækkevidden af ADSL fra telefoncentralerne. Husstande, der bor længst væk fra centralen, vil som tidligere kun kunne tilbydes den laveste hastighed på 256 kbit/s mod kunden, mens andre kunder i nogle tilfælde kan tilbydes højere hastigheder end tidligere. 28

30 Den længere rækkevidde (ca. 200 m længere) eller højere hastighed (50 kbit/s højere) er ved ADSL2 opnået ved en række teknologiske forbedringer. ADSL2 åbner også mulighed for at opnå højere hastigheder ved at kombinere brugen af to abonnentledninger. Hvis ledningen ikke skal bruges til telefoni, giver ADSL2 endvidere mulighed for at udnytte hele ledningens kapacitet til at forøge hastigheden på forbindelsen mod centralen. Overgangen til brug af det nye udstyr forenkles ved, at ADSL2-udstyr kan fungere sammen med traditionelt ADSL-udstyr, og nye DSLAM er 5 bliver indrettet således, at der samtidigt kan indgå såvel traditionelt ADSL-udstyr og ADSL2-udstyr i dem. Det forudsætter dog, at den enkelte ADSL fabrikant foretager udvikling af ADSL2-udstyr. Med ADSL2 opnås også blandt andet en såkaldt sømløs tilpasning af båndbredden. Telefonledninger fremføres mange sammen og tæt pakket i kabler. Det betyder, at signaler i én telefonledning kan forstyrre signaler i andre telefonledninger i samme kabel. I første generations ADSL-udstyr kunne ændringer i forstyrrelserne på en telefonledning medføre, at ADSLforbindelsen kortvarigt blev afbrudt. ADSL2 vil uden at afbryde ADSL-forbindelsen (dvs. uden tab af data) tilpasse båndbredden til ændringer i forstyrrelsesmønstret, således at båndbredden på forbindelsen falder, når niveauet af forstyrrelser på en telefonledning stiger. ADSL2 understøtter også bedre overførsel af tale i ADSL-datastrømmen. Med ADSL2 kan en del af datastrømmen reserveres til overførsel af tale, således at et eller flere talesignaler kan overføres i den nødvendige kvalitet, mens resten af båndbredden udnyttes til datatransmission, der stiller mindre krav til kvaliteten end overførsel af tale. Denne funktionalitet kan være med til at fremme udviklingen af IP telefoni på landsplan. ADSL2+ ADSL2+ har den samme funktionalitet som ADSL2, men størrelsen af det frekvensområde, der benyttes til at sende data mod brugeren, forøges til mere end det dobbelte. Således kan man med ADSL2+ opnå datahastigheder på omkring 20 Mbit/s på telefonledninger, kortere end ca. 1,3 km. ADSL2+ vil hermed være et alternativ til VDSL 6 og vil til forskel herfra kunne fungere med såvel traditionelt ADSL-udstyr og ADSL2-udstyr. En overførselshastighed på 20 Mbit/s vil i dag kunne dække en husstands samlede behov for dataoverførsel til bl.a. telefoni, tv, Video on Demand, radio, spil og internetadgang. 5.2 Hurtige internetforbindelser via elnettet (PLC) Igennem flere år har Power Line Communication (PLC) været nævnt som en mulighed for at levere hurtige internetforbindelser til husstande mv. PLC er en teknik, der kan leverer internet med høj transmissionshastighed ved hjælp af de el-kabler, der samtidigt leverer elektricitet til de enkelte husstande. 5 DSLAM, Digital Subscriber Line Access Multiplexer, er det udstyr på lokaltelefoncentralerne, der adskiller telefontrafikken fra datatrafikken, og samler datatrafikken fra et antal ADSL-kunder på en bredbåndsforbindelse, der kan ledes til en internetudbyder. 6 VDSL, Very high speed Digital Subscriber Line. 29

31 Da alle husstande i Danmark har en elektricitetsforsyning, er PLC et alternativ til hurtig internetforbindelser via telefonlinier (ADSL) og via kabel-tv net eller fællesantenneanlæg (kabelmodem). Udstyr til PLC er i dag noget dyrere end udstyr til ADSL. Det skyldes primært, at ADSL udstyr fabrikeres og sælges i store antal, mens dette endnu ikke er tilfældet for udstyr til PLC. PLC er i Danmark ikke underlagt speciel regulering. PLC skal opfylde kravene i EMC direktivet, der gælder for næsten alt elektronisk udstyr. Specielt må PLC installationer ikke forstyrre funktionen af andre elektriske apparater. De første typer af PLC udstyr havde meget store problemer med at leve op til EMC Direktivet (regulering vedr. elektromagnetisk udstråling) og kunne forstyrre radiomodtagelse. Det er dog IT- og Telestyrelsens indtryk, at dette forhold er blevet væsentligt forbedret. Der er ikke i Danmark krav om godkendelse eller tilladelse til at anvende PLC. Det er imidlertid ikke situationen i hele EU. EU Kommissionen ønsker at få ens regler i EU, som skal give mulighed for en fri konkurrence mellem alle typer bredbåndsteknologier. Status for PLC I Danmark og andre lande er der blevet udført et antal pilotforsøg. De har vist, at det er teknisk muligt at gøre brug af PLC til at udbyde hurtige internetforbindelse via el-kabler. I praksis er der på nuværende tidspunkt ikke nogen kommerciel udbyder, der stiller PLC til rådighed i Danmark. Med PLC deler et antal brugere en bredbåndsforbindelse på omkring 6 Mbit/s. På grund af strukturen i det danske elnet kan det være svært at begrænse et PLC system til færre en 100 husstande. Derfor kan brugerne ikke altid få den fulde kapacitet. Det meste af tiden vil PLC i praksis fungere efter brugernes forventninger. Men når mange brugere anvender et PLC system, kan de opleve ventetid. Det er ikke tilfældet med en ADSL forbindelse, da den kun omfatter en enkelt husstand. Dette forhold, og de højere priser på udstyr til PLC, har gjort, at PLC har haft svært ved at konkurrere med andre teknologier, eksempelvis ADSL og kabelmodem. Forventningerne til PLC i EU er blevet reduceret kraftigt i de senere år. Der er kun enkelte udviklere og fabrikanter tilbage. Den videre udvikling I USA har FCC (den amerikanske telestyrelse) for nyligt tilladt anvendelse af PLC. Det har givet store forventninger til PLC. I USA er der en helt anderledes struktur af el-nettet end i Danmark. Der er typisk kun 2-3 husstande på hvert PLC system, så der vil ikke være problemer med at dele den samme bredbåndsforbindelse. Samtidigt er der mange steder, hvor telenettet er meget dårligt eller slet ikke er til stede. Det giver et godt udgangspunkt for PLC. En stor succes med PLC i USA kan resultere i store salgstal for udstyret og dermed lavere priser. Dette kan påvirke konkurrencesituationen i Danmark til fordel for PLC. EU Kommissionen har på det seneste fået stigende fokus på PLC. Kommissionens mål er, at PLC skal blive et konkurrencedygtigt alternativ til ADSL og kabelmodem. Det kan ikke mindst blive til gavn for de kommende nye medlemmer af EU, idet deres bredbåndsinfrastruktur i stort omfang ikke er særligt udviklet. 30

32 5.3 Fiberoptisk kommunikation Den fiberoptiske teknologi giver i dag mulighed for at opnå transmissionshastigheder på typisk Mbit/s eller mere på access forbindelser og den teknologiske udvikling vil fremover gøre det muligt at transmittere med endnu højere hastigheder. Ingen anden kendt teknologi åbner for sådanne muligheder. De aktuelle mulige kapaciteter forventes i en årrække at kunne tilgodese behovene for hastigheder hos såvel virksomheder som hos de private brugere. Der findes flere internationale standarder og specifikationer for fiberoptiske systemer til brug i accessnettet, og flere er på vej. Eksempelvis findes der beskrivelser for fiberoptiske net, der kan understøtte såvel bredbåndede enkeltforbindelser som mange samtidige forbindelser med sende- og modtagehastigheder op til henholdsvis 622 og 1244 Mbit/s set fra brugerens side. Der findes også generelle internationale beskrivelser for systemer og tjenester, hvor hastigheden kan være op til 2,4 Gbit/s i begge retninger. FTTB fiber to the building FTTB, fiber to the building, udbydes typisk til etagebebyggelser. Her afsluttes fiberforbindelsen et centralt sted i eller tæt ved bebyggelsen. I denne enhed sker der en dirigering af signalerne og en omsætning af optiske signaler til elektriske signaler og omvendt. Ved transmissionen mellem de enkelte husstande og afslutningsenheden benyttes normalt en LAN-protokol, hvor der bruges særlige kobberkabler. Rækkevidden af kobberkablerne er typisk omkring 100 m afhængigt af transmissionshastigheden. Som det fremgår af kapitel 4 er der et stigende antal husstande i boligforeninger og kollegier, der deler en fælles internetforbindelse via et internt lokalnet. Via den fælles internetforbindelse og lokalnettet får den enkelte husstand en hurtig internetforbindelse, hvor transmissionshastigheden typisk er, fra det der svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s (symmetrisk). Ca. 75 pct. af de husstande, der har en hurtig internetforbindelse via et lokalnet i en boligforening eller et kollegium deler en fælles bredbåndsforbindelse til internettet i form af en optisk fiberforbindelse. FTTH fiber to the home FTTB, fiber to the home, udbydes fortsat kun i begrænset omfang i Danmark. Graveomkostningerne ved kabellægning betyder, at etableringen af optiske fiberforbindelser til selvstændige husstande og virksomheder (spredt bebyggelse) er relativ bekostelig. Energiselskaberne på Sjælland NVE, SEAS og NESA har imidlertid indenfor de seneste par år annonceret, at de i forskelligt omfang vil tilbyde optiske fiberforbindelser til husstande og virksomheder indenfor deres respektive forsyningsområder. IT- og Telestyrelsen er hertil bekendt med, at andre energiselskaber i Danmark har tilsvarende planer. Selskabernes udrulning af optiske fiberforbindelser til private husstande og virksomheder er i stort omfang baseret på nedlægning af fiberforbindelser eller tomme rør i forbindelse med den igangværende nedgravning af lavspændingsnettet. Via de tomme rør kan selskaberne efterfølgende blæse en optiske fiberforbindelse ud til den enkelte husstand uden yderligere graveforanstaltninger. 31