Størrelsen på printede billeder

Transkript

1 Størrelsen på printede billeder Udskriftsstørrelse i forhold til antal pixels og dpi 72 dpi 100 dpi 200 dpi 300 dpi 600 dpi 9 13 cm cm cm A cm cm cm A cm cm cm cm Digital fototeknik Det er sjovt at fotografere digitalt og det er mindst lige så udfordrende, som det er at arbejde med film, papir og kemikalier. Bearbejdelsen af digitale fotografier er et håndværk i sig selv og der er meget at lære, selv for en faguddannet fotograf med et uddannelsesbevis fra "gamle dage". Jeg vil ikke kaste mig ud i en online lærebog i digital fotografi, men gennemgå nogle helt grundlæggende forhold, som ofte giver anledning til tvivl og misforståelser. Pixels Digitale billeder er opbygget af pixels. Pixels er i virkeligheden små firkantede kasser, hvor hver kasse består af en blanding af farverne Rød, Grøn og Blå. Med tilstrækkelig mange små firkanter skabes en illusion af et fotografi. De forstørrede pixels i eksemplet nedenfor til venstre, svarer til det lille område i den røde cirkel på fotografiet. Det er forskelligt hvor mange pixels digitale kameraer kan optage i, ligesom det er forskelligt hvor mange pixels computerskærme kan vise. Kameraets optagekvalitet opgøres i megapixels - i hvor mange pixels kameraet kan levere i højde bredde. 1

2 Computerskærmens opløsning opgøres også i pixels, eksempelvis eller , hvor skærmens fysiske mål opgøres i tommer. Mit første digitalkamera (Olympus C-2500L) havde en opløsning på 2.5 megapixels, hvilket svarer til en billedstørrelse på pixels. Min computerskærm har en opløsning på 1600x1200 pixels, så mit kamera kan optage billeder i en højere opløsning, end min skærm kan vise. De 2.5 megapixels er altså rigeligt til skærmvisning, men i forhold til kopier på tryk eller print, er det ikke mange pixels at gøre godt med. Filformater Kvaliteten i digitale optagelser er med tiden kommet på højde med traditionel sølvbaseret film. Selv om mange i dag har kameraer med 5-8 mio pixels, er det dog vigtigt, at bevare så mange data i optagelserne som muligt. Nogle computerbrugere tænker ikke over, hvilket format en fil gemmes i. Hvad angår digitale billeder er det dog en god ide, at være bevidst om det anvendte filformat. Der findes nemlig en række forskellige filtyper, alle med forskellige egenskaber og ukendskab til formaterne kan medføre billeder ødelægges. Hvis data i et billede mistes, kan de ikke rekonstrueres! Nogle digitale kameraer giver fotografen mulighed for at vælge filformat til optagelsen, men typisk gemmer digitalkameraet billederne i formatet jpg. Da jpgformatet komprimerer billedfilen og der i denne form for komprimering sker tab af data, vil billedkvaliteten blive forringet, hver eneste gang filen efterfølgende gemmes. Derfor er det en god ide at konvertere til et andet filformat. Mit nuværende kamera (Canon EOS 350D) kan gemme originaloptagelserne i rawformat, men nogle gange vælger jeg alligevel at optage i jpg-format. Når de digitale billedfiler er indlæst fra kameraet eller lagringskortet, bør de -inden de bearbejdesgemmes i et tabsfrit filformat. Når billederne er færdigbearbejdede, kan filerne naturligvis komprimeres igen. De originale filer bør opbevares et sikkert sted, allerbedst ved at brænde dem over på en cd-rom. Straks jeg har tømt mit flashkort, brænder jeg originalfilerne over på en cd-com. Derefter laver jeg arbejdskopier, i psd-format, af de billeder jeg vil bruge. Når jeg er færdig med at arbejde med billederne, brænder jeg også de bearbejdede filer over på cd-rom. Skema over filformater til billeder Du kan læse mere om de enkelte filformater, deres fordele og ulemper, i. Udskrifter og dpi Injektprinteren opbygger billedet ved at sætte små farveprikker på papiret, og tætheden af prikkerne afgør kvaliteten af den udskrevne kopi. Udskriftskvaliteten udtrykkes i dpi - dots per inch - punkter pr. tomme. Til en udskrift i god kvalitet skal injektprinteren typisk bruge 300 dpi. Da en tomme er 2.54 cm, er 300 dpi det samme som punkter pr. cm. 2

3 Med mine pixels kan jeg, med en printkvalitet på 300 dpi, maksimalt udskrive en kopi på cm. Regnestykket ser således ud: 1712/118.11=14.49 og 1368/118.11=11.58 Skema over dpi til pixels pr. centimeter I kan du aflæse, hvor mange punkter printeren laver pr. cm, ved forskellige dpiindstillinger. Skema over udskriftsstørrelser I kan du aflæse, hvor meget antallet af pixels betyder, for den størrelse og dpi digitale billeder kan udskrives eller trykkes i. Skemaet er lavet ud fra traditionelle fotopapirstørrelser, samt A4 og A5. Billeder til skærmvisning Når billeder skal vises på en skærm, giver begrebet dpi (dots per inch) ikke megen mening, det gør derimod ppi - pixels per inch - altså pixels pr. tomme. Men, da billeder til skærmbrug, eksempelvis til en hjemmeside, typisk vil blive set på forskellige skærmstørrelser, er det ikke muligt at bestemme et fast mål i cm eller tommer. Reelt er det kun antallet af pixels, der er interessant. 72 dpi-myten Det er desværre en alt for ofte gentaget misforståelse, at digitale billeder til skærmvisning skal gemmes i en opløsning på 72 dpi. Se de 2 billeder nedenfor - er der nogen forskel at se? Billedet er 200 pixels bredt og 160 pixels højt. Det er jpg, komprimeret i kvalitet 3 og fylder 24 kb. Billedet er gemt i en opløsning på 72 dpi. Ved udskrift vil billedet være cm 3

4 Billedet er 200 pixels bredt og 160 pixels højt. Det er jpg, komprimeret i kvalitet 3 og fylder 24 kb. Billedet er gemt i en opløsning på 300 dpi. Ved udskrift vil billedet være cm. Glem alt om dpi, når billeder skal fremvises på en skærm. Dpi er kun relevant, når billeder skal printes eller trykkes! Tilpas billeder i forhold til anvendelsen Da kvalitetskravene til digitale billeder er forskellige, alt efter om de skal ses på en computerskærm, printes eller trykkes, er det vigtigt billeder bearbejdes i forhold til anvendelsen. Hvis en optagelse skal bruges både til en hjemmeside, til print og tryk, er det nødvendigt at lave 3 forskellige versioner, for at sikre optimal kvalitet i alle sammehænge. Skærm Når et billede skal vises på en hjemmeside, eller skal vedhæftes en , er det vigtigt filen komprimeres, så meget den kan tåle. Komprimeringen laves af hensyn til overførselshastigheden. Det er størrelsen på billedet (antal pixels) og antallet af farver og detaljer, der afgør hvor hårdt et givent billede kan komprimeres. Nogle billedbehandlingsprogrammer har en funktion, så det er muligt at se resultatet af komprimeringen, inden filen gemmes - brug den! Print Ved udskrivning af billeder er udgangspunktet den ønskede størrelse og den opløsning (dpi) printeren kan udskrive. Hvis der ikke er pixels nok til rådighed, må man enten vælge at lade billedet blive mindre, udskrive i en lavere opløsning eller interpolere. Da der er forskel på printere og ikke mindst papir, er det en god ide at eksperimentere med opløsningen på forskellige typer papir. Det er nemlig ikke givet, at det er til at se forskel på en 200 dpi og en 300 dpi udskrift. Tryk Tryk af billeder en ikke helt ligetil. Trykkeriet tilfører raster til billedet og rasterets finhed er afgørende for hvilken dpi der bør anvendes. Trykprocessen og den valgte papirtype, er afgørende for hvor fint rasteret skal være. Ved avistryk bruges et grovere raster, end ved et magasin, der trykkes på glittet kvalitetspapir. Nogle trykkerier beder som standard om 300 dpi, uanset hvordan billedet skal trykkes. Bemærk at billeder til tryk som hovedregel skal leveres med farverne konverteret til cmyk (cyan, magenta, gul og sort), i stedet for de normale rgb-farver (rød, grøn og blå). 4

5 Ved at bruge korrekt DPI undgår du, at din tryksag bliver kornet og uskarp. Som udgangspunkt skal alle trykfiler ligge i 300 dpi. Der er dog nogle undtagelser, hvor flere/færre DPI er nødvendig. Færre DPI Færre dpi (fx 150 dpi) kan oftest også bruges. Det er nærmest umuligt at se forskel på 300 dpi og 150 dpi, når tryksagen betragtes på 20 cm afstand. Hvis du indsætter et 150 dpi foto i et dokument, men kun bruger det i halv størrelse, vil fotoets dpi svare til næsten 300 dpi. Jo større outputtet er, jo lavere kan man lave opløsningen. Til en A1-plakat vil 150 dpi typisk være rigeligt, og til et bagtæppe eller en outdoorplakat, fx 1 x 5 meter, vil 70 dpi typisk være rigeligt. Flere DPI Flere end 300 dpi er sjældent nødvendigt til tryksager. Undtagelser er dog visitkort og andre tryksager med tekst, der er designet i (bitmap) programmer som Photoshop. Her bør der gemmes i min. 600 DPI. Om DPI DPI er det udtryk, der definere opløsningen i billeder. Definitionen for DPI er antal pixels over en given længde (og bredde og dermed også areal). Hvis du fx ønsker et billede i størrelsen 10 x 15 cm, og det skal have en opløsning på 300 dpi, så skal vi have fat i lommeregneren for at finde frem til antal pixels: Højde 10 cm / 2,54 = 3,9 3,9 x 300 PPI = pixels Længde 15 cm / 2,54 = 5,9 5,9 x 300 PPI = pixels Billedet skal altså være cirka x pixels. Halverer vi opløsningen til 150 dpi, bliver billedet kun 900 x 600 pixels. Vi kan også fordoble længden og bredden til 20 x 30 cm og bibeholde de oprindelige x pixels. Opløsningen er så 150 dpi og ikke 300 dpi. Altså vil opløsningen i dpi falde, når de fysiske mål stiger, såfremt vi arbejder med det samme antal pixels. Antal pixels ved forskellige størrelser Printformat Opløsning ved 150 dpi(dårlig kvalitet) Opløsning ved 300 dpi (optimal kvalitet) 10 x 15 cm 593 x 872 pixels x pixels 13 x 18 cm 738 x pixels x pixels 15 x 20 cm 844 x pixels x pixels 20 x 30 cm x pixels x pixels 5